Selvom jeg naturligvis er fortaler for stauder, så kan jeg nu ikke undvære sommerblomsterne - de en-årige. Desuden er de perfekte som fillers i staudebedet, hvis man ikke har råd til at plante helt tæt - og det har man jo sjældent.
Desuden er skærebede med sommerblomster en ren luksus, som kan forskønne husets mange rum.
Her er nogle af dem, jeg selv har, og som har blomstret de sidste mange måneder. Specielt den mørkerøde skærmblomst (Daucus carota 'Black Knight') har overrasket med sin intensive blomstring.
En anden skærmblomst, som efterhånden er blevet ret almindelig herhjemme, er kongekommen - Ammi visnaga. Jeg har faktisk aldrig tidligere haft den i min have og vidste ikke, hvilken kraftig og busket vækst, den har. Den er som en drøm.
Jeg har i år tre slags Cosmos (Stolt kavaler); 'Daydream', der venligt nok har selvsået sig i en fin lang række i køkkenhaven, 'Antiquity', som er meget lav og har de mest støvede rosa farver og til sidst den fyldte vinrøde 'Double Click Cranberries', som har haft en overdådig blomstring de sidste par måneder, og det ser ud til, at den fortsætter godt ind i sensommeren.
Cosmos 'Double Click Cranberries'
Cosmos 'Daydream' |
Sidste år såede jeg de antik-farvede Zinnia, der er blevet ret populær de sidste par år, men ak, der var vist kun et par stykker, der havde den rigtige farve. I år købte jeg frøene fra et andet firma, og heldigvis var de helt rigtige. De har ret specielle, støvede farver og er anderledes, synes jeg - på den gode måde.
Nigella, Jomfru i det Grønne, har ikke været i min have i mange år. Ved egentlig ikke hvorfor, da blomstens lethed tiltaler mig i den grad, så jeg fremover vil huske mig selv på at så den hvert forår :-) Nedenfor ser du 'Persian Rose' til venstre og 'African Bride' til højre. Jeg har også af en kær haveveninde fået frø af 'Midnight Blue', men den er endnu ikke i blomst.
Pragtsnerler, Ipomoea imperialis, findes der tre varianter af i vores have i år. Jeg har prøvet den fyldte røde 'Sunrise Serenade', og den er da egentlig meget sød. Ikke så bastant som jeg måske havde frygtet.
Ipomoea imperialis 'Sunrise Serenade' |
De selvsåede er jo ikke at foragte, for de har ofte kraftigere vækst, og så er de jo gratis ;-) Katosten, Malva sylvestris 'Zebrina' og kæmpeverbena, Verbena bonariensis, har selvsået sig i den grad, at jeg kan frådse til buketterne.
Så er der jo alle ærteblomsterne, morgenfruer, dusksalvier, voksurten, asters og mange flere en-årige, der gør, at haven ser frodig og uhøjtidelig ud. I mit univers skal der helst være lidt barnlighed - ellers kommer jeg nok til at kede mig! ;-)
Fortsat god sommer :-)
Skønne sommerblomster du viser og dejligt du er tilbage på bloggen :o)
SvarSletNu bliver jeg nødt til at indrømme min uvidenhed.... (suuuk)... jeg gik nemlig rundt og troede at Malvaen var en staude... (hold så op med den skraldgrinen...). Jeg tør nu ikke forvente selvsåning, så jeg gør klar til frøhøst, så jeg kan få dem ind igen næste år. Har haft Moskusmalva og Zebrina for første gang iår, og dejlige er de altså.
Nu kan jeg så tjekke af i rubrikken "har-du-lært-noget-idag" ;o)
Kære Fru Friis,
Slettak ;-)
Som du kan formulere dig - griner, hver gang jeg læser dine kommentarer eller på din blog - tak for det :-)
Jamen, da jeg såede den for et par år siden, troede jeg også, at det var en staude, for den stod som "perennial" (staude) i kataloget, men det er den ikke herhjemme - den dør om vinteren. Men den selvsår sig altså flittigt :-) Så jeg griner bestemt ikke!!! Hvis ikke man kender planten, kan man jo ikke vide, hvordan den er ;-)
Rigtig god weekend :-)
Kh. Marlene
Sommerblomsterne er uundværlige det har jeg især måtte sande i år, hvor flere af mine som jeg har sået på stedet ikke er dukket op. Dacaurus Carota såede jeg vidt og bredt, men ikke én er dukket op. Jeg har tidligere år haft Kongekommen, men dine er helt fantastisk kraftige synes jeg - det er måske al den gødning Bente og de andre "piger" leverer? ;))
SvarSletTips og triks modtages med kyshånd for jeg har lyst til at så de samme som dig til næste år.
Rigtig god weekend.
Også god weekend til dig :) Sikke en blomsterpragt, de er smukke de skærmblomstrende - dem kendte jeg overhovedet ikke. Jeg ved måske nok endnu mindre om malva end fru Friis... Er malva det samme som katost? I min svigerindes engelske have står et pragteksemplar af "Elsie Heugh" og den kommer troligt hvert år som en staude. Vi fik frø af hende, og har sået, men kun en sølle plante er netop sprunget ud. NU er jeg så i tvivl om den så blot bliver en sommerblomst her, som selvsår sig... ?? Hvis du orker at svare,så på forhånd tak. Forvirring hersker... !
SvarSletKnus Ulla
Det er fine sommerblomster du viser Marlene. Dem kan man nemt blive forfalden til, men jeg er ikke så god til det med såning og prikling, så det bliver ikke til så meget.Den første skærmblomst du viser, synes jeg rigtig godt om og også kongekommen er fin. Mon ikke man kan være heldig, at de selvsår sig, så jeg ikke selv skal have besvær med det :)
SvarSletKh
Lisbeth
Kære,
SvarSletLisbeth, jeg har faktisk også forspiret disse to skærmblomster(det gør jeg ikke med alle sommerblomster) - nej, forresten, har egentlig også smidt frø i bedene af kongekommen, og de er kommet fint, men er ikke så kraftige som dem, der er forspiret.
Hæ, hæ, Bente og co. laver ikke så meget andet end at sidde og hygge sig i skyggen ;-) Men der ER faktisk gødet, hvor de står, da jeg har en del floks samme sted.
Ulla, ja, Malva er katost, men den, du nævner, er en silkekatost, som rigtigt nok er en staude. Meget smuk endda. Den overvintrer også her i Danmark.
Lisbeth (Høneballehaven), jeg håber også på, at de selvsår sig - ville være rart at have MANGE af de skærmblomster ;-)
Rigtig god weekend til jer alle :-)
Kh. Marlene
Jeg har prøvet med ammi majus to år i træk, og ikke EEN er kommet op, så nu er den forvist fra min have. Jeg har simpelthen opgivet ævret! Istedet planter jeg gulerødder rundt om i haven, meeen det er jo ikke helt det samme! I år er de iøvrigt også blevet spist af sneglene... ja så gode dyr er rådne øh råd modtages gerne.
SvarSletKære Bente,
SletØv, det var da ærgerligt. Har du prøvet at forspire den, så det er nogenlunde store planter, du planter ud? Men jeg kan godt se, at det kan være irriterende med sneglene :-/
Kh. Marlene
Ja jeg har forspiret og givet den kulde....men de forsvinder, når de bliver plantet ud.... men nu ser jeg din ikke er majus men en visnaga. Så den vil jeg kigge efter og prøve igen, det kan være den er bedre til min have? Det er da et forsøg værd!
SletNåh ja, det kan være - jeg har som sagt aldrig sået dem før, så jeg kender ikke forskellen. Jeg har blot taget det latinske navn fra det firma, jeg købte frøene hos (Sarah Raven), men der er da garanteret forskel så :-)
SletKh. Marlene
Det var dog et vidunderligt syn at starte lørdagen med!! 'Daydream ' er jeg næsten nødt til at huske til næste år... Forresten så bruger jeg en del af Kæmpe Verbenaen til buketter fra de begynder at blomstre. Så sætter de nemlig flere blomster.
SvarSletHjerteligst
Kære Zep,
Slettak ;-) Ja, 'Daydream' vil jeg helst ikke undvære, og den blomstrer bare så længe.
Godt idé med kæmpeverbenaen - bruger den faktisk ikke så meget til buketter.
Kh. Marlene
Föll verkligen för de där morötterna (Daucus carota) som du visar, så vackra! Googlar på svenska och får inte fram något. Var har du köpt frön? Säljer du frön?
SvarSletKære Katarina,
Sletja, den er nok også min yndling i år, tror jeg. Specielt fordi den giver så mange blomster. Frøene er købt hos Sarah Raven i England - se her: http://www.sarahraven.com/shop/daucas-carota-black-knight.html
Kh. Marlene
Dejlige sommerblomster du viser. Skærmblomsterne er meget yndefulde. Cosmos er altid skøn. Jeg har haft god erfaring med sommerblomster i år, og skal helt sikkert have flere til næste år.
SvarSletKære Gitte,
Slettak skal du have :-)
Ved du, hvilke du så vil have til næste år?
Tak for din ordre i øvrigt ;-) Jeg tager den med til vores havedag den 9/9 :-)
Kh. Marlene
Dejlige sommerblomster, du viser. Jeg er da helt pjattet med Daucus carota 'Black Knight', så den er nu på ønskelisten til næste års blomsterpragt. Hvor har du købt frøene?
SvarSletMine lathyrus står forrygende i år (i modsætning til sidste år, hvor jeg ikke fik en eneste blomst) - det var frø jeg fik af dig, rødspættede hvide (kan ikke huske sortsnavnet). De dufter skønt, vokser og vokser som jeg aldrig før har haft lathyrus :)
Kære Achillea,
Sletden er købt hos Sarah Raven - se link lidt længere oppe i et svar.
Det var frø af 'America', du har fået. Tænk, jeg har ikke engang den lathyrus selv i år. Havde sået mange, men har solgt dem og foræret de sidste væk. Ak ja, så må jeg så den til næste år ;-) Godt at høre, at du har mange ærteblomster i år.
Kh. Marlene
Så många fina!!
SvarSletMariana
Daucus carota `Black Knight´ skuffer ikke, den er smuk Marlene, men min frøpose med den specielle gulerod ligger ubrudt! Til gengæld glæder jeg mig til at så den til næste år. Heldigvis holder frø, vi ikke når, fint - blot de ligger tørt, mørkt og køligt. Har du egentlig tjekket roden?
SvarSletKh Birgitte
Kære Birgitte,
Sletja, det var jo dig, der fandt frem til frøene, mener jeg - men du må få sået dem til næste år :-) Vi kan ikke nå det hele.
Ja, jeg har set nogle af rødderne, og det er fine mørke gulerødder :-)
Kh. Marlene
Når jeg ser på dine billeder, bliver jeg for alvor ærgerlig over, at jeg ikke har mere plads i min lille have, for der er flere ting, som utroligt gerne måtte bo hos mig. Der er selvfølgelig nogle af dem, som nok kunne bo i en krukke ....... eller flere :-)
SvarSletKære Nette,
Sletja, du kan nemlig sagtens have mange af de sommerblomster i krukker - det har jeg faktisk også i år (foruden dem i bedene). Så kan man jo også flytte krukkerne hen, hvor der er bare pletter i bedene (hvis man altså har dette!) :-)
Kh. Marlene
PS: Er Bente blevet doven? Hun havde da ellers travlt nok med at stjæle madder sidste sommer :0)
SvarSletJa, Bente er ret doven - hun gider ikke lave ret meget hver dag. Jo tigge det dyre kattemad, jeg køber - dét gider hun ;-))
SletKh. Marlene
Åh altså - nu bliver jeg igen ærgelig over at mine zinnia ikke lykkedes - første hold kom for tidligt i drivhuset = sen nattefrost... Andet hold kom for tidligt i krukken = vinbjergsneglene opfattede dem som snegle-buffet
SvarSletJeg MÅ prøve igen næste år, for det er netop den farve du fremviser der jeg ønsker mig!! De er SÅÅÅÅÅÅ smukke - gad dog gøre høre tippet om frøforhandler for at opnå den korrekte farve...
Kære Mette,
Sletærgerligt med dine Zinnia, men sådan er det jo nogle gange, når man sår.
Jeg har købt dem hos Sarahraven.com, og jeg må sige, at jeg har været tilfreds med frøene fra hende, for de har alle været rigtige.
Kh. Marlene
UHHH en farlig hjemmeside!!!!
SletHvor er de fine dine skærmblomster, ja intet mindre end helt fantastiske, dem vil jeg også have til næste år. Jeg fik desværre aldrig sået mine stolte kavalerer, de ligger stadig som frø i posen, jeg er ellers vild med dem.
SvarSletHave hilsen
Anita
Kære Anita,
Sletja, så må du så dem til næste år - de bliver ikke sådan lige for gamle ;-)
Kh. Marlene