På tur til Kiekeberg

I lørdags - 20. april - var vi på den årlige udflugt til det store plantemarked i Kiekeberg, der ligger syd for Hamburg. Der er som altid mange mennesker, men det føltes ikke så tætpakket som andre år.

Vi kørte med nogle dejlige havevenner og havde en hyggelig dag i godt, men lidt køligt vejr.

Her nogle billeder fra dagen:

Jeg plejer at købe en del spændende tomatsorter, men i år blev det kun til en blommetomat og to små sjove sardinske ægtomater - lave busktomater.



Citronverbena, italiensk vild rucola og de to nævnte ægtomater.




Masser af mennesker.....






Dyb koncentration ved krydderurterne!






Med rumpetten i vejret for at dufte de mange narcisser. Men det var nu perlehyacinterne, jeg kiggede efter. Hmmm.... hvilken en skal jeg vælge???




Valget faldt på sorten 'Peppermint', som er lyseblå med grønlig top (inden den springer ud). 




Og selvfølgelig spændende kartofler - det er først og fremmest dem, jeg går efter. 




Nå ja, de lækre løgbrød må vi endelig ikke glemme! Luksus at få en plads i solen med løgbrød og øl/vand. Vi hyggede os. 




Helle og jeg diskuterer de gamle haveting, som også blev solgt på markedet. 




Skrig! Hvad ser jeg - en gammel KÆMPESTOR grøn vandkande!!!




Selvfølgelig blev den købt - og stakkels Peter måtte slæbe igen ;-) Men først skulle den beundres af både Helle og mig!!




Stauder blev der ikke købt - men krydderurter, tomater, kartofler, vandkande, cane stoppers og en stråhat - så var pengene også brugt :-)

Haveudstyr - nyt og gammelt

I år har vi taget forskelligt haveudstyr hjem - der er lidt mere på vej.

Du kan se det her. Husk der er flere sider. Nedenfor et udpluk derfra.

Det er først og fremmest krukker og potter, vi har taget hjem - fra forskellige leverandører, men der er også gamle, ubrugte mindre potter i mellem.

Haveudstyret er til afhentning efter aftale - de gamle håndredskaber sender vi dog.

Og så er det bare om at nyde foråret, der langt om længe er kommet. Suk, det har vi godt nok ventet på!
























Artikel om Echinacea på havenyt.dk

Jeg har skrevet en artikel om purpursolhatten, Echinacea purpurea, og dennes hybrider på Havenyt.dk - måske har du lyst til at læse med - se her. Husk også at du kan finde flere indlæg og masser af fotos af de nye spændende Echinacea hybrider her på siden - brug søgefeltet i højre hjørne.



Kender du Del Jorden?

Den forholdsvist nye side Del Jorden rammer lige i tidsånden; inspireret af det geniale koncept a la 'River Cottage' kan du på denne side finde jord til en ny køkkenhave eller måske det staudebed, du drømmer om.

Hjemmesiden drives af Praktisk Økologi, og selve layoutet er SÅ lækkert - meget trendy med de brune farver, der passer fint til temaet. Registrerer du dig som bruger, kan du deltage aktivt i Del Jordens forum, der omhandler de emner, som du selv vælger.

For mit eget vedkommende skal der mere og mere til for at blive inspireret, men det bliver jeg af denne side. Vi skal have mere fællesskab ind i havelivet - det gør det trods alt sjovere - og det formår Del Jorden at sætte fokus på.

Klik ind og vær med :-)