Ja, turen gik til Kiekeberg (ved Hamburg) her i weekenden, hvor sensommer-plantemarkedet løb af stablen. De fleste kender nok mest til forårsmarkedet, men markedet på denne tid af året er absolut et besøg værd.
Og selvfølgelig blev jeg fristet..... to slags skærmplanter, som jeg slet ikke kan få nok af, forskellige asters, floks, staudesolsikke, speciel hyld, paradistræ med mørkerødt løv og pink blomster, blå kartofler og meget mere fik jeg købt. Her er billeder af nogle af mine køb - alle ret høje stauder, der kendetegner sensommerhaven, og som er perfekt som snitblomster.
|
Aster glehnii 'Agleni' |
|
Aster novae-angliae 'Pierot' (lyserøde) og Aster novae-angliae 'Marina Wolkonski' |
|
Aster novae-angliae 'Marina Wolkonski' og Phlox x arendsii 'Baby Face' |
Og så var der jo altså de der skærmplanter... De skulle minde lidt om hinanden, men Selinum wallichianum har finere løv, kan jeg se.
|
Cortia wallichiana med store cremehvide skærme og røde stilke. Uh... købte 3 store potter,
så jeg satser på frø, så der kan blive lavet planter :-) |
|
Selinum wallichianum |
Gyldenrisasters (Solidaster) er jeg blevet totalt vild med, og jeg har da også bestilt dem til sortimentet til næste år. 'Citronelle' er cremegul - ja, det er 'Lemone' egentlig også, men 'Citronelle' er lysere. De må være fantastiske til buketter.
'Citronelle' blev solgt som en Solidaster, men er vist Solidago - altså gyldenris - så vidt jeg kan se.
|
'Citronelle' |
|
'Lemone' |
Og så kunne jeg altså ikke dy mig for den meget, meget høje staudesolsikke 'Meteor'. Der var virkelig et kæmpe udvalg af disse solsikker.
|
Helianthus 'Meteor' |
Herhjemme er der gang i sommerblomster og stauder, og jeg plukker og plukker. Hvor er det dog vidunderligt, at man bare kan plukke løs og tage store buketter med til familie og venner.
|
Sensommerbuket... |
|
Verbena bonariensis 'Lollipop' - en lav sort, der bliver omkring 50 cm |
|
Pragtsnerlen, Ipomoea purpurea 'Dacapo Light Blue', og
Lathyrus 'Black Knight' |
Liebe Marlene,
SvarSletIch finde die Aster "Pierot" und "Selinum Wallichianum" sehr sehr wunderbar. So einige Dinge muss Ich auch haben... und so weiter.
Hurra for plantenyheder:o) Hurra for nytænkende planteskole-indehavere:o)
"Jenne guer sager", som vi siger, her hvor jeg kommer fra:o) MUMS.
TANTE GRUN mit umlautt...und so weiter:o)
Der har jeg aldrig været, men jeg kan se, at du sikkert har haft den store bil med ;)
SvarSletHvor langt nede ligger det marked ?
Og tak for reminder om Geografisk haves plantemarked. Det havde jeg fuldkommen glemt. Jeg håber, at du har bestilt godt vejr til dagen.
Sorry, sku´ det foregår på tysk ?? ;)
SvarSletNu kan jeg se, at du HAVDE skrevet, hvor det lå.
Smukke billeder som sædvanlig. Jeg har 3 selvsåede 'paradisæble træer' Som du kunne have fået en lille plante af - med mørkt/rødligt løv. Den får meget smukke lyserøde blomster i foråret. De er 3-5 cm høje.......så dem kan du vel ikke vente på :O))
SvarSletKære Marlene
SvarSletAsters giver lige det sidste pift til en skøn sensommerhave. Dem, du har fundet, er flotte! Staudesolsikken er spændende, jeg har ikke dyrket planten så meget, men kunne tænke mig at studere den nærmere.
Kh Birgitte
Hej Marlene.
SvarSletSmukke billeder du har taget - og en virkelig smuk buket du har lavet.
Ønsker dig en god aften - Knus Hanne Bente
Ja det er nemt at lave smukke buketter netop nu, og det bliver endnu nemmere til næste år, kan jeg se :-) Flotte billeder af flot køb
SvarSletKære,
SvarSletTante Grøn, hi, hi, ja, du har helt styr på det :-) Aster 'Pierot' kunne jeg desværre ikke findes hos mine leverandører.
Frøskuffen, nej, det er ok, at du har skrevet på dansk ;-) Ja, markedet ligger syd for Hamburg. Og yes, det er på søndag, der er marked i Geografisk Have. Høstmarkedet er ret nyt - det er vist 4. gang, det afholdes.
Susanne, tak :-) Det var da sødt af dig. Jeg aner faktisk slet ikke, hvor hurtigt de gror(?)
Birgitte, ja, jeg tænker også på din buket med asters, som er på forsiden af Isabellas i denne uge. Den er noget så skøn.
Hanne Bente, tusind tak :-)
Høneballehaven, ja, det bliver ikke dårligt, når jeg kan plukke af f.eks. 'Citronella' - den vil nok gøre lykke i sensommerbuketterne :-)
Kh. Marlene
Hvis jeg skal købe bare en ny staude til næste år, så må det da blive gylderisasters Lemone. Den er så smuk og vil stå rigtig godt sammen med min lille hvide vinterasters - hvad den så end er for en af slagsen. Matrem eller ej ;-). Mind mig hellere end gerne om det til foråret :-)
SvarSletBedste havehilsner
Birgitte
Kære Birgitte,
SvarSletja, den vil passe godt til din hvide asters. Kan du ikke skrive, hvis du finder ud af, hvilken en det er? Måske kan du tage et billede af løvet?
Jeg skal prøve at huske det (at minde dig om 'Lemone') :-)
Kh. Marlene
Meget dejlige planter allesammen. Det er nok svært at begrænse sig.
SvarSletSkøn solsikke og asters Lemone.
Kære Gitte,
SvarSletja, det kan godt være lidt svært at begrænse sig ;-)) Specielt, når man er glad for at prøve nye planter af og altid er ude efter staudebilleder.
Kh. Marlene
Hej Marlene.
SvarSletBliver lidt misundelig når jeg ser billederne fra Kiekeberg. Jeg har aldrig været der i august - måske næste år.
Jeg har i år haft Solidaster Luteus til salg og den har hittet. Har kun en plante tilbage, min moderplante. Den minder meget om dem du har vist.
Vil du afsløre hvor i Letland du har købt dahliaen?
Jeg har købt frø derovre, de er rigtig gode og priserne bestemt iorden.
God dag til dig.
Hilsen Helga
Hold da helt op nogle skønne sager du fandt syd for grænsen :-)
SvarSletJeg er helt vild med den lyserøde og den lilla Asters, og så selvfølgelig den lille solidaster Lemone. Og staudesolsikken er da bare sød, og skærmplanten, og... :-D
Jeg håber at du siger til her på bloggen, når du lægger de nye varer til salg i foråret. Måske kunne du lave for-salg for blog'gister :-D
Jeg kan godt forstå at du glæder dig til at plukke buketter af de nye skønheder. Siger hun, som stadig vrider sig, når hun skal klippe bare den mindste smule i haven :-)
Kære Marlene.
SvarSletJa, her får vi så virkelig skilt fårene fra bukkene... alle dem der nærlæser dine navne på latin og dansk SAMT tysk og så mig og min lille gruppe af ligestillede som nyder billederne og tænker "Orv - den gule med det store hoved skal jeg lige huske - og den mørke med alle hullerne - og..." - Godt så! ;o)
Vidste faktisk ikke at Kiekeberg også havde sensommermarked, men så er der jo endnu en chance til næste år.
Til gengæld har vi to jo et lille udestående til høstmarked i Geografisk Have, men da jeg først skal på arbejde til kl. 15.00, kommer jeg halsende ned af grusgangen så hurtigt jeg kan få mine fodsåler flyttet til det. Nu skal jeg jo selvfølgelig ikke købe mere i denne sæson (det skulle da lige være hvis jeg faldt over noget broget floksløv!) Derudover skal jeg bare holde mig orienteret og snuse rundt og ellers forsøge at holde div. løg og fristelser fra at hoppe op i kurven som den slags jo har for vane... ;o)))
Så ikke noget med at smutte tidligt hjem, der skal også være lidt til os der holder hjulene igang på samfundet :o))
Kære,
SvarSletHelga, det var såmænd på Ebay, jeg købte knoldene, men hun kommer fra Letland. Jeg har købt af hende flere gange. De helt små pompon er nærmest umulige at finde - og specielt i de helt mørke farver. Denne er næsten sort i skyggen.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har været særlig opmærksom på Solidaster før, og det er en fejl. Jeg lærte den at kende hos Birgit (Mathildestien), som også har den i sit sortiment.
Hanne, tak ;-) Jeg havde også svært ved at begrænse sig, og jeg synes altid, jeg tager masser af Euro med, men de bliver altså hurtigt brugt! Lidt træls, at så godt som ingen har kreditkortterminal med.
Jeg lægger altid de nye stauder på hjemmesiden omkring januar-februar, hvor man godt kan bestille, men vi sender selvfølgelig først i marts-april alt efter vejret :-)
Fru Friis, hæ, hæ, ja, men så er det godt, at du kan gå ind og finde indlægget senere, hvis du skulle få brug for det ;-)
Jeg skynder mig at skrive en seddel, at du skal have en broget floks (og den er jo en gave) :-)
Vi kører aldrig før lukketid - det "må" man ikke og kan heller ikke være det bekendt, så vi står der til kl. 17 :-)
Rigtig dejlig dag til jer alle :-)
Kh. Marlene
hej du søde staudefee...
SvarSletjeg skal da lige love for at du har været på handlen...wauur, nogle fine sager,det må da ha været et interrsant marked du var afsted på , og en overkommelig køretur..
jeg vil se om jeg kan nøjdes med at køre til kolding ,geografisk have, har aldrig været der før..krydser finger for tørvejr, kan du ha en dejlig dag ...hej fra Diana
Kære Diana,
SvarSletja, der er heldigvis ikke så langt til Hamburg her fra Fyn - nærmest samme afstand, som når vi kører til Grenaa, hvor mine svigerforældre bor.
Dejligt, at du kommer til Kolding, og jeg skulle lige til at skrive, at de jo melder vidunderligt solskinsvejr, men ser lige nu på DMI, at de da netop har lavet det om, for nu står der REGN! Øv, håber, de ændrer det igen.
Kh. Marlene
Hovsa! Det gik lige op for mig at den pompom dahlia du viser er en miniature...!! Dem har jeg lige set i England i flere farver og var helt solgt, de er bare SÅ søøøøøde.... har aldrig lagt mærke til dem før!! ;o)
SvarSletNå, det var bare sådan en lille tanke-tekst fra mig...
Mange mange skønne sager Marlene og en ovenud fantastisk sensommerbuket du har bundet. SKØNT :)
SvarSletWelcome:)
SvarSletBeautiful flowers and photos:)
Kære,
SvarSletFru Friis, ja, de har nemlig helt små hoveder, hvilket jeg synes er ret flot - sådan lidt underdrevet skønhed. Jeg blev totalt besat af at finde disse små skønheder i den mørke farve, da jeg genlæste Anne Justs bog 'Haven i Hune' for et par år siden.
Jeg har set de små pomponer hos Blomstergården i Viborg, men dog ikke i denne mørke farve, og den er faktisk også svær at finde i udlandet.
Iben, tak skal du have :-)
Dear Garden, thanks a lot :-)
Kh. Marlene