Ærteblomster - før og nu - del 1

Hvem kender ikke ærteblomsten og den berusende duft, der ikke kan sammenlignes med andre dufte? Den duft, der kan gøre en haveentusiast lykkelig, beriget og fjerne alle dagens problemer som dug for solen?

Godt nok er ærteblomsten - Lathyrus odoratus (odoratus betyder duftende) - utroligt populær i dag, men kan dog ikke sammenlignes med den interesse, der fandtes i 1800-tallet (hovedsageligt sidste halvdel) og et godt stykke ind i 1900-tallet for netop denne blomst. Der var hundredevis af sorter i handlen (faktisk var der i 1912 omkring 1000 sorter af udelukkende de langstilkede og med store blomsterhoveder), og der blev afholdt adskillige konkurrencer i de største blomster, de mest duftende, de længste stilke, og Covent Garden var stedet, hvor de duftende juveler altid kunne købes og beses.



'Black Knight' er en gammel sort fra sidst i 1800-tallet.


Der var adskillige hegn og stativer i handlen (som måske ville være en god idé at producere i dag) specielt til ærteblomster.

Der blev fremavlet dobbelte ærteblomster, der dog mistede en del af den skønne duft, men til gengæld holdt de længere som snitblomster. Disse typer er vel dem, vi kender i dag, men man kan heldigvis stadig købe fra af de gamle sorter.

Fin tegning fra ca. 1920 fra min gamle bog "Chrysanthemum og Lathyrus"

De fleste hybrider, som vi også kender i dag, blev fremavlet fra 1870erne, og udviklingen tog hurtigt fart. Der blev på det tidspunkt dannet Lathyrus foreninger - specielt i England og Amerika; der blev afholdt blomstershows, og der blev udgivet "Sweet Pea Annuals", der beskrev de nyeste sorter.


De nye hybrider

De to typer 'Spencer' og 'Unwin', navne, der bruges den dag i dag, blev tiltrukket omkring år 1900.

Kendetegnende ved Spencertyperne var de store åbne blomster med bølgede kronblade (dem, vi også kender i dag). De er langstilkede og bærer ofte 4 eller flere blomster på hver stilk. Derudover har de kraftigere vækst og større blomsterrigdom end de ældre sorter.

Unwintyperne er meget lig Spencertyperne, men blev ikke helt så populære, da de i modsætning til Spencertyperne ikke havde samme tilbøjelighed til at variere, så udvalget blev begrænset.

Jeg vil hurtigt lige nævne to andre typer, der var udbredt på det tidspunkt, og det var Telemly-typerne, der blev ekstremt høje og havde små blomster og var/er tidligt blomstrende og Cupido-typerne, der var lave - ca. 25-40 cm.

Jeg har selv købt frø af bl.a. 'America' og 'Senator', som minder lidt om hinanden. Begge Spencer typer og fra omkring år 1900.

Men det ville være interessant og spændende, hvis der blev tilbudt flere af de gamle sorter til salg. Måske det var en idé til de danske frøfirmaer, der dog er godt med og har en del smukke sorter til salg :-)