I min tidligere have "såede" jeg bær i et æbletræ, og der kom en fin spire. Jeg nåede dog at flytte, inden planten blev stor. Her, hvor jeg bor nu, har jeg ikke fået placeret et eller flere bær inde under barken, som jeg gjorde sidst.
Jeg skar et kryds i barken og satte forsigtigt bærret derind. Det er lidt sjovere at prøve at så mistelten end at købe et træ med planten i.
Min søster har en stor mistelten - se billedet ovenfor og herunder. Må nok indrømme, at jeg er lidt misundelig ;-) Denne har hun også selv sået.
Vil man have bær, skal man have både han- og hunplanter, så sørg for at så/sætte mange frø på dit træ.
Du kan læse meget meget mere om mistelten her.
Keramiker Helle Nørby og forfatter og haveskribent Birgitte Hasholt har begge haft held med mistelten i deres have.
Man kan lige ane den lille spire i grenhjørnet. Hos Helle Nørby. Foto: Helle Nørby |
Ummm... lækker stor mistelten hos Birgitte Hasholt. Foto: Birgitte Hasholt |
Det ville da ikke være så ringe endda, hvis misteltenen bliver udbredt i Danmark igen - som den var det i stenalderen og bronzealderen. Den findes enkelte steder vildtvoksende, men er naturligvis fredet.
Når vi har kørt til Provence, har vi passeret store mængder af træer med mistelten - det er et helt fantastisk syn!
Traditionen med at hænge en gren af mistelten op indenfor stammer fra England, og den kom her til Danmark sidst i 1800-tallet.
Jeg har næsten hvert år til jul en gren hængende fra loftet - dog ikke i år. Til gengæld har jeg et par stykker i en vase - fra min søsters have.
Plejer du at hænge en mistelten op til jul?
Hej Marlene
SvarSletDet var en flot mistelten, jeg kan godt forstå du er lidt misundelig. Du må da kunne få nogle bær, så du kan prøve i februar.
Jeg har ingen mistelten, men ville gerne have det, og jeg har kun et år prøvet at hænge en op i loftet.
Kh
Lisbeth
Hej.
SvarSletNej jeg har ikke haft den indendørs endnu. jeg syns hurtigt de kommer til at se lidt kedelige ud.
Men jeg har altid sået den i mine haver (3 steder)
1. sted var ved mine forældre... men der er vist ikke kommet nogen... eller os har de fældet træet... Det husker jeg ikke. 2. sted jeg såede dem. flyttede jeg på deres 2, år og nåede derfor kun at se kimbladene. Min nuværende have er meget lille men mistelten kan jeg ikke undvære så de er sået på en søjleæble og er nu snart 4 år siden de blev sået. Jeg har aldrig skåret i barken... Jeg smatter altid bærret ud på grenen. Det har virket upåklageligt ;0)
Jeg er spændt på hvor længe mit lille æbletræ kan forsyne alle de snyltere. Jeg smider lige et billede på min blog så du også kan se min.
Dejligt emne du har taget op!
Hej Marlene
SvarSletHvor er den flot din søsters mistelten.Jeg ville også være misundelig. Har kun prøvet at hænge mistelten op hjemme til jul. Men har planer om at prøve til foråret at så min egne..
Har jo lige fået lidt fif fra en næsten prof i at så sine egne mistelten fra Mysticia :)
Og som altid skønne billeder :)
Mange hilsener Karina
Ja ca. hvert andet år... så har man fået kys nok for det næste lange stykke tid ;)
SvarSletJeg plejer også at sætte et par bær fast på paradisæbletræet ( som nu er fældet ) men har aldrig fået gevinst af det.
Det kunne ellers være sjovt.
Tusind tak for jeres kommentarer :-)
SvarSletKære,
Lisbeth, min søster har ingen bær i sin, men mon ikke jeg kan få et par bær af en af de andre. Kommer til at tænke på, at Helle vist har tilbudt det :-)
Mysticia, det lyder skønt med dine erfaringer med mistelten :-) Jeg har vist også flere gange bare smattet frøene ud på barken, men den nævnte metode er mere sikker. Jeg har også tit tænkt på, hvor længe et æbletræ kan overleve sådan en snylter, for den bliver jo altså stor. Kigger lige på din blog (igen) :-)
Karina, det kunne være sjovt at høre om dine erfaringer senere... Jeg nævner også, hvordan du kan så dine mistelten - den metode er nok lidt mere sikkert, tror jeg. Og tak ;-)
Frøskuffen, hæ, hæ, ja, det er nok rigtigt :-)
Måske skulle vi alle gøre et forsøg her til foråret og så "tale sammen" om et års tid igen..??
Kh. Marlene
Hej Malene.
SvarSletDet er bare sådan nogle rigtig dejlige indlæg, du kommer med :-)
Hvis du finder frem til en giver af misteltenbær, hører jeg meget gerne om det. Kunne måske få lov at lægge billet ind på et par stykker, mod at betale porto.
I så fald er jeg helt med på ideen om at udveksle erfaringer om et års tid. Herligt simpelthen.
Stor hilsen
Marthe
Hej! Jeg er den heldige ejer af en stor landbo have med gamle træer i. Da vi flyttede ind på ejendommen for 5 år siden ( i dec) lavede vi en liste over ting vi gerne ville have i vore have. Misteltenen er en af ønkerne der ikke er blevet ført ud i livet endnu, men når jeg ser billederne af den smukke mistelten, ja så kal jeg vist snart igang men at få sat nogle bær på træerne..
SvarSletKære Marlene. Ingen jul uden mistelten her - tænkt at man kan kysse under uden at få lov! Jeg har engang fået et bær til at spire, men min mand fældede træet og har hørt for det lige siden. I år har jeg bestemt mig til at købe et træ på Kalundborg Planteskole, de har træer med få eller mange spirer. Min tålmodighed med bær er ikke så stor, men jeg vil da prøve, nu jeg har fået en lille frugtlund!
SvarSletHilsen Helle
Kære,
SvarSletMarthe, tak skal du have - det er jeg glad for at høre, du synes :-)
Jamen, jeg mener at få nogle frø af Helle Nørby, men ellers er I meget velkomne til at skrive herinde, hvis I har frø til foræring eller salg.
I øvrigt glemte jeg at skrive, at jeg selv og min søster brugte bær fra de indkøbte mistelten-grene, så det er lidt lyv, at de ikke kan bruges.
Kirsten, det lyder vel nok skønt med sådan en landbohave - ikke dårligt at flytte til :-) Ja, du må få sået nogle bær - og meget gerne melde tilbage, hvis det lykkes :-)
Helle, hæ, hæ, ja, det er da ikke så dårligt. Ser lige et scenarie af gamle tanter, der overkysser de unge stakkels nevøer, fordi "de altså må uden at spørge" ;-)))
Jeg har også flere gange tænkt på at købe et træ ved Kalundborg Planteskole, som vist er de eneste her i Danmark, der sælger træer med mistelten på, men jeg synes alligevel, det er lidt sjovere at prøve selv. Og så er træerne - logisk nok - vist også ret dyre.
Rigtig god aften til jer alle :-)
Kh. Marlene
Kære Marlene, tusind tak for et dejligt indlæg og for omtale af min mistelten : - ) Der er en god belønning i vente, hvis man sætter misteltenbær på nogle grene i sin have. Hos mig har det i særlig grad været en succes på paradisæble. Vil man speede processen op, har Helle ret; der kan købes paradisæbletræer med mistelten på, og planteskolen i Kalundborg er specialist. Som du skriver Helle, kan man vælge træer med rigtig mange mistelten på; køber man sådan ét, er man så godt som sikker på at få bær. Min tanke har længe været at sende friske bær afsted, men det er i begrænset antal og ikke sat i system endnu! Det ville være dejligt, hvis flere fik glæde af mistelten i haven, det er en spændende plante til stor haveglæde om vinteren.
SvarSletKh Birgitte
Hej. Det var interessant at læse dette indlæg. Jeg så engang i fjernsynet én der lagde disse bær på et træ eller han såede dem ved at putte dem ind i barken. Jeg ved ikke om alle træer duer? men det kunne være sjovt at prøve det. Din søster er heldig!
SvarSletJeg gad også godt eje et træ med en mistelten, jeg synes at de er så skønne og en gren er et must over min køkkendør i julen:)
SvarSletJeg bliver også lidt misundelig på din søsters træ.
Hej Marlene, sikke et spændende indlæg. Mistelten er meget smuk, så hvis man kan få den til at gro på sit eget træ ja så er det vist en win win situation :-).
SvarSletJeg står og skal vælge et lille træ til min have og i opløbet er der et nordens oliven og et paradisæbletræ. Så med de oplysninger jeg nu har fået, har paradis træet lige fået et ekstra point :-D
Rigtig god torsdag
Gro
Kære,
SvarSletBirgitte (Hasholt), selv tak og tak for lån af foto :-) Ja, det ville være ret dejligt, hvis misteltenen blev mere udbredt i Danmark.
Birgitte, ja, det var netop også sådan, jeg såede mine bær - ved at skære et kryds i barken og putte frøet derind. Jeg har kun hørt om brug af frugttræer herhjemme, men f.eks. i Frankrig lever misteltenen i mange forskellige træer.
Lisbeth, måske du også ville forsøge at så nogle frø her i det tidlige forår?
Gro, jeg kan godt forstå, du overvejer paradisæbletræet. Jeg har selv købt mit første for nylig. Har dog længe ønsket mig et med røde blomster (siden jeg i 1999 fik Tascha Tudors havebog - den, der lige er udkommet på dansk), men hvorfor jeg aldrig har fået købt et, er mig en gåde ;-)
Rigtig dejlig dag til jer alle.
Kh. Marlene
Hej Marlene.
SvarSletTak for et inspirerende indlæg og for at minde mig om, at nu må jeg snart forsøge... Jeg ELSKER bare mistelten og alt den kærlighedssymbolik, der er omkring den... så fint, så fint
Faktisk har vi planer om paradisæbletræer i vores gård, så måske jeg skulle slå to fluer med et smæk.
Bedste julehilsner fra Mette
Hej Marlene,
SvarSletJa misteltenen er bare skøn, og vi har normalt altid en temmelig stor hængende inde, som får lov at hænge hele året (det siges at den suger dårlig stemning og dårligt humør). Den udskiftes så normalt hvert år i december (bare ikke i år).
Bor man på Fyn kan jeg anbefal at den købes på Harrislevgård Slot ved Bogense. De får simpelthen en helt lastbil kørt op fra et sted i Tyskland mener jeg, og den største jeg har set der var ca. 1.5 meter i diameter. - De er absolut friske og man kan selv bestemme størrelsen - desuden er prisen rimelig.
God jul til dig og manden.
Knus
Kim Heise
Kære,
SvarSletMette, selv tak ;-) Ja, det kunne da være sjovt senere at høre om dit forsøg også :-)
Kim, ja, som du ved, bor jeg jo lige ved Harridslevgård (og har aldrig været der - kører forbi næsten hver dag), så det var da en god anbefaling. Men deres julemarked er vist slut for i år, ikke?
Også rigtig god jul til dig og din familie :-)
Kh. Marlene
Kære Marlene.
SvarSletSom det ses på fotoet er min mistelten pyttelille, som min svenske mand ville sige. Så hvis du vil have frø af mig, må du væbne dig med MEGET stor tålmodighed;)
Men jeg er jo så en sæson foran jer andre der vil prøve at så til foråret. Jeg skal nok være vaks til at vise foros af hvordan den udvikler sig. Værtstræet er et paradisæbletræ. Jeg kradsede hul i barken med neglen og smattede bærret ud. jeg såede vel omk 50 bær og 3 slog rod. Bærrene var høstet 1½ døgn inden jeg såede dem, jeg mener at vide de skal være MEGET friske og de må ikke få lys -er der nogen der ved om det passer?
Grenen lige ved siden af knækkede i øvrigt i stormen, så det var med bævende hjerte jeg gik ud for at se nærmere efter hvor det nu var, frøet sad...! I øvrigt er mit frø en foræring fra Søren, som jo er meget mere kendt for sine 300 forskellige slags vintergækker!
Mange kærlige næsten-jule-hilsner fra Helle
Hej alle med mistel-drømme i bloggeland.
SvarSletHvis munken ikke hapser alle bærrene på mine planter, kan jeg da godt sende bær til interesserede i marts/april,hvor de skal høstes og såes.
Helst på paradisæble,(det virker bedst)på en ung glat gren i tørvejr,så frøet ikke glider ned, før limen er tør. Frøet skal sidde udenpå barken, da kimbladene deri rejser sig året efter 'sugekoppen' har sat sig fast.
Frøet tåler ikke mørke. Kan opbevares i drivhus. Tåler frost. 4-6 frø pr træ skulle være nok.
Anne Marie
Kære,
SvarSletHelle, jo, frøet må gerne få lys, for jeg har jo før brugt de frø fra indkøbt mistelten, og der var to, som spirede. Jeg kunne heller ikke helt huske, om det var dig, der havde tilbudt mig frø, men nu får jeg nogle fra Birgitte ;-)
Uhha, godt, at grenen ikke knækkede i stormvejret ;-)
Anne Marie, det var da sødt af dig at tilbyde det - håber, at alle ser det.
Jeg såede dog mine omkring januar-februar i min tidligere have og skar - som skrevet i indlægget - et kryds i barken, så frøet kunne sidde ordentligt fast, og der var to, som spirede. Det lyder til, at det er lidt det samme, Helle har gjort. Så begge metoder er tilsyneladende brugbare :-)
Kh. marlene
Tak, Anne Marie - sødt af dig. Jeg krydser fingre for, at munken ikke er for glubsk i vinter :-)
SvarSletOg tak, Marlene, for `kontakten´.
Stor hilsen
Marthe
Selv tak, Marthe :-) Og tak til Anne Marie.
SvarSletKh. Marlene