Forsøg med gulerødder

I år såede jeg gulerødder i køkkenhaven, som jeg plejer (sorten 'Black Dragon' vistnok), men noget nyt skulle prøves; jeg havde fundet nogle gamle cementrør, som i sig selv er ret smukke, og i dem skulle der sås gulerødder. Vi har i forvejen peberrod plantet i et større cementrør.

På billedet ses, hvordan gulerødderne til venstre sået i køkkenhavejorden ser ud lige nu, og til højre de lange flotte rødder fra cementrørene. For det første er gulerødderne til venstre ved at smårådne, og for det andet er de brede og flækkede (har nok sået dem et sted, hvor jeg ikke lige har fået gennemarbejdet jorden grundigt). Dette er ikke tilfældet med gulerødderne i rørene - ingen af delene. Det er så lidt en udfordring at få dem UD af rørene!!! Jeg tænker, at et mælkebøttejern må være sagen.

Vi har stadig blomsterkarse/tallerkensmækker i køkkenhaven også. Den bruger jeg meget. Elsker smagen. Bruger den i sandwich eller laver tallerkensmækkerpesto efter Birgitte Hasholts opskrift.  Men det skal plukkes/bruges hurtigt, for får vi lidt frost, klasker blomsterkarsen helt sammen.

Amerikansk karse

Barberea vulgaris 'Variegata' er det latinske navn og kaldes udover amerikansk karse også for vinterkarse. Den er tilsyneladende ikke meget kendt i Danmark. En gammel urt, der har smag henad brøndkarse (deraf navnet), men som egentlig er en salat, der også er velegnet som vintersalat, da den danner blade i vinterhalvåret - ofte er den stedsegrøn.

Den er fler-årig - nogle gange to-årig, hvis den sætter for mange frø, så husk at plukke af den - også i efteråret - , så danner den hurtigt en ny roset med friske blade. Den brogede variant er smuk i haven - og ikke mindst i salatskålen - eller i suppen.

Urten er nem at så og spirer villigt. Er ikke så vandkrævende som rigtig brøndkarse, men trives fint i almindelig køkkenhavejord. Jeg har placeret mine planter under glasklokker og håber på friske skud hele vinteren - også i perioder med sne.

Herhjemme kan du købe frøene hos Susannes Blomster Café og Kerneliv.

Køkkenhavens juletræ

Jeg har været svært glad for min palmekål i år. Og den er blevet brugt. Og kigget på. For smuk er den jo, som den står dér og ligner et minijuletræ. Af samme grund er den blevet moderne som krukkeplante op til jul - for de der gerne vil have det lidt anderledes.

Palmekål, Brassica oleracea 'Lacinato', er en gammel køkkenurt, der også var brugt og kendt i 1800-tallet. Den kan tåle frost som almindelig grønkål, men kan godt få et lidt brunligt skær, hvis det fryser meget.

Den er også god i køkkenet, hvor du kan snitte og lynstege den sammen med andre grøntsager eller bruge den som omslag til diverse ruller - på billedet ses med hummus. Bladene skal da først blancheres, vrides for væske og tørres. Og så er palmekål jo supersund!!

Jeg plejer at forspire palmekål og udplante småplanterne omkring maj. Og så passer de ellers sig selv :-)

Tomater og salat i december

Vi kan selvfølgelig godt blive enige om, at vi har haft et usædvanligt mildt efterår, men at have tomater fra sit eget drivhus i december, er vist ikke noget, der sker særligt ofte (?). Ikke desto mindre har jeg disse smukke og saftige tomater liggende i mit køkken. Fra mit drivhus. Indrømmet - de har ligget i skålen et par uger, fordi jeg ikke længere ville vente på at rydde drivhuset.

For os har det været et godt tomatår, og det skyldes til dels, at vi i Danmark ikke har haft en alt for varm sommer. Der bliver nemlig gloende hedt i vores drivhustunnel, så til næste år vil vi benytte skyggepasta i stedet for det grønne skyggenet, der altid har været opsat i vores drivhus.

Pluksalaten står stadig fin og sprød - dog lidt duknakket efter en nats frost, men stadig så god, at den kan plukkes og spises med stor fornøjelse. Jeg giver mig selv et skulderklap for at have sået den sent - dvs. engang i september, så vi har mulighed for at nyde den på denne årstid. Desuden vil jeg til enhver tid anbefale at dyrke i højbede. Det er altså bare meget nemmere, og salaten bliver ikke overdynget med jord, når det regner. 

Imellem salaten er der sat hvidløg - to forskellige slags. Så er pladsen udnyttet optimalt :-)

Køkkenhaver i Holland

Det er nu, vi skal tænke i køkkenhave; der skal sættes løg, sås forskellige urter, forspires i drivhuset osv., og så er det altid godt med lidt inspiration. Jeg elsker hollændernes opfattelse af køkkenhave-indretning - sikkert inspireret af englænderne. Symmetri og så finurligheder, originalt pynt med funktion såsom rabarberdrivpotterne, plantestativer, obelisker osv. Blomster, stauder og urter i smuk samhørighed.


Sidste år besøgte vi to gode steder i Holland; Boschhoeve Planteskole med tilhørende besøgshave samt Bingerden haveudstilling som også har stor tilhørende have/park. Haveudstillingen er i år den 19-21. juni.

Let's get inspired! :-)

Boschhoeve

Bingerden

Har du husket at sætte hvidløg?

Det kan nås endnu. Faktisk er det ifølge en lokal (fynsk) hvidløgekspert, der gennem årene har afprøvet utallige sorter, en fordel, hvis de (i år) først sættes nu, og det skyldes vores milde vejr netop i år. Han frygtede en smule, at de hvidløg, der allerede er sat, vil gå i stok, fordi de er fremme med de grønne toppe alt for tidligt. Det passer mig fint, for jeg har først nu for en uges tid siden fået dem sat.

Jeg har købt sættehvidløget 'Cledor', som skulle være fortrinlig til langtidsopbevaring, og det tæller selvfølgelig også, hvis jeg er så heldig at høste mange til næste år. 

Hvidløgsfeddene er på fotoet nedenfor sat i mønster i et højbed med god, luftig og næringsrig jord. Der er tilsyneladende lidt uenighed om, hvorvidt hvidløg skal have næringsrig eller næringsfattig jord; jeg vil sige næringsrig, da de i min køkkenhave sidste år blev sat i næsten ren hestemøg, og løgene blev ret store. 

Mange haveejere vælger at sætte fed fra hvidløg, der er købt i supermarkedet. Det har jeg også prøvet - mange gange endda. Men de blev aldrig rigtigt store og løb nemt i stok. Så i år - og sidste år - blev det til sætteløg og nogle store flotte hvidløg (fed), som jeg fik foræret fra forskellige kanter. Det gav gevinst. Jeg håber så på, at de bliver endnu større til næste år :-)

I foråret købte jeg i Tyskland sorten 'Rosé de Lautre' (Allium sativum) - et lyserødt hvidløg - og et russisk med sortsnavnet 'Cesnok' (Allium sativum ssp. ophioscorodon). Sorten 'Elefant'(Allium ampeloprasum) har jeg også - spændende, om det bliver så stort, som de viser på diverse billeder! 

De er tilsyneladende endnu ikke blevet til det helt store, men jeg må indrømme, at jeg ikke har haft dem gravet op, så kender ikke størrelsen på dem. De bliver dog snart flyttet til mit nye højbeds-område, så mon ikke de når at blive store til foråret? :-) 

De en-årige kan også!

Jeg er selvsagt fortaler for stauder, men ville ikke undvære de en-årige, der giver så megen blomstring, fylde og glæde i sommerhaven. De placeres her hos os i køkkenhave, skærebede, men også i staudebedene....

.... så glem ikke de en-årige, når du synes, dine stauder skriger til hinanden - fyld hullerne ud med de fristende sommerblomster.

Mine dusksalvier er selvsåede, og jeg har mange. To år i træk har de selvsået sig samme sted, og det føles befriende, at jeg ikke skal tænke på at købe frø eller bryde min hjerne med, hvad der skal placeres netop dét sted.

Cosmos, stolt kavaler, selvsår sig også; 'Daydream' ligger som et tæppe i køkkenhaven, og den fyldte 'Double Click Rose Bonbon' (som dog er noget mørkere, end sorten skulle være) står blandt artiskokker og kæmpeverbena (sidstnævnte også selvsået). 

Cosmos 'Double Click Rose Bonbon'

'Antiquity' og 'Rubenza', som du ser på nedenstående foto, har jeg dog sået i år - de omfavnes af den hvide kongekommen (Ammi majus), som jeg på ingen måde vil undvære synet af. Husk at der findes to slags kongekommen; Ammi majus og Ammi visnaga (som også kaldes for tandstikkeurt). A. Visnaga har en tættere og mere opret vækst og virker i det hele taget kraftigere end A. majus. 

Ammi majus (kongekommen) og Cosmos 'Rubenza' og 'Antiquity'

Ammi visnaga (kongekommen - en anden slags - kaldes også for tandstikkeurt)
og høstfloks, Phlox 'Mystique Green'

Masser af florlette skabioser (en-årige) i et bed med fyldt lilla storkenæb (fler-årig)

Ageratum 'Red Sea' - på dansk blåkvast - er ny for mig. Men, men... jeg er blevet virkelig forelsket i den og skal huske at så den til næste år igen. Sikke en farve - og så skøn og busket!

Ageratum 'Red Sea' sammen med blandt andre antikfarvede Zinnia (Frøkenhat)

Nye bede er blevet tilplantet med stauder (småplanter), og hullerne er fyldt ud med forskellige en-årige.

Også køkkenurterne kan være med; squash-planterne i år har hvide blomster! Det har jeg vist aldrig set eller tidligere hørt om, men måske er det bare gået min næse forbi? Sorten har jeg i skrivende stund glemt, men frøene er købt i Venedig, og frugten er en lang hvid-grøn sag. 

MASSER af squash, og de bliver ret hurtigt store. Er næsten i tvivl, om her er tale om græskar, men de
mindre frugter smager dog som squash. Planterne gror ekstremt hurtigt og klatrer op i træer og hegn.
Frøene er købt i Venedig.

Jeg glæder mig allerede til at planlægge næste års sommerblomst-flor :-)

Sommerhaver i Sverige

For en uges tid siden var vi på havetur i Sverige med vores to dejlige havevenner, Helle og Kim (havegalleriet.dk), og jeg vil lade billederne tale for sig selv - skønne, skønne køkkenhaver på Katrinetorp, Sofiero og Frederiksdal - der er smukt i Sverige. Sofiero har jeg tidligere besøgt, men det er ved at være nogle år siden.

Vi starter på Katrinetorp:

Sofiero - inspirerende køkkenhave med gamle drivhuse og butik med fint haveudstyr i god kvalitet (men dyrt). 

Frederiksdal har jeg ønsket at opleve i et par år. Stedet var ingen skuffelse. Der er have og romantik for alle pengene - gamle huse med flere værksteder og butikker. 

Næste tur til Sverige må være julemarkedet på Katrinetorp - det skulle være en oplevelse. 

Derudover besøgte vi flere keramikere, og svenskerne har altså gode idéer til anderledes keramisk haveudstyr- og pynt! Se et eksempel i næste indlæg :-)