Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:
Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.
Vi kalder det for Ugens gæsteblogger, men det bliver dog ikke hver uge, der kommer nyt indslag på.
I dag er det Birgit Reimer, der skriver om sin have, planteskole, planter osv.
Birgit er indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole og har skrevet den flotte og inspirationsrige bog 'Stauder - 32 opskrifter på de smukkeste bede'.
Tekst og foto: Birgit Reimer
I mit liv indtil nu, har jeg haft 3 haver: Den første en 10 m2 ungdomsbolig-rækkehushave , som jeg lynhurtigt fik tilplantet med klassiske stauder fra mine forældres staudegartneri. Frit valg på alle hylder og knald på farverne.
Den næste have: Stor 50 m2 rækkehushave. Her kom jeg igennem min fasciniation af surbundplanter: azalea, primula og Meconopsis bl. andet.
Så var det tid til karriereskift. At være folkeskolelærer på 18ende år udløste hos mig en trang til at række hånden frem med noget meget jordnært og håndgribeligt i og sælge det, uden yderligere kommentarer.
Så jeg købte mine forældres skole med stauder og gik igang med at lave den om til min måde.
Jeg er opvokset i den nordlige omegn af Kbh. Mine bedsteforældre var husmænd og koner med store køkkenhaver og fine små prydhaver og min far gik med bøjet ryg og plantede 1 ha med jordbær-planter med en priklepind i hånden før han plantede stauder på marken,så jeg har fået det ind med moderfadermælken, det der med planter.
I over 20 år har jeg ejet og drevet de 22000 m2 meget forskellig jordbund, som udgør en del af den store Maglemosefredning. Drevet og drevet er måske så meget sagt. Min far mente, at med mig som ejer gik det hele i ukrudt, så jeg brugte meget tid på at bekæmpe krudtet. Det kan man bare ikke tjene penge ved, så da det gik op for mig at han jo var død flere år tidligere gav jeg op og overgav mig til, at her har været natur en gang og det bliver der så igen. Den såkaldte natur har det ikke for godt andre steder, men det har den her hos mig.
Hvad så med min have? Min planteskole er min have. I et svagt og kort øjeblik ,mest i juni efter et heftigt forår har jeg ønsket: bare jeg havde en alm. parcelhushave, som mine kunder!
Selv en planteskolehave kan blive for stor. Jeg bruger mindre end en fjerdedel af området nu, og indenfor det har jeg sløjfet mange bede med salgsplanter. Sløjfet betyder i første omgang, at jeg har ladet dem være med intention om at rydde dem, når jeg fik tid. Jeg fik tid, men valgte at bruge den til at strikke en sweater eller bage et brød i stedet for.
Så skete underret! I de brede gange mellem salgsbedene fik frø fra stauderne fat og der kom den fineste blomstereng uden nogen arbejdsindsats fra mig! Se det kalder jeg en have efter min smag!
Der lærte jeg, at der kan være mange glæder ved at lade stå til eller gøre så lidt som muligt. Jeg lærte også hvilke stauder, der kan tåle at stå i ukrudt og hvilke der sår sig.
Det bedste er, at jeg lever af at vide, det jeg ved , og at det er iorden at være lidt doven og uordentlig med hensyn til have. Den kan tåle det!
PS. Jeg er vild med køkkenhave-og den bliver luget!
Tusind tak for en dejlig tids- og havevandring med mange genkendelige momenter. Jeg har en drøm om at besøge Mathildestien engang. Men når man selv er bundet op herhjemme, bliver rejseriet begrænset. I fantasien har jeg været der!
SvarSletGod weekend
Helga, idehaven
Hvor herligt med yndefulde fotos fra dette dejlige, fredfyldte sted. Jeg glæder mig til åbent-hus-søndagene; der er bare for lang tid til!
SvarSletvenlig hilsen
Kirsten Buna
Super dejlig idé med gæstebloggere, herligt inspirerende.
SvarSletRigtig god weekend.
Kh Lone
Tak for jeres kommentarer :-)
SvarSletSkriv endelig - jeg sender alle kommentarerne videre til Birgit (og hun kigger nok også selv herinde).
Rigtig god weekend til jer alle :-)
Kh. Marlene
Hvor er det skønne skønne billeder. Jeg har desværre aldrig set planteskolen, men jeg har bogen med staudebedopskrifter og jeg bruger den flittigt, når der skal hentes inspiration. Dejlig læsning:)
SvarSletDejligt inspirerende læsning. Måske er jeg slet ikke et rodehovede, men bare doven ;O)
SvarSletDejlige billeder og kloge ord. Ja, hvorfor hakke ukrudt, når man kan strikke en trøje :) Med så meget jord, må der være plads til det hele - Vigtigt at finde sin egen balance i livet - jeg øver mig stadig :)
SvarSletSkøn skøn havevandring Birgit og Marlene - tak fordi I tager os med bag facaden:0)
SvarSletJeg er helt forliebet i det ubeskriveligt skønne "vildnis"....fantastisk hvordan tingene kan forme sig når det bare for lov......måske man kunne lære lidt at slippe tøjlerne :0)
Knus Dorthe
Spændende, spændende...er stor beundrer af den stil, herlige kig!
SvarSletSkønne og tankevækkende ord og billeder. Jeg er også meget begejstret for din bog "Stauder", som er superanvendelig.
SvarSletHilsen Ina
Alle kommentarer sendes som skrevet til Birgit, og hun er MEGET glad for jeres kommentarer :-)
SvarSletSå skriv endelig!
Hej Birgit.
SvarSletHar din bog om stauder- og den bliver studeret flittigt. Vi er en del damer på Rigshospitalet,der er meget optaget af stauder.
Vi har planlagt at besøge din planteskole på åbent hus dagen i april 2012. Vi glæder os meget til dette besøg.
Mvh. Susdanne
Åh. Birgit! For en deilig hagefilosofi som råder hos deg, for den er nemlig min også... Endelig en sjelfrende!!
SvarSletMin kæreste og jeg har med stor glæde en have med roser og stauder - Vi har overtaget 17 års kærlighed, men ejeren blev for gammel og nu er det vores kære pligt at arbejde videre med den. Vi har med rigtig stor glæde handlet hos Birgit! Vi har også været i Løve på planteskolen med roser den er med roser det stauder er for Birgit. Jeg skriver dette indlæg som en tak. En tak for at der findes planteskoler der lever og handler så man bliver hyggelig og varm - og ikke tilbudsavistrist på en fabriksplanteskole. Støt dem der brænder for det. Hurra for have :-)
SvarSletDejlig kommentar, Michael - tak for den. Jeg har videresendt den til Birgit.
SletKh. Marlene