I det romantiske hjørne.....

... kan jeg da godt blive, når jeg ser på de mange gammeldags og meget romantiske stauder, der blomstrer i haven lige nu.

Specielt blev jeg glad for nylig, da jeg så kransliljerne blomstre et sted i haven, hvor der er masser af ukrudt - et sted, som skal ryddes snart. Jeg havde haft en kasse med kranslilje-frø stående i flere år, og pludselig var der både rosa og hvide kransliljer (efter ca. 4-5 år). Det var da en vidunderlig overraskelse :-)))







De mange storkenæb, Geranium, blomstrer, som er de betalt for det, og de giver helt klart et skødeløst og romantisk look til haven.


Smuk pratense frøplante (engstorkenæb)


Geranium pratense 'Pink Splash'


Collinum frøplante

De store flotte, solelskende Iris germanica fortsætter deres blomstring - dejligt.


Iris germanica 'Constant Wattez'

Den almindelige blå smalbladet klokke, Campanula persicifolia, kender de fleste. Den breder sig ret meget og selvsår sig ofte. Men de fyldte sorter ser man ikke helt så tit. Plantes de i større mængder, ser det helt fortryllende ud.



Campanula 'La Bello'

De duftende krydderurter forstærker også oplevelsen af det eventyrlige og romantiske i haven.






16 kommentarer:

  1. Sikke dejlige blomster lige her fra morgenstunden. Der røg lige et par stykker på ønskesedlen: 'Pink Splash' og 'La Bello'. Fås campanualen også i hvid?
    Ha' en dejlig dag :)

    SvarSlet
  2. ........så starter ugen godt - romantik vil vi gerne have mere af ;0)

    Dejligt med overraskelser man ikke havde regnet med :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Kære Marlene,

    hvor ville jeg gerne have været med Tour-de-Blog kvinderne på besøg hos dig igår:o)Jeg var ved at DÅNE, da jeg så den dobbelte campanula:o) HVOR HAR DEN BLOMST VÆRET HELE MIT LIV???:o) Den er jo fuldstændig vidunderlig og jeg er forelsket til langt op over begge ører. Den MÅ jeg simpelthen ha` fat i:o) Gad vide om den også findes i hvid?

    Mange forelskede hilsner fra een der i forvejen elsker alle former for campanula

    SvarSlet
  4. Kære,

    Marie-Louise, tak :-) Pink Splash regner jeg med at få i sortimentet i sensommeren. Den fyldte klokke findes også i hvid - den havde jeg i sortimentet det første år, jeg havde åbent - 'Boule de Neige' hedder den. Og den findes også i mørkeblå. Denne her - 'La Bello' har hvid bagside/nakke og har så isblå forside.

    Dorthe, ja, det er skisme godt med romantik - også i haven ;-)

    Tante Grøn, se mit svar til Marie-Louise ang. den fyldte hvide klokke. Du har jo næsten lige bestilt planter hos mig - og denne er i sortimentet - ærgerligt, at du ikke lagde mærke til den. Men så må du have en til gode hos mig ;-))

    Ja, det var vel nok skønt at have besøg af blog-kvinderne og få set dem i virkeligheden. Og ja, du skulle have været med ;-))))

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  5. Skønne billeder. Ja alt er på det højeste nu, dog venter der heldigvis flere glæder.
    Jeg har også en del forskellige campanula. En hvid og blå persifolia-krydsning er blevet til hvide med blå kant. Ganske charmerende.

    Skal vist have en bestilling afsted senere på sæsonen.
    Hav en god dag
    Helga

    SvarSlet
  6. Kære Marlene
    - Så skulle vi være kvit;-) Og jeg har netop plantet mine indkøb, bl.a. den smukke campanula... den glæder jeg mig meget til. Kunne jo gå helt amok hos dig, meeeeen, der var vist en hel del planter pakket i bilerne i forvejen! Og det er vel også godt at have noget at ønske sig! Tak for gæstfriheden igår, det var hyggeligt :-)

    SvarSlet
  7. Den campanula er jeg nødt til at have, den er bare smuk. Pink Splash er også uimodståelig. Dejlige romantiske planter..

    SvarSlet
  8. Kære,

    Helga, det lyder da dejligt med din krydsning. Farven lyder lidt ligesom en sort, jeg havde for nogle år siden... hmmm.... og ja, hvad var navne?? Noget med Bloomers.....

    Anette, tak skal du have :-) Det var rigtigt hygggeligt at møde dig igen igår og tak til jer alle for den fine gave :-) Ja, der var godt nok proppet i bussen - du kørte selv, ikke? Det så jeg ikke lige....

    Gitte, ja, de fyldte klokker er altså noget for sig :-)

    Rigtig dejlig aften :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Også tak for sidst fra mig, dejligt at få set jeres pragtfulde sted... - og jeg fik vist også for lidt planter med hjem, eller.... begrænsningens kunst er godt nok svær!! ;o)

    Også mere romantik til mig tak! Kransliljen skal jeg bestemt have indført på et tidspunkt, - godt manden ikke ved hvor meget der skal graves ud endnu... ;o)

    SvarSlet
  10. Rigtig flotte billeder:)
    Campanula er bare så smuk - rigtig romantisk.
    Ha´en god mandag aften.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  11. Mange fristende planter. Hvor får man fat i kransliljer, når man nu ikke har nogen frø?

    SvarSlet
  12. Kære,

    Fru Friis, det var rigtigt dejligt at møde dig igen :-) Hæ, hæ, nej, sig ikke noget til manden endnu ;-)

    Hanne Bente, tak :-) Ja, den er virkelig romantisk og er smuk i buketter også.

    Høneballehaven, mon ikke man kan købe dem som løg ved firmaer, der sælger løg? Jeg havde dog svært ved at finde dem for nogle år siden, men udvalget på nettet er jo blevet en del større :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  13. Uh, der var lidt til ønskelisten. Campanulaen er helt skøn, og kransliljer må jeg have ;-)

    SvarSlet
  14. jeg har en svaghed for klokkeblomster - og den fyldte du viser, er fortryllende - findes den i almindelig handel?

    SvarSlet
  15. Sikke en tålmodighed med de kransliljer :O)
    Mit næste samle objekt bliver vist germanske Iris!!

    SvarSlet
  16. Kære,

    Ina, ja, man kan hurtigt blive fristet - kender det ;-)

    Sussi, nej, den findes ikke i almindelig handel, en vi har den selvfølgelig - dog kun få tilbage :-)

    Susanne, ja, jeg havde nu også glemt alt om dem, så de har bare fået lov til at passe sig selv. Nu må jeg hellere få dem reddet og flyttet fra brændenælderne ;-)

    Rigtig dejlig dag til jer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene