Sider

Vi potter og potter!

Der er travlhed her på planteskolen. Jeg/vi har pottet barrodsplanter de sidste mange uger, og selvom det egentlig ikke er mit yndlingsarbejde, har det i år været ok. Jeg har egentlig hygget mig med det. Et par gode haveveninder havde tilbudt deres hjælp, men det blev alligevel ikke nødvendigt, så mon ikke jeg kan have hjælpen til gode? :-)

Jeg har før skrevet om barrodsplanter her på bloggen - barrodsplanter er færdige planter, der kan udplantes direkte i bedet, men jeg kan nogle gange fornemme, at mange føler sig usikre på, om de nu også kan plante dem ud. Vi potter dog alle op, men stauderne kan være nyplantede i foråret, når de når modtageren.

På nedenstående fotos ser du forskellige barrodsplanter lagt på jorden - klar til udplantning. Dette blev gjort sidst i februar (og ja, jeg planter MEGET tæt - gider ikke luge for meget!).





Inden de udplantes - eller pottes - bliver rødderne klippet til, så de passer potten og har mulighed for at udfolde sig, som de skal. Nogle planter er dog så store, at det næsten kan være umuligt at få dem i potterne!!! 

Vi fik leveret kæmpe rødder af silkepæonen 'Red Charm', og selvom de bliver pottet i 3,5 liter potter, så skulle de klippes noget til - desværre. 




Vi sender dog ikke planter afsted, før de grønne skud viser sig over jordoverfladen. I år har vi pottet flere i 1 liter potter, da planterne ganske enkelt var større. Men ellers pottes de i 9-10 cm potter, dagliljer i 2 liter potter og pæoner i 3,5 liter potter. 





Der er heldigvis nu kommet rigtigt mange ordrer - tusind tak for det :-) Året tegner godt, og der kommer naturligvis heletiden nye stauder på siden. Flere fyldte juleroser er også på vej. Og så er der flere overraskelser gemt i ærmet - så følg endelig med her på bloggen eller på Facebook :-)))




17 kommentarer:

  1. Nøj det ser spænende ud ;-D

    SvarSlet
  2. Glæder mig meget til mine planter kommer :-)

    SvarSlet
  3. Overraskelser kan vi godt lide, så kom bare med nogle :o)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  4. Man får helt plante-kløe i fingrene af dit indlæg.......hvor er det dejligt :o)

    SvarSlet
  5. Uhhh... du frister og frister, godt man ikke lader sig påvirke af den slags salgsfis.... hmmmm... eller hvordan er det nu det er... ;o)

    SvarSlet
  6. Det er noget af et arbejde at potte alle de planter og slæbe kasserne, jeg håber at I husker at strække ryggen engang imellem? Det er så fristende og når nu du skriver at der er kommet mange ordrer får jeg lidt ondt i maven for jeg tæller stadig lidt på knapper om hvornår jeg skal bestille planter;)) Forsat god arbejdslyst, jeg er spændt på hvilke overraskelser du har i ærmet?

    SvarSlet
  7. Sikke et arbejde med alle de potter, men det ser godt ud :o)
    Når jeg tør skal jeg lige ind og kigge på hjemmesiden - jeg blir så let fristet ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  8. Det lyder som en kæmpe arbejde. Det er da godt at det gik nemmere end du havde forventet :-)
    Jeg potter altid op først, for at have mere styr på planterne. Ellers forsvinder de i mine jungle-bede.
    Jeg håber at du snart sender min ordre, for jeg er hele tiden bange for at der er mere som frister mig, så jeg må lave en tillægsordre :-D
    Fortsat god arbejdslyst med alle plantebørnene.

    SvarSlet
  9. Hej. Jeg synes også det lyder som et kæmpearbejde og godt, at det ikke var så galt. Jeg synes også, at det må være et spændende arbejde og tilfredsstillende at kunne sende sunde og gode planter afsted.

    SvarSlet
  10. Hej Marlene

    Nøj, hvor ser det bare lækkert ud det hele. Der er ikke noget som potter med brun jord :o) Det er de rene Kinder æg :o)) med hele tre ting på samme tid - spænding, overraskelse og resultat. Det er rigtig hvad de andre skriver - så længe vi ikke har fået vores første ordre, kan vi lige nå at lade lidt mere glide ned i kurven. Men hvad, vi lever kun en gang og dine planter gør haven til et smukkere sted. Og så er de sunde og af en forrygende kvalitet :o)) Du er min ynglings-staudefe :o))

    SvarSlet
  11. Hej Marlene

    Det var dog en lækker stor knold den red charm der havde, det frister godt nok.

    Hold da fast du har haft travlt den sidste tid godt det har været tørvejr..

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  12. Tusind tak for jeres kommentarer :-))) Dejligt at høre fra jer - det er jo ikke så meget, jeg får skrevet på bloggen for tiden.

    Jeres ordrer bliver sendt omkring den 1. april - vil gerne have, at planterne ser ud af noget, inden de sendes :-) Så Hanne, tag bare et kig mere på siden ;-))

    Lisbeth, jo tak, vi husker at strække ryggen, for ja, ellers kan man godt få ondt, når man står og potter dagen lang (laver også yoga øvelser).

    Lavendelfryd, Kinderæg - hæ, hæ, ja, det kan der være noget om :-) Tak for dine søde ord - du er guld værd som menneskelig reklamesøjle ude i det danske land, tak skal du have.

    Blomsterhatten/Helle, ja, det har været skønt vejr - jeg står dog i drivhus og potter, så overskyet vejr er faktisk det bedste, da der hurtigt bliver varmt derinde.

    Overraskelserne? Jah..... der bliver flere i løbet af sæsonen - det er noget med planter ;-))))

    I morgen kommer der flere fyldte juleroser på hjemmesiden (blot til info - hører selvfølgelig ikke med til overraskelserne).

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  13. I har da været aktive! Dejligt at høre, at det vælter ind med ordrer - sådan skal det bare være!

    SvarSlet
  14. Imponerende........det lyder lige som et job for mig ;0)

    Overraskelser er altid kærkomne Marlene.....så jeg glæder mig til at se hvad du ryster ud af havehandsken....og allermest spændt er jeg på om jeg kan fortsætte mit mådehold i år ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  15. Du godeste Marlene... sikke et arbejde!! Jeg har tit tænkt, at du har mit drømmejob - men når jeg ser dine billeder, kan selv jeg blive træt af jord og potter :0)
    Kommer du til Djursland i juni - i forbindelse med The Garden Party i Ellipsehaverne?

    SvarSlet
  16. Kære Marlene, jeg var ret imponeret over storkenæben, som kom som barrodsplante. Efter mere end 3 uger i garagen var den stadig i god "kondition" - flotte, kraftige rødder, som havde ansats til hvide sugerødder. Nu er hele molevitten plantet, og jeg glæder mig til blomstring : - ) Jeg kan godt se, at der er nok at gøre i din planteskole lige nu, men mon ikke den milde marts måned har været med til at gøre arbejdet mere tåleligt. Jeg synes i hvert fald, der har været nogle rigtig gode, milde dage ude i haven.
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  17. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Mette, ja, det kan godt blive for meget med alle de potter ;-)

    Nej, jeg skal ikke med til The Garden Party (er også til marked i Humlemagasinet her på Nordfyn den dag).

    Birgitte, dejligt at høre. Ja, når bare barrodsplanterne ligger køligt, kan de holde sig friske i flere måneder. Hvis først de får lidt varme, skal de pottes ret hurtigt. De kan sammenlignes med gulerødder, der rådner en smule, hvis de får for megen varme.

    Jo, jeg har virkelig elsket det milde forår - og vinter også :-)

    Rigtig dejlig dag til jer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene