December haven

Her på Fyn er det blevet koldt - vejret har de sidste dage budt på kold regn eller slud, så jeg egentlig ikke har haft lyst til at lave alt for meget udenfor.

Men jeg klager ikke. Nej, jeg takker for det milde vejr, vi har haft indtil nu og krydser fingre for, at vi IKKE får en hvid vinter a la de sidste to vintre. Uhhhh...... når man har dyr, der konstant skal have skiftet vand pga. frosten, så er det altså ikke så sjovt. Jeg tænker tit på de mange høns, der ikke har en "mor", der går hjemme om vinteren - for vandet fryser jo altså i løbet af en lille time. Eller hestenes spande med vand, som ses på de mange folde rundt omkring. Nå, det var lige en sidebemærkning.




Ja, vi har været heldige i år. Der er stadig blomster at finde i haven. Og masser af æbler, selvom jeg har plukket og plukket. Ovenfor billede af rød Ingrid Marie (Karin Schneider). 

Forskellige rølliker, klokke, gåseurt, floks, roser m.m. står stadig med få blomster - det er da fantastisk her i december måned :-)






Stinkende nyserod, Helleborus foeditus, står lige nu med masser af blomster.
Men det er selvfølgelig også årstiden for den :-)


Der er også stadig knopper at finde på den fyldte klokke 'La Bello'. 

Det er virkelig en staude, jeg kan anbefale (vi får den i sortimentet igen til næste år), da den siden juni har blomstret nærmest uafbrudt. Og så er den jo meget bedårende - se evt. her















En del af de en-årige står også fint endnu - blandt andet morgenfruerne, der dog har ganske få blomster.




Det er vigtigt at have stedsegrønt i haven - specielt her om vinteren. Jeg har plantet flere blød ene (som ikke er ene, men en cypres) i håb om, at de vil vokse sig store MEGET hurtigt, så jeg har til afklip i juletiden. Det er faktisk ret dyrt at købe - selv til engrospriser!!!




Jeg har et område, som jeg desværre forsømmer en smule. Der står pæoner i to rækker, og imellem er der mange storkenæb - mest frøplanter. Men nu er det blevet luget igennem og ved siden af plantet buksbomhæk (Peters stiklinge, så det tager nok lidt tid, før den bliver til hæk!). 






Jeg kan godt lide at få det hele ordnet inden vinteren, for til foråret har jeg travlt med planteskolen. 

Heldigvis er vi jo i december måned, hvor udendørs julepynt liver op og giver os det grønne, som vi måske mangler i haven lige nu. 











18 kommentarer:

  1. Mycket vacker färg på äpplena!! (första bilden)
    Ha det bra
    Mariana

    SvarSlet
  2. Hej Marlene
    Dejligt at der stadig er lidt blomster at kigge på i dette kolde, grå og triste vejr.
    Jeg har også stadig Ingrid Marie æbler på træet, dem får fuglene lov til at muntre sig med.
    Håber enen og dine buskbom gror hurtigt til. Enen er i hvert fald rimelig hurtig.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Man skulle jo tro - efter at ha' set dine billeder - at vi er i september og ikke i december måned lige nu.. Det er altså underligt..

    SvarSlet
  4. Kære Marlene, jeg er i vildrede - skal jeg ønske en nem vinter eller en smuk? Du har helt ret; det er en større opgave at passe dyrene, når sne og frost pakker landet ind. Men selvom jeg vadede i driver til midt på lårene sidste år, når dyrene skulle have mad, så var det et eventyr med tunge, snedækkede grene og frostklare nætter. Hønsenes vand holder jeg frostfrit med en simpel anordning - en "vandvarmer" med en lille pære (25 W). Beholderen står derpå og får lige de par grader, der skal til, for at vandet ikke fryser. Man kan ganske enkelt bygge vandvarmeren selv ; - )
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Kære,

    Mariana, tak skal du have :-)

    Lisbeth, ja, fuglene får også lov til at feste i mine æbletræer.

    Ja, det ser ud til, at den bløde ene vokser ret hurtigt - i hvert fald i det ene bed. Der står et par stykker et andet sted, hvor der er ret tørt, og dér vokser de langsomt.

    Skt. Helena, ja, det er usædvanligt i år.

    Birgitte, ja, det er nemt at bestemme sig ;-)) Jeg vil nu helst have en mild vinter - kan godt lide at lave noget udenfor om vinteren. Men et par snebyger ville nu ikke gøre noget ;-)

    Dejligt at høre, at dine høns har vand om vinteren også (griner lidt ad mig selv).

    Tak for tippet og kender det godt, men jeg har ikke strøm i hønsehuset, der er bygget for sig selv - et lille træhus (vil ikke trække en ledning fra huset - det ser rodet ud). Plus, at der ligger halm overalt, så jeg er lidt bange for brandfare, selvom vi kun taler om en 25w pære. Men det lyder til, at pæren er i en beholder af en slags? Og endelig står vandet udenfor, da jeg som sagt har halm overalt på gulvet (det er jo et ret lille hus - du har selv set det), så det vil blive gennemblødt og gennemskidt (!), hvis det stod i huset ;-)

    Rigtig dejlig aften til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  6. Jeg er helt betaget af det billede ag æbler - de er så smukke og ligner næsten glaskugler, ikk´.
    Jeg kan også godt undvære både hård frost og sne i denne omgang.
    Synes godt nok de seneste 2 år har kuréret min hang til vintervejr, i hvert fald for en stund.
    Kh Helle

    SvarSlet
  7. Jeg forstår godt at det er besværligt med dyr og hård vinter og i forhold til dit job er det også bedst med mild vinter.
    Jeg elsker dog sne og frost og jeg nyder årstidernes skiften her i Danmark.
    Jeg er vildt imponeret over dine flotte Ingrid Marie og har noteret La Bello bag øret:)
    Hyg dig.

    SvarSlet
  8. Hej Marlene. Det var da fantastisk, at så mange planter stadigvæk har blomster. Den ene er en god plante her om vinteren. Jeg mangler "vinterplanter" i min have, så jeg suger til mig af inspiration hos alle jer andre.

    SvarSlet
  9. Ja, det hele er lidt "af lave", men i år vil jeg hellere have det end meterhøje snedriver. Jeg er mæt oven på de sidste to år.

    Lidt af et sccop med kassen fra Dansk Andeægge Exsport ;-)

    Ha´en rigtig god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  10. Ja, jeg er helt enig. En mild og kort vinter. Det ønsker jeg mig også :-)
    Jeg synes også at det var hårdt sidste år, med både guldfisk og kaniner udendørs. Indtil videre kan kaninerne stadig komme ud i løbegårdene et par timer flere gange om ugen, så de kan få lidt motion. Jeg har så ondt af dem når de sidder spærret inde i flere måneder, selvom de har flere m2 hus :-)
    Jeg elsker også når man kan gå og rode udenfor ind imellem om vinteren. Og så kommer erantis og vintergækker jo så dejligt tidligt i milde vintre.
    Men heldigvis må vi jo bare tage hvad der kommer, så vi behøver ikke engang at blive enige allesammen om hvad vi ønsker os :-)

    SvarSlet
  11. Oh, jeg så lige dine dejlige små drivhuse.....

    SvarSlet
  12. Hyggelige billeder Marlene, dejligt at følge med i din have :)

    Iben

    SvarSlet
  13. Kære,

    Helle, jo, de kan egentlig godt ligne glaskugler ;-) Ja, lad os håbe, at sneen udebliver. Jeg er også blevet mæt af de sidste to år.

    Lisbeth, jeg elsker nu også de skiftende årstider - det kunne jeg ikke undvære. Men at det er blevet koldere, er i år skift nok for mig - ha, ha.

    Ja, Ingrid Marie (men det skal være den røde - det almindelige Ingrid Marie er også godt) er simpelthen et suverænt æble. Fantastisk frisk smag.

    Birgitte, det er vist også usædvanligt, at stauderne blomstrer så sent... ;-)

    Landliggeren/Birgitte, ja, jeg er også mæt af sne! Ja, de æggekasser er ikke helt ualmindelige her på Fyn.

    Hanne, ja, du har så evigt ret; vi må bare tage, hvad der kommer - vi kan ikke gøre så meget andet. Jeg kan godt se, at du også har dit at se til med dyrene og forstår dig 100% mht. kaninerne.

    Sussi, ja, dem bliver jeg aldrig træt af ;-) Gad godt få fat i nogle af de originale fra 1880erne, men det er nok nær umuligt.

    Iben, tak ;-)

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Tak for påmindelsen om at december også kan være en eventyrlig oplevelse i haven/naturen :O)

    SvarSlet
  15. Kære Susanne,

    selv tak :-)


    Kh. Marlene

    SvarSlet
  16. Hej Marlene..
    Utroligt at du stadig har så meget liv og farve i haven lige nu. Jeg har stauden solhat som stædigt holder ved sine blomster.
    Fik øje på dine skønne små drivhuse - har du dem i sortiment på planteskolen eller har du fundet dem et sted ? Jeg ser tit lækre ting jeg gerne vil have til haven men det er ofte på private billeder ell. lign. Ikke på en planteskole :(..
    Jeg vil da prøve at plante cypres i haven da det lyder til at det vokser hurtigere end ene og jeg vil også gerne have dekorationsmateriale til rådighed selv..
    Fortsat god dag herfra..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  17. Så smukt der er derude trods regn, hagl og rusk ;0)

    Jeg hører til dem der hepper på sne .....masser af sne.......sne der kan blive ryddet af vejene og derefter får lov at lægge sit yddæmpende tæppe over landet i flere uger. Bare det ikke er senere end januar ;0)


    Knus Dorthe

    SvarSlet
  18. Kære

    Karina, det lyder da helt utroligt, at din solhat blomstrer endnu. Det gør de ikke her.

    Jeg solgte drivhusene for nogle år siden, men de er ret dyre, så der var ikke vanvittigt salg i dem. Du kan købe dem hos www.havegalleriet.dk, men jeg kan også skaffe dem hjem til dig til foråret, hvis det er. Og ja, de er ekstremt smukke - og MEGET tunge !!! ;-) God idé med cypressen :-)

    Dorthe, tak ;-) Hæ, hæ, vil så tænke på dig og din glæde over sne, HVIS vi skulle gå hen og få sne igen i år ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene