Ugens gæsteblogger - Claus Pedersen / Munkhus

Så har vi igen spændende gæstebloggere på programmet. Du kan se tidligere gæstebloggere og deres haver ved at klippe på billedet i højre spalte eller klikke på "Ugens gæsteblogger" i menuen ("Emner").




I denne uge er det den dygtige dekoratør, Claus Pedersen, indehaver af Munkhus.com - Blomster & Binderi. Claus laver fantastiske og meget smagfulde buketter og dekorationer, og synes du, du kender ham, så kan det være fra havebladet HAVEN, hvor han hver måned viser smukke buketter og fantasifulde dekorationer.







Tekst og foto: Claus Pedersen
Portrætfoto: Lene K.































DRØMMEHAVEN

Drømmehaven er hele omdrejningspunktet for mit nuværende virke og virksomhed - en livsstil, der for alvor tog fart efter den mest fantastiske og inspirerende havetur rundt i det sydlige England tilbage i 2005.

På det tidspunkt var jeg den lykkeligste ejer af en skøn byhave på Frederiksberg. Men drømmen om livet på landet, mere jord og himmelrum voksede og blev allerede året efter en realitet, da jeg lejede skovfogedboligen Munkhus under Giesegaard Gods.




HAVEN

Munkhus ligger omgivet af den skønneste natur i en skovlysning i Munkeskoven 45 km syd for København. Her har jeg ca. 8000 kvadratmeter gammel landbohave med alt, hvad der hører sig til af smukke gamle træer med og uden frugt, alverdens blomstrende buske og stauder samt en stor del af den mere utæmmede og vilde flora. 


SPIRENDE GLÆDE

At komme fra en rimelig færdig anlagt byhave af standardstørrelse til så meget plads, åbnede masser af muligheder - her blev anlagt bede, plantet hække og en levende parasol i form af et platantræ mm.



















Sågar drømmen om at kopiere Karen Blixens skærehave var pludselig bare et spørgsmål om at gå i gang.






















Og fra at være en hel privat havedrøm, begyndte en spirende tanke om at kunne dele ud af denne berigende haveglæde.

For det er lige præcis dét, jeg oplever i haven: glæden ved at planlægge og skabe, at se planterne trives og udvikle sig. Glæden ved at nyde resultatet, at kunne høste og give videre af havens mangfoldighed.

BLOMSTER & BINDERI

Ved udgangen af 2007 opsagde jeg min faste stilling for at gøre haven til min grundarbejdsplads, hvilket resulterede i  åbningen af Munkhus.com -  Blomster & Binderi den 1 Nov. 2008.




Den gamle stald blev indrettet, så den både fungerer som værksted, når der skal bindes blomster, som butik med salg af blomster og planter, haveartikler og brugskunst og ikke mindst som kursuslokale for mine kursister.





MIN BRUGSHAVE

Min have har ikke ændret stil, selvom den nu er en del af virksomheden. Det er stadig en landbohave, men med tilføjelser omkring hovedhuset er stilen en anelse mere stram i form af de formklippede buksbomhække og den parasol-stynede platan.

I skærehaven bliver der stadig sået masser af enårige sommerblomster. For at opnå flere blomster henover hele sæsonen til glæde for både kunder og kursister, er der nu også flyttet en del af Staudefeens stauder ind.




Mine georginer står stadig gemt lidt af vejen bag drivhuset. De er uundværlige, men farveorgiet larmer lidt meget, derfor denne placering.

Begrebet ’brugshave’ skrev Fagredaktør Marian Haugaard Steffensen om i juni nummer 2011 af Haveselskabets medlemsblad ’Haven’ – en have, hvor anvendelighed og skønhed går hånd i hånd med mulighed for ophold og afslapning. Dette er meget beskrivende for netop min have.




21 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at få lov til at "hilse" på manden bag buketterne! Og sikken da et pragtfuldt sted at være omgivet af, ikke noget at sige til at det bliver til smukke dekorationer og buketter. Mange tak for kigget :o)

    SvarSlet
  2. Han er fantastisk dygtig til at lave de svulmende buketter, som jeg elsker. Jeg tror han skal med på min udflugtsliste. Skønne billeder.

    SvarSlet
  3. Sikken et skønt sted. Det må være en drøm at kunne bo og arbejde i de omgivelser :-)

    SvarSlet
  4. Det er et skønt sted at bo med alle de muligheder for at dyrke blomster til de fantastiske buketter.

    SvarSlet
  5. Tak for synet. Et aldeles pragtfuldt sted med masser af sjæl. Karen Blixen er jo lidt af en legende med sine buketter fra skærehaven. Det siges - og det er rygter fra Rungsted og omegn - at hun i nattøj og gummistøvler tidligt om morgenen var på farten. Og hun gik ikke af vejen for at "låne" i andres haver, hvis hun så blomster hun måtte have i sin buketter. Og man lod hende gøre det.
    Jeg har kopieret damens vaseskab. Historien og årsagen til det, skal jeg fortælle i min blog en dag.
    God weekend
    Helga

    SvarSlet
  6. Et helt og aldeles pragtfuldt sted du har dig der Claus - og dine buketter er altid overmåde fantastiske :0)

    Du kommer helt klart også på min liste over steder der må være værd at besøge.......hvis jeg en dag skulle komme den vej forbi.

    Tusind tak for kigget - og nu er min drøm om et Platan træ da bare blevet endnu større.....det ser fantastisk ud.

    De venligste hilsner
    Dorthe

    SvarSlet
  7. Suk ja, frøken Solhat. Jeg er da også sikker på at jeg ikke kan leve uden sådan et parasol-træ nu :-)
    Sikke et skønt sted du bor og arbejder, Claus. Og jeg elsker også dine buketter fra Haven, man bliver så glad af at se på dem :-)
    Du er også på min udflugtsliste nu.
    God weekend til både dig og Marlene :-)
    Kh Hanne

    SvarSlet
  8. Tak, Hanne - og i lige måde ;-)

    Tusind tak for jeres kommentarer - bliv endelig ved ;-) Claus får dem videresendt, og han svarer senere.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Hvor er det nogle rigtig flotte buketter Claus har lavet:)
    Ha´en god lørdag
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  10. Dejlige billeder af et skønt sted -jeg har haft vejen forbi og kan kun anbefale at skrive Munkhus ØVERST på udflugtslisten når det gælder Sydsjælland.
    Skønne skønne buketter og blomsterarrangementer, og ikke mindst dejligt grej til at arrangere blomsterne i, potter, krukker,småredskaber osv og superinspirerende præsenteret. Kære Claus, tak for et dejligt og inspirerende indlæg. mange venlige hilsner fra Helle

    SvarSlet
  11. Kære Havebloggere

    Indrømmet....! Jeg har mere erfaring i at binde buketter end at blogge.

    Dejligt med Jeres positive kommentarer! Jo, her er dejligt på Munkhus. Føler mig også ganske priviligeret - I skal alle være velkomne, for det er jo lige præcis det, jeg gerne vil med "universet".

    @idehaven: Var Karen Blixen stadig i live, ville det have været festligt med et besøg. Jeg har ingen problemer med nattøj... hvis altså rygtet taler sandt..? Det må det været et skønt syn.

    Til Jer, der har forelsket sig i min Platan-parasol vil jeg bare sige: tøv ikke - det er noget af det mest fantastiske, at opholde sig under på en solrig dag. Desuden er det smukt at se på året rundt.

    @Helle Nørby: jeg må lige fortælle at en af dine kunder fra Greve var forbi i fredags. Stolt over at kunne fremvise billeder af en af dine smukke trædesten, som nu endeligt var blevet langt foran hendes trappetrin ved hoveddøren - Det så rigtig godt ud!

    Bedste hilsner
    Claus

    SvarSlet
  12. Sikket et skønt sted Claus har! Jeg bliver helt misundelig :-D
    Det bliver et sted som jeg bare må udforske nærmere.
    JEg blev helt vild med det paraply platantræ,
    det er da orginalt!
    Mange hilsner Gro

    SvarSlet
  13. Kære Claus.
    Skønt indlæg både her og artiklerne i Haven - håber de bliver ved. Har ofte overvejet at smutte forbi, men jeg er åbenbart på de kanter på de forkerte tidspunkter. Dit sted ser fantastisk ud - ligesom dine buketter og dekorationer.
    Platanparasol - få smeden til at lave et kryds af 2 stk. 20 cm.rør,der svejses sammen forskudt, sæt bambuspinde igennem og træk grenene til. Svært at forklare, men er nogen interesseret, kan jeg sikkert få Marlene til at lægge et billede af "dimsen" på bloggen. Har selv lavet 4 plataner der snart lukker i en firkant. Skøn at sidde under. Kh Helle

    SvarSlet
  14. Ja, det er simpelthen drømmeagtige buketter og sikke en skærehave :-)

    Ja, Helle, jeg lægger meget gerne dine platantræer på bloggen :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Kære Claus, ja men det var da dejligt hun blev tilfreds med udsmykningsstenen, jeg synes også den blev vellykket, det var en rigtig sjov opgave!
    Den der platantræsparasol synes jeg altså også er rigtig fin- og så skal man ikke huske at slå den ned når det blæser!. Jeg besøgte havearkitekt Tove Hede samme dag som jeg besøgte dig i foråret, og hun har en 4-platantræsparasol på sin smukke terrasse, øj det var flot! kh Helle

    SvarSlet
  16. Kære Helle Rask & Helle Nørby.
    Min drøm om en parasol af fire platantræer har længe været på tegnebrættet - Men! endnu ikke blevet til noget, det skal nok lykkedes en dag.
    Super at Marlene vil lægge "parasol-kryds-dimsen" på bloggen.
    Til Dem der evt. kaster sig ud i at investere i en allerede "parasolformet" platan fra planteskolen - vil jeg råde til ikke at spare på stammens højde. Det er nemlig den og selvfølgelig stammens omkreds (alder) man betaler for - minimum 2,5 m. og gerne 2,7 m. alt efter hvor stor en parasol man ønsker sig.
    Helle Nørby: Undskyld! jeg skrev trædesten... Udsmykningssten er selvfølgelig meget mere præcist for dine kunstværker.
    Helle Rask: Mht. mine artikler i Haven, så er buketten i det kommende september nr. DESVÆRRE den sidste i Dekorations-serien for denne gang. Håber selvfølgelig på "læserstorm" ;-) og at Haven for lyst til at bringe mere i fremtiden
    Bedste hilsner
    Claus

    SvarSlet
  17. Dejligt med endnu et tip til en udflugt som man MÅ gøre - godt det ikke er så langt væk denne gang :-)

    SvarSlet
  18. Til alle jer som endnu ikke har besøgt Claus i Munkeskoven, kan jeg kun sige : "Kom så afsted :o)" Det er bare det hyggeligste sted både om sommeren og ved juletid ikke mindst. Husk at sæt god tid af til besøget, det tager altid lige lidt længere tid en man regner med......:o)
    Kh Michaela

    SvarSlet
  19. Åh ja......Marlene og Helle Rask - jeg er begyndt at spare sammen til Platantræet.......så den der dims til at skabe en parasol krone på vil jeg meget gerne kigge nærmere på.....så tak for tilbudet Helle og tak fordi du er villig som mellemled Marlene

    Tak for tippet om højden på træet Claus......det er med at få gjort det rigtigt første gang.

    Dorthe

    SvarSlet
  20. Sikke et godt indlæg... selvom jeg først ser det lidt sent. Det måtte gerne gave fyldt en hel bog :)... men det kommer måske en dag ?

    SvarSlet
  21. Så er der lagt et indlæg på om parasoltræer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene