Kender du Del Jorden?

Den forholdsvist nye side Del Jorden rammer lige i tidsånden; inspireret af det geniale koncept a la 'River Cottage' kan du på denne side finde jord til en ny køkkenhave eller måske det staudebed, du drømmer om.

Hjemmesiden drives af Praktisk Økologi, og selve layoutet er SÅ lækkert - meget trendy med de brune farver, der passer fint til temaet. Registrerer du dig som bruger, kan du deltage aktivt i Del Jordens forum, der omhandler de emner, som du selv vælger.

For mit eget vedkommende skal der mere og mere til for at blive inspireret, men det bliver jeg af denne side. Vi skal have mere fællesskab ind i havelivet - det gør det trods alt sjovere - og det formår Del Jorden at sætte fokus på.

Klik ind og vær med :-)




14 kommentarer:

  1. Det lyder spændende. Efter jeg hørte om konceptet via River Cottage, har jeg indimellem søgt på emnet og læst om det på nettet. For 1-1½ år siden virkede det ikke til, at der var det store behov for at dele jord i DK - formentlig fordi muligheden for at få en kolonihave, nyttehave m.m. er rimelig tilgængelig for de fleste. Fællesskabet omkring River Cottage-konceptet er enormt spændende og bibringer en anden dimension end det fællesskab, der som regel opstår omkring kolonihaver m.m. Det bliver spændende at følge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Achillea,

      Jeg kan forestille mig, at behovet er størst ved de større byer. Ved, at min kollega og dejlige ven, Birgit Reimer, har gjort brug af konceptet i år; hun udlåner jord til nogle unge mennesker.

      Men ja, du har ret; det bliver spændende at følge :-)

      Rigtig god weekend :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  2. Hej

    Den side må jeg da lige have tjekket ud - ser spændende ud.

    Har forøvrigt tilføjet Staudefeen til min læseliste :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lyder godt, Esther :-) Læsteliste eller blogliste, for jeg kan ikke se bloggen på din blogliste??

      Kh. Marlene

      Slet
    2. Hej igen

      Du er på bloglisten nu. Havde lige glemt at jeg også skal opdatere den en gang imellem, troede det skete automatisk fra læselisten (er stadig ny på Blogger-systemet) :)

      Slet
    3. Super - tak - har tilføjet dig også :-)

      Kh. Marlene

      Slet
  3. Det er en knaldgo' idé. Jeg tilmeldte mig med det samme - og selvom jeg bor i en lille by og har 1500 kvm. have, så søger jeg også jord. Dét med at dyrke alt muligt i vilde mængder + have et fællesskab med andre trækker rigtig meget. Og det ville da være herligt at kende flere med samme interesse i lokalområdet. Jeg får ikke tid til at køre til en kolonihave - der er for langt fra mig - og det er jo heller ikke drømmen om det lille kolonihavehus, jeg ser for mig. Nej - bare lysten til at dyrke... Desværre er er ingen omkring Aarup, der har meldt tilbage - endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marie-Louise, der burde da ellers være masser af jord deromkring, skulle man synes. Måske skal folk lige vænne sig til den landshare tanke.

      Kh. Marlene

      Slet
  4. Jeg har været inde og kigge på siden det ser rigtig spændende ud. Må vist hellere tilmelde mig - det ku' jo være at man kunne få og give lidt tips :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skt. Helena, ja, tilmeld dig endelig :-)

      Slet
  5. Kære Marlene, ja, det er et virkelig godt tiltag og kan sørmer godt forstå hvis der er et behov (jeg satte kartofler i vindueskarmen da jeg boede på Nørrebro:))
    kh Helle Nørby

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle,

      jeg satte jo også kartofler i potter sidste år - det bliver vist nødvendigt igen i år!

      Kh. Marlene

      Slet
  6. Det er en rigtig god idé, som gerne må brede sig, så endnu flere kan få glæde af at frembringe grøntsager; måske blandet med blomster i skøn forening. Tanken om, at dejlige pletter vil opstå, og gode råvarer vil nå køkkenbordet, kunne ikke være bedre. Jeg håber, der vil blive delt godt ud af jorden, så projektet kan blive bragt på vinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Birgitte,

      Ja, det håber jeg også - det er en fantastisk idé, som jeg tror, vi vil se meget til de næste år frem.

      Kh. Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene