Chrysanthemum - jo tak!


Jeg har altid været vild med chrysanthemum, som egentlig hedder Dendranthema (indicum). Denne gruppe hører til de hårdføre havechrysanthemum, og det er netop dem, jeg siden barn har elsket, sikkert fordi de blomstrede på et tidspunkt, hvor alt andet visnede ned, men også på grund af duften, som man enten elsker eller hader. De småblomstrende sorter vil altid være mine favoritter.


Den småblomstrende 'Julia'

Chrysanthemum, som nogen stadig kalder for vinterasters, har en lang historie bag sig og kan spores til Kina, der var de første til at dyrke og forædle forskellige sorter. I dag går man ikke så meget op i sortsnavne - desværre - og mange er i årenes løb gået tabt.


Gamle bøger om Chrysanthemum - den ældste fra 1910. 

De fleste sorter kan tåle en smule frost. De småblomstrende dog mere end de storblomstrende typer. De helt fyldte varianter holder altid bedre end de enkeltblomstrende. Og så holder de jo altså uger som afskåret og er en god fyldblomst i buketterne.


Den sartgule 'Poesie' - mellemstørrelse.


'Anastasia' - småblomstrende. Har fået en snert af frosten, som kan ses på de brune kronblade. 

I gamle dage var det almindeligt at grave planterne op, sætte dem i en spand og placere dem i drivhuset, og på den måde havde man blomster helt til jul. Det er nok alligevel de færreste, der gør det i dag. Jeg gør ikke, men kan godt lide tanken, at man får mest muligt ud af det, der dyrkes i sin have.


'Brennpunkt' - meget blomsterrig - storblomstrende

12 kommentarer:

  1. Den specielle duft vender næsten tilbage i næseborene, nu hvor jeg læser om den.

    SvarSlet
  2. Jeg graver mine op og sætter dem i pavillionen, mest for at jeg er bange for, de ikke kan overvintre, de er ikke nemme at få fat i, men nu ved jeg, at du har dem.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Lisbeth, det er jo a la gamle dage så :-) Kan godt forstå, du graver dem op. Og rigtigt; det er ikke altid nemt at finde sorter af chrysanthemum - heller ikke hos grossisterne.

      Slet
  3. Hvor er de fin. Jeg har et par enkelte, men synes også de er svære at overvintre, måske skulle jeg prøve som Lisbeth, at grave dem op og sætte dem i drivhuset eller måske er det nok at vinterdække dem lidt mere.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstmorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har hørt det før, Lene. Jeg har haft held med at overvintre mine - både i lerjord og sandjord, men ellers vil det være logisk at anbefale let jord, som ikke er tung og våd om vinteren. Der var dog én sort (ikke nævnt her), som jeg mistede i min nuværende have, så jeg tror ikke, det var en af de hårdføre typer.

      Slet
  4. Hej. Det er vel nok nogle gode billeder. Jeg kan også godt lide dem og synes det eren god blomst på denne årstid. Det var spændende læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, Birgitte - tak :-)

      Slet
    2. Hej Malene.Dejligr billeder af de smukke chrysanthemon.
      Har et par stykker af dem du viser.........og den ene har stået ude i flere år.Men har også et par stykker i krukker der overvintre i drivhuset.
      Godaften Knus Jette

      Slet
    3. Dejligt at høre, at du også overvintrer i drivhuset, Jette. Så går de gamle traditioner ikke tabt 😊

      Slet
  5. Hej dejligt at finde denne tråd, jeg arbejder rigtig meget med Dahlia(geogin). Jeg kunne godt tænke mig nogle stiklinge af vinterasters til foråret, eller evt små planter, kunne du være interesseret i et bytte med tulipanløg eller geogin? Vi bor ikke langt fra hinanden, da jeg bor i Harndrup
    Mvh Frederik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frederik

      Det lyder spændende... Ja, vi bor da meget tæt på hinanden, da jeg bor i Gl. Holse. jeg har jo en planteskole, hvor jeg sælger chrysanthemum - som færdige planter. Men ellers bytter jeg gerne. Hvad er det for georginer, du har? Jeg har selv bestilt en del til levering til foråret.

      Mange hilsner

      Marlene

      Slet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene