Tomaterne står på rad og række i den ene side, og i den anden side er der også nogle få tomater, peber, okra og meloner.
Her er det 'Green Sausage' (tror jeg - kan ikke helt huske det) |
Jeg har netop lagt et tyndt lag hestemøg (lettere omsat) ovenpå jorden ved alle tomaterne - det gør jeg hvert år. Så bliver de gødet lidt efter lidt.
En sjov plante, som jeg ikke har dyrket før, er okraen - og endda i en helt mørk udgave. Da jeg boede i Århus, købte jeg ofte okra, som bruges specielt i indiske retter (men kommer oprindeligt fra Afrika). Den kaldes også for lady finger, fordi udseendet netop minder om en slank finger ;-) Frugten kommer ud fra de mørke blade på billedet nedenfor.
Blomsterne er urealistisk eksotiske - ferskenfarvet - og meget smukke. Bladene er store og har et mørkt skær.
Den mørke peber 'Sweet Chocolate' dyrkede vi også sidste år. Da voksede den ikke så kraftigt af en eller anden årsag, men det gør den i år!
Melonen med den spraglede skal 'Snow Leopard' vokser også livligt nu. Den og den almindelige honningmelon blev ellers udplantet ret sent.
Vi bruger altid de store potter, som har størrelse som de store mørke plasticspande (men disse her er potter). Det fungerer perfekt, og rødderne kan få fat i jorden under dugen.
Det var dog et velvoksent drivhus, der kan sandelig blive til mangt en gang tomatsalat med det hele!!
SvarSletOkraen kender jeg ikke, hvad kommer der ud af den - noget sødt eller noget grøntsagsagtigt??
Melonen valgte jeg fra i år, - måske jeg lige sidder og fortryder... ;o)
Hold da op Marlene, der kommer en tid, hvor det må være en fornøjelse at lave mad hjemme hos Jer, spændende :)
SvarSlethej marlene..det er da et imponerende syn..,det ser da flot ud med de store potter..jeg har stadig græskar planter som venter på en udplantning..kan jeg da også bruge at plante dem i en stor spand ? eller vil de ha for lidt jord ?? jeg kender heller ikke til .orkra..vokser det spiselige over eller under jorden? hej fra Diana
SvarSletJa det ser flot ud med alle de planter. Jeg har for første gang tomater på friland. De blomstrer nu, så jeg er spændt på, om jeg når at få tomater af dem.
SvarSletJooooo.......der skulle nok kunne blive til lidt tomatsalsa og andre skønne tomatdelikatesser der :0)
SvarSletImponerende flot ser det ud......og spændende med okra.....den glæder jeg mig til at høre mere om :0)
Knus Dorthe
Hvis alle tomatplanterne er dine er der vist håb om mange tomater i år :-)
SvarSletGod fornøjelse. Det ser spændende ud.
Tak for jeres kommentarer :-)
SvarSletJeg har lagt noget info ind i indlægget.
Fru Friis, det er en grøntsag, men den kaldes egentlig for frugt.
Ærgerligt med melonen (som jeg også havde med i Kolding)... Snow Leopard giver godt - specielt taget den kolde sommer sidste år i betragtning.
Diana, græskar er grovædere, og skal gødes meget, hvis de står i potter, men i princippet kan de godt.
Ja, der skal nok blive tomater til henkogte tomater, så vi har til hele vinteren. Det håber jeg da - og ja, det er mine allesammen, Mette ;-)
Kh. Marlene
Hej Marlene.
SvarSletDet er dog en velvoksen, næsten industriel produktion af tomater og andet godt. Jeg tror jeg ville sælge nogen ved vejen. Forøvrigt vil jeg gøre dert med buketter i år. Så et program med Søren Ryge for nogle år siden, hvor han besøgte en ældre dame, der solgte de sødeste buketter. Den har jeg tænkt på mange gange siden.
God sommer og ferie hvis du skal ud og suse.
Mange hilsener fra Helga
Det ser imponerende ud. Flotte og sunde planter, og du får vist rigeligt til eget køkkenforbrug ;-)
SvarSletKender heller ikke Okra, men altid spændende at høre om noget nyt.
tak marlene for svaret/tippet..jeg vil prøve det med spandene, så undgår jeg de grimme kapilærer kasser..
SvarSletDiana
Kære,
SvarSletHelga, det kan jeg godt forstå, du gerne vil. Jeg tror faktisk også, jeg tager tomater med til salg til vores marked i september (udover at vi på dagen har et punkt, der hedder, at man kan få tomatfrø af de spændende sorter).
Her på Fyn er der en del, der sælger buketter ved vejen - der er ikke noget skønnere end havebuketter. Håber, du tager billeder af dem :-)
Ina, ja, håber også, der bliver rigeligt ;-) Jeg plejer også at forære en del væk.
Diana, selv tak ;-)
Rigtig dejlig dag - skønt med lidt regn.
Kh. Marlene
Det var da en imponerende produktion, du har gang i der - flot ser det ud :-)
SvarSletKære Marlene
SvarSletDe står flot dine tomater, du skal nok få mange i år ;-) Det er spændende at eksperimentere med forskellige sorter. Dem, mit drivhus ikke kunne rumme, har jeg sat i køkkenhaven. Indtil videre går det fint.
Kh Birgitte
Kære,
SvarSletSigne, tak skal du have :-) Dog er jeg ret bekymret og har måske ikke så meget "at prale af", da jeg netop har opdaget, at flere af tomaterne pludselig er blevet brune i enderne - de rådner. Jeg kan se, at det er giffelråd, og det er første gang nogensinde, at jeg er ude for det. De tomater, der har det, står netop også i meget kraftig sol (det er ikke sat skyggenet op) - irriterende!!!!!
Birgitte, ja, det er så spændende med de mange sorter. Jeg plejer også at plante overskydende tomatplanter ud i køkkenhaven, men i år har jeg endnu ikke plads. Sidste år gik de dog til, fordi vi havde sådan en kold sensommer.
Kh. Marlene
Og så hedder det i øvrigt griffelråd - ikke giffelråd.
SvarSletSikke en produktion du har gang i, Marlene :-) Jeg håber at du får has med griffelrådet, det var da øv.
SvarSletJeg kan huske at vi engang lavede en ret fra Karolines kogebøger med okra.. det må være mange år siden :-D
Men planten lyder spændende.
Jeg har min enlige squash stående i en potte i drivhuset... godt nok stor, men den må snart ud.
So much to do, and so little time :-)
God weekend.
Kære Hanne,
SvarSletja, det er lidt øv - det ser dog ud til, at det kun er de planter, der står i den skarpe sol (vi har ikke fået sat skyggenettet op så langt henne i drivhuset).
Okra var vel også rigtig hip i 70erne, men det var nok dem, der var lidt fremme i skoene, der lavede retter med dem, tror jeg ;-)
Er det en almindelig squash, du har?
Ja, der er nok at gå i gang med. Så i øvrigt lige før, at der er små peberfrugter på peberplanterne :-) Det lagde jeg slet ikke mærke til, da jeg skulle tage billederne.
Kh. Marlene
Den fine okra, kunne man have lyst til at ha' bare for de skønne blades skyld. Jeg har aldrig smagt dem, men de må jeg da prøve. De findes vel ikke kun i Århus ;-)
SvarSletKære Sussi,
SvarSletdet er faktisk også ved at være lang tid siden, jeg har smagt dem, og jeg kan huske, at smagen er speciel. Jeg dyrker den nu også kun for sjov. Ja, du kan få dem i alle indvandrerbutikker, men mener også at have set dem fint indpakket i supermarkeder :-)
God weekend.
Kh. Marlene
Jeg elsker at se andres drivhuse.
SvarSletOkraen har jeg heller aldrig smagt - jeg har ellers kigget på den adskillige gange. Men jeg har også flere steder læst, at det blev en slimet frugt, hvis man kom til at koge den for meget. Det lød for klamt i mine ører. Har du oplevet det ? Skønheden har den i hverttilfælde med sig.
Hvilken slags dug står dine potter på ?
Hvorfor graver du ikke planterne ned istedet for ?
Jeg kan se, at du bruger et drypvandingsanlæg - er det driftsikkert ?
Hilsen nysgerrige :)
Kære Frøskuffen,
SvarSletJo, det er rigtigt; den kan faktisk godt blive lidt slimet....
Det er kraftig ukrudtsdug, som jeg køber hos GARTA. Vi har også næsten alle årene plantet tomaterne direkte i jorden, men der kommer jo mange huller i dugen plus, at det er nemmere at syre vandingen, når de står i potter. Rødderne går alligevel ud af potten og ned i jorden under dugen, og tomaterne er nemme at fjerne igen.
Ja, det er meget nemt med drypvanding - dog vander jeg altid potterne igennem (jorden) fra start af.
Kh. Marlene
STYRE vandingen, skulle der stå ;-)
SvarSletJeg forstod det godt med det syrede vand ;)
SvarSletSkifter du så ikke jorden under dugen hvert år eller ?
Ok ;-)
SvarSletNej, det har jeg aldrig gjort - den har ligget der i 5-6 år nu. Tomaterne får næring fra potterne, når jeg gøder, og rødderne går langt ned i jorden under dugen også. Potterne er meget store.
Kh. Marlene
Det lyder måske som om, at jeg skal prøve at dyrke sådan.
SvarSletJeg dyrker det meste i drivhuset i kapillærkasser af hensyn til evt. ferie-vandere, som skal have det så nemt som muligt. Men det ser jo forfærdeligt ud. Henrik har bare ikke været så hulens begejstret for at skulle tømme drivhusene for jord hver år :)
Kan godt forstå, din mand ikke gider fjerne jorden heletiden ;-))) Spørg endelig hvis du er i tvivl om noget. Drypvandingen har jeg også købt hos GARTA i Odense.
SvarSletKh. Marlene
Virkelig imponerende planter, og så mange.
SvarSletVi har kun et lille drivhus med tomater og 1 vinplante.
Ok så tilspørger jeg dig lige igen ;)
SvarSletD.v.s, at du ikke klipper hul i dugen men bare sætter den ovenpå jorden ?
Genbruger du dugen året efter ?
Hvis ja - hvad gør du så med den efter sæsonen ? ( vasker den eller ? )
Har du også købt drivhuset hos Garta ?
Jeg bliver jordens lykkeligste, hvis jeg kan slippe for de kasser :)
Kære,
SvarSletLandbohaven, velkommen til bloggen :-) Man kan nu også have mange tomater i et lille drivhus. Vi havde førhen altid tomater i vores små drivhuse :-) Det er også kun, fordi vi er begyndt at henkoge rigtigt mange tomater hvert år, så vi har til hele vinteren.
Frøskuffen, Nej, klipper ikke hul. Ja, dugen bliver genbrugt. Den er nok 5-6 år gammel. Det er ikke nødvendigt at udskifte den. Jeg fejer blot dugen efter vinteren.
Drivhusbuerne er købt af en lukket planteskole, og plasticen er ja købt hos Garta :-)
Kh. Marlene