I denne uge er det Martin Jensen fra Begynderhaven. En ret ny hjemmeside med tusindvis af gode råd til nye haveejere og masser af inspiration til haveanlæg, dyrkning osv.
Tekst og foto: Martin Jensen
En begynders have
Fra jeg for snart 4 år siden flyttede i hus, har haven været en del af mit liv. De første par år gik det meste havearbejde ud på at fjerne den daværende have og anlægge større græsplæne. Det var ikke for at få en lettere have at passe, for store dele af haven har været så tilgroet, så den passede sig selv, uden at vi behøvede at gøre noget.
Vi ville gerne have et større overblik over haven, og derfor blev det meste gravet op og fældet. Mens der blev mere plads i haven, fandt jeg også plads til et lille stykke, der kunne bruges som køkkenhave, og når jeg tænker tilbage på min barndom, kan jeg huske, at jeg har hygget mig i køkkenhaven, både hjemme, men også hos mine bedsteforældre.
Jeg havde stort set ikke nogen nyttig viden omkring køkkenhaven, udover positive minder, og det er måske også det vigtigste ved haven. Uanset hvor hårdt det kan være i perioder, vil det altid give positive minder. Min manglende viden omkring køkkenhaven gjorde også, at jeg ikke fik det store udbytte af køkkenhaven det første år.
Køkkenhaven var blevet placeret således, at den kun fik sol fra kl. 11 til kl. 13. Den var placeret lige op ad hækken, og en god del af den var lige under en stor syren, så det er ikke overraskende, at udbyttet ikke var godt.
I år har jeg så for første år gået rigtigt op i at få køkkenhaven i tip top. Den er placeret, så der er sol stort set fra solen står op, til den går ned, jorden er gravet meget igennem, så den er blevet løs og porøs, jeg har kørt masser af hestemøg ovenpå jorden, og grøntsagerne er sået og forspiret på de rigtige tidspunkter.
Resultatet taler for sig selv, og vi høster og høster og kan næsten ikke følge med. Det betyder også, at vi på nuværende tidspunkt allerede har gemt mad fra haven til senere på året. Vi har lavet marmelade af 2 kg jordbær og 800 gram rabarber.
Desuden; ærter i fryseren, som vi ikke har kunnet spise. Vi har ikke købt kartofler siden starten af juni, men har spist utroligt mange fra egen have, og hvidløgene har også været en succes i år og er nu høstet og tørret.
Udover køkkenhaven er det desuden første hele sæson med drivhus, og selvom drivhuset ikke er særligt stort, er der masser af mad i det.
Jeg har startet med, hvad jeg selv ser som ganske standard drivhus planter, nemlig agurker og tomater. Jeg har også en chili, en snackpeber og en peberplante, ligesom jeg havde sidste år, og vi har fået en fin høst fra alle planter indtil nu.
Jeg har startet med, hvad jeg selv ser som ganske standard drivhus planter, nemlig agurker og tomater. Jeg har også en chili, en snackpeber og en peberplante, ligesom jeg havde sidste år, og vi har fået en fin høst fra alle planter indtil nu.
Drivhuset er et af de steder, hvor jeg skal være lidt bedre næste år, for planterne vokser ikke lige så flot og overskueligt, som jeg kan se i andre drivhuse, der ejes af mere erfarne havedyrkere.
Udover køkkenhave og drivhus har vi også et flot staudebed, med stauder der blomstrer i forskellige højder og farver, og på forskellige tidspunkter.
Sammen med rosenbedet og rhododendronbedet tiltrækker de mange blomster adskillige insekter til haven, som hjælper til med bestøvningen i køkkenhaven, og derfor passer jeg også godt på disse bede, selvom passionen mere er i den spiselige del af haven.
Jeg går meget op i, at tingene skal gøres bedre og bedre for hvert år, der går, og derfor bruger jeg meget tid på at læse om forskellige teorier om havearbejdet på nettet eller i forskellige bøger. Sammen med rosenbedet og rhododendronbedet tiltrækker de mange blomster adskillige insekter til haven, som hjælper til med bestøvningen i køkkenhaven, og derfor passer jeg også godt på disse bede, selvom passionen mere er i den spiselige del af haven.
Jeg afprøver mange af disse ting i min egen have, og fortæller om, hvad der går godt, og hvad der går knapt så godt på Begynderhaven.dk
Klik på billederne for at gøre dem større
Hvor er det dejligt at læse om dig og mange andres barndomsminder om haven. Det er en stor gave som vi skal huske at give videre til egne børn og børnebørn. Dejligt at så mange unge mennesker går op i havearbejdet...
SvarSletJeg er helt enig med Helle. Børn kan lide at være med i haven, og små og store haveprojekter er dejlige at være sammen om. Fin betragtning, at man gerne vil gøre haven bedre år for år. Det er jo netop noget af det, det handler om - at lære af sine erfaringer og drømme om, hvordan det kan blive.
SvarSletKh Birgitte
Dejligt og friskt indlæg :O)
SvarSletSelv om jeg har haft have i flere år føler jeg mig som nybegynder hvert forår. Og der er 'ommere' og mislykkede forsøg hvert år!
Tak for de dejlige kommentarer. Det glæder mig at jeg ikke er den eneste der har de tanker og idéer om børn og have, og jeg håber meget på at jeg kan være med til at inspirere endnu flere til at lave større eller mindre projekter i deres haver sammen med deres børn og børnebørn.
SvarSletMin haveglæde er helt sikkert sået af min far, der var en travl bogtrykker, men i weekenden og sommerferierne tog vi altid op i vores sommerhus i Liseleje i Nordsjælland. Det første vi gjorde var at "inspisere" som vi kaldte det. Vi gik rundt i timevis i den store have og oplevede hvad der var forandret siden sidst. Vi talte også snegle på den lille grusvej -ja kun om sommeren selvfølgelig- det var kun dem uden hus der talte med, det var dengang, inden den ibiriske skovsnegl havde ændret vores forhold til snegle. Det var toppen når vi kom over 100. Åh, ja det sætter minder igang det her:) Tak for et dejligt indlæg Martin. Haveglæde handler om følelser, minder og planer. Mange hilsner fra Helle
SvarSletJeg må lige kommentere på dit indlæg, Helle. Hvor lyder det som dejlige minder, du har. Og ja, vi havde et andet forhold til snegle dengang; jeg elskede også at samle snegle ind på regnvejrsdage og tælle dem og betragte deres smukke huse :-) De blev selvfølgelig sluppet fri igen ;-)
SvarSletGod weekend.
Kh. Marlene
Tusind tak for et dejligt og spændende indlæg, Martin:o)
SvarSletJa, det med barndommens snegle kan jeg smilende nikke genkendende til. Som det "naturbarn" jeg var, elskede jeg snegle med huse. Min veninde og jeg holdt sågar "sneglevæddeløb"! I sig selv et naturstridigt og modstridende ord. Men vi havde en tålmodighed af en anden verden dengang:o) Zapper-kulturen var ikke opfundet dernede i tresserne:o) Og snegle var endnu ikke blevet forhadte væsener, men søde skabninger, hvis smukke og forskelligartede huse man beundrende sammen med bedsteveininden.
Uha uha, det har været en weekend hvor den gamle tantes modstandskraft overfor staudefristelser har været sat på en MEGET MEGET hård prøve, Marlene:o)
Plantemarked i Vilsund lørdag og Staudemarken i Birkelse søndag.:o) Uhadadadada......hvorfor er stauder bare SÅ skønne?!?!? SUUUUUUUK....
De kærligste hilsner og tanker