I gamle dage såede man ofte sommerblomsterne om efteråret, hvor de naturligt ville smide sine frø, og det er faktisk ikke så tosset endda. Det betyder, at planterne året efter blomstrer tidligere end normalt og er robuste og har en kraftig vækst.
I år har jeg helt gratis fået to slags dusksalvie, morgenfrue, løvemund, kæmpeverbena, blomsterkarse, mamelukærme, cosmos, kornblomst, rød grønkål, dild og en del flere urter og sommerblomster.
Nedenfor lyserød og blå dusksalvie.
Selvsået blomsterkarse - blandede farver, mørkerød og cremegul |
Rød grønkål |
Og den fine Cosmos 'Daydream' har selvsået sig en del steder i haven. |
Man kan godt sige, at jeg også har fået den almindelig grønkål foræret, for den har overvintret fint og står nu med store, saftige blade :-)
Denne plante har valgt at støtte sig til en gammel stol. |
Nu ville der jo ikke være noget ved det hele, hvis man ikke skulle indkøbe frø, så dem og glæde sig til spiringen og de smukke urter og blomster, så selvfølgelig har jeg sået en masse - blandt andet:
Palmekålen - 2 slags; toscansk og 'Jagalla Nero' med fligede blade. |
Og den mørke ært 'Purple Podded'. |
Og som I måske husker, har jeg sat et væld af kartofler. Herunder 'Blå Congo', der har de yndigste blomster.
Og jordbærrene er på sit højeste - den nye sort 'Lambada' er jeg rigtig glad for - den er ret tidlig, har store spidse bær, og så smager den helt fortryllende.
I staudebedene er der så meget at glædes over i øjeblikket - blandt andet de mange stjerneskærm, Astrantia.
Astrantia major 'Roma' |
Astrantia major 'Star of Billion' (der er en grund til navnet!) i intimt samvær med Ranunculus acris 'Citrinus'. |
Astrantia major 'Claret' |
De mange storkenæb pryder vores have i hver en krog - de navngivne og de (smukke) frøplanter. Den nye 'Lilac Ice' er jeg virkelig begejstret for. Kan ikke sige nok godt om den. Den er en sport af den velkendte 'Rozanne' og blomstrer lige så længe.
Geranium 'Lilac Ice' |
Skærmblomster bliver nævnt på snart alle blogs - heldigvis. For de er smukke og giver et vildt og let løft til staudebedet. Her er det Grafia golaka, som jeg har byttet mig til.
Grafia golaka |
Verbascum 'Southern Charm' |
Jeg har også nogle selvsåede staudesalvier, og en af disse har smukke lilla-lyserøde blomster. Det er dog ikke den, jeg viser her. Denne her er sandsynligvis en frøplante af 'Amethyst'.
Dejligt, dejligt indlæg, Marlene.
SvarSletNyder ord og billeder fra dig.
Og denne formiddag nydes også den milde regn.
God Skt. Hans til dig.
Stor hilsen fra Marthe
NB. Har plantet din fine, lysegule ranunculus i et let skygget bed, og også tilført beddet et par stykker af den "ægte ukrudts"-ranunkel.
Kære Marthe,
Slettusind tak - det glæder mig meget, at du kan lide at læse med her på bloggen :-)
Ja, er Citrinus ikke bare fin - jeg bliver aldrig træt af den :-)
Kh. Marlene
Hej marlene ja selvsåere er dejlige de fordi de altid er ør på vej, dine salvier ser store og frodige ud. Den astrantia Roma er da vist nødt til at skulle hjem til mig.. God sct. Hans til dig og dine..
SvarSletHej Marlene.
SvarSletJa de er dejlige de gratis glæder. Grafiaen ser fin ud, Jeg har købt en anden skærmplante hos Thyboesminde - husker ikke navnet - men den ser ret identisk ud med grafiaen.
Mine dusksalvier har svigtet mig i år, desværre. Er uundværlige i sommerbuketterne.
Iaften skal jeg opleve en næsten gratis glæde. Midsommervandring i Mariager med Bernt Løjnant og Anne Mette Olesen som deltager. En årlig tilbagevendende begivenhed, hvor vi ser på alle de urter der findes ude i naturen.
God Sct. Hans til dig.
Hilsener fra Helga
Kære Helga,
Sletmon ikke det er Cenolophium denudatum, du har købt? Jeg har selv byttet en del planter af denne med Stovby Stauder, og de står smukt med de hvide skærme lige nu.
Det lyder ellers interessant med midsommervandringen. Var det spændende?
Kh. Marlene
Hvor ser det dejligt ud Marlene - ja, der er gang i meget for tiden. Jeg må tilstå at den fine Allium antropurpureum - den er et must i mit røde bed... haps haps.
SvarSletGod sankt hans til dig også.
Kh
Mette
Kære Mette,
Sletja, jeg skal i hvert fald også have flere af den allium her til efteråret :-)
Tak :-)
Kh. Marlene
Hold da op en frodighed - hvor er det smukt komponeret, det bed med Astrantia major
SvarSletmed Ranunculus de passer så fint sammen!
God Sct Hans selv - jeg har pudset kosten!
Kære Bente,
Slettak skal du have :-)
Hæ, hæ, pas nu på, du ikke brænder helt af ;-)
Kh. Marlene
Hej,
SvarSletJeg også fundet ud at dusksalvie sået sig fint. Og et par andre sommerblomster fået jeg også gratis :)
Sikkert frodighed er i din have!
Mange skønne billeder af frøsåede og selvsåede planter, det er dejligt at se.
SvarSletOgså god Sct. Hans til dig.
Kh
Lisbeth
Jeg er enig - det er skønt med de gratis selvsåede, jeg er dog bare slem til at rode i jorden og forstyrre frøene. Lige nu kommer der dog hjulkrone og morgenfruer i græsset rundt om mit spejlbassin for her lå min skærehave og de vil pinedød op selvom jeg klipper græsplænen hver uge.
SvarSletJeg købte 2 storkenæb af dig i Kolding og den ene var Maurice Moka, desværre mistede jeg skiltet på den anden, men skøn er den:)
Din prydløg er da helt skøn, den vil jeg prøve at huske.
Og god Sct. Hans til dig og familien også fra Lisbeth
Kære Lisbeth,
Sletjeg tror også, at jeg har så mange frøplanter, fordi jeg ikke har rodet i jorden. I staudebedene er det nok mere begrænset, hvor mange jeg har, da jeg heletiden graver i bedene.
Utroligt, at dine morgenfruer og hjulkrone kæmper sig vej gennem græsset, selvom det bliver slået.
Disse geranier havde jeg også med: 'Salome', 'Lilac Ice', sanguineum var. striatum, sanguineum 'Elke', pratense 'Laura' - tror vist ikke, jeg havde flere med.
Tak :-)
Kh. Marlene
Ja jeg takker også tit for alle mine fine frøplanter! I år er der særligt mange gul lærkespore og atrantia! Men også lidt Perikon, pulsatilla, campanula, Purpursolhatte, margerit, rosenkrave og geranium renardii. og også mange sommerblomster af hornvioler, løvemund, jomfru i det grønne og tagetes.
SvarSletDen der astrantia 'Roma' mangler jeg da vist.... Er den lidt lilla i det? Min 'Claret' har jeg plantet 2 gange men den kan vist ikke lide at bo hos mig. Så nu må jeg prøve med 'Lars' i stedet.
Kære Mysticia,
Sletdet er da eller nogle frøplanter, du kan præstere at have i din have - hold da op :-) Ja, frøplanter af storkenæb har jeg også en masse! Phaeum frøplanterne har været alt for meget i år, og jeg har luget grundigt i dem.
Nej, 'Roma' er mørk-lyserød - meget lækker, synes jeg. 'Claret' står hos mig i sandjord, og jeg måtte vande den grundigt, da vi havde tørke, for den klaskede helt sammen. Den bliver ikke så høj i sandjorden - faktisk kun omkring 30 cm, men efter et par år er den nu fin og har bredt sig godt. Men 'Lars' er også en rigtig god sort.
Kh. Marlene
Usædvanlig smuk farve Allium. Tivoli er fyldt med Allium i år - åhhh det er så fint. 'Amethyst' skulle være velkommen i mit Salviebed - den er mørkere end dem jeg har (jeg aner ikke hvad de hedder)
SvarSletHar egentlig aldrig fået spurgt dig - hvordan gik det med de lyserøde perlehyacinter - blev de fine?
Kære Sussi,
Sletdet ville jeg da godt se i Tivoli - lyder smukt. Amethyst er ellers en ret lys sort.
Jeg har ikke lyserøde perlehyacinter - har vist heller ikke skrevet om dem?
Kh. Marlene
Nå for sørensen, så har byttet om på hvemdererhvem - jeg troede at det var dig der solgte perlehyacintløg i efteråret - ja, så skal du blive fri for at svare - hi hi
SletTak ;-)
SletRoma og Lilac Ice er lige røget på min ønskeliste!
SvarSletHej Marlene :o)
SvarSletDet er da skønt med alle de dejlige gratis glæder her i livet og især når det er de blomstrende af slagsen. Jeg har også en del selvsår og især fordi jeg er lidt havedoven i det sene efterår og ikke får klippet alt det væk jeg burde :D Men hvad gør det når man får gratis sommerblomster i rigelige mængder :D
God Skt. Hans :O)
Kh Marlene
Hej Marlene
SvarSletDejlige billeder fra din have ! :-D
Jeg syntes ikke at sommerblomsterne her i have er gode til at selvså sig. Men Honningurt har jeg rigtig mange af!! og dem er bare lykkelig for. De passer nemlig rigtig god til alle de andre planter der blomstre lige nu :-D
Knus Gro og god Sankthans:-D
Kære Gro,
Slethonningurt er også skønt. Måske har du plantet tæt, og så har frøplanterne svært ved at få fat (når de ikke får lys).
Tak :-)
Kh. Marlene
Tusind tak til jer andre for jeres skønne kommentarer - det glæder mig meget.
SvarSletKh. Marlene
Skønt med gratis planter, det kan vi li´!!
SvarSletJeg har sat dig på min nye blog - har du tid til at kigge forbi, kan du finde mig på www.tulleogtrilleboren.blogspot.com
Jeg følger selvfølgelig stadig med her - bare under "nyt" navn :-)
Kære Tulle.
SletTillykke med din nye blog :-) Jeg har slet ikke set, at du har lavet en ny, men jeg har nu heller ikke rigtigt fået kigget på blogs den sidste tid.
Jeg lægger den på bloglisten med det samme og sletter den anden.
Kh. Marlene