De duftende violer - Viola odorata

Også kaldet martsviolen....

Den rigtige martsviol - Viola odorata - blomster i marts-april. I dag findes der mange smukke hybrider, der blomstrer både forår og efterår. De er dog ikke altid lige hårdføre.

I bladet HAVEN var der her i februar en (engelsk) artikel om martsviolerne, og der var nævnt mange smukke nye sorter, og denne planteskole var også nævnt. (Jeg har ikke kunnet komme ind på deres side i flere dage - ved ikke, om det kun er her?).

En veninde var helt opslugt af disse violer efter at have læst artiklen, men syntes måske, at portoen var ret høj, så jeg lovede, at jeg lige ville tage et kig på siden, for det kunne jo være, at jeg kunne fristes. Jah... det kan man da vist godt sige, at jeg kunne :-) Jeg havde svært ved at begrænse mig.

I sidste uge fik vi dem hjem, og det var fine planter, der dog blev sendt som barrodsplanter med lille jordklump, så de skulle pottes op (lidt svært med frossen jord i bigballer!).

Her er kun vist nogle af de sorter, jeg købte. Jeg tager flere billeder, når de vokser til.


'Becky Groves'
 
 
'Lady Hume Campbell'
 Violer i dag og dengang.....

I dag er violerne kun udbredt i begrænset omfang, og det er egentlig underligt. Jeg købte engang en fyldt - vel omkring 12 år siden - og der var kun én sort, jeg kunne få fat i. Husker dog ikke navnet, og den er også gået til i mellemtiden.

Men i 1800-tallet var violen ekstremt populær, og omkring 1880 var der mange fyldte sorter i handlen - bl.a. 'Belle de Chatenay' (hvid), 'The King' (mørk violet - er måske den, jeg har købt som 'King of the Doubles'), 'Blandyana' (stor blomst, lilla), 'Neapolitan' (støvet lilla og stærkt duftende) og 'Marie Louise', som I ser på et af billederne nedenfor.


Fin tegning fra havebog fra 1880
 
De fyldte sorter hører inde under kategorien Parma-violer, der er knap så hårdføre og bør derfor enten graves op, pottes og sættes i drivhus, men jeg har nu tænkt mig at lade dem stå ude og dække dem til med mine små minidrivhuse. Håber, det går på den måde.

Førhen dyrkede man en del af dem i krukker og placerede dem i koldbænke, hvor blomstringen på den måde blev forlænget ved, at violerne blomstrede tidligere.    

'Swanley White' og 'Marie 'Louise'


'Dawnie'
Der findes mange enkle varianter i handlen. I hvert fald på den planteskole, hvor vi har købt vores. Du kan selvfølgelig se nogle af dem her i indlægget, men også i artiklen i HAVEN er der vist flere smukke sorter.

Omkring 1880 var bl.a. disse to sorter fremhævet; 'Devoniensis' (blålilla) og 'Victoria Regina' (violet) - begge med store blomster og stærk duft.


Hvilken jord skal violerne så have? De kan bedst lide kalkrig skovmuld i let skygge - evt. under løvtræer, så de får sol om vinteren.

Både den lilla og hvide vokser vildt, og specielt den hvide findes kalkrige steder.


Den hvide martsviol - smuk og duftende

'Isabella'
  
'Jean Arnot'

'Orchid Pink'

'Perle Rose'

Denne hvidlilla martsviol er pt. i vort sortiment. Den er uden navn og er uden tvivl en
krydsning mellem den hvide og lilla.










  
 

25 kommentarer:

  1. Men åhhh så vackra!!!
    Och fyllda med!!!!
    Doftvioler är så söta!
    Jag fick en aprikosfärgad en gång... tyvärr återkom den inte året efter.
    Linda

    SvarSlet
  2. Hej Marlene.

    Ja de er skønne. Jeg har også flere, navnløse, men så kære. Jeg har en rosa der næsten spreder sig uhæmmet i revner og sprækker, men det gør ikke så meget. I mit hindbærbed står den almindelige blå sammen med forglemmigej og danner det sødeste bunddække, helt tilfældigt.

    God dag til dig.
    Helga, idehaven

    SvarSlet
  3. Kære Marlene

    Jeg så dem i HAVEN og blev meget betaget. Violer er skønne, og de viste slags er helt vidunderlige.

    Kh Birgitte

    SvarSlet
  4. Forsøg at gå ind på hjemmesiden igen. Jeg havde ingen problemer d.d. - så evt. midlertidige problemer for dig.
    Disse violer er ganske og aldeles vidunderlige - og DUFTEN!!!
    Mange hilsner

    SvarSlet
  5. Kære,

    Linda, jeg fik faktisk også foræret en abrikos-farvet viol af en sød kunde sidste år. Jeg har endnu ikke set den i blomst. Ærgerligt, at din gik ud.

    Helga, uh, det lyder vel nok flot med den lyserøde.. Og i dit hindbærbed også :-)

    Birgitte, tak ;-)

    Karen, dejligt, at I kan komme derind. Jeg tænkte nok, at problemet var her, så jeg har lige ryddet op i min cache (slettet cookies og temp-filer), og nu kan jeg komme derind igen ;-)

    Ja, duften er vidunderlig :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  6. Smukke, smukke blomster. Jeg kan næsten dufte martsviolen, når jeg ser på billederne.

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  7. Dejligt indlæg Marlene.

    Jeg har selv haft et hyr med at finde rundt i forskellen på viol, hornviol og stedmoder. Især når jeg bestiller frø!

    Ind til videre har jeg forstået at hornviol og stedmoder er 2 årige. Hvorimod viol (martsviol) er en flerårig staude.

    Fyldte marts violer kendte jeg ikke til. Endnu en der skal føjes på listen :O)

    SvarSlet
  8. Åh, hvor er de dejlige... Jeg får jo helt lyst til at samle på dem! Er det nemt at få succes med såning af hornvioler?

    SvarSlet
  9. Hej Marlene
    ihh de er rigtig skønne, jeg kan godt forstå du har svært ved at begrænse dig :-). Jeg har en blå Viol stående her i stuen, og den duftede helt vidunderligt. Jeg kan se at Susanne skriver at de er flerårige, så vil jeg da plante den u i foråret :-)
    Mange hilsner Gro

    SvarSlet
  10. Kære,

    Ina, ja, duften er vidunderlig på nogle af planterne (allerede nu).

    Susanne, ja, det kan være ret forvirrende, men martsvioler ligger nok lidt langt fra hornvioler og stedmoderblomster. De fyldte martsvioler er også ret sjældne, men vær opmærksom på, at de er lidt sarte (se under Parmavioler i indlægget).

    Marie-Louise (som navnet på en af de fyldte martsvioler :-) ), ja, jeg fik nemlig også lyst til at samle på dem :-) Såning af hornvioler (men disse her er dog martsvioler) har jeg ingen erfaring med, men jeg ved, at de selvsår sig ret meget i min søsters have, så jeg tror, det er ret nemt at så dem.

    Gro, ja, hvis det er en almindelig martsviol, du har (?), kan du sagtens plante den ud :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  11. Hej Malene.

    Der er meget forvirring omkring Violaceae. Mon ikke det skyldes indkøb af frø fra udlandet.

    Jeg har købt flere frø og snydt mig selv, fordi jeg ikke havde sat mig ind i 'familierne' De hedder alle Violaceae 'xxx' HP. Og det kan nemt være en stedmoder eller hornviol, når man ikke - som mig - er opmærksom!!

    Hornviol og stedmoder er nemme at så selv. Jeg gør det hvert år ved denne tid, og har frodige krukker i starten af sommeren :O)

    SvarSlet
  12. Ej, hvor er de skønne!!! til næste år kaster jeg mig over dem. Lige nu har jeg gang i rigeligt ;-)

    SvarSlet
  13. De er helt vildt skønne - jeg faldt også pladask for dem i artiklen i Haven - de lyserøde er bare så skønne:) Jeg har både den almindelige blå og hvid martsviol i haven, af en eller anden grund synes jeg altid de klumper sig sammen de mest upraktiske steder f.eks. omkring klumpen af en anden plante midt inde i hækken eller lignende!

    SvarSlet
  14. Kære,

    Susanne, kom egentlig også i tanke om, at jeg da har sået stedmoderblomster flere gange, og ja, de spirer hurtigt. Men ja, du har ret i, at de lantinske navne nogle gange kan snyde lidt, når man ikke kigger ordentligt efter (det har jeg også prøvet flere gange!) :-)

    Flora, ja, du har gang i mange skønne ting, ser det ud til :-)

    Lisbeth, ved du hvad, du har fuldstændig ret! Jeg har faktisk ofte tænkt på, at det da er utroligt, at de altid gror ind i andre planter, så man er nødt til at grave dem op for at frigøre violerne! ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Hvor er de skønne Marlene.....hvilke fristelse :0) Har selv den hvide og den almindelige blå og elsker dem helt vildt. Men måske bestanden snart skal forøges lidt....tak for inspiration.

    Martsviol er ganske rigtig meget let at så, og den selv såer sig selv som flere bemærker de mest underlige steder........det er myrene der spreder frøene rundt i haven.....og de kan være meget flittige :0)

    Tak du skønne for dette indlæg :0)

    SvarSlet
  16. Skønne, skønne billeder. Dejligt inspirerende indlæg! Violer kan man vel altid få plads til :-))

    Jeg kan ikke hitte ud af at tilmelde mig siden her som fast læser. Har været herinde nogle gange og opgiver altid at finde den. Hvor katten er knappen? Kan kun se podcast knappen. Muligvis skal jeg en smut forbi synoptik, men HVOR er følgeknappen dog?

    SvarSlet
  17. Kære,

    Solhat - tusind tak :-) Ja, du har da egentlig ret; martsviolen selvsår sig jo ret kraftigt. I øvrigt er høns vild med de små frøkugler :-)

    Nette, tusind tak til dig også :-) Det kan jeg sådan set godt forstå. Jeg har valgt ikke at have funktionen fast læser på ovre i højre bjælke, da jeg synes, den er lidt grim ;-) Men flere spørger, så måske skal jeg få den derpå.

    Men ellers er der oppe i bjælken øverst samme funktion, hvor der står "Fast læser" (når du er logget ind på din Google konto), eller du kan abonnere på indlæg - funktionen er i højre spalte. Så kan du få vist indlæggene som feeds under dit Favoritcenter (den gule stjerne øverst til venstre i dit Internet Explorer) eller du kan få bloggen tilføjet forsiden på din IGoogle, hvis du bruger denne side - den er egentlig ret smart.

    Men det letteste er nok at klikke på fast læser øverst i bjælken - den bjælke, der er på alle blogspot blogs :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  18. - Undskyld, Marlene. Det var ikke hornvioler - men martsvioler, jeg spurgte til... Nogle gange går det lidt for hurtigt!

    SvarSlet
  19. Helt i orden ;-)

    Jeg har ikke prøvet at så dem, men som Frøken Solhat skriver, så selvsår de sig jo egentlig ret let, så mon ikke de er nemme at så også.

    SvarSlet
  20. Kære Marlene:o)

    Ligesom din veninde faldt jeg fuldstændig pladask for disse violer, da jeg så artiklen om dem i "Haven" - og jeg har simpelthen ikke kunnet få dem ud af hovedet siden. Og da slet ikke den lyserøde. Så glad blev jeg, da jeg faldt over dette indlæg. Har tit handlet planter hos dig, og nu kommer det store spørgsmål: Hvornår mon disse små, poetiske skønheder er klar til salg hos dig? Jeg er liebhaver til adskillige af dem.

    Kunne du ikke også overveje at få hvid og lyserød hundetand ind i dit sortiment? Dem er jeg også helt besat af, at blive indehaver af. Har den gængse gule, men drømmer om store "engelske" forårstæpper af de hvide og især de lyserøde.

    Skønt med et sted, hvor man kan købe de lidt mere sjældne ting i lille DK.

    Hav en rigtig dejlig uge og idag siger vi jo ifølge kalenderen farvel til vinteren...ikke dårligt:o)

    Mange hilsner

    SvarSlet
  21. Kære Tante Grøn,

    det var da dejligt at høre, at du handler hos os - tak :-)

    He, he, ja jeg ville jo gerne have, at violerne voksede MEGET hurtigt, men der går nok et stykke tid, før de bliver til noget seriøst. Og bestille hjem engros fra England kan så godt som aldrig betale sig - de har endnu ikke fundet ud af at opformere og lynformere planter som hollænderne. Til gengæld har de ofte andre og mere spændende stauder.

    Jeg har lige checket ved de leverandører, jeg bruger, om de skulle have de to "hundetænder", og det har de desværre ikke (det meste er dog også udsolgt, når vi er kommet så langt hen som nu), men jeg skal have det i baghovedet. I øvrigt synes jeg tit at se hundetand på plantemarkederne rundt omkring i landet - specielt i Jylland.

    Også dejlig uge til dig og ja, lad os få forår nu - jeg skal have pottet planter!!! ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  22. Kære Marlene,

    tusind tak for dit svar:o) Lad os håbe, at dine små duftende skønheder hurtigt vil vokse sig store og stærke. Det lyder som sød musik i mine øren, at du vil have "hundetænderne" i baghovedet:o) Det kunne være lækkert, om heldet tilsmilede een, og man kunne gøre et hundetand-kup på et plantemarked engang. Men jeg synes de lyserøde og hvide er meget svære at opdrive.

    Håber du snart kan komme til at potte planter. Jeg har også de frygteligste haveabstinenser.

    Grønne hilsner

    SvarSlet
  23. Ja, det er de muligvis - jeg synes bare at kunne huske, at jeg ofte har set de lyserøde på de jydske plantemarkeder.. jeg skal i hvert fald prøve at kigge efter dem her i foråret.

    Det kan jeg godt forstå, du har :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  24. Hej Malene, ja, jeg blev også fristet ;-) Det er dog klart Viola Odorata der klarer sig bedst i min udestue, parma'erne (i særdeleshed 'Swanley White') har ikke været så begejstrede. Til gengæld har 'Orchid Pink' blomstret lige siden jeg fik dem! Oh, hvilken duft... :-)

    (og Hundetand, jatak, den er jeg også med på!)

    SvarSlet
  25. Kære Sissel,

    Nej, hvor sjovt, at du også har bestilt disse violer.

    Det er det samme hos mig - nogle af parma'erne ser ud til næsten at være helt forsvundet. Jeg har endnu ikke plantet dem ud, men det gør jeg i morgen.

    Jeg skal holde øje med hundetanden :-)

    Fortsat god weekend.

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene