Duftende krydderurter

I mine tidligere planteskolebede, der er indrammet i træ, har jeg besluttet mig at sætte krydderurter. De blev brugt til stauderne, der var til salg, men vi bruger dem ikke rigtigt mere, da vi kun har åbent 3-4 gange om året (og jo ellers sælger over nettet).


En af Helle Nørbys smukke udsmykningssten er lagt ned i krydderurtebedet.
 I baggrunden en rosmarin.


Det er dog ikke sådan lige at plante krydderurterne, for i alle bede ligger der først og fremmest små perlesten (majssten), der skal flyttes. Derefter en dug, der skal fjernes, og til sidst skal der graves tung "blandingsgods", som det hedder, der består af tung, tung sand, murbrokker, knuste fliser osv. Men det går dog fremad :-)

I weekenden var jeg lige oppe ved min genbo - Den Gamle Gartner (der i øvrigt er gæsteblogger senere i denne uge) - som har et hav af forskellige og meget usædvanlige krydderurter og også duftpelargonier (Danmarks største samling).


Honningmelon-salvie


Men uh... det var da svært at vælge... Jeg har kun fået købt nogle af krydderurterne, og jeg faldt nærmest i svime over de forskellige salvier. Han har rigtigt mange sorter, men jeg nøjedes "kun" med disse i første omgang: duft-, honningmelon-, ananas-, rosenblads-, morbær-, fersken-, solbær-, appelsin- og Golden Delicioussalvie. Det bliver spændende at bruge dem i maden. De er dog blevet plantet om i større potter og sat i drivhuset indtil videre - der skal lige lidt mere varme i vejret, inden de plantes ud.


Morbær-salvie


'Golden Delicious"-salvie med smukke gule blade. Dufter fantastisk.

Endelig fik jeg også fat i en appelsintimian..... En vietnamkoriander blev det også til, og så købte jeg en del af Skotsk Lostilk (Ligusticum scoticum), som ikke skal stå i krydderurtebedet, men derimod i staudebedet, da de har de skønneste skærmblomster, som hos mig er ekstremt eftertragtet.

Har du nogle forslag til spændende krydderurter, som jeg skal prøve?? Forslag modtages meget gerne :-)


Rosenblads-salvie

17 kommentarer:

  1. Många trevliga örter/kryddor!
    Mmm här är dina fina plantor krukade och jag har börjat planera var jag skall plantera dem.

    SvarSlet
  2. Jeg har en svaghed for mange ting, og krydderurter er en af dem. Men jeg synes de kan være svære at overvintre, og begrænser mig derfor lidt.... men, øh, appelsintimian? Det lyder spændende!! Jeg sår hvert år kanelbasilikum, den er virkelig god og lækker i salater.

    SvarSlet
  3. Hej Marlene.

    Jeg er jo også salvie-freak, så du kan godt sige til din nabo at han skal tage masser af salvier med til plantemarkedet her i Aalborg. Jeg købte et par stykker af ham sidste år og de har overvintret fint.
    Han har så mange spændende ting.

    Mange hilsener
    Helga

    SvarSlet
  4. Kære,

    Linda, det lyder vel nok godt :-)

    Tante Tulle / Anette, ja, salvierne er ikke hårdføre. Jeg vil dog prøve at lægge tør halm og mine gamle mistbænkevinduer over dem her i vinter. Kanelbasilikum, tak for tippet - det må jeg prøve ;-)

    Helga, hæ, hæ, det siger jeg til ham - har også videresendt din kommentar til ham :-)Hvordan har du overvintret dem? Min mors ananassalvie har også overvintret i drivhuset hvert år - dog ikke denne vinter.

    Fortsat god dag.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  5. Kære Marlene
    Jeg synes, du skal smutte forbi din genbo igen, mon ikke han stadig har nikkende løg Allium nutans. Den får en køn, lyslilla blomsterstand, bladene bruges som purløg og har en fin løgsmag. Eneste minus: planten er ikke god til at overvintre. Det er til gengæld vild hestemynte Monarda fistulosa, og det er en vidunderlig plante, der skøn til te.
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  6. Kære Birgitte,

    Jeg skal derop igen i denne uge, da jeg skal købe nogle flere salvier (gaver). Peter tog en del forskellige løg, så det kan være, vi allerede har købt den løgplante, du nævner? Ellers må jeg lige få den købt ;-)

    Fortsat dejlig dag - uh, sikke koldt det er i dag!

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  7. Jeg har kun prøvet ananas og jordbær-salvie og de var skønne i en kande isvand på en varm sommerdag!

    SvarSlet
  8. Kære Didde,

    umm.. jordbærsalvie - synes ikke, jeg har hørt om den. Den må jeg da vist også have fat i ;-)

    Kh. Marlnee

    SvarSlet
  9. Spændende - jeg er også forfalden til krydderurter, men jeg prøver at begrænse mig.
    "Godt" jeg ikke bor ved siden af Den Gamle Gartner, for så ville jeg da købe mig fattig ;-)

    Hvad med mynter? Appelsinmynte kan anbefales og den er vinter-hårdfør :-) Jeg er selv lige blevet anbefalet en citronverbena og er spændt på at komme til at bruge af den til te.

    SvarSlet
  10. Jeg er også vild med krydderurter. Mange af dem bruger jeg kun lidt, men de er sjove at have. Til dem hører de mange forskellige slags mynter. De skal godt nok begrænses for ikke at brede sig for meget. Jeg har bl.a. marokansk, æble, banan, citron, chokolade og pebermynte.
    En anden krydderurt som jeg bruger meget er belgisk syre. Den er god i dressinger og salater.

    SvarSlet
  11. Kære,

    Susanne, ja, man kan hurtigt købe sig fattig, men heldigvis er hans priser ikke de højeste ;-) Jeg har en del mynter - også appelsinmynte - men jeg synes ikke rigtigt, jeg får dem brugt. Jeg er dog helt vild med jordbærmynten, som virkelig dufter af jordbær - et nyt eksemplar har jeg næsten lige fået fra Birgitte, som også har skrevet her i indlægget ;-)

    Og jeg glemte faktisk at skrive, at jeg hvert år køber citronverbena hos ham - den vil jeg ikke undvære. Jeg købte to "opstammede" denne gang :-) Den er rigtigt nok god til te, til krydderurtesalt m.m., og bare det at dufte til den når man lige strejfer den er himmelsk ;-)

    Ina, bananmynte, har jeg faktisk aldrig prøvet.. Mon han har den... Ja, jeg dyrker dem også i kæmpepotter. Marokkansk ville jeg have - den bedste til te - men den havde han ikke. Må få fat i den hos Camilla (Plum), når vi skal derover igen.

    Belgisk syre kender jeg ikke - den må jeg lige slå op ;-)

    Fortsat god aften.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Den nævnes også af susanne - citronverbena. Jeg vil vove at påstå at det er en af de allerbedste. Smager næsten mere af citron end citron! Den er ikke hårdfør, lidt som rosmarin og duftsalvierne, så begge mine - i løbet af en sommer pænt store - gik til. Selv den i drivhuset.Læg den natten over i en kande vand sammen med evt. mynte - så har du "saftevand" for voksne. Har du den brogetbladede løjtnantshjerte?
    Tænk at den gamle gartner kan bo lige ved siden af - og det ved jeg ikke!!!

    SvarSlet
  13. Nå, det har du, kan jeg se...må lige se at komme i omdrejninger - men først "Fyns fedeste forårsmarked" fre-lø-sø , hvor jeg har en stand. Kom og kig - der er alskens dejlige ting, også blomster.

    SvarSlet
  14. Kære Lavendel,

    Ja, citronverbena'en er næsten uundværlig, når man først har prøvet den. Jeg har haft den de sidste 4-5 år, men jeg køber altid en ny hvert år. Gider ikke prøve at overvintre den (da jeg ikke har de rigtige forhold). Laif - den gamle gartner - har en kæmpe og gammel plante med en tyk stamme. Den er godt nok flot.

    Tak for tippet - det lyder lækkert.

    Den brogede løjtnantshjerte... Hmm... har du mon skrevet forkert?

    Hvad er det for et marked, du skal til? Vi er i Køge på marked hele lørdagen, men søndag var da måske en mulighed :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Du nævnte marrokansk mynte, den kan du få tæt på Guldbjerg planteskole ved bogense :o)

    SvarSlet
  16. Kære Ritta,

    velkommen på bloggen :-)

    Tak for tippet, men jeg har fået den i mellemtiden - og endda lavet en del ekstra planter af den :-)

    God weekend!

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  17. Kan man spise de røde blomstene på honningmelon salvie ..?

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene