Viser opslag med etiketten Løgblomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Løgblomster. Vis alle opslag

Blomsterløg, drivhus og dyr.....

Ja, dette indlæg er vist lidt af en blandet landhandel :-) Men der sker jo altid lidt af hvert herude på lars tyndskids mark!

Jeg synes, vi har gang i så mange opgaver, at det nogle gange kan virke en smule uoverskueligt. Venter på en  brolægger, som skal lægge fliser diverse steder, men det trækker ud......

Venter også på Drivhussnedkeren, der skal lave vores 35 kvm viktorianske drivhus færdigt, men jeg venter gerne!!! Han skulle komme igen i morgen, men regnen forhindrer ham en smule i at udføre den næste opgave for at færdiggøre byggeriet.

Vi mødte ham til haveudstillingen på Egeskov i pinsen, og så var det jo lige, at jeg kom på den geniale idé (synes jeg da selv!) at få opført et drivhus i stedet for det hus, Peter skulle bygge til mig - for så var han, Peter, jo fri for netop dén opgave - he, he. (Men han har så siden fået den opgave at bygge et andet hus, hvor der bl.a. skal laves et kundetoilet - ja, stakkels mand).

Lige et preview til drivhuset, for jeg kommer med et komplet indlæg senere.....




I den forbindelse skal vi af med vore to almindelige aluminiumsdrivhuse, der er på ca. 12 kvm (hver), så de er billigt til salg ved selvnedtagning, men mere om det i et senere indlæg. 

Det er tid til at lægge blomsterløg. Jeg elsker tulipaner, prydløg osv., men jeg har desværre ikke så mange, da jeg graver meget i de fleste af mine bede. Jeg har dog lagt en del allium (prydløg) i mit viktorianske bed (hvor alle buksbomplanterne nu er fjernet pga. svamp - dette skrev jeg om i et tidligere indlæg). 

Tulipaner i krukker har jeg også lagt i år, da jeg til dels har flere krukker, men kan også se fordelen i at kunne flytte dem hen, hvor de nu end vil pynte bedst. 

Tulipanløg i krukke

Dyrene har travlt - sådan da.... Hønsene gider faktisk ikke lave ret meget, så jeg er ofte uforstående overfor, når folk nævner, at de skraber i hele haven. Det gør de bestemt ikke her, men nyder at ligge under træer og dovne den :-)

De sidst ankomne damer, Iris og Lydia, nyder at støvbade i
muldvarpeskuddene :-)

Mine piger (heste) nyder det noget køligere vejr, og at hestebremserne (som egentlig kaldes klæg) endelig er væk. 

Betty (der også kaldes Liljen) er født her hos os og bliver 6 år i næste uge.
Vi er netop begyndt at gå/løbe ture sammen igen :-)

Fortsat god uge :-)

På messe i Essen - del 2

På messen var der ikke kun stauder og buske, men også løgplanter og sommerblomster. At se sommerblomster i januar måned er som en drøm af anden dimension, og det var ikke rigtigt til at fatte, at de også var ÆGTE :-)

De viste de smukkeste ranunkler med krøllede kronblade - de må være enhver blomsterdekoratørs drøm!


Ranunculus aciaticus 'Silente'

Ranunculus aciaticus 'Aurora'

Ranunculus asiaticus 'Trilly'

Et japansk firma præsenterede afskårne LANGE Lathyrus (ærteblomster)... og at dufte til ærteblomster i januar måned er en meget speciel oplevelse :-))






Andre sommerblomster, grøntsager, krydderurter, KÆMPE træer og andet sjovt kunne man opleve på messen. 

Levkøj 




Nellike 'Black Money'





Og så var der naturligvis flere nye sorter af purpursolhat, Echinacea, som jeg altid kigger efter!

Echinacea Double Scoop 'Orangeberry'

Alt for denne gang - jeg tog mange flere billeder, men det vil vist fylde for meget at vise dem alle ;-))












Plantemarked søndag 18/9 - og blomsterflor :-)

På søndag, den 18. september fra kl. 10-13 er der endnu engang plantemarked i Botanisk Have i Århus.

Det er efterhånden ved at være et ret stort marked med mange sælgere. Håber, vi ses :-)

Plantemarkedet i Århus i det (meget) kolde forår 2010.

Trods regn og efterårslignende tilstande er der stadig meget, der blomstrer hos os, og det er svært at vælge, hvilke blomster der skal plukkes, når der skal laves buketter :-)

Her et par sommerblomster. Desværre har jeg måttet fjerne en del af mine Cosmos 'Daydream', da de havde vokset sig urealisktisk store! Men så blev der jo til buketter :-)


Cosmos 'Daydream'


Gladiolus 'Mon Amour'

Heldigvis er der stadig tæt blomstring blandt stauderne. 


Den skønne gåseurt - Anthemis 'Wargrave', der har cremegule blomster


Phlox paniculata 'Frosted Elegance'


Phlox paniculata 'Charlotte Blanchett'


Phlox paniculata 'Eden's Smile' - helt fantastisk, synes jeg. 


Geranium 'Distant Hills'  blomstrer for anden gang - og endda ret meget. 


Phlox paniculata 'Junior Surprise'


Saponaria off. 'Alba Plena' - en fyldt hvid sæbeurt - MEGET duftende!


Sedum 'Black Jack'

Men der er ikke tvivl om, at efteråret trænger sig på - det er ret køligt - specielt om morgenen. Jeg synes, det er lidt svært at forstå, at sæsonen er ved at være slut, for den er ligesom aldrig rigtigt startet, hvis I forstår. Og det er selvfølgelig vejret, jeg hentyder til. Vi har igen ikke haft nogen rigtig sommer, så mon ikke vi har noget til gode til næste år? ;-)






Et "spring-shot" til dig :-)

Det er iskoldt, og vi har igen fået sne. Så kan man altså godt trænge til et kraftigt forårs-input, så det får du lige her i kraft af løgblomster og stærke forårsfarver. Billederne er taget på en messe i Essen.


Masser af løgblomster i én pærevælling - matchende farver? Nah.... måske ikke, men man kan næsten kun blive glad af farverne.

Her er Amaryllis, tazetter, narcisser, hyacinter, tulipaner og iris. Og en lille Eranthis er der vist også i bunden af billedet.

Og så krydser vi fingre for et tidligt forår, ikk´?