Kiekeberg Plantemarked

Igen i år tog vil til det store plantemarked, der afholdes på Kiekeberg Frilandsmuseum syd for Hamburg. Det tager ca. 2 timer og 15 min. for os at køre derned, så det er ikke alverden.

Plantemarkedet er placeret i smukke omgivelser med stråtækte huse og landbrugsdyr som grise, høns og arbejdsheste.

I år holdt vi i kø i ca. 20 minutter, før vi fik en parkeringsplads og igen omkring et kvarter for at komme ind til selve markedet. Og der var som sædvanligt MANGE mennesker - næsten for mange.




Her er spændende stauder til den romantiske have og til stenbedet. Træer og buske. Løgblomster. Krydderurter. Tomater. Jordbær. Roser. Clematis. Læggekartofler (spændende sorter). Og meget meget mere. Plantemarkedet er absolut et besøg værd, og det kan ikke roses nok. 

MEN... når det så er sagt, så vil jeg også kort sige, at jeg blev lidt skuffet i år. Jeg synes faktisk ikke, at der var vanvittigt mange spændende nyheder (stauder), og jeg kan berolige jer, der ikke var dernede, med, at I kan købe mange nyheder her i Danmark, som slet ikke var at finde på markedet. 





Derfor købte jeg ganske få stauder, men til gengæld havde jeg forudbestilt en del forskellige kartoffelsorter - blandt andet flere blå, som jeg har søgt efter så længe. Der trækkes lod om nogle af disse på vores Facebook side i løbet af et par dage - følg med dér. 




Man kan også finde ganske lidt haveudstyr på markedet - blandt andet disse gamle zinkbaljer, gamle kurve, potter osv. 




Danskere var der masser af, for der bliver arrangeret adskillige busture til markedet hvert år. Og vi mødte da også en del, vi kender i forvejen :-)








21 kommentarer:

  1. For en nybegynder som mig var markedet helt perfekt, for mig er rigtig mange ting nyheder!! ;o) Hyggeligt var der og jeg kunne godt have brugt meget længere tid, men så er det jo så heldigt at jeg bare kan vende tilbage.

    SvarSlet
  2. Det udvalg at zinkbaljer var jeg lige ved at falde i svime over, hvor var der mange skønne ting :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men det er uden tvivl et imponerende marked, og min skuffelse skyldtes måske også, at jeg heletiden sidder og kigger på nyheder inden for den staudeverden, som jeg bevæger mig i. Jeg hørte dog f.eks. flere danskere gå og sukke efter purpursolhatte, og jeg skulle da også beherske mig for ikke at spørge dem, om de havde set udvalget i Danmark - ha, ha. Vi overvejer selv at deltage til næste år - priserne dernede er steget meget de sidste år, så vi kan efterhånden sagtens være med. Ellers er det generelt billigere dernede (og også stadigvæk for de mest almindelige stauder).

      Ja, jeg var også så vild med alle de zinkbaljer - og de mange jernkurve, de også havde :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  3. Det må nu være skønt at opleve, men det er også fint at se lidt glimt derfra her og der i blogland. Uha de zinkbaljer er tillokkende:)

    SvarSlet
  4. Ja der var da mange mennesker, og mange planter skal jeg love for. Jeg har endnu ikke prøvet Kolding, så jeg kan sikkert godt "nøjes" med det :o)
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  5. Tak for referat fra Kiekeberg; det lyder jo ganske spændende. Jeg kunne godt tænke mig at opleve det, så måske jeg skulle hoppe på en af busturene derned næste år. Jeg er sikker på, at der nok skulle komme lidt nye planter med hjem med sådan et udvalg at vælge imellem ;-)

    SvarSlet
  6. Tak for jeres kommentarer :-)

    Lisbeth/Høneballehaven, Kolding er faktisk ved at være lige så godt, og så vidt jeg husker, er der flere udstillere i Kolding.

    Achillea, jeg har jo dine Franceline kartofler med hjem - de er lagt et køligt sted :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder bare godt, Marlene :) Jeg glæder mig til at få dem i Botanisk Have. Dejligt at du giver dem en kølig plads indtil da.

      Slet
  7. Dejligt med sådan en "smuttur" en skam der ikke vrimlede med nyheder :( Men så er vi da lidt fremme i skoen her i lille Danmark :O)

    SvarSlet
  8. Det er lige før, jeg ikke ærgrer mig over, at jeg ikke var der. Men også kun lige før. Plantemarkeder er uimodståelige, både de store og de små. Men det med køerne kan jeg godt undvære ;-)

    Det med de blå kartofler lyder rigtig spændende. Jeg holder øje med FB-siden ;-)

    Iøvrigt tak for snakken i Gelskov. Det var rigtig hyggeligt at møde dig IRL. De frydefulde fristelser er faldet godt til hos mig.

    SvarSlet
  9. Hej Marlene. Sjovt, det var lige sådan min mand og jeg oplevede Kiekeberg i år. Vi plejer at finde rigtig mange nye og/ eller sjove planter, men i år havde vi en lidt flad fornemmelse. Vi snakkede om, at vi måske var ved at blive lidt for 'kræsne', så det er rart at høre, at du har haft samme oplevelse.

    Vi snakkede om, at vi næste år kunne finde på at tage en forlænget weekend i Holland, hvis der er et marked ala Kiekeberg eller Kolding. Kender du et marked dernede? Google plejer at være min ven, men jeg har ikke kunnet finde noget.

    SvarSlet
  10. Hejsa.

    Ja der var mange mennesker og ikke så mange nyheder. Men da min horisont hele tiden ændres, fandt jeg nu alligevel en del nyt og spændende.

    Jeg må så tilstå at jeg ikke nøjedes med at kigge på jernkurvene. Jeg havde tre med hjem og de blev jo bare fyldt med planter!!!

    Og jeg fik også både blå og røde kartofler.

    SvarSlet
  11. Hej
    Det ser spændende ud alligevel, tak for beskrivelsen. Hvornår er markedet i Kolding?

    Maria

    SvarSlet
  12. Smukke rammer, der passer perfekt til et plantemarked ser det ud til. Ind til videre må jeg nøjes med et plantemarked ved Gl. Estrup. Rammerne er ikke så smukke som på Clausholm slot... desværre - men jeg glæder mig gevaldigt.

    SvarSlet
  13. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Havenarkomanen, ja, vi er ikke helt tabt bag en vogn her i Danmark ;-)

    Ina, ja, markedet er stadig en oplevelse, og der er rigtig god stemning. Selv tak for snakken - det var rigtigt dejligt at møde dig og din skønne datter. I øvrigt spurgte jeg efter sodavand; man kunne købe sodavand og saftevand oppe i caféen, der lå oppe ved huset (på gårdspladsen).

    Ulla, ja, det var da lidt pudsigt, at I havde det på samme måde. I juni er der Bingerden i Holland - se http://90plan.ovh.net/~bingerde/bingerden.php?page=events&lang=en

    Helga, godt, at du fandt gode planter dernede :-) Jeg synes også, at min horisont heletiden udvider sig, og jeg kiggede også efter buske og træer, men det var de sammen, som jeg sidder og kigger på ved en grossist her i Danmark (der får direkte fra Holland).

    Maria, markedet i Kolding er altid Grundlovsdag - den 5. juni. Håber, vi ses :-)

    Mette, ja, det kan ikke blive smukkere efter min mening. Der er nu også fint på Gl. Estrup. Vi har været med til det marked i en del år i træk, men nu er der lidt for langt at køre, når vi bor her på Fyn, synes jeg. Markedet er heller ikke godt salgsmæssigt mere (siger en del sælgere).

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  14. Uha chance for at vinde kartofler... HMMmm og mig som har 3 kartoffelspande der ikke er fyldt op endnu.. Det må bestemt prøves om jeg ku være heldig .. ;))

    SvarSlet
  15. Det lyder alligevel som en god oplevelse :-)
    Men jeg tror simpelthen at vi 'bare' er for godt med herhjemme efterhånden. Vi er forkælede med spændende mindre staudeplanteskoler, og skønne online staudeforhandlere (Som vi sætter meget pris på ;-)), og planteluksus selv steder som Bilka.
    Jeg har en meget god haveveninde i England. Hun har været havegal i over 20 år. Og hun er målløs over alle de 'lækerier' som jeg efterhånden kan få hér i Danmark. Det er ikke mange år siden jeg måtte 'importere' selv de mest simple ting fra England.
    Så vi, I, kan godt være stolte af forholdene herhjemme efterhånden :-)

    SvarSlet
  16. Hov der var jeg lige ved at få hjertestop over de der zink baljer! og jeg kan læse at jeg ikke er den eneste! ;-) Sådan en lille badekar ting kunne jeg godt lige bruge :-D
    Det ser ud til at I alle har haft en rigitg god tur! :-D
    K.Gro

    SvarSlet
  17. Kære,

    Lena, ja, jeg tror også, vi vil prøve at dyrke kartofler i spande i år (foruden køkkenhaven) :-)

    Hanne, det var da dejlig information - tak :-) Jeg får faktisk også forespørgsler fra England.

    Gro, ja, de små zinkbadekar er rigtig fine, og man ser dem ikke så tit. Min veninde, der har www.romantikken.net, har lige haft et til salg. Hun tog kun 400 kr. for det, men det blev selvfølgelig også solgt med det samme. Hun har dem dog til salg et par gange om året.

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  18. Jeg synes det ser spændende ud.
    På lørdag skal vi til plantebytte marked i Vorbasse. Jeg håber på at få en del ny planter, buske med hjem til haven.
    I går pottede jeg en del planter, som vi skal have med. Vi tager nok også enkelte betonfigurer med.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Landbohaven,

      det lyder spændende med jeres plantemarked. Ja, nu starter sæsonen rigtigt. Vi skal også afsted hver weekend i maj og det meste af juni.

      Rigtig god fornøjelse :-)

      Kh. Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene