På messe i Essen

I denne uge har vi været på den enormt store messe i Essen (Tyskland). Det var anden gang, vi oplevede den, men den er blevet noget større. Sæt en hel dag af til den, da det tager tid at gå det hele igennem (kun for virksomheder).

Vi gik naturligvis mest efter stauder, buske, træer, sommerblomster, frø osv., men der er også krukker, haveting, pottemaskiner, printere til planteskilte og meget, meget andet. Formland fylder en brøkdel af denne messe.




Selvom vi skriver januar måned, var der masser af blomster :-) Jeg var naturligvis helt oppe at køre, da der også blev præsenteret staudenyheder, og vi fik mange gode nye kontakter. 


Primula 'Valentine' - en smuk fyldt næsten sort primula

Hornviol - Viola cornuta 'Etain' - en smuk variant

Men nu er det bestemt ikke kun stauder, jeg kigger efter. Jeg bliver mere og mere interesseret i buske og træer, og bærbuske, frugttræer m.m. er emner, jeg brænder for - det er mere på hobbyplan, men det bevæger sig langsomt ind hos Staudefeen også :-)

Sidste år solgte vi 3 forskellige slags hyld (kun på plantemarkederne) - to af dem var brunløvede - 'Black Beauty' og 'Black Lace', og til messen så jeg en ny sort, som jeg glæder mig til at prøve. 'Black Tower' hedder den. 


Sambucus nigra 'Black Tower'

Og mine rødløvede blærespirea herhjemme er jeg rigtig glad for, men den gule sort er da også smuk :-)


Physocarpus opulifolius 'Angel Gold'

Buxus, den kære buksbom, var rigt repræsenteret, og jeg lod mundvandet løbe, for jeg kan nærmest ikke tåle at se buksbomkugler - drømmer om et tæt tæppe af buksbomkugler, men så er der jo lige det der med buksbomsvampen, så Ilex crenata, som langsomt erstatter Buxus, kunne ses hos flere udstillere. 






Danmark var fint repræsenteret og havde en hal for sig selv - der er mange gode producenter i vores lille land. Det var dog mest potteplanter og roser - ikke aktuelt for mig. 




Blomsterløg var der også i hobetal. Her en hel væg med Amaryllis løg!




Mere fra messen i næste indlæg :-)







27 kommentarer:

  1. Hej Marlene
    Det lyder spændende, venter spændt på mere input om messen :o) Den der sorte primula gad jeg godt eje, den er vel nok skøn.
    Alene det at gå rundt mellem blomstrende planter må være fantastisk nu det er blevet så koldt. Nå men lad bare kulden komme, hvis vi får tidligt forår bagefter :o)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Karina Carlsen (Lindelyst)26. januar 2012 kl. 13.30

    Hej Marlene..
    Glæder mig allerede til dit næste blogindlæg. Det lyder som en skøn oplevelse - tænk sig at gå imellem så mange lækre ting til haven og planter lige nu :)
    Jeg er helt enig med Lisbeth fra Høneballehaven - den primula er bare SKØN..
    Er ligesom dig vild med boksbum kugler og kan gå helt i koma over dem. Det er planter som står på min ønskeliste..
    Kh Karina

    SvarSlet
  3. mer' mer' jeg vil se flere billeder - også en sort primula til mig please :D

    SvarSlet
  4. Hej Marlene
    Fed oplevelse og tak fordi du deler med os hungerne havefolk.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  5. Spændende at vi må "være med" hvor det nye vises. Jeg venter glad på næste indlæg :o)

    SvarSlet
  6. Hvad er forskel mellem hyld "Black beauty" og hyld "Black Tower"?

    SvarSlet
  7. Jeg har længe efter havemesser med kvalitet. Jeg synes, der er for meget ligegyldigt brugskunst på Formland. Så dejligt med et konkret bud på en seriøs messe.

    SvarSlet
  8. Marlene, jeg har glædet mig til at høre om din tur til messen i Essen. Det ser super spændende ud, og jeg er lutter øren, når du løfter sløret for flere tendenser fra den tyske udstilling. Fantastisk, at det præsenterede er så omfangsrigt.
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  9. Åh . det lyder lige som et sted, jeg kunne bruge... Skønt med de anderledes blade på hylden.

    SvarSlet
  10. Ja, den der hyld kan jeg også finde en plads til... håber du købte ind?
    Kh Helle

    SvarSlet
  11. Den primula er bare for meget, og så alligevel en man godt kunne tænke sig ;-)
    Hylden er bare skøn.

    SvarSlet
  12. Hej Marlene
    Hvor må det være spændende at være på en sådan messe, men selvfølgelig også stressende og trættende, når der er så meget at se og tiden er knap.
    Glæder mig til at se flere billeder derfra her på din blog.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  13. Tusind tak for jeres kommentarer og dejligt at høre, hvad I kan lide :-)

    Vilmantas, det nye ved 'Black Tower' er løvet, der er lidt anderledes end de andre hyld, men især at den har en meget lodret vækst - nærmest som et tårn, så den er også god til mindre haver.

    Janne, ja, Formland var da i sandhed ikke særligt imponerende i år - kun få udstillere med god kvalitet.

    Helle, har ikke indkøbt endnu, men det kommer :-) Ofte er de viste planter på messerne allerede udsolgt, så man kan blive skrevet op til næste hold :-)

    Rigtig god aften til jer alle.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Lækre sager. Jeg bliver rundtosset allerede på formland, så jeg kan nok ikke finde rundt i Essen - godt det samme, for jeg ville købe mig fattig!!!
    Er spændt på at se, hvad der sniger sig med i dit sortiment 2012.. ! Og med til Kolding.. ?

    SvarSlet
  15. Hej. Aij hvor må det være spændende at komme på sådan en messe. Jeg synes den mørke primula er rigtig interessant. Jeg kan godt forstå, at du sugede til dig - det ser ud til, at der er meget at komme efter. Jeg glæder mig til dit næste indlæg!

    SvarSlet
  16. Tak for svar - nu jeg er helt sikkert at "Black Tower" skal vokse i min have mellem roser og stauder... Håber du vil hjælpe til os alle at finde den hyld :)

    p.s. jeg står i køen:)

    SvarSlet
  17. Wow... den 'sorte' primula er bare super duper helt vildt skøn... en rigtig lækkerbisken :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  18. Hej Marlene

    Velkommen hjem. Lækre billeder. Nu har jeg altså bestilt første runde stauder :o) Så må vi se hvor længe jeg klarer at begrænse mig. Det er jo svært når du viser flotte billeder her på bloggen :o)

    Bedste hilsner

    Lene

    SvarSlet
  19. Lige en kommentar til Formland-messen: Man havde valgt at flytte den frem, så den faldt sammen med Havecentrenes plantemesse i Odense, så flere udstillere var i et dilemma med ting til haven.
    Den gulbladede blærespiræa er den anderledes end 'Dart's Gold'?
    Har tre biletter liggende til Messen, men kan ikke lige nå det,æv.
    Skønt med nye indput i vinterkulden.
    Anne Marie

    SvarSlet
  20. Sikke et slaraffenland du var kommet til der ;-)
    Den skønne mærke hyld syntes jeg også er meget interessant, men jeg aner ikke mine levende råd, for hvor i al verden skal den stå?
    Glæder mig til næste indlæg! Og hvad er det lige for en plante der er ved at erstatte buskbommen?
    K.Gro

    SvarSlet
  21. Endnu engang - tak for jeres dejlige kommentarer :-)

    Tante Tulle/Anette, nyhederne for 2012 er allerede lagt på vores hjemmeside, men der kommer altid mere på i løbet af foråret. Ja, der kommmer mange gode emner med til Kolding - også planter, som ikke er på hjemmesiden :-)

    Lene, ja, tak for din ordre i dag :-))

    Anne Marie, ja, det var lidt ærgerligt, at begge messer lå samme uge. Tror dog ikke, det har gjort den store forskel mht. haveudstyr/brugskunst.

    Jeg kender desværre ikke 'Dart's Gold' - sælger ikke buske, så er ikke så meget inde i dem (endnu) :-)

    Gro, det kan være svært med pladsen nogle gange ;-)

    Det er Ilex crenata, en småbladet kristtjørn (ligner ikke kristtjørn), som hollænderne er begyndt at bruge i stedet for buksbommen. Den har samme egenskaber som buksbom, og det kan være svært at se forskel - i hvert fald når de er klippet.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  22. Ejj det lyder spændende, jeg glæder mig til at høre mere. Altså den der væg af Amaryllisløg ser godt ud og de 2 blærespirea er også spændende:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth,

      den mørke er en hyld - ny sort. Den gule en blærespirea :-)

      Håber, du får en dejlig weekend :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  23. Det må jo være som i en drøm at bevæge sig rundt på sådan en messe med nyt og inspiration over alt.....SUK. Tak for en dejlig rundfart du skønne ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, kære Dorthe :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  24. Det lyder da spændende, men det må være vanskeligt at bestemme sig til, hvad man skal købe så dan et sted. Det kunne nemt gå hen og blive dyrt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lanbohaven,

      ja, der er i hvert fald nok at vælge imellem :-))

      Rigtig god dag :-)

      Kh. Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene