Nå, det var en sidebemærkning. Men hvilke planter - stauder - kan vi bruge til vores egen private grøftekant? Der er selvfølgelig mange, men én af dem jeg i særdeleshed er glad for er farvegåseurten, Anthemis. Den blomstrer og blomstrer i flere måneder og er også perfekt som en lille hæk.
Anthemis 'Tetworth' som en lille hæk |
Både 'Wargrave' og 'Sauce Hollandaise' har en skøn cremegul farve.
Anthemis 'Wargrave' |
Anthemis 'Sauce Hollandaise' |
Farvegåseurten kan og skal helst stå lidt tørt og i fuld sol - den er busket og kompakt og har de yndigste blomster.
Med til grøftekantsstemningen hører naturligvis også skærmblomsterne, der bliver mere og mere populære. Har man dem først i sin have, er man totalt forelsket :-)
Cortia wallichiania blomstrer stadig :-) |
Den mørkløvede vild kørvel Antriscus sylvestris 'Ravenswing' er vidunderlig - selvsår sig gerne. |
Bjørneroden, Meum athamanticum, blomstrer for anden gang her i efteråret. |
Krydderurten skotsk lostilk. Ligusticum scoticum, er en fin skærmplante, der bliver omkring 40-50 cm høj. En af de nye i min have i år. |
Kvæsurten, Sanguisorba, har også et vildt og grøftekants-agtigt udseende, og der findes heldigvis en del varianter. Det er en taknemmelig staude, der let breder sig - nogle mere end andre - og en staude, som man måske lidt overraskende bliver ekstremt glad for, da de giver en lethed til bedet og er suveræn som snitblomst.
Den lidt lavere kvæsurt 'Tanna'. |
Den hvide høje kvæsurt, 'White Tanna', bliver omkring 100 cm . |
Men der findes selvfølgelig et utal af græsser, rølliker, knopurt, blåhat m.m., som kan bruges til at fremme det eftertragtede look.
Har du nogle ideer til stauder, som du synes, simpelthen er et must i grøftekantsbedet??? :-)
Kære Marlene
SvarSletHvor er det dejligt at du har focus på de små glæder som man ofte glemmer. Dejlige planter - kan ikke lige komme på nogen grøftekants emner, men måske det ville pynte med noget blåt?
Kh Helle
......ja smukke er de alle som én. Min grøfte kantsblomst er ubestrideligt en knaldrød kornvalmue (godt nok ikke en staude ;0) lige som man ser dem på de fynske landeveje i smukt selskab med hvide marguritter.
SvarSletKnus Dorthe
Jeg synes at prydgræsser er et "must" f.e. hjertegræs (Briza media), brun star (Carex buchananii), mosebunke "Tatra Gold" (Deschampsia) og flere andre. Måske det kan være en godt ide plante "mix" på grøftekanten af lille roserne, skærmblomsterne og prydgræserne.
SvarSletGi' plads til fantasi! :)
Hvor er farvegåseurten vidunderlig - den vil jeg skrive mig bagøret.
SvarSletSkvalderkål for jo også søde skærme - hvis de får lov ;o) Øver mig i at nyde den (skvalderkålen) nu den alligevel har besluttet sig til at være i min have ;o)
Hej Marlen
SvarSletDer er mange fine ting på dine billeder til grøftekanterne. Jeg efterlyser nyt at sætte i mit staudebed, måske er det en idé med grøftekantsblomster.
Jeg kom lige til at tænke på vild gulerod, det er en af mine favoritter i grøftekanten. Ja så er der jo også røllike, den hører også til i grøftekanten.
Kh
Lisbeth
Tusind tak for jeres kommentarer :-)
SvarSletKære,
Helle, ja, noget blåt... så kunne man jo bruge cikorien, som også står i de rigtige grøftekanter. Den har den mest blå farve, man kan forestille sig, og den er faktisk den blomst, jeg bedst husker fra min barndom.
Dorthe, ja, suk, det er et smukt syn, når de røde valmuer blomstrer. Og ja, der er mange af dem her på Fyn.
Vilmis, ja, du har ret; græsser skal der til, som jeg også nævner nederst i indlægget og dejligt, at du kommer med nogle forslag, for dem er jeg ikke rigtigt inde i :-)
Helle, he, he, ja skvalderkålen, det er også rigtigt ;-) Man kunne måske vælge den brogede form i stedet for den almindelige.
Lisbeth, ja, vild gulerod, som man næsten burde tage ind i haven. De har kæmpe skærme, og jeg tror, jeg i lang tid har forvekslet dem med vild kørvel. Og ja, rølliker - nævner dem også nederst i indlægget - som i dag findes i et utal af farver :-)))
Fortsat dejlig aften :-)
Kh. Marlene
Kære Marlene, ja jeg er også rigtig glad for den mørke Ravenswing! Den frøsår sig ganske rigtigt også her, men en del af planterne blir ikke mørke, så de ryger op igen og de andre får lov at blive stående. Ja, noget blåt er rigtigt, jeg ser for mig min barndoms nordsjællandske grøftekanter, og der var der i min hukommelse også kornblomster...hm måske stod de bare i kanten af markerne der grænsede op til grøftekanterne. Jeg er, som du ved meget meget glad for sanquisorba, og måske mest for Tanna.
SvarSletJeg har også en rosa, der, som min datter Felicia siger,ligner små behårede larver:) Det har hun ret i -hvad er det nu den hedder Marlene?
kh Helle
Kære Helle,
SvarSletnå ja kornblomster - dem har jeg da glemt ;-) Dem kunne man jo bare sprede med løs hånd mellem stauderne - frøene altså :-)
Er det ikke 'Pink Tanna', du har fået? Eller er det obtusa med de lange meget pink "blomster"?
Rigtig dejlig aften :-)
Kh. Marlne
Åh ja, grøftekanter :) Jeg elsker synet af dem der i maj og juni, når sommerbrisen og solen er på sit højeste. Én nævner at tilføre noget blåt - hvad med blåmunke? Den er så fin og har sådan en skøn farve. Kunne måske erstattes med scabiose i haven eller den pragtfulde knautia macedonica (ved godt at den ikke er BLÅ, men den har faconen ;-)).
SvarSletJeg er også faldet for kvæsurterne - især fordi jeg elsker fligede blade. Har en del forskellige efterhånden, og har da også lige fået 2-3 nye til samlingen fra Staudefeen ;-)
Hejsa.
SvarSletDer er jo kommet mange gode bud, men jeg har også et par sykker.
Af blå vil jeg nævne succisella, djævelsbid, lupin og knopurt.
Kamille, bjergmynte, pomeranshøgeurt, røllike, kløver - både de vilde og de forædlede, potentil.
Jo der er mange der kan bruges.
Hav en god dag.
Spændende indlæg, der sætter tanker og fantasi i gang. Valmue og kornblomst er et must, og har du én gang sået dem dukker der frøplanter op år efter år - på den helt rigtige, tilfældige måde.
SvarSletKære,
SvarSletAchillea, blåmunke, nå ja selvfølgelig - den ville være fin, og i den forbindelse kommer jeg lige til at tænke på den gule scabiose, Scabiosa ochroleuca. Ja, knautia macecedonia har jeg også nævnt nederst i indlægget - den ville nemlig være oplagt :-)
Helga, tak for de gode forslag - og ja, lupiner - selvfølgelig!!! Hvordan kunne jeg glemme dem? Og de blomstrer ovenikøbet igen nu og har gjort det i en måneds tid :-)
Susanne, ja, det er nemlig det der med den tilfældigheden, at jeg er vild med :-)
Rigtig dejlig dag til jer alle :-)
Kh. Marlene
Skønne skønne blomster alle nævner :-) Hvad med hør. Den har bare den yndigste lyseblå farve :-)
SvarSletJeg skal da have skrevet dine gåseurt på min forårsønskeliste, kan jeg se :-)
Ja der var masser i morges og nu er de foreslået, så jeg er da bare med på at grøftekantsblomster er skønne.
SvarSletJeg købte en skøn lysegul gåseurt i Hune i sommer og den er jeg bare så glad for.
Jeg har ikke rigtig kunne få gang i bjørneroden, den lever, men hvorfor bider den ikke fat?
Kære,
SvarSletHanne, nå ja hør, den er virkelig smuk - ved dog ikke, om den bliver lidt for sart mellem alle de kraftigt voksende stauder??? Men du har ret; den har en fantastisk blå farve og ville da passe perfekt til et grøftekantsbed :-)
Lisbeth, kan du huske, hvad din gåseurt hedder - den, du købte i Hune?
Bjørneroden kan godt være lidt langsom - den breder sig ikke hurtigt, men står den i god, gødet og fugtig jord, breder den sig dog ok, når først den har fået ved. Jeg kan se, at da jeg flyttede nogle af mine op i køkkenhaven, så gik det faktisk ret stærkt, og det er også dér, den nu blomstrer igen (det gør den ikke de andre steder, jeg har den, hvor der er mere tørt).
Rigtig dejlig aften til jer :-)
Kh. Marlene
Hehe, ja der kan man bare se, hvor grundigt jeg fik læst dit indlæg ;-)
SvarSletBjørnerod, fugtig jord - den må jeg have på ønskesedlen :)
;-)))
SvarSletJeg så for øvrigt her i dag hos en af mine leverandører, at de havde den rosa sporebaldrian - pudsigt, at jeg aldrig har lagt mærke til den før.
Kh. Marlene
Jeg vidste godt, at den lyserøde sporebaldrian eksisterede, så det var sjovt, da jeg fandt en hel landsby i Bretagne fyldt med den. Den plante, der er knop i, er stadig ikke sprunget ud, så jeg begynder lidt at frygte, at den ikke når det med de rygter, der svirrer om nattefrost.
SvarSletJa, det må have været et fantastisk syn :-) Jeg håber, at din knop når at springe ud, så jeg lige kunne se den på din blog ;-)
SvarSletKh. Marlene
Hej Marlene
SvarSletJeg har lige set på en anden blog, at du vil overvintre chokoladeblomsten i mistbænk. Har du prøvet det før? Jeg har nemlig mulighed for at få fat i en mistbænk, så det kunne være fedt, hvis de kan overvintre der.
Kh
Lisbeth
Kære Lisbeth,
SvarSletJeg vil prøve at overvintre dem i bedet (jeg tror, de har bedst af IKKE at blive gravet op) sammen med chokoladeblomsten, hvor jeg lægger mursten i hjørnerne og så mistbænk-vinduer over. Jeg vil dog også dække med halm eller gran inden (når det er tørt).
Her til morgen er der faktisk hvidt over det hele hos os - og lige under 0 grader. Synes, det er altså for tidligt, vi skal til at have vinter.
Rigtig dejlig weekend :-)
Kh. Marlene
Det er godt at jeg gemmer alle skiltene, for jeg husker ikke særlig godt mere....... Men jeg har også anskaffet mig sindsygt mange stauder i år;)
SvarSletDen hedder Arthemis tinctoria 'Sauce Hollandaise'
Ja, den er skøn - er også med i indlægget her :-)
SvarSletKh. Marlene
Jeg havde ikke set det, Jeg synes bare at min ser anderledes ud.
SvarSletI mine bede er skælhoved, torskemund, lyselilla valmuer og masser af selvsåede kongelys og digitalis med til at give grøftekantsstemning.
SvarSletBjørneroden har jeg også - medbragt fra mine forældres have i Holme :-)
Kh
Karen
Kære Karen,
SvarSlettak for forslag :-) Åh ja, skælhoved er jeg også vild med - den har jeg også i haven.
Holme... sig mig, er du Karen (som jeg kender fra min barndom)? Hvis ja, hvor sjovt - og især sjovt, at du har haft bjørneroden med fra dit barndomshjem, når jeg tænker på, at jeg i et par år jagtede den plante land og rige rundt ;-)
Kh. Marlene
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej en gang til
SvarSletHej Tante Grøn :-)))
SvarSletDet ser ud til, at det virker nu (?) Har du skiftet til Google Chrome?
Kh. Marlene