Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres historier også... Så skriv dem her på bloggen eller lav et indlæg på jeres egen blog om dette emne. Ret interessant læsning er det jo :-)
Nu kan haveinteressen jo sagtens komme helt af sig selv. Men for mit vedkommende skyldes det nok, at jeg allerede som 4-5-årig havde min egen lille have, og min mor elskede sin køkkenhave (i dag elsker hun sine tomater og engelske/historiske roser).
Ovenover et billede fra min barndom - beklager kvaliteten, men polaroid fotos har det ikke så godt med at ligge klistret mellem hinanden ;-) Jeg står nede i hjørnet og er vel 4-5 år og er naturligvis i gang med at spise et eller andet - som jeg altid var ;-) Min mor roder lidt i rævehalerne, tror jeg, det er :-)
Så det er min mor, der har hjulpet mig på vej. Hun har altid gået og rodet i haven. Og min morfar, der elskede krydderurter, og som havde en imponerende brøndkarse ved sit drivhus. Den glemmer jeg aldrig!!!
 |
| Min mor i haven :-) |
Men min farfar var også haveinteresseret, og jeg husker ham tydeligt, når han gik i bedene med riven, for der skulle være ordentligt mellem rækkerne!!! Han havde det godt, når han gik derude i haven. Ligesom jeg har det.
 |
| Jeg skulle ofte hjælpe min far med at brænde af - og det elsker jeg stadig (men det gør mine naboer desværre ikke!) |
 |
| Masser af tomater - dengang var der varme somre!!! ;-) |
Og det er ofte duftene, der har sat sig fast i erindringen. Jeg kan især huske duften (eller lugten?) fra morgenfruerne, som min mor altid havde i haven. De minder mig om en tidlig sommermorgen, hvor resten af familien sover, og jeg tusser rundt alene og nyder den tidlige morgensol.
Da jeg blev lidt ældre - omkring 9-10 år - fik jeg en brændende interesse for vilde blomster/planter, og jeg gik med min bog, der beskrev de vilde planter på smukkeste vis, ned til stranden (Holme Strand ved Ebeltoft) og plukkede de planter, jeg nu kunne finde i grøftekanten. Dengang var der noget ved grøftekanterne - i dag er mange plantearter desværre uddøde. Ret skræmmende, da det altså ikke var i Ruder Konges tid, jeg var barn ;-))
De to plancher er fra en bog om vilde blomster fra 1925. Smukke tegninger.
Da jeg blev teenager, gled haveinteressen lidt i baggrunden, men allerede fra først i 20erne, trængte billederne af køkkenhaver især sig på, og jeg gennemlæste danske og udenlandske bøger om køkkenhaver. Det var køkkenhaven, der først havde min interesse. Senere var det staudehaven, som jeg åbent lukkede ind i mit haverum :-)
Glæder mig til at høre om jeres barndomshave :-))
Spændende læsning Marlene.
SvarSletJeg tænkte faktisk på dig imorges. Tænkte, at det var længe siden, at jeg havde været forbi her. Og i mellemtiden kan jeg se, at du har fået "nyt tapet på". Det er smukt.
Min far forsøgte i mange år at få mig med i haven, men jeg mindes ikke rigtigt, at det tændte mig. Derimod har jeg altid syntes, at min farfars have var spændende. Han havde/har en 1800 m2 stor grund, hvor næsten al græs er fjernet for at vige pladsen til køkkenhaven. Han havde 6 unger, så det var nødvendigt at være selvforsynende.
Jeg har ikke tal på, hvor mange forårsdage, vi har stået og kigget på de mange lige rækker, hvor farfar stolt har fortalt, at "her kommer der salat, her kommer der løg, etc."
Alt blev/bliver overgødsket NPK, for farfar vil have byens største ( og klammeste ) kartofler.
Men han dyrker stadig, er fyldt 90 og har først for et par år siden fået en fræser. Tidligere blev alt gravet i hånden.
Jeg bryder mig ikke om måden at dyrke på, men alligevel har han inspireret mig til at være vild med køkkenhaver.
Fin ide at fortælle om barndommens have. Lisbeth fra Countryliv gjorde det også for nogle måneder siden. Det er så hyggeligt at høre, hvor haveinteressen kommer fra.
SvarSletMin kommer fra mine bedstemødre og senere fra min mor. Selvom jeg i arbejdsmodel minder om min mormor - hun gik også ude i haven til kl.23 om sommeren ;-) - så er det min farmors havestil, der råder i landliggerhaven. Det er nok noget med at jeg havde de skønneste sommerferier i deres landbohave, hvor jeg guffede Reine Claude blommer og vindruer og på god afstand kiggede interesseret med, når biavleren kom forbi og kiggede til bierne. Solen skinnede selvfølgelig altid :-)
Hvem ved måske dukker der et indlæg op på bloggen med et behørigt foto:-)
Ha´en god dag
Birgitte
Kære,
SvarSletFrøskuffen, det var da dejligt, at du tænkte på mig ;-) Jeg har heller ikke været særlig blog-aktiv de sidste par uger. Hele sidste uge sad jeg med hjemmesiden og lagde nyheder op - og designet skulle også laves om, og så skulle blog-designet lige være ens også - derfor er det ændret. Tak for din ros ;-)
Sikke en dejlig historie, du kommer med. Ja, dengang var der virkelig LIGE rækker ;-)) Og NPK var måske også meget almindeligt. Hvor imponerende, at han stadig dyrker i haven. Jeg synes også, at havemennesker bliver gamle - kan jo også se det herude på landet, hvor vi bor. Sikkert fordi de heletiden holder sig i gang.
Birgitte, det indlæg har jeg slet ikke set. Det må jeg lige ind at kigge på. Men kan huske, at Mette fra Mettes Have viste et barndomsbillede her sidste år.
Ummm... du har været heldig med blommerne - og biavler. Du har vist haft optimale "havebetingelser", lyder det til. Det ville være dejligt, hvis du lægger billeder ind - og historien selvfølgelig - på din blog ;-)
Også rigtig god dag til jer begge :-)
Kh. Marlene
Hvor dejligt med sådan et personligt indlæg Marlene :O)Man kan se det for sig. Dig der gnasker i alt muligt rødt,grønt og gult på din vej, og går på opdagelse i den spændende planteverden. Jeg må se om jeg kan finde ud af hvorfor jeg er 'bidt af en gal plante' og evt. skrive en blog om det :O)
SvarSletJeg ved faktisk ikke, hvor min haveinteresse kommer fra. Min mor har altid været glad for have, men som barn og ung synes jeg planter var ualmindeligt kedelige. Dyr var meget mere interessante. Jeg har faktisk læst biologi et år på universitetet, og slæble mig gabende gennem alt, hvad der havde med botanik at gøre :-)
SvarSletMen lige så stille kom sulten efter have snigende - måske forstærket af, at man på 4. sal på Nørrebro, næsten ikke kan komme længere væk fra at have en have - ikke mange muligheder for at dulme abstinenserne.
Efterhånden blev trangen så stor, at jeg begyndte at købe havebøger, og tegne haveplaner til huse (jeg aldrig ville få råd til) som jeg fandt i boligannoncerne. Så en dag faldt jeg over mit lille hus blandt annoncerne, til en pris hvor jeg næsten kunne være med. Det var starten på en stormende og hovedkuls forelskelse i et lille træhus, og som heldigvis endte med, at vi fik hinanden - og jeg fik min elskede have :-)
Hej Signe, hvor sjovt at du allerede før du fik din elskede have, tegnede haver til andre huse... Syntes nok, at du har en rigtig øvet tilgang til dine havedrømme-oversigts-planer på din egen blog :)
SletMin haveinteresse skyldes også barndommenshave, men jeg må indrømme at min haveinteresse altid har ligget mere i det at NYDE fremfor at YDE - Jeg har altid stået for planlægningen, mens min stakkels mand har måttet lave det hårde arbejde. Efterhånden har jeg dog forskellige bede i haven, som jeg er ansvarlig for at hive græs op i - og interessen blomstrer, nu hvor jeg har bedre tid - og hvor ideerne fra blogverdenen trænger sig på - jeg har lavet et lille indlæg, men billedkvaliteten er ikke særlig god (fotos af gamle fotos)
SvarSletKære Marlene, du ved, at jeg kan følge dig hele vejen; gode barndomsoplevelser sætter sig fast, og med haven i erindring fortsætter mange af os i sporet fra en svunden tid, som vi på et mere eller mindre underbevidst plan bærer med os. De vilde planter står også for mig som noget særligt. Det er min fars store interesse, og så sent som i går strøede jeg i den sumpede del af min have en portion kattehalefrø, som han har høstet til mig.
SvarSletKh Birgitte
"Min barndomshave" er et godt indlæg på bloggen. Det er meget interessant at høre, hvordan folk bliver haveinteresserede - stammer det fra barndommen eller er det noget der stille har spiret(selvfølglig :-) frem?
SvarSletJeg kan mærke, at det er et emne, jeg også gerne vil skrive et indlæg om på min blog - men ikke lige nu. Lige nu er der for meget smerte i at kigge tilbage.. men på et senere tidspunkt.
Indtil da vil jeg læse med her og høre hvor de andres haveinteresse stammer fra :-)
Rigtig, rigtig spændende og sjovt indlæg, skal lige love for det sætter gang i de små grå!
SvarSletJeg skrev en smule i mit forrige indlæg omkring Frøen Mogens og min far. Når jeg tænker tilbage udviste jeg måske en form for interesse, men var vist mest med på sidelinien. Mine forældre havde en lille have med køkkenhave og blomster, blommetræ og hjemmelavet drivhus. Jeg mindes de somre jeg lå i solen på græsset og studerede de små ballerinaer i Løjtnantshjerterne eller overspiste af Victoriablommerne.
Om sommeren tog vi til Lolland hvor min fars familie boede på en gård med landbohave og hindbærbuske så store som træer. Jeg elskede de ferier og var ude hele tiden. Andre ferier gik til Rågeleje ved min mors familie hvor jeg gemte mig på engen med masser af vilde blomster.
Ingen tvivl om at ting har sat sig fast, sidste sommer gik min søster og jeg i spåner over en bjergløvefod som vi begge huskede fra barndomshaven men ikke havde set siden. En af de første stauder i min egen lille have var fx løjtnantshjerte og det første træ var en victoriablomme.
Mine egne døtre udviser en meget begrænset interesse i have og drivhus, men jeg tror og håber at et sted dybt inde er der sået et lille frø som vil spire og gro som tiden går og de er modne til det. Det er ihvertfald noget af det jeg gerne vil ha' givet videre til dem.
Så kære Marlene, tak fordi jeg lige måtte tage et smut ned af Memory Lane sammen med dig.
Haveknus fra fru friis
Jeg har fået haven ind med modermælken. Jeg er så priviligeret at være vokset op på landet, på en gård, med stor have som der ofte var ved gårde fra før 70'erne. Jeg husker bedst de store træer. isør en meget stor Japansk kirsbær, med enkelte blomster, ikke de dobbelte Stammen var ca 4 meter i omkreds og havde den smukkeste knudrede og vortede bark. Dens krone nåede sammen ned et Morel træ af samme dimentioner. De lavede det smukkeste "snevejr" når de begge dryssede efter endt blomstring.
SvarSletSenere afskyede jeg alt havd der havde med have at gøre, bla. fordi mine forældre slæbte mig med på havevandringer ALLE steder ( Hvor sjovt er det som 12 årig?)
Nu er jeg midt i 30'erne og har de seneste 6 år ejet det skønneste sted i midt jylland- synes jeg :). En nedlagt land ejendom, hvor jeg (og manden) er gået have amok i stauder, træer, rhododendron og hvad der ellers bør findes i en landbohave. Min mor griner af mig, hvergang hun hører at jeg har været på havevandring :)
Min barndoms have findes ikke længere, men den har givet grobund for mange ideer og plantebidder af de gamle stauder. Jeg har ikke et Japansk kirsebær eller Moreltræ endu, men det kommer...
Haveinteressen stammer helt sikkert fra min far. Han var meget interesseret i haven og havde mange havebøger, som han flittigt studerede. Jeg var med ham ude at så forskellige frø om foråret, ærterne var nok de mest spændende. Min far havde mange georginer, som han troligt plantede og tog op igen hvert år.
SvarSletVi havde flere moreltræer, som min bror og jeg klatrede op i, når der var modne bær. Stikkelsbærene var også et hit, men det skulle være de grønne og sure.
Min haveinteresse svandt efterhånden som jeg blev stor, men den vendte tilbage, desværre var min far i mellemtiden død, så han nåede aldrig at se min skønne have. Det ville ellers have glædet ham meget. Ja måske kan der blive et indlæg om det på min blog.
Kh
Lisbeth
Kære Marlene, det var dejligt med dit indlæg om din barndomshave og sjovt at høre om andres historier også. Min haveinteresse kom egentlig ret sent - og først i stor stil, da vi skulle anlægge vores nuværende have fra byggegrund til parcelhus have. Min barndomshave(r) var en meget stor parcelhushave i Sønderjylland, hvor mine forældre havde et paradis med stauder, forårsløg og køkkenhave med alt hvad hjertet kunne begære. Vi børn legede og mor og far ordnede have og der var nok at se til - men aldrig hørte man dem beklage sig - tværtimod gik min far derude i al sin fritid - så det var nemt at forstå at han nød havelivet. Den anden barndomshave var præstegårdshaven i Maugstrup, hvor vi kom i alle vores ferier og mange weekender som børn. Her var kæmpe træer, en stor sø med en ø og broer over, et område med flere tusind Dorothea-liljer, og sikkert også stauder og roser - jeg husker det ikke nøjagtigt. Barndomshaverne gav frihed og ubekymrede stunder - hvilket jo er noget af det, man går og nyder i sin have som voksen også. Jeg ved ikke om jeg kan opstøve gamle billeder til et evt. blogindlæg om emnet.
SvarSletkh Ulla
Kære Marlene
SvarSletJeg har som barn altid boet i hus med have og mine forældre drønede rundt derude hele tiden og nippede, puslede og plejede efter alle kunstens regler. Jeg fattede brik af hvad det var de foretog sig. Det så vildt anstrengende ud og der var for mig at se ikke rigtig nogen mening i hårdt arbejde i stegende sol. Så jeg tog med veninderne i svømmehallen. Jeg levede faktisk i klorvand hele min barndom og en del af ungdommen med :o)for jeg svømmede fire gange om ugen.
Som voksen fik jeg mit første parcelhus - drønkedelig have, som altid var vindomsust da vi boede ud til åbne marker uden læ. Alt lå fladt hen af jorden. Stadig intet sjov. Jo, jeg lugede da og slog græs, men tingene lykkedes bare ikke rigtig. Måske skulle jeg lige have læst nogle bøger, men jeg stod jo som så mange andre på det lokale havecenter og købte planter uden ret meget vejledning og proppede dem ned de forkerte steder i haven. Det var FØR jeg mødte min planteprinsesse og kom under kyndig vejledning. For ti år siden blev jeg skilt og måtte forlade hus og have for at flytte i et rækkehus med en have på størrelse med et frimærke. Der sagde det bang!! Abstinenserne nærmest stod i kø. Havearbejdet var klaret på en halv time, så var der totalt rent for ukrudt og græsplænen var redt til højre eller venstre, evt. med midterskilning - alt efter humør. Det var en elendighed. Så da min nuværende mand og jeg skulle købe hus, havde jeg næsten flere krav til haven end til huset. Da vi så flyttede ind, strøg jeg ud i haven og gik i gang. Det kostede lige nogle stauder livet, da jeg troede de var ukrudt. Ja, man bliver klogere, Det var også lige ved at tage pippet fra mig, for lige pludselig forekom det hele mig totalt uoverskueligt og når jeg var færdig, kunne jeg begynde forfra. Men lige pludselig, så lykkedes det. Planterne trivedes og haven blev bedre og bedre. Jeg skylder min planteprinsesse og hendes mand en stor tak, for ingen plante er hjemført fra dem uden at jeg først fik kyndig vejledning med om placering. Havebøgerne gjorde også sit indtog, for man gider heller ikke stå og se dum ud på planteskolen HVER weekend. Så lige så stille er alle brikkerne faldet på plads. I dag kan min mor og jeg grine sammen over, hvordan det alligevel må have smittet, det der have-halløj :o)
Kh Lene
Hej Marlene.
SvarSletDet var næsten lige så dejligt at læse din have-historie, som det var at skrive min egen. Kan læses her: http://www.metteshave.dk/2011/10/03/haveglaede/
Der er så mange ting jeg kan nikke genkendende til; duftene, den spirende interesse, bedsteforældre i haven. Alle minderne vælter endnu engang frem. Det er bare så dejligt.
Bedste hilsner fra Mette
Kære allesammen,
SvarSlettusind, tusind tak fordi I har givet jer tid til at skrive om jeres barndomshave - og inspiration. Det har været vidunderligt for mig at læse om - og jeg sidder her med et smil på læben og har haft billeder på nethinden, når jeg har læst om jeres haver :-)))
Så tak igen - håber at se billeder på jeres blog :-)
Kh. Marlene
Sjov idé at fortælle om haveinteressens opstandelse :0)
SvarSletDen må jeg lige tage op på min blog senere, når jeg har fundet et billede eller to.
Egentlig burde jeg slet ikke være havemenneske. Mine forældre havde køkkenhave da jeg var ret lille... jeg husker ikke andet end brok og træls arbejde.
Min Morfar var til gengæld havemand på den gode måde. Han havde kun køkkenhave+frugthave. Lidt pryd i kanten hist og pist.
Han elskede det og gik derude og fløjtede hele dagen hvis han fik lov. han skulle altid vise os sjove/spændende ting og lavede altid sin egen gødning af brændenælder i et stort badekar ved drivhuset.
Det er nok ham der er skinnet igennem :0)
Mine forældre har prydhave nu men kun fordi jeg har lavet den til hende tror jeg.
Kære Marlene,
SvarSletdet er morsomt at læse om hvor din haveglæde er kommet fra og på trods af billedkvaliteten er det altså et skønt foto - med dit hovede nede i hjørnet guffende på dejlige grønsager. Jeg er forresten også vild med plancher med vilde planter og sjovt nok læser jeg for tiden igen i en af mine gamle bøger som hedder Vilde planter.
Tak for din kommentar på mit indlæg fra oktober om min barndomshave, mange af os haveglade har det tilfælles at vi som børn har haft en eller flere voksne der har påvirket os mere eller mindre bevidst. Jeg har 2 drenge 25- og 19 år og endnu er der absolut intet tegn på at de engang vil dyrke have, hos dem er det IT-faderen der har smittet dem med sin interesse;O)
Hej. Det var interessant og sjovt at se billeder fra din barndom. Jeg synes, det er en rigtig god idé at fortælle om hvor haveinteressen kommer fra. Jeg har fortalt min historie på min blog for længe siden, men måske tåler det en gentagelse!
SvarSletDet er sjovt at læse og blive klog på alle de forskellige indgangsvinkler vi havebloggere har til haveinteressen. Det er i hvert fald aldrig kedeligt med rigtig spændende at høre om!
Super fint indlæg Marlene, dejlig læsning :)
SvarSletKnus
Iben
Tusind tak for jeres fortælling - hvor er det bare sjovt og meget interessant at læse :-)
SvarSletLisbeth, dine sønner kan nå det endnu - når de engang får hus måske :-)
Rigtig god dag til jer alle.
Kh. Marlene
Hej Marlene
SvarSletHm måske har du ikke lagt mærke til, at jeg har skrevet to indlæg til min barndoms have, nærmest en føljeton. Måske er der bare ikke noget at kommentere til det, så er det selvfølgelig bare i orden :o)Det kan også være, du ikke har haft tid.
Kh
Lisbeth
Kære Lisbeth,
Slettak for tippet :-) Jeg var ikke hjemme hele dagen i går - fik kun lige kigget hurtigt i går morges - men senere i dag vil jeg lige kigge rundt - glæder mig til at se dine indlæg :-)
Rigtig god weekend.
Kh. Marlene
Kære Marlene
SvarSletDet er helt fint, synes bare du skulle se det, når nu du havde opfordret til at skrive :o)
God weekend
kh
Lisbeth
Det var ikke i mit barndomshjem, at kimen til min haveinteresse blev lagt. Vi boede i en to værelses lejlighed under Krigen, og vist havde vi have, men i mine barneøjne ikke en særlig spændende af slagsen. Det var nemlig bare en lille lod sammen med en masse andre lodder, som var stillet til rådighed i baghaven hos direktøren for den fabrik, min far arbejdede på. Kun kartofler og kål og lidt gulerødder og ærter og sån'.
SvarSletDet var noget helt andet hos Mormor og Tante Jane i hjertet af en sønderjysk provinsby. De boede i en smal gade lige bag ved domkirken. Alle huse var bygget sammen i én lang række på hver sin side af gaden, og kun Mormors og fru Falks grund inde ved siden af havde have i stedet for baghuse med lejere.
Så lille haven end var, var den intet mindre end et paradis. Grunden var delt i en gårdsplads med toppede brosten og omgivet af hvidkalkede mure, og for enden af gården den lillebitte have et par trin længere nede og adskilt med et lavt hvidt træstakit. En ca. 20 m lang midtergang skilte nyttehaven fra prydhaven, og sidstnævnte var et lommetørklæde af en græsplæne med blå hortensier i den inderste vinkel og et pæretræ midt i græsplænen, som gav skygge til os mennesker, når det var rigtig varmt, og hvis vi ikke var mere end 3-4 stykker. På den anden side af gangen augustæbletræer til højre, stikkelsbærbuske til venstre, nogle espalierede æbletræer på bagvæggen og i midten kartofler, ærter og gulerødder og den slags - og guldvalmuer ikke mindst og morgenfruer, som bare dukkede op rundt omkring uden speciel orden. Dertil et lille bordeauxrødt udhus med en fuglevolière i det fjerneste hjørne.
Men det allersmukkeste var den violette Jackmanii superba clematis, som blomstrede helt overdådigt i ensom majestæt på gårdspladsen midt på den hvide mur ind til vaskeriet ved siden af. Ikke en masse krukker med dit og dat som hos mig og ingen pyntegenstande af forskellig art. Blot en stram haveplan og et behersket udvalg af planter, så alt kom til sin ret. Ikke engang havemøbler. Hvis det var varmt, blev nogle spisestuestole slæbt ud - og ind igen inden duggen faldt.
Hele mit liv har jeg drømt mig tilbage til den have - og nu på mine ældre dage mere end nogensinde. Som så mange andre havedyrkere lider jeg af havesyge, men jeg er begyndt at få øjnene op for den enkle tilværelse, som Mormor og Tante Jane delte med hinanden også i haven. 'Less is more* siger de på angelsaksisk,eller 'In der Begrenzung zeigt sich der Meister' sagde Goethe (var det vist).
Under alle omstændigheder
Happy Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com
Kære Jytte,
Slettusind tak for din dejlige historie.
Ja, jeg tror, du har helt ret i, at man ønsker det enkle mere og mere længere henne i livet. Lidt det samme med at man først bliver forelsket i de fyldte blomster, men ender med at blive glad for de enkle.
Jeg kan godt forstå, du gerne vil tilbage til den have i Sønderjylland. Kan du ikke tage dertil og banke på og høre, om du må se haven igen? :-)
Kh. Marlene
Så har jeg brugt en slud formiddag til at finde et par gamle billeder og skrive et indlæg på min blog.
SvarSletSynes det er sjovt og spændende at høre røver-historier fra gamle haver/gamle dage.
God weekend.
Hej Marlene..
SvarSletSkønt indlæg du har lavet og dejligt at høre om hvor din interesse for have er kommet fra. Jeg gik lidt i tænkeboks og har også lavet et indlæg på min blog "Lindelyst" omkring hvor min haveinteresse kom fra. Og vi fik en snak om herhjemme hvor meget børnene egentlig er med i haven..
Fortsat god weekend herfra..
Mange hilsener Karina
Kære Hanne og Karina,
SvarSlettak for info - jeg holder ellers normalt øje med min blogliste, men jeg er ikke så meget inde på blogs i denne tid, så fint, at I lige skriver det til mig ;-)
Jeg har lagt en kommentar hos jer - tak for historierne :-)
Kh. Marlene
Kære Marlene
SvarSletMange tak for dit venlige svar på mit indlæg. Jeg har faktisk været tilbage engang i nittentresserne. Det var en forfærdelig skuffelse. Haven var der endnu, men dengang som lagerplads og rodebutik for den cykelforretning, som overtog huset, da de to gamle damer kom på plejehjem.
Samme skuffelse oplevede jeg for nogle få år siden, efter at min mor var kommet på plejehjem, så nu har jeg erfaret på egen krop, at 'evigt ejes kun det tabte'.
kh og god søndag til dig
og alle dine fans
Jytte
www.danishknitdesign.com
Kære Jytte,
Sletjeg tænkte faktisk på, da jeg skrev det til dig, at det kunne være en skuffelse, hvis du så haven igen. Og det var det så. Øv. Så er det godt, at minderne om den dejlige have sidder så dybt i dig. Det er jo da værdifuldt.
Kh. Marlene
Har lige lagt lidt flere billeder på - beklager endnu engang kvaliteten ;-)
SvarSletKh. Marlene
Hej min dejlige niece.
SvarSletNogle dejlige billeder fra en svunden tid, kan mærke noget i min mave når jeg ser de billeder. Tak for det. Håber i har det super godt.
Kæmpe knus, krammer og kys fra din gamle onkel.
Kan du gætte hvem??
Kære onkel,
Sletundskyld mit sene svar, men er lige kommet hjem fra Venedig.
Jah.... det kan jo næsten kun være to, men mon ikke det er dig, Jackie?? :-)
Dejligt, at du gider skrive en kommentar her på bloggen. Jeg håber også, I har det godt. I har jo lige været ude at rejse, ikke?
Håber, vi snart ses - hils alle :-)
Kh. Marlene
Eller kunne det mon være Per, som jeg ikke har set i flere år? ;-)
SletKh. Marlene
Kære Marlene.
SletJa det er mange år siden, jeg sidst har fået en krammer og et kys. Havde aldrig troet du skulle med jord under neglene, men jeg kan se det er du fantastisk dygtig til. Det ser lækkert ud hvor i bor. Håber i får en dejlig og velsignet Jul. Hils hele familien.
Kys og knus Peer. <3
Kære Peer (med to e'er - tænk det har jeg aldrig vidst!).
SletSå det VAR dig - ja, det er godt nok ved at være lang tid siden. Håber, du har det godt :-)
He, he, det har jeg hørt virkelig mange gange - både fra familie og barndomsvenner; at de aldrig havde troet, at jeg ville ende med at arbejde med planter. Og det overrasker mig, for jeg havde jo min egen have, da jeg var barn og lugede og slog græs for mor og far - nogle gange tidligt om morgenen, hvor alle lå og sov ;-)
Rigtig glædelig jul til dig og dine kære :-)
Kh. Marlene