Buksbomsvamp - Cylindrocladium buxicola

Den forhadte og frygtede svamp, som er på alles læber i øjeblikket..

Også på mine indkøbte... jeg har ikke før tænkt videre over den, selvom jeg har nogle fine, tykke hække, som er ca. 6 år gamle. Men på de svenske haveblogs har der været vist billeder af deres visnede buksbom, og haveejerne har grædt og ærgret sig grænseløst over de mange buske, som de måtte smide ud.




Jeg havde på det tidspunkt fået 1400 buksbom planter hjem fra Holland og tænkte flygtigt, at tænk hvis de havde den forbistrede svamp... men nej, selvfølgelig havde de da ikke det!!! De blev endda checket af Plantedirektoratet, da de var herude, og de mente, at de var ok. 

Ca. et par uger efter Plantedirektoratets besøg viste de første mørke pletter sig - og så gik det STÆRKT! Det var lummert og fugtigt, så svampen bredte sig - specielt det sted, hvor jeg har meget fugtig jord. 




Jeg var grædefærdig for at sige det mildt. Desuden havde jeg købt ind med nogle havevenner, så de 1400 var ikke udelukkende til mig selv. Og mit skønne viktorianske bed (se foto nedenfor) - hvad med det? Og alle mine andre buksbom som er i haven? Skrig!!! Det var næsten ikke til at overskue. Heldigvis fik vi ret hurtigt pengene tilbage - selvom producenten mente, at det ikke var usædvanligt - der var svamp i så at sige alle buksbom i Holland!!! Ja tak skæbne! Jeg køber aldrig buksbom fra udlandet mere! Det skal dog siges, at jeg både har købt kugler og kegler, der har været fine. 




Problemet er, at de bliver sprøjtet hos producenten. Giften kan holde svampen en smule nede, men faktisk findes der intet anerkendt svampemiddel, der dræber svampen 100% og dermed redder busken. Når du så får planterne hjem til dig, går der nogle uger, før svampen viser sig. 

Og det værste er, at du ikke kan plante buksbom det samme sted et par år efter. Ellers skal jorden i hvert fald udskiftes fuldstændigt. 

Når man opdager svampen, skal planterne fjernes og brændes. Men, men, men ..... det er faktisk først her i weekenden, at jeg har været ved at brænde alle de planter, der endnu ikke var udplantet. Og jeg er begyndt at hive op fra bedene, men det er virkelig med tungt hjerte. Og det viktorianske bed???? Jeg venter altså lige lidt - der er intet at se i planterne nu, men det skyldes sikkert det kølige vejr. Ved godt, det er dumt, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. De andre, der har købt sammen med mig, har ikke fjernet deres, og en siger, at det gør hun ikke - hun vil bare klippe dem ned. Men jeg tør altså ikke. Er så bange for mine egne "gamle" buske. 




MEN jeg har ikke tabt modet og opgivet buksbom. Vi må holde os til vore egne - dvs. lave stiklinge af vore egne sunde planter, og det har Peter gjort. De mange stiklinge blev sat i jorden i foråret (stukket i pottejord), og de står nu med fine rødder. En del af dem er blevet udplantet, og mange er blevet pottet op, så de kan vokse sig store og opnå en størrelse, der er perfekt til de lave hække. 





Nogle af dem er plantet tæt i firkanter og cirkler, og jeg har sat de små viktorianske drivhuse over. 




Og her i weekenden hentede vi 5 stk. KÆMPE store buksbomkugler - 80 cm i højden og 80 cm i diameter - som vi havde købt gennem Gul og Gratis. 200 kr. stykket - uhhh..... det var et fund - de koster omkring 2900 kr. på nettet i den størrelse!!! Ejeren havde heldigvis gravet dem op med stort rodnet, men det var alligevel et ret stort arbejde at grave de store huller (da der var sådan noget betonlignende på jordoverfladen) og flytte de store planter. Nu skal de have godt med vand - specielt til foråret. 

Her ses de 3 af de 5 buske. Sunde og flotte. De bliver klippet til til næste forår. 




Så nej, jeg har bestemt ikke opgivet buksbom.... Men det har mange hollændere, fik jeg at vide af det firma, som leverede de syge planter. De er begyndt at erstatte buksbom med især Ilex crenata, som jo egentlig er kristtjørn, men denne art har små blade, der minder om buksbom.

Husk! at mange buksbom godt kan se lidt sølle ud på denne årstid - de bliver lidt orange på bladene. Dette skyldes som regel gødningsmangel, men vent med gødningen til foråret (nede ved roden - ikke på bladene) :-)










28 kommentarer:

  1. Vad tråkigt med buxbommen!
    Hoppas du klarar resten.
    Mariana

    SvarSlet
  2. Hej Malene.
    Tak for et fyldigt og grundigt indlæg.
    Håber det bedste for dine buksbom. En helt uundværlig plante i haven.
    Stor hilsen fra Marthe

    SvarSlet
  3. Hej Marlene

    Åh din stakkel. Godt jeg læste dit indslag, vil fremover lave stikklinger af min gode sunde buxbom. I industrimængder!!!

    Ha' en go' dag :O)

    Kh Marlene

    SvarSlet
  4. Kære,

    Mariana, tak ;-)

    Marthe, selv tak - og velkommen på bloggen ;-)

    Marlene (navnsfælle - sjældent at møde en MaRRRRlene med R ;-) ) - også velkommen på bloggen til dig ;-) Ja, lad os få lavet en masse, så vi ikke skal bekymre os om den forbistrede svamp! Har netop været ude at brænde flere :-/

    Også rigtig god dag til jer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  5. Hej Marlene
    Hvor er det ærgerligt. Godt I har jeres egne stiklinge.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  6. Vilket elände!!! Hoppas nu att svampen inte sprider sig mera!! Med det förlopp som du beskriver, blir jag mer säker på, att min buxbom INTE har fått svampsjukdomen. För bladen har fortfarande inte fått den mörka färgen. Och mitt test, som jag skrev om, har fortfarande inte visat någon svamp. Tack och lov!!
    Jag var tvungen att ta fram min dansk-svenska ordbok, för jag förstod inte "Ja tak skæbne!", men jag är fortfarande osäker på hur det skall översättas! Vore kul att veta.

    Ha det gott, och tack för att du tipsade mig om ditt inlägg!
    /Ruben

    SvarSlet
  7. Hej Marlene
    Havde faktisk tænkt på hvordan det gik med alle dine buskbom.Godt nok rigtig ærgeligt at den var med dem op til dig, for det var/ er så flot dit vicktorianske bed håber det overlever. Der var faktiske en del om det i det sidste haveblad. hilsen Helle

    SvarSlet
  8. Åh hvor er det ærgeligt, med dine små buxbom - jeg forstår godt at du liiige ser det hele an inden du rydder alt, men der er en risiko da svampesporer jo bæres rundt i luften.
    Jeg vil som dig heller ikke stoppe med at have buxbom, de er uundværlige i haven og hold da op et kup I har gjort på Gul og gratis:)

    Hvis der er nogen der er i tvivl om deres buxbom er ramt af den frygtede sygdom har jeg beskrevet hvordan man tester dem - så klik på billedet i højre side af min blog http://countryliv.dk/

    SvarSlet
  9. Åh, Marlene, hvor er det træls for dig med alle dine buksbom. Kan godt forstå at du er grædefærdig og håber sandelig ikke at dit viktorianske bed er angrebet. Men der er vel kun én vej og det er fremad, med stiklingerne.

    Kh Ulla

    SvarSlet
  10. Sikke en redelighed, og hvor bittert!
    Projektet bliver så bare lidt længerevarende, men det kommer til at gå fint :O)

    Jeg spekulere på at stille mig op ved genbrugspladsen med en trailer og samle buskboms planter sammen....det kunne jeg tjene enormt på. Hvis du vidste hvor mange der bliver smidt til komposten i den størrelse du viser fra Gul og Gratis....du milde kineser!!

    SvarSlet
  11. Tak for et flot og informerende indlæg, Marlene, det er vi helt sikkert mange der kan blive klogere af. Nu er jeg også mere rolig mht de af mine få buksbom, der netop nu står med orange blade. Svampeangreb har jeg heldigvis ikke set noget til.

    SvarSlet
  12. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Ruben, nej, du behøver ikke være nervøs for dine buksbom. Tak, skæbne er et udbrud, som betyder (ikke direkte oversat) - oh my God / ja tak skal du have (ironisk).

    Tak for info, Lisbeth - det er også rigtigt, at du har nævnt det på din blog. Det står også i beskrevet på den hjemmeside, jeg har linket til øverst i indlægget.

    Ja, Susanne, der bliver nemlig smidt rigtigt mange buske ud! Svarede også på en anden annonce, hvor høje buske/hække blev givet væk, men de var allerede smidt på genbrugspladsen!

    Også tak til I andre for kommentar :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  13. Hej Marlene.

    Føj hvor ærgerligt. Glad for at høre at du har fået pengene igen, så er det da i det mindste en ordentlig planteskole du har handlet med.

    Hjemmelavede buksbom ved man hvad er og de er da værd at vente på.

    Jeg skal nok skrive på min blog og hjemmeside, når jeg har helt klart overblik over hvilke planter jeg får.
    Lige nu nyder jeg oprydningen ude i det dejlige vejr.

    Hilsener fra Helga

    SvarSlet
  14. Kære Marlene,

    ÆV den forbaskede buxbomsvamp spreder jo skræk og rædsel i det ganske danske haveland. HÅBER virkelig at dit smukke victorianske bed klarer den.

    Tillykke med dine pragtfulde buxbomkugler, som så til gengæld strutter af sundhed. Det var et kup, du gjorde der.

    Marlene, jeg er en temmelig glemsom og distræt personage, så jeg har lige et lille spørgsmål:
    Hos een af dine havenetværksveninder, så jeg for nogen tid siden, en helt vidunderlig smuk nicotiana..sart lyserød, langstilket...og meget graciøs. Jeg er forelsket! Har hjerter i øjnene og MÅ have købt frø af denne skønhed. Jeg noterede ned, hvad den hed....og har fået sedlen væk. Men for at det ikke skal være lyv, så kan jeg heller ikke huske, hvilken af dine 3 veninder, det var jeg så den hos:o) Jeg har set video fra Birgit Hasholt og søgt og søgt hos dine andre veninder, men ak ak ak....uden held.
    Hvor dum kan man være?

    Hvem kan hjælpe mig med navnet på den inderligt elskede og attråede nicotiana? SOS SOS SOS!

    Mange forelskede havehilsner
    TANTE GRØN

    SvarSlet
  15. Kære,

    Helga, ja, men jeg pressede også ekstremt meget på for at få pengene tilbage - ellers havde de ikke lige sluppet dem i første omgang. Skrev, at det nærmest var kriminelt bevidst at sælge planter med sygdom ;-)

    Glæder mig til at se, hvilke planter du får hjem - måske kan vi bytte igen, hvis du har lyst.

    Tante Grøn, ja, og tusind tak for jeres - specielt Johns - hjælp i forbindelse med info om buksbom, sprøjtemiddel osv. ;-)

    Det må være hos Helle Rask - http://havegalleriet.blogspot.com/ - hun har i hvert fald tobaksplanter i sit seneste indlæg ;-)

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  16. UF jeg gyser ved tanken om buksbomsvampen. Jeg har testet mine efter Lisbeths anvisninger og slap fri i første omgang. Men jeg skal nok holde øje med resten.
    Håber ikke resten af dine buksbom også er angrebet.

    SvarSlet
  17. Hej Marlene
    Det er det helt rigtige, du har gjort overfor den hollandske leverandør. De sælger gladeligt syge planter, bare det ikke kan ses. Har selv modtaget et parti Peberbuske fulde af virus, som Plantedirektoratet kasserede og forlangte brændt.
    Heldigvis havde jeg ikke betalt dem endnu, så de truede med alt muligt. En kopi af sundhedspapirerne hjalp.
    Tør ikke købe planter fra Holland mere. Laver dem hellere selv.
    Anne Marie

    SvarSlet
  18. Kære,

    Lene, ja, det var godt, du ikke havde svampen i de små buske. Det så nu heller ikke sådan ud på billederne.

    Anne Marie, uh, det lyder da træls med de peberbuske - godt, du ikke havde betalt! Desværre viser vira sig desværre ikke altid med det samme, og ja, det gør i hvert fald mig usikker på at bestille buske m.v. fra Holland. Kan godt forstå, du ikke vil købe fra Holland mere. Der er det lidt nemmere med stauder - dem er der som regel ingen problemer med.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  19. Hej Marlene. Det er så ærgerligt med dine buksbomplanter. Jeg har en lille kugle buksbom med lidt orange på bladene. Var bange for den var syg, men som du siger skal den nok bare have lidt gødning til foråret. Håber dine stiklinger bliver til fine planter..
    Gitte

    SvarSlet
  20. Kære Gitte,

    ja, det er det.

    Ja, det er vist meget udbredt, at buksbom ser lidt sølle ud på denne tid af året - specielt, hvis de står i krukker.

    Rigtig dejlig dag :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  21. Sikke en gyser, og hvor skrækkeligt hvis dit fine bed skal laves om, det bliver jo et kæmpearbjde igen.

    SvarSlet
  22. Kære Marlene

    Jeg har netop gennemtrevlet en engelsk artikel om klippede ilex i haven - brugt, som vi så gerne vil anvende buksbom. Det var meget inspirerende læsning og med nogle smukke billeder af ilexplanter med helt grønne blade eller med brogede. Der ligger muligheder i dit forslag, vi må i gang med at være alternative!

    Kh Birgitte

    SvarSlet
  23. Søde Marlene.....det er simpelthen så ærgeligt........med den svamp. Jeg tror nu hvis jeg var dig at jeg ville tage posetesten som Lisbeth skriver om..... den er også på netdoktoren......den er enkel og lige at gå til.......bare lige for en sikkerhedsskyld.

    Ilex crenata har jeg købt nogle stykker af her i efteråret....på afstand kan man faktisk ikke se om det er buksbom eller kristtjørn da bladene er meget fine og små som på buksbom.....så for mig virker de som ALTERNATIVET til de elskede Buksbom.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  24. Kære,

    Sussi, ja lige præcist - det bliver et kæmpe arbejde at skulle lave det igen. Buksbommene langs mine bede bliver ikke genoprettet igen - jeg tør ikke plante før om et par år.

    Birgitte og Frøken Solhat, ja, jeg er også hooked på Ilex, men de skulle desværre ikke være så nemme at opformere. Siger en privat plantesamler, som opformerer alle mulige buske og træer. Så jeg kan forestille mig, at de også kan være lidt dyre i indkøb - har ikke checket det.

    Fr. Solhat, det er ikke nødvendigt at lave posetesten - den er også nævnt på den hjemmeside, jeg linker til øverst i indlægget (hvis nogen ikke kan finde den på Lisbeths side) - for der er desværre slet ingen tvivl..... De har med sikkerhed svampen i sig.

    Rigtig dejlig weekend :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  25. Marlene
    Ilex crenata kan du købe hos grossist i Hamborg til 1,40 euro str.15-20 cm for 3 års planter i 9cm potter.
    Dertil kommer fragt og moms.
    Kun salg til firma.
    Anne Marie

    SvarSlet
  26. Kære Anne Marie,

    tak for info - det var sødt af dig at skrive det ;-) Men det er stadig også lidt over dobbelt så meget, som jeg gav for buksbom planterne - samme størrelse (de blev bare klippet ned - gav ca. 5 kr. stykket incl. porto), og det er jo mange penge til forskel, hvis man skal have mange planter. Men hvad gør man ikke for at opnå sine havedrømme ;-)

    Tak igen og rigtig dejlig weekend ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  27. Uha, det er en værre skrækhistorie! Jeg krydser fingre for, at din fine, nyplantede viktorianske have klarer skærene! Godt at der er små, hjemmelavede stiklinge på vej :)

    SvarSlet
  28. Kære Achillea,

    ja, det er sgu en skrækhistorie :-( Jeg er bange for, at jeg må rykke planterne i den viktorianske afdeling op også.... kan bare ikke få mig selv til det...

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene