Sider

Nye stauder, plantemarkeder og arrangementer


Indrømmet, bloggen har ligget stille de sidste mange uger - jeg har i december haft travlt med min juleblog i stedet, og derudover har jeg været en smule blogtræt - både hvad angår min egen og andres. I hvert fald inden for haveverdenen. Men det vender nu.........

De nye stauder for 2013 er nu lagt på hjemmesiden - nyheder, du kan købe fra august-september bliver lagt på siden senere.

Der er mange spændende stauder - specielt de nye floks glæder jeg mig til at få mellem fingrene ;-)


Phlox 'Bold and Beautiful' - foto lånt af leverandør - må ikke kopieres eller pinnes.

Phlox 'Mystique Green' - foto lånt af leverandør - må ikke kopieres eller pinnes.

Phlox 'Mike's Choice' - foto lånt af leverandør - må ikke kopieres eller pinnes.

Se flere floks på hjemmesiden. 

Der er også nye purpursolhatte, spændende Itoh pæoner (og ja, de koster, men jeg har sat priserne så lavt som muligt, så selvom disse pæoner kan forekomme dyre, så er priserne faktisk ikke høje ;-) ), de engelske violer og mange flere. Der kommer billeder på, efterhånden som de blomstrer. 


Itoh pæonen 'Singing in the Rain' - jeg elsker de sartgule.
Foto venligst lånt af leverandør - må ikke kopieres eller pinnes.

Mange spurgte sidste år efter de engelske violer - nu er der 5 i sortimentet - der kommer flere senere i år. 


Viola odorata 'Little Plum'

2012 havde vi den lyserøde og meget kompakte Echinacea 'Meditation' i sortimentet. I år får vi 'White Meditation' hjem - den er lige så lav og kompakt og vil også være god i krukker. 

 
Echinacea 'White Meditation' - foto lånt af leverandør.
Må ikke kopieres eller  pinnes.

Men tag et kig på hjemmesiden og bliv fristet ;-) Listen er ikke endegyldig - vi bliver heletiden selv fristet og tager nye stauder hjem sæsonen igennem. 

De fleste plantemarkeder og arrangementer er også fastlagt - se her





Du finder dem også på vores Facebook side, der i øvrigt indeholder ALLE nyheder - store som små - så tilmeld dig, hvis du ikke allerede er det. Det er også her, du kan vinde stauder, havebøger, frø m.m. i løbet af sæsonen. 

Fortsat god vinter - glæder mig, til vi høres ved :-)



19 kommentarer:

  1. Har lige været inde på din side og set nyhederne. På min ønskeseddel står allerede Secret Joy, Finders Keeper, Bartzella, Goldmine og Zoe. Jeg er i øvrigt også meget glad for min phaeum Calligrapher. Den er meget smuk :-)

    SvarSlet
  2. Engelske violer ?????? jeg må vist research'e lidt :)

    SvarSlet
  3. Det ser spændende ud, jeg går ind på hjemmesiden nu :)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  4. Har glædet mig til at høre fra dig, Marlene. Skønne nyheder, du præsenterer og dejligt med en plantemarkeds-oversigt. Vi ses helt sikkert.

    SvarSlet
  5. Den pæon må jeg da bare eje! Jeg bliver også fristet af floksene, men de seneste år har jeg haft problemer med at sneglene æder dem. Men det er måske bare mig der har været uheldig ...? Jeg kikker lige indenfor på jeres FB-side, også :-)

    SvarSlet
  6. Hvor ser det godt ud - det klør helt i fingrene for at komme igang.
    Vil bruge "lidt" tid på hjemmesiden.
    God aften.
    Anita

    SvarSlet
  7. Tak, kære havevenner - glæder mig til den nye sæson :-)

    Gitte, ja, 'Calligrapher' er flot - meget anderledes.

    Sussie, de engelske violer kan du finde info om her på bloggen :-)

    Nana, træls med sneglene. Har ikke hørt, at de skulle være et problem mht. floks - prøv evt. at strø aske i en ring om planterne. Det kan sneglene ikke lide.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  8. Det bliver skønt at shoppe stauder igen. Min floks-bestand skal udvides i år :-D

    SvarSlet
  9. hej Malene.Sikke da en masse dejlige nyheder du kan diske op med.Må lige ind og se din hjemmeside.Og jeg har også kikket lidt på din liste over plantemarkeder rundt om i landet.Håber vi mødes til nogle af dem her i det nye år.K/H Jette

    SvarSlet
  10. Skønne nyheder, der er sørme mange, man ikke lige kan undvære. Vi ses helt sikkert til et af plantemarkederne.

    Ulla

    SvarSlet
  11. Det lyder godt :-)

    Håber også, vi ses til plantemarkederne :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Jeg har været inde og kigge på din hjemmeside.
    Mange spændende ting.
    Hvor jeg dog glæder mig til forår.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  13. Oj, her var det mykje fint og fristande.

    MarJe.

    SvarSlet
  14. Mange skønne planter som altid.:-D kommer nu nok til at vente en tid endnu med bestillingen....prrrrr..

    SvarSlet
  15. Tak for jeres kommentarer :-)))

    Ja uf, det er stadig koldt - du kan dog sagtens bestille nu, så du er sikker på at få de stauder, du gerne vil have.

    Rigtig god weekend til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  16. Aller kæreste Marlene - velkommen frem fra vinterhiet....og så med lækre fristelser. 2013 må altså blive året hvor jeg kigger forbi og handler med dig IRL :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, kære Frøken Solhat.

      Ja, det ville da ikke være så ringe, hvis vi mødes in real i år :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  17. Ja så kom jeg også tilbage til dig og jeg kan se at du skal til Vedbæk til septemper - der ses vi forhåbentlig, men der er heldigvis meeeeeeget længe til:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth,

      ja, vi holder et fælles arrangement hos Birgit den 7-8. september - glæder mig :-)

      Kh. Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene