De vanvittige purpursolhatte - del 1

Vanvittige, fordi de har de mest utopiske farver og former, man kan forestille sig - er man barnligt anlagt (som jeg er), er denne staude et hit :-)

Blomstringen har været tidligere på den i år end normalt. Mine purpursolhatte, Echinacea purpurea, har blomstret i ca. en måneds tid. Dog ikke alle sorter.



'Coconut Lime' bliver jeg aldrig træt af. Den er flot i alle stadier af blomstringen.

Purpursolhatte - specielt de nye hybrider - skal stå i sol og i veldrænet jord. Det går ikke at placere dem i jord, der har tendens til at blive tung om vinteren, så går de simpelthen ud.

Desuden er det vigtigt ikke at placere andre kraftigt voksende stauder rundt om solhattene, da de kræver lys i det tidlige forår.


'Irresistible' blomstrer helt overdådigt i år. Flere af planterne har opført sig lidt underligt ved,
at blomsterknopperne er vokset sammen, så der er tre blomsterhoveder i ét.


'Pink Double Delight' - efterhånden en klassiker.

Jeg har en 'Hot Papaya', der har brogede blade - eller et stykke på planten er broget, og det har det været i et godt stykke tid. Meget spændende - jeg håber, de forbliver brogede. Det kunne da være lidt skægt.



'Hot Papaya'


De brogede blade på 'Hot Papaya'


'Marmalade' - en kraftigt voksende sort

'Strawberry Shortcake' er en af mine favoritter. Den starter med at være hvid og limefarvet, men bliver hurtigt rosa.




Jeg har lavet bede udelukkende med Echinacea - dog med lidt ærenpris og andre lette stauder imellem. Solbrud, Helenium, er også god som selskabsplante.

Jeg er spændt på de nye sorter, jeg har fået hjem i år - men må nok vente med at se blomsterne til næste år.....

Lægger flere skønne purpursolhatte på siden om et par dage :-)






16 kommentarer:

  1. Hej

    De er rigtig skønne.

    Især Marmelade, den tror jeg, jeg må have fat i.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  2. Kære Ungersvenden,

    Tak :-) Ja, de er helt forrygende, og purpursolhatten er da også blevet min favoritplante :-)

    Vi har få Marmalade tilbage - det er ikke en, vi får igen i år.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  3. Jeg har det svært med solhat - synes det er en lidt kunstig fætter at se på. Måske skal jeg dog alligevel prøve den på et tidspunkt. Det ser ud som om solhat er kommet for at blive, og der findes jo heldigvis en farve for enhver!

    SvarSlet
  4. Skønt med alle de solhatte. Jeg synes også bare de er så fine :-)
    Kan godt forstå, hvorfor 'Strawberry Shortcake' er en af favoritterne. Den tror jeg da også godt kunne passes ind i min have - det samme gælder 'Pink Double Delight'.
    Glæder mig til fortsættelsen :-)

    SvarSlet
  5. Sikke nogle flotte farver de har. Især Pink Double Delight og Marmalade.
    Jeg har kun Magnus, men der er jo så mange skønne sorter jeg kan ønske mig.

    SvarSlet
  6. Kære Marlene

    Et par af de nye purpursolhatte i min have er jeg meget glad for. `Marmelade´ har du helt ret i er kraftigtvoksende, og farven er dyb og sofistikeret. Jeg nyder den hver dag for tiden :-) `Raspberry Truffle´ er på vej og ser lovende ud! Måske bringer ud lidt om sidstnævnte i næste del af "De Vanvittige Purpursolhatte"? Og så er jeg i øvrigt super spændt på at se dine nyheder.

    Kh Birgitte

    SvarSlet
  7. Hvor er de skønne, dine solhatte :-)
    Jeg har også et par solhatte på min blog i aften, og jeg har været så 'fræk' at linke til dit indlæg, fordi du forklarer så godt hvad de gerne vil have.
    Jeg vidste ikke, at de ikke kan lide konkurrence, så det forklarer hvorfor nogle af mine ikke har det godt. Det er faktisk lykkedes mig næsten at slå den helt almindelige pink ihjel ved hjælp af hvide høstanemoner :-D
    Jeg har tung lerjord, så det ser ud som om jeg kun har få steder i min have hvor de kan trives. Men i det mindste ved jeg nu hvorfor :-)

    SvarSlet
  8. Hold da op - hvor findes der mange vanvittig skønne purpursolhatte, som jeg slet ikke kender til.... inspirerende billeder.

    SvarSlet
  9. Kære,

    Lene, der er flere, der har samme mening. Jeg bliver nok imponeret over de fyldte, men jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg også hurtigt bliver træt af nogle af sorterne. De skulle faktisk placeres med lette græsser for at bryde "tungheden".

    Signe, tak :-) jeg tror ikke, du vil blive skuffet over 'Strawberry Shortcake' :-)

    Gitte, ja, der er efterhånden rigtigt mange sorter at vælge imellem. Magnus er nu altid skøn :-)

    Birgitte, jo, 'Raspberry Truffle' kommer med i næste indlæg :-)

    Hanne, det er helt fint, at du linker :-) Jeg havde selv den almindelige pink solhat i lerjord i min tidligere have, og der trivedes den fint, så jeg tror ikke, den er helt så krævende som de nye hybrider :-)

    Mette, tak :-)

    Rigtig dejlig dag :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  10. Hej Marlene,
    ihh ja der er mange skønne solhatte. JEg har stadig ikke helt bestemt mig om de er hot or not i min have. Men jeg har købt en ny solhat i sidste uge - noget med `Catharina..`? tror jeg
    Så nu vil jeg gøre et forsøg med den :-)
    K. Gro

    SvarSlet
  11. Kære Gro,

    hmmm... det ved jeg slet ikke, hvad er for en. Kan du mon finde navnet?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Det er nogle sjove fætre, alle de forskellige sorter af solhat. Jeg har rød og hvid og en enkelt sort 'Tomato Soup', som er tomatrød/orange, men den er der ikke meget gang i. Som du skriver, trives de ikke på de tunge jorder, så egentlig er det prisværdigt, at 'Tomato Soup' trods alt er på vej med en enkelt blomst, når man tager i betragtning, at den har være sænket ned i vand hele vinteren ;-)

    Mine røde solhatte er først lige begyndt at blomstre, så det er lidt vildt, at dine har været i gang en hel måned!

    SvarSlet
  13. Kære Achillea,

    ja, jeg kan godt huske, at du har tung lerjord... det havde jeg også i min forrige have i Mårslet, og dér trivedes den almindelig solhat fint, men de nye hybrider bryder sig altså ikke om den våde og tunge jord om vinteren.

    Ja, det er da ret godt gået af 'Tomato Soup', at den står med en enkelt blomst :-) Det er også en god sort - vi havde den også i sortimentet sidste år.

    Ja, det er lidt vildt, at de har blomstret så længe, men de står også meget solrigt og i særdeles veldrænet jord, så de var tidligt fremme i foråret trods den kolde vinter.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Jeg har kun to forskellige Solhatte og dem er jeg vild med. Jeg skal helt sikkert have flere. 'Coconut Lime' tror jeg bliver den næste :)

    Ps. Jeg har prøvet at ringe til dig, da min mail ikke virker igen :(

    SvarSlet
  15. Oh my....Marlene du leder mig lige ind i fristelse!!!!!De er vanvittig skønne ;0)

    Glæder mig til at min Strawberry shortcake får den flotte lyserøde farve du viser.....mums.

    Coconut Lime må bestemt på ønskesedlen :0)Glæder mig ubeskriveligt til føljetonen :0)

    Kæmpe solhatte knus
    Dorthe

    SvarSlet
  16. Kære,

    Flora, hvilke sorter har du?

    Åh ja, kunne godt se, at der var et Fyns nummer, der havde ringet ;-) Jeg er næsten ikke ved telefonen, når vi har ferielukket.

    Dorthe, ja, du er da i hvert fald vild med solhatte :-)))) Del 2 er netop lagt på.

    Rigtig dejlig dag.

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene