Glædelig jul og godt nytår

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle læsere og kunder. Tak for et dejligt 2015 med mange gode snakke og oplevelser.

Vi glæder os til at møde dig i 2016, hvor vi byder på mange staudenyheder, åbne dage hos os her i den fysiske butik i maj måned og meget mere.

Vi ses! :-)




Udnyttelse af (vinter-)tiden

Som planteskole- og haveejer er jeg altid glad for en mild vinter, for det betyder, at jeg kan få ordnet forskellige ting i haven, som jeg ellers sjældent har tid til i sæsonen. Vejret er perfekt til lugning, men også til nytilplantning. Så længe vi ikke har frost, kan du plante året rundt.




Et minus kan dog være, at jorden er fugtig og tung og ikke særligt velegnet til at gå på. Det var lidt tilfældet, da jeg for nylig fjernede stauder fra et bed for at tilplante nye, men i jorden skulle de nu! Jeg er sjældent den, der gider vente, når jeg har sat mig noget i hovedet. Og i jorden kom de da også :-) Da planterne blev placeret på jorden, gav de et noget rodet udtryk, så det var med at holde tungen lige i munden og visualisere et frodigt, blomstrende staudebed. Alle planter var overskudsplanter, som jeg har fjernet fra sortimentet, eller som jeg syntes var for små til salg.




På samme tid fik jeg plantet en fin buksbomhæk af Peters stiklinge, der er fri for enhver form for svampesygdomme.




Jeg kan ikke få nok af buksbom, men klipningen er jeg knap så glad for. Den foregår her hos os oftest i april og august. Men buksbomhække skaber ro og orden og giver en god ramme om et måske lidt for vildt bed. 










Køkkenhavens juletræ

Jeg har været svært glad for min palmekål i år. Og den er blevet brugt. Og kigget på. For smuk er den jo, som den står dér og ligner et minijuletræ. Af samme grund er den blevet moderne som krukkeplante op til jul - for de der gerne vil have det lidt anderledes.





Palmekål, Brassica oleracea 'Lacinato', er en gammel køkkenurt, der også var brugt og kendt i 1800-tallet. Den kan tåle frost som almindelig grønkål, men kan godt få et lidt brunligt skær, hvis det fryser meget.

Den er også god i køkkenet, hvor du kan snitte og lynstege den sammen med andre grøntsager eller bruge den som omslag til diverse ruller - på billedet ses med hummus. Bladene skal da først blancheres, vrides for væske og tørres. Og så er palmekål jo supersund!!




Jeg plejer at forspire palmekål og udplante småplanterne omkring maj. Og så passer de ellers sig selv :-)






Tjørn x mispel

For nogle år siden købte jeg et lille træ på et plantemarked i Århus. Anede egentlig ikke rigtigt, hvad det var for et, men det så så fint ud. Det var Crataemespilus grandiflora (egentlig med et x foran, da det er en hybrid), som er en krydsning mellem tjørn og mispel.





Træet har en smuk form og vækst og bliver i fuld højde omkring 8-10 meter og bliver beskrevet som et lille træ (øhhh nå).... Hvide blomster og små orangebrune mispellignede frugter, der i den grad betager mig. Hver morgen i denne tid går jeg ned til træet og nyder de smukke frugter, der træder endnu mere frem efter løvfald.

Jeg kunne ingen steder finde oplysninger på nettet, om frugten var spiselig. Søgte på alt! Så jeg spurgte Anne Marie fra Lønbæk Planteskole, der har træet i sit sortiment, og hun bekræfter, at frugten kan spises. Jeg har efterfølgende smagt på den, og den er overraskende nok velsmagende i rå tilstand. Ret syrlig. Til næste år må jeg i gang med syltningen!!!




Indtil da kan frugten bruges i en enkel juledekoration som her, hvor jeg har brugt mini lerpotter, blød ene og blot lagt de fine frugter ovenpå. Det er også nemt at lave en krans af ene og lime frugterne på kransen med limpistol (husk de skal være helt tørre, inden du starter).





Tomater og salat i december

Vi kan selvfølgelig godt blive enige om, at vi har haft et usædvanligt mildt efterår, men at have tomater fra sit eget drivhus i december, er vist ikke noget, der sker særligt ofte (?). Ikke desto mindre har jeg disse smukke og saftige tomater liggende i mit køkken. Fra mit drivhus. Indrømmet - de har ligget i skålen et par uger, fordi jeg ikke længere ville vente på at rydde drivhuset.

For os har det været et godt tomatår, og det skyldes til dels, at vi i Danmark ikke har haft en alt for varm sommer. Der bliver nemlig gloende hedt i vores drivhustunnel, så til næste år vil vi benytte skyggepasta i stedet for det grønne skyggenet, der altid har været opsat i vores drivhus.




Pluksalaten står stadig fin og sprød - dog lidt duknakket efter en nats frost, men stadig så god, at den kan plukkes og spises med stor fornøjelse. Jeg giver mig selv et skulderklap for at have sået den sent - dvs. engang i september, så vi har mulighed for at nyde den på denne årstid. Desuden vil jeg til enhver tid anbefale at dyrke i højbede. Det er altså bare meget nemmere, og salaten bliver ikke overdynget med jord, når det regner. 

Imellem salaten er der sat hvidløg - to forskellige slags. Så er pladsen udnyttet optimalt :-)




Den længeblomstrende vortemælk

Denne vortemælk, Euphorbia seguieriana var. niciciana, er ikke så kendt her i Danmark, og det kan godt undre. Vi havde den i vores sortiment, da vi åbnede i 2005, og det var en tilfældighed, at jeg netop købte den hjem. Siden har den været svær at finde - eller også har jeg glemt den trods flere efterspørgsler fra kunder, der dengang købte den og gerne ville have flere - men i år havde vi den til salg, og det får vi også næste år.





Den udmærker sig ved sin lange blomstring, der strækker sig fra omkring juni til langt hen i efteråret. Faktisk står den lige nu her sidst i november med store limegrønne blomsterskærme. Den limegrønne farve er velkommen i ethvert bed, da grøn binder andre farver sammen.

Løvet er fint og blågrønt. Planten er lille i foråret, hvor den ikke gør megen væsen af sig, men pludselig får den ved, og den får - trods det fine løv - store blomsterskærme. Giv den dog tid; den har først nået sin perfekte størrelse efter minimum et år, men blomstrer allerede overdådigt det første år.


Blomsterskærme sidst i november

Som mange andre vortemælk kræver denne også sol og veldrænet jord. Men ellers er den ekstremt hårdfør. Jeg har som nævnt kunder, der købte den for 10 år siden og stadig har den i haven, og hvor den nu efter så mange år har fået en imponerende størrelse. Ellers er det ikke en af de vortemælk, der breder sig hurtigt.



Tid til mistelten


I hvert fald tid til at nyde den, for julen nærmer sig :-) Og har man sin egen mistelten, er man for alvor heldig! Det har jeg ikke - ikke helt i hvert fald. Men jeg har to Rød Ingrid Marie æbletræer med små mistelten-skud. For det tager tid. År.... De små skud har nu ét bladsæt, og det har vel taget et par år, tror jeg.

De klistrede hvide frø sættes på træet omkring februar - du kan også lave et lille snit i barken, hvori du gemmer frøet. Vælg en yngre og ikke for tyk gren. Jeg var så heldig at få frøene foræret af en kær haveven, men i min tidligere have ved Århus brugte jeg frøene fra den indkøbte mistelten, og det fungerede faktisk også fint.

Det er en fordel at sætte mange frø på forskellige frugttræer. Langt fra alle vil spire. Men når de gør, er det et mirakel - føler man næsten - og udsigten til en kæmpestor mistelten i eget træ, er den lange ventetid værd :-)

For at misteltenen sætter frø, skal man have både en hun- og en hanplante. Tiden vil vise, hvad mine har tænkt sig at være.


Lille mistelten titter frem i mit Ingrid Marie æbletræ





Jeg kan jo godt gå hen og blive lidt misundelig på min søsters mistelten, som hun faktisk også selv har sået i et æbletræ. Den er kæmpestor, og den findes i en have i Risskov ;-) 








Er du en lidt for utålmodig sjæl, kan du købe et træ med mistelten - Kalundborg Planteskole er eksperten.

Mistelten er sjælden i den danske natur, men den findes adskillige steder i Europa; bl.a. i Frankrig, hvor du ser de enorme, vildtvoksende planter mange steder i landet.  

God fornøjelse - og glem nu ikke kysset til jul! ;-)







Mød hos til marked i Vedbæk 30-31. maj

Vi, Staudefeen, har sammen med Storkenaeb.dk/Caroline Mathildestiens Planteskole, Havegalleriet og By Helle Nørby arrangeret en dejlig have- og staudeweekend med salg af alt inden for haven - se annoncen nedenfor.

Program, tidspunkt og adresse finder du her.


OBS!!! Vi har desværre ikke plads til flere forudbestillinger, så du må se, hvad vi ellers har taget med ;-)

Håber, vi ses.












Køkkenhaver i Holland

Det er nu, vi skal tænke i køkkenhave; der skal sættes løg, sås forskellige urter, forspires i drivhuset osv., og så er det altid godt med lidt inspiration. Jeg elsker hollændernes opfattelse af køkkenhave-indretning - sikkert inspireret af englænderne. Symmetri og så finurligheder, originalt pynt med funktion såsom rabarberdrivpotterne, plantestativer, obelisker osv. Blomster, stauder og urter i smuk samhørighed.


Sidste år besøgte vi to gode steder i Holland; Boschhoeve Planteskole med tilhørende besøgshave samt Bingerden haveudstilling som også har stor tilhørende have/park. Haveudstillingen er i år den 19-21. juni.

Let's get inspired! :-)

Boschhoeve









Bingerden









Frostsikre krukker?? Nah, ikke helt....

Mange oplever sikkert, at deres terracottakrukker ikke er frostsikre (læs om cementkrukkerne længere nede), selvom det var blevet lovet fra salgstedet. Jeg har naturligvis også oplevet det. Specielt i år. Rigtigt mange af mine dyrt indkøbte terracottakrukker er revnet, eller der er gået stykker af dem. Det er jo sådan set min egen skyld; jeg har ladet dem stå ude, og når jorden er fugtig, udvider den sig ved frost, og så ses frostsprængningerne. Pudsigt nok er det oftest efter et par år, at skaden sker. Muligvis fordi leret bliver porøst af at stå ude, og der kan komme små revner i leret, som suger vand, udvider sig og revner.

Derfor giver vi heller ingen frostgaranti på vores krukker, for det kommer an på, hvordan de opbevares, så det undrer mig, at man de fleste steder ser krukker beskevet som frostsikre. Det er de meget, meget sjældent. Efter min erfaring i hvert fald. Og i år er det så helt galt med en del af mine egne krukker, som står rundt omkring i haven/planteskolen. De er nu efter ca. 3 år revnet eller på anden vis gået i stykker.




Der findes dog frostsikre terracottakrukker; jeg købte for ca. 15 år siden 3 megatunge, ret store krukker på tilbud i Plantorama i Århus. De står ude hvert år og har klaret skærene. Det er tydeligt at se, at de er af en hel anden - og tung - kvalitet end de andre (men dyrere) terracottakrukker, jeg har købt i tidens løb. Faktisk føles de lidt som jern og har udseende derefter, og brændingen er en helt anden. Så det KAN altså lade sig gøre at lave helt igennem 100% frostsikre terracottakrukker. 


En af de ca. 15 år gamle krukker, som er 100% frostsikre. 


Krukker, som er hele og fine - selvom de har stået ude et par år......

Cementkrukkerne og fuglebadene i cement har ikke taget skade på nogen måde - disse sælger vi jo også - så jeg vil næsten vove at påstå, at de er frostsikre. Jeg har testet dem på alle mulige måder, og de har stået med indhold, som er frosset til og tøet op igen adskillige gange.


Fuglebad i cement og gammel sokkel i sandsten -  ingen skader på disse de sidste par år. 

Disse to meget gamle megatunge betonkrukker tager ikke skade af frosten....

Så jah.... hvad kan vi konkludere; at terracottakrukkerne skal tages ind og stilles tørt - det siger sig selv, at alle mine terracottakrukker, der er opbevaret i drivhuset, ikke har taget skade - og at det måske bedre kan betale sig at investere i de noget billigere cement-/betonkrukker... Men det kommer vel egentlig ikke som en overraskelse for nogen?? :-)






En helt ny fe på markedet...

... og det er altså ikke mig!! ;-) Det drejer sig om en helt nyregistreret geranium, 'Lavender Fairy', en frøplante, som danske Lise-Lotte fandt i sin have.

Det er lidt usikkert, hvornår planterne er salgsklare - måske sidst på foråret - og der vil være et begrænset antal til salg. Du kan evt. tilmelde dig lagernotifikationen, så du får besked, hvornår feen er klar. Du finder hende her.



Historien bag 'Lavender Fairy' skriver Lise-Lotte nedenfor.

Fotos: © Lise-Lotte Marker.


Geranium pratense 'Lavender Fairy' historien - et lille geraniumeventyr!

Dette er historien om en smuk geranium, som blev til på sjov og forunderlig vis! På en tur til Sønderjylland i ca. 2001 så jeg nogle hvidlige Geranium pratense (?) i grøftekanten uden for muren ved Gråsten Slot, og jeg tillod mig at tage en lille stump med hjem.



Denne plantede jeg i min have ca. 3-4 meter fra den eneste anden Geranium pratense, jeg havde - nemlig Mrs Kendall Clark, der som bekendt er blå med lyse årer. Planterne stod adskilt af diverse buske, men med biernes hjælp dukkede der få år senere pludselig en frøplante op ved Gråstenplanten. Det største særpræg var ikke de utroligt smukke lavendelblå blomster, men derimod de frynsede kronblade!




Navnet 'Lavender Fairy' lå jo deraf lige for, da kronbladene netop lignede en lille fes kjole, så det blev den døbt!

Efter års glæde i egen have, blev planten i 2014 registreret af David Victor i England og beskrevet på Geraniaceae Group Forum. De første skridt er dermed taget, og feen kan nu komme ud i planteverdenen.




Navn: Geranium pratense 'Lavender Fairy'
Farve: Lavendelblå med lidt lysere årer
Blomsterstørrelse: 2,5-3 cm
Blomstring: Juni-juli
Lysforhold: Sol-halvskygge
Højde: 80-90 cm - gerne lidt støtte
Jordtype: Almindelig god havejord - er rimeligt tørketålende, men foretrækker ikke FOR tør jord (som alle andre engstorkenæb)
Særpræg: Frynsede kronblade