Et sidespring (arbejde søges) .....

Da jeg fik denne blog, var det meningen, at den skulle indeholde forskellige emner  - ikke kun haverelaterede. Men sådan er det ikke helt blevet.... Måske er det godt nok, at det er en haveblog, når nu det er Staudefeens blog. I dag gør jeg dog lige en undtagelse (og dog - der kommer mere have længere nede)...

Den anden dag blev min dejlige nevø student - han sluttede af med et flot 10-tal i historie på Risskov Gymnasium. Vi ventede selvfølgelig udenfor, og en flaske champagne blev åbnet af min svoger, da eksamenen var overstået. Min nevø kunne være godt tilfreds med sin eksamen generelt, der inkluderede både 10- og 12-taller :-)


Blomsterbuketter skal der til på sådan en dag......


Min nevø - Mads - vælger at tage et sabbatår, hvorfor han søger arbejde, så måske er der nogle af mine århusianske kunder og læsere, der kender til et godt arbejde det næste års tid? Evt. piccolo, forefaldende kontorarbejde, reklamebureau osv. osv. Mads er en rolig og udadvendt mand, der tager tingene, som de kommer - meget behagelig at være sammen med (og det siger jeg ikke kun, fordi han er min nevø!!! ;-) ).





Efterfølgende hygge i haven hos min søster med lækker mad og skøøøøn kage (nok den bedste jeg nogensinde har smagt!).



Kage med marengsbund, top af flødeskum og cremefraiche
og med rabarberkompot.


Jeg nyder også altid at opholde mig i min søsters have, der er på omkring 600 kvm. Den har flere rum og er omkranset af hække og træer.





Der er masse af roser og smukke romantiske stauder, frugttræer og -buske, og en lille køkkenhave er der også blevet plads til. Ved siden af er det lille drivhus placeret, hvor der dyrkes tomater og chili, som min svoger går meget op i - se evt. her. 


Fin lille køkkenhave


Rød og hvid sporebaldrian (Centranthus) i tæt omfavnelse.


Silkepæon og storkenæb 'Mrs Kendall Clark'


Trekantsblomst (Tradescantia)


Jeg er ret misundelig på den store mistelten, som min søster har i et æbletræ. Hun har selv sået den, og den er efterhånden ret stor.


Mistelten i æbletræ.

Storkenæb - Geranium psilostemon

Duftende studenternelliker er der selvfølgelig også i hendes romantiske have.


Min søster er - som mange andre - rosenelsker. Hendes yndlingsrose er 'Jacques Cartier'.









21 kommentarer:

  1. Dejlige billeder fra en helt speciel dag.

    Jeg bor for langt væk fra Risskov til at kende nogle arbejdspladser til Mads, men hvis han får hevet studenterhatten af og kridtet skoene, kan han med garanti hurtigt finde job på en restaurant nu her i sommermånederne. Svedende varmt, men så er han i gang og kan samtidig finde noget bedre.

    SvarSlet
  2. Dejlige billeder fra din søsters have. Hun har vist grønne fingre. Pæonen og storkenæben ser fine ud sammen.

    SvarSlet
  3. Kære Marlene
    Der er noget dejligt livsbekræftende og friskt over studenterfesterne, og jeg har også været så heldig at deltage i en af slagsen i denne uge. Med skøn mad, hjemmelavet islagkage med marcipanovertræk pyntet med nyplukkede, røde ribs og ved bordet smukke, unge mennesker, som bare er glade og lettede.

    Din søsters have er meget smuk og alsidig, jeg kan godt forstå, du nyder at komme på besøg.

    Kh Birgitte

    SvarSlet
  4. Tillykke med nevøen. Det var da flot med et 10-tal. Det ser ud som om, I havde en rigtig god dag :-)

    Jeg kender ikke lige til et job, men vil da ønske alt mulig held og lykke med det.

    Skønne planter din søster har i haven :-)

    SvarSlet
  5. Tillykke med nevøen. x'ser fingre for den unges fremtid.
    Fine billeder :O)

    SvarSlet
  6. Til lykke med nevøen. Håber han finder noget at lave ;-)

    Dejlige billeder fra din søsters skønne have. Jeg er også lidt misundelig på den mistelten ;-)

    SvarSlet
  7. Tillykke med din nevø - håber at han får et job.
    Smukke billeder fra din søsters have.
    Ha´en god dag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  8. Tak for jeres kommentarer :-)

    Frøskuffen, ja, det var en god idé. Han søger dog også en masse forskelligt lige nu.

    Gitte, tak :-) Ja, hun har grønne fingre :-)

    Birgitte, ummm... det lyder da godt nok godt med den kage, I fik serveret. Marcipanovertræk - det er jo noget, jeg (også) godt kan lide ;-))

    Signe, tusind tak :-)

    Susanne, tak skal du have :-)

    Ina, tak :-) Ja, man kan godt blive lidt misundelig, ikke? ;-)

    Hanne Bente, tusind tak :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Nøøøjjjjj Marlene, FLOT SMUK OG KØN BUKET, lige som det skal være :)

    Go´Torsdag aften :)

    Iben

    SvarSlet
  10. Vilken fantastisk bukett med blommor!
    Ha en skön Midsommar!

    SvarSlet
  11. Ah, jeg elsker bare denne tid med alle de unge studenter :) De er så søde med hattene. Vores 'svigerdatter' blev også student forleden. Man føler sig jo helt ung igen når man ser hvor glade de er :-)
    Det med de grønne fingre er åbenbart et familie-gen kan jeg se. Jeg er helt vild med hendes Centranthus... bare mine bliver lige så flotte en dag:-)
    Pøj pøj med arbejdssøgningen til nevøen :-)

    SvarSlet
  12. Kære,

    Iben, tusind tak, min ven ;-)

    Linda, tusind tak - håber også, du havde en skøn Skt. Hans (Midsommar) :-)

    Hanne, ja, du har ret; for mit vedkommende var det lige i går, jeg blev student! Fatter ikke, at tiden er gået så hurtigt.

    Ja, de Centranthus er bare smukke - jeg har dem faktisk ikke selv.

    Tak mht. min nevø ;-)

    Rigtig dejlig weekend til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  13. Tillykke med nevøen. Jeg har selv en søn i Silkeborg uden arbejde, så jeg kan ikke give meget hjælp.
    Jeg kan godt forstå du er misundelig på den mistelten, den er godt nok flot.
    God weekend.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  14. Kære Lisbeth,

    tusind tak :-)

    Ja, der er nok rift om jobsene i Århus området, kan jeg forestille mig.

    Også rigtig god weekend til dig.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Kære Marlene, ja altså nu må jeg lige prale- eller dele min glæde, det lyder pænere. Ang. MIstelten! I marts måned besøgte jeg Søren, som ellers er kendt for sine vintergækker og fik nok hen mod 100 frø fra hans Mistelten. Der gik faktisk 2 døgn inden jeg kom hjem og fik sået dem. De fik både lys og mørke, kulde og varme. Jeg legede solsort og kradsede hul i barken i 100 grenhjørner -hedder det det?- dels på et paradisæbletræ og et almindeligt æbletræ. Jeg var så sikker på at det ikke var lykkedes, at jeg faktisk ikke har kikket efter før i dag, da jeg læste om din søsters Mistelten, nu har jeg lige været ude og kikke i paradisæbletræet -og sørmer så, der er i hvert tilfælde 3! der har slynget sine bitte små grønne snyltearme rundt om grenene:) Tror du lige jeg blev glad? Nu kan jeg jo så lige mærke en snert af bekymring over om det skønne træ mon kan klare at blive udsultet af 3! snyltere om 50 år:) kærlig hilsen Helle

    SvarSlet
  16. Kære Helle,

    det var da helt vildt - tillykke med det :-))) Det bliver spændende, hvor store de bliver. Jeg kan godt forstå, du blev glad :-)

    Jeg prøvede også selv i min tidligere have, og dér spirede de faktisk også, så gud ved, hvor store de er nu (7-8 år siden, jeg flyttede). Jeg har endnu ikke prøvet i min nuværende have, men det skal jeg vist have forsøgt mig med!

    God weekend :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  17. Dejlige billeder fra en dejlig dag. Han ser tilpas ud, Mads, med at være nået så langt i livet :) Alle gode ønsker for ham.

    Jeg har tidligere arbejdet i en stor advokatvirksomhed i Aarhus, og her havde vi altid en fuldtidspiccolo eller -piccoline ansat. Oftest et nyt ungt mennesker omkring sommertid, der var færdig med gymnasiet el.lign., og som ville tjene nogle penge et års tid inden den videre færd ud i livet. Altså, Mads kunne tjekke alle advokatfirmaerne i Aarhus og se, om de søger p.t. Jeg ved, at de store advokatfirmaer kører med samme model med fuldtidspiccoloer (og lønnen er god).

    SvarSlet
  18. Sidste år i Bretagne besøgte jeg en fin landsby, Locronan, hvor der voksede rosa/lyserød centranthus rundt om i alle kroge, på bymuren etc - og kun den rosa variant. Jeg fik hjulpet mig selv til nogle frø, som jeg har sået i år. De spirede fint og er nu priklet ud til videre udvikling. Jeg er meget spændt på resultatet :)

    I min gamle have havde jeg den koldtrøde, og jeg har p.t. en hvid centranthus. Det er en skøn plante :)

    SvarSlet
  19. Kære Achillea,

    tusind tak for dit forslag :-) Jeg har egentlig været inde på det samme, da jeg fandt en stilling som piccolo hos et advokatfirma, men opdagede så, at det var i København ! Men godt at få lidt insiderinfo ;-)

    Hmmmm... det lyder da yderst interessant med din lyserøde sporebaldrian. Glæder mig til at se resultatet - måske vi kan bytte senere??? ;-)))

    Fortsat god weekend.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  20. Der står Marlene på en af de lyserøde sporebaldrian, hvis de fortsat arter sig :)

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene