Sider

Den nye bog om storkenæb

Fantastisk, uimodståelig, velskrevet, smuk, informativ...... Ja, jeg kunne blive ved, og jeg skorter ikke på positive gloser, når jeg skal beskrive den nye udgave af "Storkenæb - Bogen om Geranium" af Birgitte Husted Bendtsen.

Alle fotos i dette indlæg tilhører Birgitte Husted Bendtsen. 




Selvom jeg har læst den første udgave fra ende til anden op til flere gange, har jeg slugt denne nye udgave, som havde jeg aldrig læst den første. Og det skyldes, at der findes så megen ny information og skønne anekdoter, som kun Birgitte kan skrive dem. 

For forfatteren af denne bog evner nemlig at fortælle på en måde, så vi almindeligt dødelige kan forstå det og på en sådan humoristisk facon, at det er umuligt at lægge bogen fra sig igen. Det er ikke alle forundt, og jeg ser det sjældent. Anne Just havde samme evne. 




Okay, indrømmet - jeg interesserer mig for storkenæb, og med alle de nye sorter, der er kommet eller er på vej i handlen, bliver min interesse forstærket - endnu engang. 

MEN.... er du ikke til geranier, garanterer jeg, at du er det, når du har læst bogen! :-)




Udover de velformulerede skriblerier, er det samlede grafiske udtryk i luksusklassen. Der er ikke sparet på noget, og Kirsten Lyng, som står for grafikken, må have svære museskader efter de mange fritlægninger af bogens adskillige plancher !!! ;-)



Bogen har tilmed givet mig lysten til at få navngivet et par stykker af mine egne storkenæb - for der findes altså mange specielle frøplanter rundt omkring i de danske haver. Som det er tilfældet hos mig. 




Du kan købe bogen hos diverse boghandlere, men også på nettet - og jeg får den også til salg senere på sæsonen. 

Du kan blandt andet møde Birgitte Husted Bendtsen på HAVENS DAG den 9. september, hvor vi 5 kvinder (annoncen er fra sidste år) holder en spændende havedag igen. Birgitte vil signere sine bøger, og der vil selvfølgelig være salg af dem også :-))




God fornøjelse :-)




18 kommentarer:

  1. Det lyder lige som en bog for mig... jeg må vist på handlen :-)
    Tak for tippet....
    Fortsat god dag.
    hilsen Susan

    SvarSlet
  2. Det lyder spændende med at få navn på nogle af dine frøplanter, men er det ikke både dyrt og omstændigt?

    Jeg har selv en del frøplanter som er utrolig smukke. Dem holder jeg helt for mig selv, for der er en tendens til at man 'giver sin højre arm' for dem der har navn, men dem som 'bare' er frøplanter bliver behandlet som anden rangs planter. Det vil jeg ikke udsætte mine frøplanter for :O)

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig i at det er en meget fin bog hvor der ligge en meget stor viden og arbejde bag, helt igennem et imponerende værk.Skrev også selv en stor anbefaling af bogen, på min blog den anden dag.
    Hvis jeg skal komme med en kritik, som egentlig ikke er en rigtik kritik, så kan problemet være at hvis man kun ønsker end 5 - 10 forskellige Geranium i haven, hvilke sorter er så de bedste ? Det er selvfølgelig et spørsmål om smag og behag men nogle sorter er alså bedre end andre og nogle sorter ligner hinanden næsten til forveksling. Desuden vil rigtig mange af de sorter der bliver beskrevet ikke kunne skaffes.

    SvarSlet
  4. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Susanne, jeg ved faktisk ikke, hvad det koster. Har også altid haft i baghovedet, at det sikkert er dyrt, men nu skal det i hvert fald undersøges :-) Jeg forstår, hvad du mener - jeg holder også frøplanterne for mig selv ;-)

    Stauder i Stovby, det har jeg slet ikke set (har ikke rigtigt fået kigget blogs de sidste mange dage) - jeg må fluks derind at kigge.

    Ja, det er smag og behag og sikkert umuligt at anbefale nogle fremfor andre - i hvert fald hvis det skal koges ned til 5-10 geranier. Nej, ikke alle sorter vil kunne skaffes, men jeg kan godt forstå, de er med, så bogen bliver så omfattende som muligt - og det kunne jo være, der bliver almindelige om et par år ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  5. Med hensyn til at selv navngive egne frøplanter, så er det vel bare noget man kan gøre ? Hvis man vil have planterettighederne PBR så andre ikke må opformere planten uden betaling eller tilladelse, så er det en anden sag. Først og fremmest er der en masse krav om at planten skal prøvedyrkes under kontrolleret forhold og det skal kunne bevises at den er markant anderledes end andre planter der allerede er på markedet. Ofte prøvedyrker man planten sammen med en anden plante som den kunne minde om F.eks blev Echinacea Green Jewel prøvedyrket sammen med Echinacea Green Envy, som allerede var på markedet før den blev godkendt. Når alt dette er på plads så koster det omkring 15 000 kr at få PBR hvis det skal gælde for hele verden. Ud over det koster det et årlig gebyr i administration.
    Hvis man har en ny plante som man tror kunne være interessant nok til at komme i produktion, findes der store firmaer som man kan skrive kontrakt med. De ordner det praktiske og laver markedsføringen, så deler man overskuddet 50 %

    SvarSlet
  6. Kære Ninja,

    tak for info :-)

    Ja, planten skal være markant anderledes - men jeg har en oxo frøplante, der er meget anderledes og afprøvet i en del år nu.

    Jeg er ikke sikker på, at man bare kan få registreret plantenavne uden omkostninger? Hvis det er tilfældet, er det jo super. Kender en plantemand i Holland, der kan fortælle, hvordan det foregår.

    Ja, det er dyrt, hvis man skal have PBR på den - det regner jeg dog ikke med at skulle have på mine ;-)

    Ja, blandt andet i Holland er der flere firmaer, der tager sig af det hele - det er jo værd at overveje, hvis man er en lille planteskole.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  7. Kære marlene

    Det lyder spændene med din frøplante. For mig er det noget af det mest spændene ved at dyrke planter. Jeg bliver rigtig nysgerrig efter at se et billed af den frøplante du taler om.Husker at du engang sidste år viste billeder af nogle af dine Geranium frøplanter på din blog. De var flotte.

    Jeg har også nogle frøplanter af Storkenæb som jeg har gemt, der kommer jo mange så man skal være kritisk. Den mest lovende hos mig, er en meget mørkbladet G. pratense med meget lyslilla blomster men jeg har også nogle ret fine G x oxonianum frøplanter.
    Kan du huske at jeg for efterhånden mange år siden skrev og fortalte dig om en lyseblå Kærmindesøster ? Desværre har jeg mistet den igen under alle mine flytninger.
    I nogle år havde jeg rigtig mange sorter af Verbascum. De krydsede sig lystigt og der kom nogle fantastiske frøplanter ud af det.
    De sidste par år er der kommet nogle ret fine Echinacea frøplanter i haven. Jeg skrev om dem på min blog i sommers. Et par af dem har jeg skrevet kontrakt på med Blooms. Lige nu er de ved at blive meristenformeret i Holland. Det kunne da være rigtig sjovt hvis jeg fik planterne i produktion men der er lang vej igen og jeg tror at chancen for at det i sidste ende lykkes er ret små.

    Hilsen
    Ninja

    SvarSlet
  8. Birgitte Husteds første bog om storkenæb står på hylden, og den skal have følgeskab af nr. 2. Din beskrivelse af de smukke planter og den skønne, nye bog vækker slumrende drømme om geranier, og jeg er helt enig i, at det er super spændende, at denne staude sår sig selv. Klø på med navngivningen af de flotte eksemplarer, du har fået frem i haven - med navn vil de fremstå endnu mere charmerende! Jeg ser frem til Havedagen ; - )

    Kh Birgitte

    SvarSlet
  9. Hej. Det lyder til at være en rigtig god bog. Den er nok værd at kigge nærmere i!

    SvarSlet
  10. Jeg læste med stor fornøjelse første udgave, men da jeg ikke ejer den, er her da et oplagt fødselsdagsønske! Hun skriver nemlig lige som du beskriver det. Ganske overskueligt.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  11. Ihh Marlene. Kunne den havedag ikke ligge her på Sjælland? Det er bare som om alle de gode arrangementer ligger på Fyn og i Jylland :o) Det lyder jo virkelig spændende med alle jer kvinder samlet på et sted. Tænk alle de skønne ting i sammen kan vise frem :o)

    SvarSlet
  12. Kære,

    Stauder i Stovby (Ninja), jeg tror faktisk, at der var billede af en af de frøplanter, jeg gerne vil have navngivet i det indlæg med mine oxo frøplanter. Den ligner lidt den flotte 'Laura Skelton', som nævnes i bogen, men har større blomst og helt tætte kronblade. Den skiller sig voldsomt ud, når de alle blomstrer.

    Det lyder spændende med din pratense også :-) Jeg har også en broget bladet pratense, som nu har været broget i 4 år. Og en lyselilla og mørkelilla "Splish Splash" (har også vist den her på bloggen), som jeg synes, er ret speciel.

    Ja, jeg kan huske din kærmindesøster, for jeg fik jo en plante af dig - vi byttede - men den gik desværre til, hvilket jeg er ret ærgerlig over.

    Jeg kan sagtens huske dine Echinacea frøplanter - de var smukke. Nej, hvor sjovt, at du har skrevet kontrakt med Blooms - har du selv kontaktet dem? Jeg fik i går en kontakt i Holland ang. registrering af planter osv.

    Birgitte (Hasholt), ja, du har ret - det betyder ret meget, at de er navngivet. De er ligesom mere værd på den måde!

    Birgitte, ja, den er værd at købe :-)

    Landliggeren (Birgitte) - hold op der er mange Birgitte'er ;-)) Ja, Birgitte Husted er virkelig god til at formulere sig på en ubesværet og forståelig måde.

    Lavendelfryd, du må en tur til Fyn den dag ;-) Men ja, jeg må sige, at mange sjællændere klager til mig over, at der ikke sker noget på Sjælland i forhold til resten af landet. Hvorfor mon?

    Rigtig god dag :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  13. Ja, det er jo fordi der bare ALDRIG sker noget herovre. Det må være de mest døde afdelinger af "haven" som ligger her. Det er meget fint at være medlem, men altså en kende irriterende at læse om alt det der sker på Fyn og i Jylland. Nogen gange forklarer jeg det med at vi herovre med vores ekstreme huspriser ikke har tid til andet end at arbejde, men det er bare ikke helt rigtigt, vel. Jeg mener, visse steder på jeres kanter er priserne jo også totalt sindsyge og alligvel kan man lære at svejse en rosenbue og flette noget i pil. Doijj, jeg vidste bare det var en dårlig ide at blive født som ærke-københavner. Selv accenten røber mig når jeg kører over storebælt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ, hæ, Lene, kan godt lide din humor ;-)

      Nej, det kan ikke helt passe, og jeg sender da også mest til Sjælland, så der må være haveinteresserede derovre :-) Måske er der ikke tradition for have, planter osv. på Sjælland, som der er på Fyn og i Jylland? Når jeg læser i mine (meget) gamle havebøger, er meget af det foregået på Fyn især.

      Kh. Marlene

      Slet
  14. Hej Marlene

    Jo, der er da mig og en håndfuld andre havetosser herovre :o) Selvom jeg jo altså henter mine indkøb hos dig :o)Det er nu mere hyggeligt end at få det sendt. Men der sker virkelig ikke meget herovre og jeg har faktisk ikke nogen god forklaring på hvorfor. Måske trænger vi til nyt blod i de enkelte grupper af "Haven". Men jeg kommer ihvertfald ned til Køge når du kommer der. Hvornår er det nu?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja :-)

      Det er lidt underligt... der må jo bare ikke være tradition for det (det var blandt andet derfor, at mange jyder fandt det yderst underligt, at Det Jydske Haveselskab skulle slås sammen med de andre afdelinger, for de har forskellig tilgang til haveinteressen).

      Køge er den 12. maj i år - lidt senere end normalt.

      Rigtig god dag - skøøøøønt med plusgrader :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  15. Det er muligt at der er flere havetosser på Fyn og i Jylland men jeg synes ikke det er helt fair at sige at der ikke forgår noget havemæssigt på Sjælland og at Haveselskaberne ikke er aktive her. Jeg møder rigtig mange dedikerede havefolk og jeg synes da også min lokale afdeling laver mange arrangemanger. Hvis vi ikke er tilfreds må vi selv sætte noget i sving og evt selv gå ind i bestyrelses arbejde.

    Marlene du spurte mig om jeg selv havde henvendt mig til Blooms med mine frøplanter. Ja det gjorde jeg, det var Anne Stine der anbefalede dem. Dog må jeg sige at det har været en lang vej med mange mails og tlf. samtaler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at høre, at der trods alt foregår noget. Jeg kan kun støtte Lavendelfryd i hendes udsagn, da jeg gang på gang hører det fra de sjællandske kunder.

      Ja, det kunne jeg forestille mig. Må lige høre Annes Stine (som jeg ofte snakker med).

      Kh. Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene