Soft and strong colours.....

De bløde og skrappe farver blomstrer side om side lige nu.... Jeg har - glad som jeg er for varme farver - ventet på de mange glade farver, der kendtegner denne årstid.

Men selvfølgelig er de bløde og douche farver altid skønne, og heldigvis er der stadig mange af dem i haven.


Blandt andet nyder jeg hver dag den fyldte rosa brudeslør, 'Flamingo', som minder en del om den fyldte violfrøstjerne 'Hewitt's Double' (bliver ofte forvekslet af kunderne, der er på besøg hos os).


















Og floksen 'Sherbert Cocktail' (som nu hedder 'Sherbert Blend') står i knop på de planter, der blev klippet halvt ned i juni måned. Det er lige før, at knopperne er smukkere, end når de er sprunget ud. Den limegrønne/gule kant er særdeles tydelig på dette stadie.




Dagliljerne, Hemerocallis, findes også i et væld af smukke douche farver - her er det 'Fairest Love'.






Nede i "den vilde eng" blomstrer de mange kornblomster i lilla, blå, lyserød og hvid. Jeg bliver aldrig træt af kornblomster - de udstråler en naivitet, jeg helst ikke vil være foruden i min have. 


Vil man have skrappe farver i sin have, kan man altid vælge de skønne purpursolhatte, Echinacea, men en del af sorterne har selvfølgelig også bløde og rolige farver. Her en hvid frøplanter med en STOR blomst og nærmest et dobbelt lag randkroner (som kronbladene på Echinacea hedder). 





Og 'Hope' må man næsten ikke glemme, hvis man er til det lidt baby-lyserøde....


Bjergknopurten (Centaurea montana) 'Purple Heart' blomstrer for anden gang. Det er en af de stauder, der nyder godt af at blive klippet ned efter første blomstring. 





De stærke farver fylder meget på denne årstid - gul, orange, hot pink, rød osv., og de giver et veltrængt hvil fra de sarte farver, synes jeg. 




Den nye Echinacea sort 'Secret Passion' var jeg lidt spændt på at se. Den skulle være pink/lyserød a la 'Pink Double Delight', men indtil nu har den faktisk kun været laksefarvet til rødorange med et pink strejf. 

Nu er det sådan, at purpursolhatte (de nye hybrider) skifter farve konstant blomstringen igennem, så det undrer mig ikke. Jeg synes dog, at farven ligger langt fra den pink farve, som leverandørens billeder viser, men den, farven, viser sig nok til sidst i blomstringen :-)




De mange Helenium, solbrud, hører sensommeren til og er en perfekt partner til Echinacea. De er gode og holdbare i buketter og minder om fordums tids landbohaver. 

De findes i et utal af varianter - jeg har vist 4-5 sorter i min have; 'Chelsey', 'Feuersiegel' (nej, den er vist ikke plantet ud endnu), 'Loysder Wieck' med de sjove kronblade, 'Ruby Tuesday' (min favorit) og 'Sahin's Early Flowerer'.


'Sahin's Early Flowerer'
'Feuersiegel'


'Loysder Wieck'


'Ruby Tuesday'


'Chelsey'


Og - ingen sensommer uden bål i haven.......



17 kommentarer:

  1. Fantastisk farveflor. Min have er lidt for lyserød i år! :O)
    By the way ... jeg har et 'misfoster' iblandt mine hvide kornblomster. Den er 2'farvet bordeaux i bunden og med lyseblå spidser. Har aldrig set det før. Har du? Mon det er en fejl? :O)

    SvarSlet
  2. Hej Marlene.
    Skønne billeder du viser. Jeg købte jo den lyserøde brudeslør da vi besøgte jer og jeg er super glad for den.
    Hyg og hils
    Kh Lone

    SvarSlet
  3. Smukke billeder af skønne blomster :-)

    Ja tak, du må gerne tilføje min blog til jeres blogliste:

    http://frafroetilblomst.blogspot.com/

    Mange hilsner og tak

    Gitte

    SvarSlet
  4. Dejlige dejlige billeder. Jeg er blevet forelsket i Fairest Love, Purple Heart og alle dine solbrud.

    Gitte

    SvarSlet
  5. Sikke et blomsterflor og farveorgie......helt fantastisk.
    MÅ altså have flere flere flere stauder i min have :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  6. Dejlige sensommerbilleder :) Jeg så en fin, limegrøn "krøllet" floks i en venindes have. Hun påstod hårdnakket, at den var hvid - forstået på den måde, at hun havde købt en hvid floks. Der må have været lidt mere med i potten, for der var godt nok en stor del hvid floks, men også en stor del limegrøn. Jeg fik tigget mig til en haps lidt senere på sæsonen eller til foråret ;-)

    SvarSlet
  7. Sikke mange blomster du kan præstere. God inspiration til sensommerhaven. Vi har også en del, men der kan sagtens klemmes flere ind. Mon ikke kornblomsterne ville klæde min viktorianske stokrose ;-). Eller en solhat.

    Ha´en god dag i blomsterbedet
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Sikke en masse skønne skønne blomster, Marlene :-)
    Jeg tror min ønskeliste bare ville være fra oven af indlægget og hele vejen ned :-D
    Men hvis jeg virkelig skulle vælge ud, så tror jeg Ruby Tuesday og den dobbelte brudeslør kunne hoppe ned i kurven.
    Det er virkelig inspirerende med alle de specielle planter/blomster du altid viser :-)
    Jeg kan nu mærke at jeg skal til at indføre 'købs-stop' for i år, for jeg har så meget stående i potter. Suk... men til næste år er endnu et år :-D

    SvarSlet
  9. Kære,

    Susanne, jeg så lige din kornblomst på din blog - den er da helt fantastisk! Og nej, jeg har aldrig set sådan en før, men jeg kan forstå, at det er en navngiven sort.

    Lone, ja, det er også rigtigt - det gjorde I vist allesammen, tror jeg :-)

    Gitte H, jeg tilføjer din blog nu :-)

    Gitte, dejligt at være forelsket :-)

    Helle, ja, det er i hvert fald en varig glæde med stauder :-)

    Achillea, limegrøn floks??????? Uhha, den kunne jeg da godt tænke mig at se et billede af. Har du mulighed for at lægge den på bloggen? Det kan ikke være 'Pure Feelings', siden du skriver, at den er "krøllet"?

    Birgitte, jo, jeg er helt sikker på, at kornblomsterne vil klæde din viktorianske smukke stokrose :-)

    Hanne, suk ja, man kan blive ved og ved og ved.... jeg bestiller jo altid stauder året før, de leveres, og jeg har også ofte svært ved at begrænse mig ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  10. Kære Marlene

    Jeg synes da godt om den babylyserøde - i passende mængde - så jeg går ind for`Hope´i haven, den er virkelig smuk; er den også hårdfør?
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  11. Jeg har 'stilstand' i blomstringen i haven, så derfor er lidt inspiration til nye stauder velkomment og der er jo mange skønne og forskellige at vælge mellem kan jeg se :-) Tak for inspirationen :)

    SvarSlet
  12. Skøn inspiration med alle de dejlige blomster. Jeg er helt vild med den dobbelte brudeslør,den er bare romantisk og sød. Meeeen dine flotte solbrud er heller ikke at foragte.

    SvarSlet
  13. Hej Marlene. Det var nogle flotte billeder. Jeg kan også rigtig godt lide dine solbrud. Dem vil jeg skrive på ønskelisten. Jeg tror farverne vil passe godt ind i sensommeren i mit staudebed.
    Mange hilsner fra Birgitte på Nettet.

    SvarSlet
  14. Ja men bare for at være anderledes, så stemmer jeg på Fairest Love, den er dejlig og Hope, ja den kan jeg også bruge, og den fyldte brudeslør.
    Vi snakker om havebloggertræf på Samsø til foråret, måske skal du med og have bilen fyldt op med stauder. Tror der er flere havenørder herovre, som trænger til nye stauder :-)

    SvarSlet
  15. Kære,

    Birgitte (Hasholt), ja, Hope er lige så hårdfør som de andre purpursolhatte :-)

    Susanne, selv tak :-)

    Frk. Anemone, ja, den fyldte brudeslør er skøn, og den blomstrer virkelig længe.

    Birgitte, jeg vil heller ikke undvære solbruden - den blomstrer ekstremt længe, er stiv og opret og er skøn i buketter.

    Høneballehaven, jamen, jeg er også vild med de lyserøde farver :-) Det lyder hyggeligt med blogtræf på Samsø :-) Men foråret er dog altid booket ret meget op pga. plantemarkeder.

    Fortsat dejlig aften :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  16. Tak for din bemærkningen på min blog om, at det er Anne Stine der har bundet den meget dejlige buket. I buketten var der også en mer mørkeblå staude - måske ærenpris - jeg fik faktisk at vide hvad den hed (den var ikke med i Hillerød), men æv, jeg glemte at notere det - det var noget med Spidshovedet, eller spidshattet et eller andet !!! - Jeg skal helt sikkert besøge Anne Stine, hun bor ikke så langt væk fra mig, og så må jeg se om hun har den - måske har hun også den dobbelte lyserøde brudeslør...jeg ved lige hvor jeg kan ha' sådan en :-)

    SvarSlet
  17. Kære Sussi,

    hmm... ved ikke lige, hvad et kunne være for en staude, Anne Stine fortalte om...

    Jeg tror ikke, hun har den fyldte brudeslør, men sikkert så mange andre fristende stauder :-) Men endnu en grund til, at du skulle have kigget forbi mig, når du nu lige har været på disse kanter ;-)))

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene