Som den anden dag, da jeg, knoklende med lugningen i en al for våd jord, fik øje på en lækker frøstand af Allium atropurpureum med masser af tørre sorte frø lige til at putte i såjorden :-)
Det er fugtigt og mørkt - også om dagen - men heldigvis så mildt, at vi endnu ikke kan klage over, at det er for koldt til havearbejde.
De mere sarte planter er imidlertid blevet puttet - de sarte fyldte violer (der alligevel fint overlevede sidste vinter - under klokke) har fået en beskyttende og meget pyntende glasklokke til at beskytte sig.
Og bananmynten, der dog ikke er så sart, som mange vil gøre den til, har alligevel fået en stor klokke hen over sig med henblik på tidlig spiring.
I det nye store drivhus blomstrer chokoladeblomsten ufortrødent videre og lader mig vide, at ballet ikke er helt ovre endnu.
De brogede stauder er specielt uundværlige i efteråret, da det fine løv lyser op i en ellers så kedelig vinterhave. Lige nu nyder jeg den gulløvede bølgekronede storkenæb, Geranium phaeum 'Anne's Claire' og den ret så usædvanlige brogede udgave af natviolen, Hesperis matronalis 'Variegata'.
Kvædernes - de rigtige trækvæder - eventyrlige duft stiger til vejrs og giver mig søde tanker, når de passeres.De er forlængst faldet af de 2,5m høje buske.
Duften af timian blandes med kvædernes og giver et dejligt sommerligt flashback. Timian er partout min yndlingskrydderurt, og det skyldes især, at den står rank og frodig vinteren igennem. Og duften er uforlignelig.
Er der ikke rigtigt noget tilbage i haven at nyde, er smukt haveudstyr ikke sådan at foragte! Jeg har lige købt en stor grøn HAWS vandkande fra Havegalleriet. Den er lige nu placeret i det viktorianske drivhus sammen med en anden grøn - men gammel - vandkande, købt i Tyskland.
Mon du husker at nyde de små øjeblikke i haven? :-)
Sikke mange fine lyspunkter du har vist :-) Tak for skønne billeder!
SvarSletKære Nana,
Sletmange tak ;-)
Kh. Marlene
Du har ret det er nemlig de små ting der tæller i denne tid - og tak for smukke billeder.
SvarSletJeg glædes dagligt over en sen rose, en salvie, der stadig blomstrer, min nye historiske rose, der stadig står med smukke blade og de smukke bær på buske og træer.
En kvæde har jeg længe ønsket mig, men den skal formes som et træ og ikke en busk. Problemet har bare været, at jeg ikke helt har vist hvor den skulle stå, men nu har jeg fundet pladsen og mangler bare at grave en kæmpe hvid kornelbusk op.
Dit nye drivhus ser fantastisk ud. Det er lige noget i den stil jeg ønsker mig, men desværre er det nok nødt til at blive ved drømmen lidt endnu. Husk at du 'skylder' et indslag om det:)
Mange hilsner Lotte
Kære Lotte,
Sletåh ja, det lyder til, at du har mange ting i din have, du kan glædes over :-)
Jeg kan godt forstå, du gerne vil forme din fremtidige kvæde som et træ - det ville jeg måske også helst, men det blev ikke lige sådan ;-) Det kan dog stadig nås, tror jeg - hvis man klipper de nederste grene væk. Nej, det bliver nok ikke for godt, kommer jeg til at tænke på.
Har ikke glemt indlægget om det nye drivhus ;-)) Men fliserne rundt om det er ikke helt på plads, og faktisk mangler Drivhussnedkeren et par småting (der dog ikke har betydning for indlægget).
Kh. Marlene
Ja jeg nyder det når jeg har muligheden for det, desværre er det mørkt når jeg er hjemme til hverdag, men så bliver de i weekenderne.
SvarSletJeg kan ikke blive enig med mig selv om min favoritkrydderurt er timian eller rosmarin, jeg elsker dem sammen så det bliver en delt 1. plads. Desværre kan jeg ikke overvintre rosmarin.
Det kan du nok i dit skønne nye orangeri;o) Vandkanden er superflot og jeg mener også at have hørt/læst at den er rigtig god at vande med?
Kvæder.. det må jeg altså have.
Kære Lisbeth,
Sletnej, der er godt nok ikke megen lys i disse dage - ikke engang om dagen, hvor det er ret mørkt i vejret.
Rosmarin er jeg underligt nok ikke så vild med - den skarpe lugt er ikke lige mig. Jeg har heller ikke haft den i år - og nej, mine overvintrer heller aldrig. Står en rosmarin op ad en husmur, kan den dog nemt overvintre.
Det er rigtigt - vandkanden er rigtig god at vande med :-)
Kh. Marlene
Tusind tak ... det var dagens haveindsprøjtning :-)
SvarSletKan godt mærke at jeg savner udelivet efter jeg igen er startet på arbejde... men det skal jo gå ... så glæder mig til weekenden :-)
Kh Helle
Kære Helle,
Sletselv tak ;-)
ja, du må tage revanche i weekenden ;-))
Kh. Marlene
Kære Marlene
SvarSletJa det er skønt at vi endnu kan gå i haven uden de tykke handsker og flere lag tøj. Og det er skønt at der stadig findes lidt eller mange ting at glædes over derude. Mine chokoladeblomster var plantet i bedene, så de er helt færdige nu.
Godt du lige viste et billede af kvæder. Jeg plukkede en, da jeg gik tur og puttede i lommen, den må jeg lige huske på.
Fine glasklokker du har.
Kh
Lisbeth
Kære Lisbeth (Høneballehaven),
Sletjeg plejer også at have mine chokoladeblomster i bedene, men i år tænkte jeg, at de skulle i krukker. Jeg behandler dem også som en-årige i stedet for at blive skuffet over, at de ikke overvintrer.
Dejligt, at du lige fandt en kvæde på din vej :-))
Kh. Marlene
Marlene, det er da pragtfuldt med det store drivhus, som kan forlænge sæsonen! Og glasklokkerne udenfor - smukt og en rigtig fin løsning til de sarte planter. Mine engelske violer står udenfor i potter endnu; tænkte i dag, at de skal rykkes ind i drivhuset, men der bliver godt nok hurtigt fyldt op.
SvarSletKh Birgitte
Kære Birgitte,
Sletåh ja, du købte jo også engelske violer - det havde jeg lige glemt. Har du ikke nydt dem? God idé at sætte dem i drivhuset - så blomstrer de også engang i løbet af vinteren.
Kh. Marlene
Jeg kommer kun i haven i weekenden, da det er mørkt inden jeg kommer fra arbejde. Men der er stadig en del jeg kan lave, især med det milde vejr. Der bliver flyttet rundt på stauderne og buskene, og nu vil jeg også flytte nogle frugtbuske. Smukke glasklokker :-)
SvarSletKære Gitte,
Sletja, vi er godt nok heldige med det milde vejr - jeg nyder det. Specielt, at der ikke er nogen vind. Hvad er det for frugtbuske, du skal have flyttet?
Kh. Marlene
En solbær, en ribs og 2 efterårshindbær. Kan de ikke fint flyttes nu?
SletJo, de kan fint flyttes nu :-)
SletIh, jeg glæder mig sådan til at se indlægget med dit nye drivhus :)
SvarSletJeg har jo kolonihave og har lukket haven ned for i år (mangler lige at klippe lidt hæk ... måske). Der er både fordele og ulemper ved ikke at bo sammen med sin have hele året. Her i vinterhalvåret kommer jeg kun på besøg, men pausen giver så til gengæld en umådelig havetrang, når lyset vender tilbage i slutningen af februar og lyst til kaste sig over haven endnu en gang.
Denne vinter skal jeg arrangere haverejse til England næste sommer sammen med en god kammerat. Det glæder jeg mig til :)
Mh Lotte
Kære Lotte,
Slet;-))
Jeg kan godt se fordelen i at være væk fra haven et stykke tid.
Uh, det lyder da vanvittigt lækkert, at du skal på haverejse i England - jeg er slet ikke misundelig ;-)) du plejer da ellers at rejse i februar, ikke?
Kh. Marlene
Jo, de sidste to år har jeg rejst i februar. Det bliver nok ikke aktuelt denne vinter, da jeg har brugt nogle af sparepengene på ny (brugt) bil her i efteråret.
SletHaverejse til England har jeg drømt om i mange år, så jeg er vældig begejstret for, at det nu ser ud til at blive en realitet. Godt at min kammerat ikke er forskrækket for at køre i venstre side - det er nemlig det, der har holdt mig tilbage ;-)
Ja, biler koster jo - kender det kun alt for godt!!!
SletUh du er heldig - gad godt på haverejse i England. Problemet er bare, at vi aldrig kan rejse i sæsonen pga. planterne (de skal jo vandes og passes), så vi rejser altid om efteråret - tager afsted på fredag :-)
Kh. Marlene
Det kan jeg godt se ikke er muligt med jeres type virksomhed. Så er det med at nyde de andre muligheder, der er :) Hvor rejser I hen? God tur :)
SletTak :-) Vi tager til Venedig :-)
SletKh. Marlene
Gid jeg havde tålmodighed til at frøså Allium!
SvarSletJeg såede Hesperis matronalis 'Variegata' i foråret, og er spændt på blomstring til foråret. Aner ikke meget om den. Hvor længe kan man holde liv i den??
Ja, det tager nok nogle år, inden de bliver til noget.
SletJeg har haft den i to år, og den - eller de - bliver bare større og større :-)
Kh. Marlene
Det var en glædelig nyhed. Jeg har mistet nogle af mine Natviol, så jeg tænkte at den var 'kortlivet'. Og alligevel ikke, for jeg har også et par stykker som har overlevet et par år. En af de planter som jeg kan blive forvirret over ;O)
SvarSletJeg må indrømme, at jeg ikke har holdt så meget øje med mine - altså de almindelige Hesperis - selvom jeg har haft mange i haven i en del år. Men de selvsår sig velvilligt ;-)
SletKh. Marlene
.....det er nemlig rigtigt Marlene - det er de små ting vi skal være opmærksomme på og glædes over. Hvor ser det bare smukt ud med klokkerne......jeg er dog lidt en tøsedreng hvad det angår - jeg tør aldrig lade dem stå ude sådan der i det fri men bruger dem mest til pynt - steder jeg er sikker på de ikke bliver væltet af børn, vejr og vind ;0)
SvarSletKære Dorthe/Frøken Solhat,
SletVind og vejr gør ikke noget ved klokkerne - jeg har haft mine i mange år - men jeg kan godt forstå, du kan være lidt nervøs, hvis du har børn, der spiller fodbold eller lignende ;-)
Kh. Marlene
Hvor er du heldig, at du stadigt kan komme i haven på denne årstid. Det er mørkt, når jeg tager på arbejde og mørkt når jeg kommer hjem. Så der der weekenderne. Tja, hvis det regner, er de heller ikke til noget. Jeg er godt nok ramt af havevirus, men nægter at rode rundt i regnvejr uden for. Mangler stadigt nogle ting i min lille have, så .......
SvarSletSelvom min have er lidt cottageagtig, har jeg besvær med at se, hvad der er ukrudt, og hvad der er ønskværdige selvsåede vækster, når jeg luger. Derfor kan jeg sagtens have flået nogle violer op, da jeg lagde løg :(
Din vandkande er enorm smuk. Men er den ikke tung som bare pokker?
Kære Nette,
Sletnej, der er ikke mange lyse timer på denne årstid. Men selvom jeg har mulighed for at være ude, skal jeg alligevel tage mig sammen. Det er som om, at vinterhaven nu er gået i hi - selvom det er mildt i vejret.
Ja, det kan nogle gange være svært at se forskel på ukrudt og krudt, men mon ikke der dukker flere frøplanter op til foråret - det tror jeg næsten :-)
Vandkanden er selvfølgelig tungere end en i plastic, men nej, ikke specielt tung, selvom det er den store model.
Kh. Marlene