Kom til plantemarked 4/9

På søndag, den 4. september, afholder Geografisk Have høstmarked (plantemarked) fra kl. 10-17. 

De fleste af jer kender nok det efterhånden meget kendte marked samme sted, der hvert år afholdes på Grundlovsdag, den 5. juni, men markedet her på søndag er forholdsvist nyt og har eksisteret i 3-4 år. Men det er  allerede ved at være stort, og i år kan du møde omkring 50 udstillere.

Vi står samme sted som altid - helt nede for enden af grusstien, som du kommer ind på, når du har passeret indgangen.




Geografisk Have er jo et besøg værd i sig selv; en kæmpe have med stauder, buske og sjældne træer.

Til markedet finder du sælgere med stauder, træer, buske, blomsterløg, krydderurter, palmer, frisk frugt, haveudstyr, havebøger, orangeri, øl, honning, most og meget andet. Altså et høstmarked med vægt på ordet "høst".

Vi tager mange spændende stauder med - også nogle, du ikke finder på vor hjemmeside. Vi tager bl.a. den sartgule Itoh hybrid 'Garden Treasure' med, der i år sælges til halv pris af normal prisen (meeen, det er jo stadig en af de dyre pæoner.....).




Eller hvad med den lave kæmpeverbena 'Lollipop', som jeg selv har plantet ud en masse sammen med chokoladeblomster.... Jeg regner med at dække dem til med glas her i vinter, så de kan overvintre.

Store, kraftige planter.




Geranium 'Rothbury Red' i 2 liters potter har vi fået hjem igen, og de kommer selvfølgelig også med. En skøn lav storkenæb, der skal placeres solrigt og veldrænet.




De mange solhatte kommer selvfølgelig også med - don't worry ;-)) (dog ikke alle sorterne, da det vil fylde for meget, så er der en, du bare MÅ have, så bestil den pr. mail).

Min smukke guldsmed i kobber har jeg kunnet sælge mange gange, og Helle fra Havegalleriet tager dem selvfølgelig med på søndag. Sidste gang blev de udsolgt i løbet af et par timer, og hun havde altså taget mange med, så vent ikke for længe med at købe dem på søndag ;-))




Håber, vi ses - husk, vi tager gerne forudbestillinger med (du sparer portoen) :-)


21 kommentarer:

  1. hej marlene..hvor er de fantastiske dine guldsmede,,kan du ikke sende mig en pris på dem ,evt mail dianasecher@live.dk..glæder mig til at se hvad du "slæber" med
    Diana

    SvarSlet
  2. Kære Diana,

    ja, de er smukke.

    Som jeg skriver, er det Havegalleriet, der sælger dem - der er link i indlægget :-)

    Rigtig skøn dag.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  3. Hej Marlene

    Har prøvet og lave en bestilling på solhatte men dem som jeg helst ville have kom ikke i kurven,men hvis du bare har med på søndag går det nok.Glæder mig det er menlig en skøn dag når der er marked selv om jeg ikke mangler noget; er det et must.
    På gensyn hilsen Helle

    SvarSlet
  4. Kære Helle,

    hvis de ikke lægges i kurven, er det enten, fordi de er udsolgt eller ikke klar endnu.

    Mail mig din bestilling i stedet, så kan jeg tage dem med til dig (de fleste er næsten klar, men et par stykker er udsolgt, men jeg har muligvis et par ekstra stående). Det er ikke alle solhattene, jeg tager med.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  5. Hej Marlene,

    Hvor du altså lokker med alle de skønne planter du har med. Desværre kan jeg ikke komme, da jeg skal til fødselsdag. Den pæon er ellers godt nok skøn..
    Vejrudsigten lover jo 25 grader, så der kommer nok mange mennesker.
    God søndag når du når dertil.

    SvarSlet
  6. Kære Gitte,

    det var en skam, men måske til næste år så :-)

    Ja, de lover godt vejr - regnvejret skulle heldigvis først komme om aftenen :-)

    Tak i lige måde ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  7. hmmmmm, så skal man igen straffes for at bo på Sjælland :-))))) - det er da ikke så mærkeligt, at vi er lidt mere mutte end jyderne :-))))

    SvarSlet
  8. Kære Sussi,

    hi, hi, jah, plejer jo ellers at være til høstmarked hos Camilla Plum i denne weekend, og jeg har da også allerede fået "skældud" af flere af mine sjællandske kunder, fordi jeg har valgt ikke at tage derover i år ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Kære Marlene. Sikken en skøn geranium - den lave mørke. Den skal jeg have fingre i - har nærmest plantet den (i hvertfald i hovedet). Vi ses i Kolding

    SvarSlet
  10. Det lyder simpelthen så godt, men jeg må tage til Fuglebjerggård i stedet for der er for langt fra Bagsværd til Kolding - desværre;)
    Og jeg håber simpelthen at min familie har forstået min ønskeseddel hvor jeg har sat link til de skønne guldsmede, som jeg så både hos dig og frk. Iberis i sommer:)

    SvarSlet
  11. hej marlene..
    ups..sorry ..da var jeg lige hurtig nok..:) :)
    nærlæste det lige igen , og kan da godt se at du tydeligt har linket til havegalleriet

    SvarSlet
  12. Ja, jeg vil altså også gerne brokke mig over at du ikke kommer til Sjælland :-D Nej, spøg til side, jeg ville nu egentlig hellere en tur til Kolding og Geografisk have, men det er der desværre ikke tid til i planerne lige nu. Så det må blive en anden gang.
    Jeg vil meget gerne høre mere om hvordan du dækker chokoladeblomsterne og de små verbena. Altså bare når den tid kommer, for nu er det jo sommer (ihvertfald et par dage, siger de :-))

    SvarSlet
  13. Kære Marlene
    Dit dejlige indlæg minder mig om, at jeg har nogle småplanter af Kæmpeverbena, som jeg ikke nåede at plante ud. Gad vide om de vil overleve, hvis jeg gør det nu og dækker dem over, ligesom du har tænkt dig? Det er et forsøg værd; rigtig god tur på søndag!

    Kh Birgitte

    SvarSlet
  14. Kære,

    Helle, jeg tager rigeligt med :-) vi skal heldigvis ikke stå så langt fra hinanden, kan jeg se :-)

    Lisbeth, ja, jeg kan godt se, at det er en lang tur ;-) Der er også så dejligt på Fuglebjergaard. Min søde kollega (og ven) Birgit Reimer står klar med lækre stauder - og ja, Anne Stine også.

    Diana, helt i orden ;-) Nogle gange kan man altså også godt læse indlæggene ret hurtigt, når man ser så mange på én dag.

    Hanne, jamen, du brokker dig bare ;-) Ja, jeg skal nok vise, hvordan jeg vil overdække chokoladeblomsterne og verbena'erne - regner med at bruge mine mistbænkevinduer.

    Birgitte, ja, mon ikke de gør..... Du har jo et af de små viktorianske drivhuse - det ville være ideelt til formålet. Jeg skal huske at gøre brug af mine her i vinter - også til de lidt sarte violer, jeg fik fra England i foråret.

    Rigtig dejlig weekend til jer alle - de melder skønt vejr :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Kære Marlene, rigtig god tur til Geografisk Have, det bliver jo en pragtfuld septemberdag -
    Kan kun anbefale Garden Treasure, den købte jeg af dig for et par år siden. SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ smuk!!! Den har fået en blomst begge år nu kommer der nok snart flere på. Hovedet er meget tungt og nikker mod jorden, tænker man næsten skulle sætte en gaffelgren under til støtte...
    kh Helle

    SvarSlet
  16. Kære Marlene,

    uha uha det lyder grumme dejligt det høstmarked i Kolding, men vi tør ikke tage derned:o) Det går jo altid galt med plantefristelserne:o) Har allerede flere ups-indkøb stående, som mangler et sted at gro, så jeg går med skumle tanker om at lave et nyt bed....bare et ussel ussel lille lille bitte et.

    SUK...du nævner små victorianske drivhuse:o) Dem kan jeg heller ikke stå for. Har kun et og ville gerne have mange flere. De er både smukke, stemningsgivende og praktiske.

    Marlene, i Anne Justs have, så vi den lækreste og mest appetitlige phlox, jeg nogensinde har set. Den var sart ensfarvet baby-lyserød og man fik virkelig lyst til at putte den i munden:o) Jeg har søgt, ledt og googlet på livet løs, men kan ikke finde frem til, hvad det mon kunne have været for en. Du som ved så meget og som altid er så behjælpsom..........har du nogen ide om, hvad denne skønhed kan hedde? Jeg tror ikke jeg kan leve uden den:o)

    Hav en superskøn dag på søndag. Ønsker dig højt solskin, masser af inspiration og skønne, glade, købelystne kunder:o) En rigtig festdag!:o)

    De bedste weekendhilsner fra een der daffer ud i haven nu:o) ,

    SvarSlet
  17. Glæder mig til på søndag :) Det bliver skønt at se både marked og haven og tænk, vi har skam engelske gæster med :) Men uha, jeg er også bange for at blive fristet over evne selvom jeg jo allerede har bestilt flere planter.

    Ulla

    SvarSlet
  18. Kære,

    Helle, tak skal du have :-) Ja, Garden Treasure er virkelig smuk og ret blomsterrig. Min den ene plante havde ekstremt mange blomster i år - de hænger dog ikke helt vildt (har lige checket billederne for en sikkerheds skyld), men planten er heller ikke så høj, og det skyldes måske min sandjord?

    Tante Grøn, det lyder da spændende med dit nye bed ;-) Man kan blive ved, men det er dejligt, ikk'? Man kan være som tabt for omverden, når man har planer om nye bede - ha, ha.

    Hmmm... der er flere lyserøde phlox... var der slet ikke et rødt øje? Det kunne måske være 'Monica Lynden-Bell', som er meget, meget sartrosa og en ret kendt sort (?) Eller måske 'Charlotte Blanchet', som ligner den ret meget - se evt. foto her: http://www.helenium.info/phlox/charlotte-blanchet Sidstnævnte har jeg i sortimentet næste år (planterne er lavet).

    Tusind tak vedr. søndag - jeg tror, vi er heldige med vejret, så jeg håber, der kommer mange mennesker :-)

    Ja, det er skønt havevejr - har lige malet hegn de sidste 3 timer. Det var nu lidt kedsommeligt ;-)

    Ulla, jeg glæder mig faktisk også til at opleve høstmarkedet, som dog ikke er så stort som det marked, der afholdes den 5. juni. Men det er jo også ekstremt stort, og der kommer MANGE besøgende.

    Spændende med dine engelske gæster - det er da dejligt at kunne tage dem med til et plantemarked :-) Vi ses jo søndag.

    Rigtig god weekend til jer alle :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  19. Hej min gode fe:o)

    Tusind tak for info om sart sart babylyserød phlox. Det kunne meget vel være "Charlotte Blanchet" jeg så oppe i den drømmedejlige have i Hune. Så jeg er klar når dine planter er klar:o)

    De kærligste havehilsner

    SvarSlet
  20. Håber I havde en god dag i Kolding i går - har set billeder og det så dejligt ud.

    Uha, som du frister. Og når man så ved, det er suveræne planter, der vupti, lige kan komme med posten....

    Gad godt deltage i jeres Havens dag på søndag, men heller ikke denne gang tror jeg desværre de lykkes. Håber I får en god dag.

    SvarSlet
  21. Kære CuginaK,

    tak skal du have :-) Vi havde en rigtig god dag - mødte et par andre havebloggere - dejligt.

    Det kunne ellers have været hyggeligt, hvis du havde kigget forbi på søndag, men vi ses forhåbentligt en anden god gang ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene