Sprøde rabarber, jordbær og keramikplanteskilte

Flere har spurgt, om de har mulighed for at købe de rabarber, som "Det spiselige bed" på vores hjemmeside indeholder. Og det kan de selvfølgelig.

Så nu er rabarbersorterne 'Holsteiner Blut' og 'Red Champagne' lagt på hjemmesiden under kategorien Det Spiselige - og til en fin pris (har aldrig forstået, hvorfor rabarber er så dyre).




Vil du have sprøde rabarber stilke, skal du bruge en drivpotte - stilkene bliver nærmest pinkrøde og helt helt sprøde, så de smelter på tungen. Desuden pynter drivpotterne i køkkenhaven - specielt hvis man er til den viktorianske stil, som jeg er :-) Drivpotten finder du hos Havegalleriet




Jordbær-sorten 'Lambada' kan du også finde på hjemmesiden. Det er en tidlig sort med store, spidse røde bær. Jeg vil i år selv plante en del af denne sort - det er på tide at få jordbær i haven igen :-)

Derudover sælger vi igen keramiker Helle Nørbys smukke keramikskilte (nedenstående foto tilhører hende). Jeg bliver aldrig træt af de skilte - de er smukke, gedigne og håndlavede og kan bruges til stauder, i krukker og krydderurter, som vi selv bruger dem til. Find dem under Haveudstyr.







21 kommentarer:

  1. Hej Marlene
    Det lyder spændende med de der rabarber. Er de lige så gode, som dem der i sin tid hed vinrabarber? Jeg har kun de almindelige grove gammeldags.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Rabarberne ser meget fine og appetitlige ud :-) Red champagne lyder også ret lækkert.
    Jeg har selv to slags: vinrabarber og kæmperabarber.

    SvarSlet
  3. Jeg har desværre kun en enkelt rabarber - den anden døde for mig. Meget mystisk, men jeg tror måske den fik noget råd? Nå, men her er ihvertfald noget som godt kunne friste. Jeg var ude flere gange sidste år for at købe en ny plante, men jeg syntes priserne var helt vilde på planteskolerne, så det kom aldrig så langt. Men nu frister du jo til en rimelig pris :o)

    SvarSlet
  4. Flotte planteskilte. Skal man bruge noget specielt til at skrive med på keramikken?
    VH Nina

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Lisbeth, ja, det er samme type som vinrabarber - Holsteiner Blut er dog lidt kraftigere i væksten.

    Ina, jeg købte for et par år siden en vinrabarber og en jordbærrabarber - ingen forskel, så ved ikke, hvorfor de har to forskellige navne (?)

    Lavendelfryd, hvis det var en ny rabarberplante, du havde, skyldtes det sikkert, at du havde plukket for mange stilke det første år. Man skal helst lade den være det første år, den er udplantet.

    Nina, du kan bruge en almindelig tusch - som du bruger til almindelige planteskilte. Jeg bruger altid Penol nr. 777, som er vand-/lysfast. (Holder i 2-3 år).

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  6. UUhhmmmm, der er bare ikke noget bedre en en hjemme bagt lun rabarberkage.........NEJJJJJ nu har jeg en voldsom lyst til rabarberkage :) hellere tænke på noget andet......de er virkelig søde de små planteskilte :)

    Knus

    Iben

    SvarSlet
  7. Ummm ja, Iben, nu bliver jeg helt sulten. Bager altid en rabarberkage med mandellåg, og den smager fantastisk ;-)

    Ja, skiltene er søde og holder nærmest for evigt.

    Håber, du får en dejlig dag :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  8. Meget smukke og fristende rabarber!

    Der er vist lidt forvirring omkring rabarberarter og -sorter. Jeg har 2, som jeg troede var hhv vin- og jordbærrabarber med sortsnavnene Elmblitz og Elmsfeuer. Nu læser jeg i Mette Østergaards bog 'køkkenhaven': "Jordbærrabarber, Vinrabarber, Elmsfeuer og Elmblitz er alle fire sorter med lavt oxalsyreindhold og pæn rød farve...".

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, tak for info :-) Jeg kan så se, at i rabarberartiklen i HAVEN denne måned står der, at de gennemfarvet røde kaldes for jordbærrabarber.

      Kh. Marlene

      Slet
  9. Hej Marlene

    Næ, jeg havde næret mig og ikke plukket fra den hele det første år. Året efter plukkede jeg, men kun lidt af gangen for ikke at stresse den. Året efter døde den. Nå, men nu er der basis for at bestille en hos dig :o))

    SvarSlet
  10. Mystisk... Ja, du må have en ny ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  11. Hele tre uimodståelige fristelser på én gang!
    Når jeg ser dine rabarberbilleder, løber tænderne straks i vand. En helt urolig effekt. Keramik-planteskiltene er skrevet på ønskesedlen. Hvor er de smukke!!
    Ha' en god dag.
    Kh Mette

    SvarSlet
  12. Jeg er VARM på den rabarber-driv-potte og jeg skrev mig vist også på en venteliste sidste år...... det er nok gået i glemmebogen :-)
    Min mand siger at jeg kan få en plastikspand !!!!!

    SvarSlet
  13. Tak for jeres kommentarer :-)

    Mette, ja, de ser næsten helt overnaturlige ud, men det skyldes, at de er drevet frem med drivpotten, så får de sådan en pink-rød farve. Og ja - Helle har en god smag :-)

    Sussi, Helle fra Havegalleriet kommer hjem i morgen med et læs drivpotter, så hun har dem i hvert fald nu :-) Hæ, hæ, ja, en plasticspand kan også gå, men er knap så køn.

    Rigtig god weekend til jer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Uha, Sussi - har du været skrevet op til en rabarberpotte - det har jeg vist ikke stående. Jeg er som Marlene siger, lige hjemvendt fra Holland med bilen fyldt... så hvis det glipper med spanden...

    Marlene - du må lige tage 2 af hver af rabarber sorterne fra til mig - jeg fik at vide at man anbefaler kun at drive hvert 2 år. Jeg har kun 1 plante, så det går slet ikke. Jeg har dog med held drevet min 3 år i træk!
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  15. Kære Helle,

    ja, jeg havde også regnet med, at du skulle have nogle stykker :-)

    Mener du at drive med drivpotten eller høste hvert andet år?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  16. Skønt - jeg vil glæde mig og finder lige et godt sted ...

    Jeg mener at drive hvert andet år. Ved ikke om det presser planten, men min ser nu ikke ud til at lide nogen nød!

    Kh Helle

    SvarSlet
  17. Jeg bor i Norge, og jakter på jordbær rabrabra. Er det den samme som den sorten du viser her? Kan du evt sende til norge? Evt hvor holder du til i Danmark?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda.

      Har lige svaret på din mail :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  18. Wonԁerful bеat ! I wіsh to аpprentiсe
    ωhіle you amеnd your ωeb site, hοω could i subsсribе foг а ωeblog web site?
    The acсount helped me a aрpropriatе ԁеal.
    I had been a little bit fаmіliаг of this yοur broаdсaѕt offегеd
    bгіlliant сlеаr іdea

    my ρаgе - noѕe job ()

    SvarSlet
  19. Hi there, There's no doubt that your blog could be having web browser compatibility issues. When I take a look at your blog in Safari, it looks fine but when opening in I.E., it's
    got some overlapping issues. I just wanted to provide you with a quick heads up!
    Aside from that, fantastic site!

    Also visit my site :: nummerupplysningen.se

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene