Paeon-man-ia

Der skal ikke herske tvivl om, at rigtigt mange bloggere har vist deres skønne pæoner..... I får altså også lige et glimt af nogle få af mine, for de har alle blomstret ret overvældende i år. Det må siges at have været et pæonår. Enkelte ret nyplantede har haft udtørrede knopper, men det skyldes vandmangel.



'Do Tell'


Silkepæoner plantes max. 5 cm under jordoverfladen - træpæoner og Itoh-hybrider plantes ca. 15-20 cm under jordoverfladen. Det er vigtigt, at silkepæonerne ikke plantes for dybt, for ellers udebliver blomstringen.



'Green Lotus'


Jeg selv er vild med de laksefarvede sorter (som desværre ikke dufter ret godt!). Jeg har 'Coral Charm', 'Coral Sunset' og 'Pink Hawaiian Coral' i min have. De to førstnævnte har den mest intenst laks farve, og de falmer begge til sartgule.


'Coral Charm', der får ekstremt store blomsterhoveder.


'Coral Sunset'

'Coral Sunset', der er falmet til gul.


Silkepæoner tager sig bedst ud sammen med andre stauder, synes jeg. Dog er et stort langt bed udelukkende med pæoner meget imponerende, men det bliver måske en anelse kedeligt, når de er afblomstret.

Vi får vores silkepæoner hjem om efteråret, hvor vi planter dem ud i bede - de går til i potterne desværre. Omkring februar-marts potter vi en del op, men vi sender også pæonerne opgravet.


'Raspberry Sundae'

Jeg tror ikke, jeg kunne undvære pæoner i haven. Jeg har mange forskellige sorter - også flere uden navn, men det gør nu ikke så meget. De er jo også skønne som snitblomst, men det er alligevel sjældent, jeg får dem plukket, for jeg går alligevel altid udenfor ;-))

15 kommentarer:

  1. Ja pæoner er skønne, men trist at de vælter om i regnvejr. Do tell og rasberry sundae er meget smukke. Måske skal der være plads til dem en dag.

    SvarSlet
  2. Vilka fantastiskt fina pioner.
    Jag har en del sorter men de du visar får jag sätta på önskelistan.

    Ha en riktigt fin sommar

    Gunilla

    SvarSlet
  3. Skønne pæoner - dem kan man da næsten ikke få nok af :-)

    Jeg er i øvrigt helt pjattet mid din Do Tell. Den må jeg vist have indført i haven på et tidspunkt.

    SvarSlet
  4. Do Tell er på min ønskeseddel allerede. Har været inde og se på forskellige sorter, og der er jo de første 10 jeg godt kunne tænke mig....

    SvarSlet
  5. Det er nogle meget smukke pæoner Marlene. `Rasberry Sundae´ er ganske poetisk, synes jeg. At det er godt at have silkepæonerne i staudebedet, giver jeg dig ret i. Og så er det en stor fordel, at pæonerne kan klare sig, hvis de skulle blive trængt. Selv skvalderkål hamler de op med; så på udsatte steder planter jeg gerne en pæon!
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  6. De koralfarvede graver jeg ikke op, når jeg besøger dig om 12-13 dage, men Raspberry Sundae er da for lækker! Jeg har nogle enkelte pæoner mellem stauder. To af dem er blevet ENORME i størrelse og giver også utroligt mange, store og vidunderlige blomster. Jeg satte en Myrtle Gentry sidste år, som ikke gider blomstre. Hverken sidste år eller i år. Hvis ikke den tager sig voldsomt sammen næste år, tror jeg, at Raspberry Sundae får pladsen. Eller Bowl of Beauty.

    SvarSlet
  7. Hvor er det fascinerende at Coral Sunset ændrer så meget farve, det er næsten to forskellige pæoner jo.
    Jeg er vist i mit lyserøde hjørne i år, for jeg synes også at Do Tell og Raspberry Sunday er bedårende :-)

    SvarSlet
  8. De er skønne, men jeg mangler et billede af en gul..... har du mon sådan en ?

    SvarSlet
  9. Ingen protester fra mig over flere pæonbilleder - dine er så smukke.

    PS: Jeg nyder Strawberry shortcake hver eneste dag, flere gange. Lige nu er den smukt limegrøn, vi er så glade for dem. De andre planter har det også godt, incl. Pink Tanna, der har nydt de seneste ugers regn.

    PPS: Jeg troede jeg havde dig på min blogliste, det var en stor fejl, det er du nu.

    SvarSlet
  10. Nej Marlene vi kan slet ikke få nol af pæoner:-)
    Raspberry sunday har jeg også kiggetpå før, og den kommer måske i kurven en dag. Tak for de rigtig skønne billeder!
    god aften Gro

    SvarSlet
  11. Tak for jeres dejlige kommentarer :-)

    Ja, de tunge fyldte pæoner har det med at vælte i regnvejr, men jeg synes alligevel, en del rejser sig op igen.

    Birgitte, ja, pæoner er gode til at fortrænge ukrudt - de kan klare lidt af hvert :-)

    Flere af jer nævner 'Do Tell'; den har da også været min yndling i mange år og er nu én af mine yndlinge ;-) Grunden er, at både blomst og "busk" er smuk. Den er ikke helt så høj og meget kompakt i væksten, knopperne er nærmest lidt spidse som roser, og ja, så er blomsten jo altså bare smuk :-)

    Nette, ja, der er altså bare nogle pæoner, der ikke rigtigt gider gro. Jeg synes dog, de fleste kommer efter et par år.... Nå ja, vi ses jo snart :-)

    Sussi, jeg har for få indlæg siden vist billede af min gule 'Garden Treasure'. Ellers har jeg for et stykke tid siden lavet et helt indlæg om gule pæoner ;-) (du kan søge her på bloggen). Jeg har ingen billede af gule silkepæoner (det er Itoh-hybrider, jeg har vist billede af), da jeg faktisk ikke har haft nogle i min have, men i år har jeg af Karin fra Pæoneksperten fået to gullige silkepæoner (som gave) - dem glæder jeg mig meget til at se :-)

    CuginaK, åh, hvor dejligt, at du nyder Strawberry Shortcake. Den er simpelthen også fantastisk. Der er også kun få tilbage, og vi får den ikke igen i år...... Tak fordi du tilføjer mig på din liste - jeg skynder mig straks at tilføje din også :-)

    Rigtig dejlig dag til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Jag älskar Pioner!!!! De är så vackra!!
    LindaLunda

    SvarSlet
  13. Pæoner kan man da ikke få for meget af! Godt du sagde det med vandingen - jeg har undret mig over alle de visne knopper i mine, for i år satte de alle tonsvis af knopper, men suk, de er visne... kun nogle få planter, nok dem, der har stået længst, blomstrer. Så næste år skal der vandes i tørre tider!!

    SvarSlet
  14. Også jeg er rigtig glad for pæoner, jeg har lidt forskellige, bedst kan jeg lide de enkle, de er så elegante og "noble". Ligesom jeg har det med Echinacea! Dog er jeg meget inkonsekvent og har masser af de fyldte og pjuskede også. Jeg ser lige på dit foto Marlene at Green Lotus får rødlige skygger, det vidste jeg ikke -jeg har jo lige købt en! Er det når de får meget regn ligesom nogle roser... eller er jeg forkert på den? Kh Helle

    SvarSlet
  15. Kære,

    Tante Tulle, ja, man glemmer altså ofte det der med, at silkepæoner elsker vand i foråret.

    Helle, Green Lotus har de svagt rosa skygger / aftegninger fra start - altså, når blomsten springer ud :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene