Ugens gæsteblogger - Birgitte Hasholt

Vi får de næste måneder besøg af flere gæstebloggere, der fortæller om deres have, hvordan de bruger den, hvilken stil, de kan lide osv.

Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:

Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum), Flemming Hansen (forfatter og indehaver af ClematisDanmark) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.




I dag har vi besøg af Birgitte Hasholt, der er freelanceskribent og skriver til både danske og udenlandske magasiner. Hun er forfatter til  havebogen 'Alt Godt Fra Haven', der udkom på Gyldendal  i foråret 2008. Birgitte bor på Sydfyn i et gammelt skovløberhus sammen med  sin mand, deres to døtre på 9 og 11 år og trøffelhunden Tweed. Besøg også Birgittes egen haveblog med masser af skønne havetips.

Tekst: Birgitte Hasholt · Foto: Kim Ahm

 

Jeg har gummistøvlerne godt plantet i den fynske muld.  Som nærmeste nabo til skoven er min havejord beriget med efterårets naturlige løvfald, så jorden er som udgangspunkt god. Haven er en gammel landbohave på 1700 kvadratmeter. Mod øst grænser den op mod skoven, resten er omgivet af marker, hvoraf vi har en lille del, så vi i alt råder over halvanden tønde land.

I min have holder jeg af at se på roser – helst de historiske og duftende - og gammeldags stauder og georginer.

Jeg har brugt meget tid på at finde og plante høje asters, der som udgangspunkt har stået i en gammel landbohave, og som derfor passer godt til min. Alt, hvad jeg planter, skal være af den hårdføre slags. Jeg bruger ikke tid på at nurse sarte vækster i bedene.

Men jeg kan godt lide at så sommerblomster af den slags, der giver haven cottage garden-look, og så er jeg utrolig glad for mit drivhus. I det dyrker jeg tomater med skøn smag og i forskellige farver. Jeg har også en masse chilier i drivhuset.

Krydderurter er en anden passion. Mynter med et væld af duftnuancer og en masse andre skønne urter, som sætter skub i smagen, når jeg laver mad, og som kan bruges til te.

Æbler hører sig til i en gammel landbohave, og vi har bl.a. nogle aldrende, krogede Filippatræer. I efteråret plantede vi pigeonæble og nogle andre spændende, gamle sorter. Det projekt er imidlertid ingen succes.

En vildfaren ged fra vores lille malkebesætning tog for sig af retterne i æblelunden, så i skrivende stund er der kun sørgelige rester tilbage af de nyplantede småtræer. Vi må på den igen, for æbler kan man ikke få nok af.  Og når vi nu er ved frugten, så drømmer jeg om at få mere styr på mine bær. Jeg har for få hindbær og kunne tænke mig at dyrke jordbær i højbed. Et blåbærbed blev etableret for et par år siden, det ser ud til at blive yderst givtigt.

Køkkenhaven får rigtig meget opmærksomhed her på stedet. Jeg er bidt af selvforsyning og vil gerne lære mine børn, at den korteste vej fra den økologiske jord til et veldækket bord er både godt for miljøet og for den smag, vi præsenterer os selv for. Dernæst kommer variationen i farver og former. Grøntsagerne må gerne overraske, og sorterne bliver valgt med omhu. Gamle sorter er en vigtig brik, for de glemte grøntsager udgør et skatkammer af velsmag og nuancer, som ellers er gledet ud til fordel for mere ensartethed og måske et højere udbytte. I det hele taget er haven hos os nyttig og for hele familien.

Jeg er lykkelig, når vi henter nylagte æg i hønsehuset og mærker havens sanselighed i form af frodighed, skønne farver og helt særlige smagsoplevelser. Og så er haven et sted, vi bruger råt. Den er ikke perfekt, men jeg luger alt det, jeg kan nå og  ærgrer mig i øvrigt  ikke over skvalderkålen, men spiser den hellere.