Først blev græsset fjernet - suk støn - hårdt arbejde. Jeg gad dog ikke ryste jorden af græstotterne, da jeg har en masse genbrugsjord stående fra de mange tomatplanter i drivhuset. Superlækker jord med velomsat hestegødning i, så det var oplagt at bruge dette til at fylde i bedet.
Da græsset var fjernet, blev jorden gravet godt igennem.
Derefter blev "tomatjorden" fyldt i og trådt godt til.
I bedet står 3 roser - Rosa arvensis 'Splendens', som jeg vil holde lidt væk fra bedet og styre over i kastanjehegnet, som de i forvejen er blevet de sidste par år.
Inde mod hegnet i hele bedet plantede jeg kvæsurten 'White Tanna', som blev flyttet fra et andet bed, blandet med den hvide staudesalvie (kranssalvie) Salvia verticillata 'Alba'.
Derefter blev der plantet lidt forskelligt; en del Phlox 'Sherbert Cocktail', Sedum 'Crazy Ruffles', Geranium x oxonianum 'Rosemary', riddersporer, hvid og lyserød brudeslør ('White Festival' og 'Flamingo') og en del lupiner af den lyserøde 'Blossom' (billedet er lånt), som jeg har gemt til mig selv, så jeg kan følge den gennem sæsonen.
Der er plantet helt, helt tæt, så jeg er fri for at luge ret meget - for det gider jeg nemlig ikke, når jeg har travlt med at sende planter i sæsonen ;-)) Jeg vil hellere grave planter op senere end at luge heletiden.
Og nu er det jo ellers bare med at nyde det sparsomme lys, der er på denne årstid. Den anden aften kunne man opleve et fantastisk lys ved solnedgangs-tid :-))
hej Marlene
SvarSletdet skal nok blive rigtig flot.
ja det sker at man må lave sig et nyt bed af overskudsplanter, kender det godt.
er lige ved at være færdig med at samle drivhus, rundt om det skal det holdes i lyserødt( masser af historiske roser er købt) og hvide pæoner og så skal jeg have fundet nogle gode stauder som kan matche. du må gerne komme med nogle ideer.Hilsen Helle
Den lupin er da overskøn. Så jeg forstår godt, at du har stukket lidt ekstra til side til dig selv.
SvarSletHvordan med de kastanjehegn. De ser så charmerende men også skrøbelige ud. Hvordan vurderer du holdbarheden i dem ?
Nøj hvor bliver det flot, dejligt med sådan et nyt bed.
SvarSletFint billede af solnedgang. Vi har ikke set nogen sol her de sidste par dage.
Kh
Lisbeth
Det var så lige dagens motion!!! Sandelig veludført arbejde, hvor bliver det herligt at følge i næste sæson. Skønne blomster du har valgt... hmmm.. det ville måske også ha' undret mig andet!! ;o))
SvarSletÅåååh Marlene!
SvarSlet... lyserød lupin 'Blossom', som du har gemt til dig selv for at følge sæsonen ...
Betyder det, at den bliver til salg hos dig, hvis den arter sig pænt? I så fald melder jeg mig på banen.
I juni måned skrev du et indlæg om træpæoner, som jeg desværre ikke var opmærksom på; Men jeg skrev en mail til dig derom for nogle dage siden (en uge eller måske lidt mere). Jeg kan imidlertid ikke finde den hos dig, så jeg har nok ikke fået den sendt rigtigt af sted. Har du mon fået den?
Happy Autumn Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com
Tusind tak for jeres kommentarer :-)
SvarSletKære,
Helle, det lyder vel nok flot med både drivhus og bedet i lyserødt. Det er jo i hvert fald ikke svært at finde stauder i de lyserøde toner; floks, brudeslør, storkenæb, lupiner, stjerneskærm, høstanemoner, asters, klokker (Campanula persicifolia - jeg får en fyldt hvid hjem til næste år), kattehale,hestemynte, diverse skærmplanter. Der er nok at vælge imellem :-)
Frøskuffen, ja, umiddelbart ser lupinen jo dejlig ud. Jeg er dog lidt spændt på, om den er så lyserød i virkeligheden. Det får vi at se til næste år :-)
Ja, kastanjehegn ser skrøbelige ud, men det er de ikke. De er meget tunge og holder i mange år - vel omkring 10-15 år i hvert fald. MEN der er flere versioner i handlen. Jeg så for nylig et billede af et hegn, der slet ikke var så kraftigt og vellavet som det, man kan købe de fleste steder. Så vogt jer for kvaliteten! Der ER altså forskel. Vil du være sikker på, at det er den rigtige og gode kvalitet, du får, så køb hos www.kastanjehegn.dk
Lisbeth, tak ;-) Det var vist i lørdags, der var den smukke sol. Ellers har det været ret gråt siden.
Fru Friis, ja, det er skisme god motion ;-) Og tak - ja, det var jo bare overskudsplanter, men farverne passer vist meget godt sammen. Er jo ellers helst til kontraster, men lyserøde/hvide bede er nu også smukke - og så kan jeg jo bruge dem til at skære fra :-)
Jytte, 'Blossom' har været til salg her i sensommeren, men den blev ret hurtigt udsolgt. Jeg er ikke sikker på, jeg får den igen til næste år.
Nej, jeg har desværre ikke fået nogen mail fra dig for nylig. Jeg svarer altid med det samme. Men hvis jeg får din email-adresse at vide, så kan jeg lige checke for en sikkerheds skyld (om jeg har sendt en mail til dig). Du kan i hvert fald være sikker på, at jeg svarer inden for få timer (hvis jeg er hjemme), når du sender en mail :-)
Rigtig dejlig dag til jer alle.
Kh. Marlene
Kære Marlene,
SvarSletHvor har du været flittig. Jeg kan mærke at jeg er begyndt at gå lidt i hi. Jeg mangler dog lige at lægge de sidste løg, men det må blive i weekenden, hvor de igen lover skønt vejr. Håber det løfte holder denne gang.
Jeg glæder mig vildt til at se mine Blossom til sommer. Jeg håber virkelig at de bliver så skønne som på billedet.
Fortsat god arbejdslyst.
Det var ellers et langt bed. Jeg er selv ved at grave græsplæne væk. Det er HÅRDT arbejde. Desværre har jeg ikke så dejlig jord at putte i bedet som dig. Det bliver spændende at se dit bed næste år. Skønne planter du har valgt. Jeg er også ved at gå i vinterhi.
SvarSletGitte
Tjuhej så var det ordnet:) Det bliver et dejligt bed - jeg købte både den hvide kvæsurt og Salvia Alba da vi gjorde ophold hos jer i sommer og de trives så fint. Det er dejligt at du havde så mange planter at du kunne plante tæt.
SvarSletAh, jeg bliver helt salig over at den mørke lækre jord, du har puttet i bedet. Mums :-) Den gad jeg god rode rundt i :-D
SvarSletDet lyder til at blive et rigtigt smukt bed, og romantisk med pastelfarverne op ad hegnet.
Jeg glæder mig også helt vildt til Blossom. Men jeg har det ligesom dig... kan den virkelig være så lyserød? Billeder kan jo snyde. Men nu må vi se... og smuk er den sikkert under alle omstændigheder. Jeg går også ind for at plante tæt frem for at luge, det er meget sjove at flytte planter :-)
Kære,
SvarSletLene, ja, jeg har det på samme måde. Jeg skal virkelig sparke mig selv bagi - gider ikke rigtigt mere, så det går lidt langsomt, synes jeg. Ja, det bliver spændende at se 'Blossom' :-)
Gitte, Nå ja, så ved du, hvad jeg taler om ;-))) (Ja, det gør de fleste havefolk selvfølgelig). Det er simpelthen så hårdt - specielt, hvis man flytter store totter ad gangen.
Lisbeth, ja, det kan jeg faktisk godt huske. Den hvide salvie har ikke solgt ret godt - derfor blev den nu plantet ud.
Hanne, ja, det er altså lidt noget andet at plante i sådan en jord end i sin havejord, så kan godt forstå, hvad du mener med den mørke jord ;-)
Ja netop - kan den virkelig være så lyserød? Det får vi at se til sommer :-)
Kh. Marlene
Kære Marlene - ja, der er ikke noget så dejligt som at gå ombord i et nyt bed - forventningens glæde er meget stor. Glæder mig til at se hvon det går med den lyserøde lupin - den er skøn!
SvarSletJeg gir dig ret med hensyn til Kastanjehegn - jeg har haft mit i 5 år og det er bare blevet lidt gråt ( ligesom teaktræ blir)men ellers ser det ud som da jeg satte det. Man skal være opmærksom på at det er lavet af ægte kastanjetræ - det er vist noget med garvesyreindholdet!
Kh Helle
Kære Marlene, dit projekt ser superlovende ud! Jeg glæder mig til at følge det. Jeg tabte mit hjerte til kvæsurt for mange år siden, de andre planter, du beriger dit bed med, er også dejlige. At du er en "kender", når der skal sættes stauder sammen, er der slet ingen tvivl om. I sommer havde du frembragt en helt fantastisk buket, som stod på mit bord meget længe. Jeg tror buketten repræsenterede et hvidt bed fra din have - unikt og smagfuldt.
SvarSletKh Birgitte
.....hold da op sødeste Marlene.....det bliver da simpelthen super duper godt.......og kastanje hegn .....mums - nu bliver jeg en anelse misundelig ;0)
SvarSletKnus Dorthe
Ej, Marlene, du kunne da bare have sendt dem herover i stedet for alt det bøvl. Jeg ku' godt finde plads uden at rode ret meget..... Der lyder rigtigt lækkert, glæder mig til at se bedet næste år.
SvarSletOg ja, jeg glæder mig så også til Blossom :)
kh Anne Mette
Nej Marlene,
SvarSletJeg synes ikke, at du skal have ulejlighed med at gå din e-boks igennem, fordi jeg har klokket i det, så her er, hvad jeg har fundet ud af om den træpæon, hvis navn du var usikker på.
Når nu planteskiltet oplyste, at det drejer sig om en P. potaninii var. trollioides, synes jeg, at du skal holde fast ved det. De fleste P. pontaninii skulle være med brunlige blomster, mens varianten alba har hvide blomster. Og endelig er der så varianten med sart gule blomster, som ifølge pæoneksperterne Jane Ferley-Whittingstall og Gian Lupo Osti skulle være en meget eftertragtet variant. Jeg synes altså, at den blomst, du har fotograferet, har sart gule blomster, så jeg håber sandelig, at du har den endnu.
Eksperterne oplyser endvidere, at P. .... trollioides har mindre blade end de andre varianter og vokser bedst på magre jorde. Der bliver planten en forholdsvis lav busk (omkring en meter), som spreder sig bredt via rodskud. Vokser den derimod i god havejord, vil den ligne andre sorter mere, så det er måske derfor, at du er usikker på navnet?
Happy Peony Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com
Kære,
SvarSletHelle, ja, kastanjehegnet bliver ret hurtigt gråt - heldigvis. Vi har vel haft vores i 3 år nu, og det har ikke forandret sig spor.
Birgitte, jeg var faktisk ikke så vild med kvæsurten for nogle år tilbage, men pludselig forelskede jeg mig mere og mere i denne herlige lidt vilde staude.
Jeg tror blomsterne i buketten til dig var taget rundt omkring i haven, men ja, jeg har jo et lille hvidt/cremegult bed, som jeg elsker. Ville faktisk gerne have flere bede med de to nuancer - men ellers skal der helst ikke være for megen tone-i-tone hos mig.
Dorthe, jamen, det er også dejligt med kastanjehegn, og man bliver altså aldrig træt af at kigge på det. Jeg gør i hvert fald ikke. Jeg så det første gang i Tyskland i omkring 1999, og siden ønskede jeg mig det brændende ;-)
Anne Mette, hæ, hæ, ja, det kunne jeg da. Eller du kunne være kommet forbi. Har du brug for nogle sæbeurt, er du velkommen til at hente dem ;-)
Jytte, tusind tak for info :-) nej, den mail har jeg ikke fået. Det er rigtigt, at P. potaninii har brunlige blomster - lidt over i det orange - for den havde jeg nemlig også. Jeg må desværre sige, at begge er gået til, da jeg ryddede det bed, de stod i. Jeg har det med at være lidt for grundig, når jeg rydder op (siger min mand!!!).
Kh. Marlene
Tak for hjælpen Marlene
SvarSletDet er faktisk første gang at jeg vil holde mig til 2 farver plejer nemlig bare at forelske mig i planterne og så finde plads til dem.Det lyder godt med campanualaen de er dejlige planter har allerede en del forskellige( lider jo som bekendt af samle gen)så det var fordi det skulle være lidt anderledes end resten af haven det kommer nemlig til at ligge lidt for sig selv, bag en hassel hæk.havde lidt kig på de planter som du solgte ud af her til efteråret,men kom aldrig over til dig, så nu må jeg vente til næste år det er nu også meget rart så er der noget at gå på jagt efter.
Mange hilsner fra Helle(chr,feld)
Smukt Marlene, ved snart ikke om det er solnedgangsfarven eller den lyserøde lupinen der har den skønneste nuance:)
SvarSletFloksen er skøn, den har jeg også, en af de smukkeste synes jeg. Jeg glæder mig til at se bedet i blomst:) Kh Helle
;) Tak - tror bare lige vi udsætter det til 2012. Men jeg kommer næste år, gør jeg. Og feen med stauder husker øen, der øst for den store bælte-bro, gør hun :) Har på fornemmelsen at der bliver lækkerier nok at vælte sig i til den tid.....
SvarSletKære,
SvarSletHelle, det var så lidt ;-) Ja, det lyder til, at det bliver et rigtigt godt bed, du får lavet. Ja, vi ses helt sikkert igen til næste år :-)
Helle N., ja, jeg synes også, at 'Sherbert Cocktail' er den smukkeste floks, der findes, selvom der er kommet mange nye i handlen, der er næsten lige så smukke.
Anne Mette, det lyder godt :-) Og nej, jeg glemmer jer ikke - vi kommer jo da i hvert fald til Køge i foråret ;-)
Rigtig dejlig aften til jer alle.
Kh. Marlene
Hej Marlene.
SvarSletSikke et projekt - jeg husker tydeligt, hvordan mine arme og min ryg havde det, da jeg gravede ud til et staudebed sidste år!!
Men det ser ud til, at det er arbejdet værd. Det lyder som en flot kombination af planter. Glæder mig til at se det i en tilvokset udgave.
Bedste hilsner fra Mette
Kære Mette,
SvarSlettak skal du have :-)
Ja, det er altså hårdt arbejde at grave ud til staudebede ;-)
Rigtig dejlig dag.
Kh. Marlene
Hej Marlene.
SvarSletSuper flot solnedgang du har tage.
Ønsker dig en god torsdag.
Knus Hanne Bente ♥
Så fik også stablet et nyt bed på benene her i efteråret :) Dejlige planter, du har fyldt i, så det skal nok blive smukt. Kender allerede rosa 'Splendens'? Ellers kan du godt glæde dig, for nemmere, mere grovillig og smuk rose skal man lede længe efter. Og duften er uovertruffen, uhm :)
SvarSletKære,
SvarSletHanne Bente, tusind tak :-)
Achillea, jo, 'Splendens' har været i bedet et par år, og den er superskøn :-) Selvom den stikker lige lovligt meget ;-)
Rigtig god weekend.
Kh. Marlene