Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:
Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum), Flemming Hansen (forfatter og indehaver af Clematis Danmark) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.
Vi kalder det for Ugens gæsteblogger, men det bliver dog ikke hver uge, der kommer nyt indslag på.
I dag er det Helle Rask, der skriver om sin have, planter osv.
Helle Rask har den dejlige netbutik (og fysisk butik i Odense, der har åbent den første lørdag i måneden)
http://www.havegalleriet.dk/, der handler med spændende haveudstyr i god kvalitet.
Tekst og foto: Helle Rask
Mit haveliv startede tidligt. Da jeg var 2 år fik jeg som den eneste lov til at trampe rundt i min morfars have. Da jeg viste interesse for afgrøderne, såede han året efter morgenfruer – kun til mig – i sin have, der ellers kun var til nytte! Jeg fik lov til at plukke blomster og det har jeg gjort siden. Haven har fulgt familien i generationer og i dag er den min.
Glæden ved havearbejdet gav interesse for redskaber og udstyr – så ved siden af min hovedbeskæftigelse driver jeg en havebutik med gedigne redskaber og smukke haveting. Jeg gider ikke arbejde med dårligt udstyr – hverken i køkkenet eller i haven. Selvom jeg i butikken handler med nogle af de bedste redskaber der findes, har jeg det med dem, som jeg har det med knivene i mine køkkenskuffer. Jeg har et par favoritter, som jeg bruger igen og igen! Det er ikke redskaberne der skaber haven – eller maden for den sags skyld.
Klippet buksbom fra den hollandske have Boschhoeve - nævnt længere nede. |
Selvom jeg elsker det grønne er det jo slet ikke nok, så bag bøgehække ”gemmer” jeg min urte- og blomsterhave. Jeg begynder i december at tænke på næste års flor og søger på nettet efter skønne sommerblomster og smukt buketfyld. Jeg bestiller som regel for mange frø (hvis man kan det!) – i hvert fald i forhold til hvad jeg har plads til, men så ryger de videre til havevenner der forstår mådehold i indkøbene. Jeg køber frø i England, Holland og herhjemme, og nyder forventningens glæde indtil jeg kan begynde at så. Paperpotteren er rødglødende i februar og marts!
Frø til det spiselige køber jeg hos et Hollandsk/Belgisk firma der hedder De Nieuwe Tuin - se www.denieuwetuin.be , de har et fantastisk spændende udvalg – og frøene leveres i nogle smukke poser!
Når haven så bugner af blomster, er det højsæson for buketter! Jeg nyder at gå ud om morgenen og plukke løs – lave en buket til bordet – og måske en til naboen eller til at tage med til en kollega. Mine sommerblomst-favoritter er lathyrus og løvemund, og det er så heldigt at man SKAL plukke alt hvad man kan, for at de bliver ved med at blomstre – herligt.
Hollandske haver er min største inspiration. De kan noget dernede! Mange har små haver og de bliver udnyttet til mindste kvadrat – der er ikke en have uden opstammede og ofte espalierede træer, som lind, platan og catalpa.
Selv i den mindste landsbyflække, kan man se fantastiske haver og skulle du komme på de kanter, er havecentrene selvfølgelig også et must. Jeg vil varmt anbefale en fantastisk have og gartneri, med en smuk ”potager” og en dejlig butik med haveting, nemlig De Boschhoeve – se http://www.boschhoeve.nl/ Her kan man få timer til at gå.
Selv i den mindste landsbyflække, kan man se fantastiske haver og skulle du komme på de kanter, er havecentrene selvfølgelig også et must. Jeg vil varmt anbefale en fantastisk have og gartneri, med en smuk ”potager” og en dejlig butik med haveting, nemlig De Boschhoeve – se http://www.boschhoeve.nl/ Her kan man få timer til at gå.
Kig ind i min butik hvis du kommer forbi - eller mød mig på plantemarkeder rundt om i landet.
God fornøjelse og godt haveår!
Herligt med gæstebloggere, det glæder jeg mig til at følge med i. Den gul/grønne krybende plante på næstsidste billede, hvad er det for en? Er den mon vinterhårdfør? Eller er den lige som Silver Falls, den hedder vist noget med sølvnyre, Dichondra. Den kan ikke klare frost, det er en skam..
SvarSletDet lyder dejligt :-) Alle kommentarer bliver videresendt til gæstebloggerne. Se evt. indlægget fra sidste uge med Birgit Reimer.
SvarSletJeg hører lige Helle, hvilken plante det er...
Jeg kan se, at du har spurgt på martsviolerne på Marie-Louise's blog (jeg har selv skrevet på indlægget). Se evt. indlægget her på bloggen, hvor jeg har skrevet mere udførligt om netop disse violer (vi har bestilt samme sted fra) :-)
Kh. Marlene
Planten er enårig - en Helicrysum Petiolare "limelight" som vi bedst kender som grå. Jeg køber altid denne plante når jeg er i Holland og jeg vil prøve at få den hjem i butikken, når den kan tåle at stå ude. Den er skøn både i krukke og bed og kan blive rimelig stor.
SvarSletTak - Nåå, det er Helichrysum - dem støder jeg da på af og til, men som du siger, de grå. Må se, om jeg kan skaffe den lyse også, den er da skøn.
SvarSletJeg vil straks læse mere om martsviolerne ;-)
Kære Helle
SvarSletHvor er det nogle stemningsfulde billeder. Jeg sætter også stor pris på klippede buksbom, og så synes jeg, det er et spændende link. Jeg har lige fundet "dine" terrakotta-rabarberklokker frem, de tilfører haven noget helt særligt ; )
Kærlig hilsen
Birgitte
Ih Birgitte, har du også købt dem af Helle? Jeg har købt én, som blev stillet op i køkkenhaven for et par uger siden (de står dog ude hele året), og jeg overvejer lidt at købe en til :-)
SvarSletKh. Marlene
Kære havevenner
SvarSletJa, de er virkelig både praktiske og dekorative. Jeg har allerede sat min over en rabarberknold og glæder mig til pinkfarvede sprøde stængler. Salatklokken på billedet er også skøn, men den er bedst til julesalat og det er jeg ikke vild med, så den må bare pynte!
Ja, jeg satte den nemlig også over en rabarberplante, som jeg plantede sidste år - købte to forskellige :-)
SvarSletEn dejlig butik du har Helle. Jeg er fristet :O)
SvarSletJeg kom lige til at tænke på....hvor mon jeg flyttede mine rabarber hen sidste år?
Tak - jeg syens da også at jeg har mange dejlige og gode ting.
SvarSletHvis man ikke ejer en rabarberdrivpotte, kan man jo bruge en sort spand - selvom det ikke er kønt!
Uhaaaaaa........fristelserne er STORE Helle....skøn, skøn butik. Hvor må det være skønt at kunne kalde din barndomshave for din have nu....for er det ikke et eller andet sted der vi alle starter - hos én bedsteforælder eller gammel nabo der var passioneret haveelsker - jeg gjorde i hvert tilfælde :0)Du fik mig lige en tur ned ad memory-lane :0)
SvarSletFindes der mon i din butik, eller kender du til én eller anden form for "buskbomform" man sætter over dem når de skal klippes kuglerunde ?????
....og Marlene - tusind tak for Tippet det blev en pebert omgang :0)
Søde forårs smil Dorthe
Det bliver Birgit sikkert glad for :-)
SvarSletKære frøken Solhat
SvarSletTak, jo der findes "forme" til at sætte over buxbom, men jeg har dem ikke. Jeg synes de er for små, dem der findes, så jeg klipper selv efter bedste evne. I begyndelsen var jeg lidt ydmyg - glemmer aldrig da jeg engang skulle klippe en skindvest og det blev til små mokasiner! men tag lidt af gangen, så ligger det i hånden inden længe. Burgon&Ball laver nogle stabile forme - se mphavedesign - hun har dem.
God fornøjelse...
Marlene ....det håber jeg.....jeg ved i hvert fald at jeg glæder mig som et lille barn til juleaften :0)
SvarSletHelle....tak for ulejligheden......tror jeg fortsætter min frihånd som du beskriver.....med tiden bliver de måske mere runde end de er lige nu :0) Man har lov at håbe :0)
Dorthe
Kære frøken Solhat.
SvarSletJa gør du det - jeg synes selv at man skal have for øje at de ikke bliver æggeformet! I år skal jeg eksperimenter med kegleform - se billedet længere oppe fra Holland. Det synes jeg ser rigtig godt ud...