Det kan sagtens snyde!

Jeg talte med en af mine kunder for nylig - Lene hedder hun - om nyplantede bede og om, hvor bare og intetsigende de kan se ud. Og om mange kunder, der efterhånden vænnes til planter i kæmpe potter, fordi de ser diverse haveprogrammer på TV....

Men.... faktisk er det oftest bedre at plante stauder, der har stået i mindre potter (almindelige 9 cm potter), fordi de netop er sultne, og ved udplantning kæmper for at få fat i den gode havemuld, hvorimod planter i større potter er tilfredse og lader deres rødder blive, hvor de er. Og plantes de tilmed sent på året, så er der stor risiko for, at de går ud.

Jeg vil gerne vise et eksempel på et bed, der er plantet til i foråret, og allerede i sensommeren er tæt og frodigt. Bedet tilhører Lene (jvf. ovenfor), og det er også hendes billeder.

Først billedet taget i foråret - nyplantet:




Og derefter bedet senere på sæsonen:




Ja, det er jo unægtelig en stor forskel - så lad jer ikke snyde af "små" potter - de kan blive til store planter i løbet af sæsonen ;-)

18 kommentarer:

  1. Ja, hold da op. Det går hurtigt. Jeg ved det jo fra min egen have. Vi planter altid for tæt om foråret, fordi det ikke ser ud af noget. Vi burde nok hænge et før og efter billede op på opslagstavlen, så vi kan huske det :-).

    Det med de små sultne planter vidste jeg faktisk ikke. Det vil jeg huske.

    Ha´en god dag
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Tak for dette tankevækkende indlæg og hvor har du dog ret! Tålmodighed kan være en svær størrelse at tackle og så er dine billeder jo gode at blive kloge af.

    I foråret købte jeg 5 stiklinger af en storkenæb, og jeg kiggede med nogen skepsis på kuverten og køkkenrulleomviklingen. Nu står der 4 sunde, flotte planter som alle blomstrer, nærmest et mirakel syntes jeg ;o)

    SvarSlet
  3. Kære,

    Birgitte, jeg planter også tæt - alt efter hvilke stauder, det drejer sig om. Det er meget bedre at plante tæt fra starten af, så det ser ud af noget, og så kan man altid dele eller flytte senere. Ellers skal du luge og luge, indtil bedet vokser til. Man kan selvfølgelig også sætte dahlia eller sommerblomster indimellem stauderne.

    Fru Friis, ja, det er altså fantastisk, at de kan gro så hurtigt på én sæson - det ER virkelig et mirakel ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  4. Det var en stor forskel må jeg sige. Jeg vidste heller ikke det med de små potter i forhold til store. Jeg er spændt på mine egne bede når der kommer gang i dem igen til oråret.

    SvarSlet
  5. Ja, det er lokkende at falde for de store potter (og svært helt at undgå :) Lidt ligesom at gå efter planterne, der blomstrer. Jeg vil da gerne se blomsten, men jeg vil helst have planten uden med hjem - i hvert fald når vi taler stauder :)

    kh Anne Mette

    SvarSlet
  6. Kære Marlene, det er et rigtig godt eksempel, som bestemt kan give lyst til at gå i gang med et nyt bed her til efteråret. Jeg planter i øvrigt ofte for tæt i min iver efter at få det til at se ud af noget i en fart.
    Kh Birgitte

    SvarSlet
  7. Så er der også nogen gange, de er så små, at vi er bange for, de skal blive væk i bedet mellem de store, så lader man dem stå i potten lidt længere.Men heldigvis gror stauder da oftest hurtigt til.

    SvarSlet
  8. Den grokraft kommer bag på en hver gang :) Jeg imponeres hvert år over, at bede, der er nytilplantede i efteråret, lukker til på bare én sæson. Jeg planter også tæt for hurtigt at få bedet til at se ud af noget og undgå den væmmelige, bare jord. Som dig vil jeg også hellere dele/flytte planter end luge ;-)

    Mht. de store planter, man kan købe i mange plantecentre/supermarkeder m.m. så er jeg holdt op med at falde for dem for mange år siden, for de skuffer ofte fælt. Jeg har en mistanke om, at de er "hormonpumpede", eller at der er gjort et eller andet unaturligt ved dem. De ser måske fine ud den sæson, de bliver plantet, men året efter er gassen gået af ballonen, og de kommer aldrig rigtig i gang igen.

    Jeg er så glad for, at der er kommet plantedealere som dig, Marlene, med et spændende, nyt udvalg af sunde, livskraftige planter :)

    SvarSlet
  9. Godt indlæg, som man bliver klogere af. Jeg har det ligesom Høneballehaven, at jeg også tit må gro tingene i potter til de bliver lidt større. Men det er vel så en ulempe? Min drøm er et bed med plads til at gro tingene til en ordentlig størrelse, dvs. med plads imellem. Men det har jeg desværre ikke nok plads til :-D

    SvarSlet
  10. Det var nogle gode tips. Ligesom Birgitte foreslår, burde man hænge billederne op på opslagstavlen, så man husker det til foråret, når der ser alt for bart ud i bedene ;-)

    SvarSlet
  11. Tusind tak for jeres kommentarer :-)

    Achillea, tak ;-) Ja, de er nemlig fyldt med hormoner, stråforkorter osv. og har ofte stået i drivhus i lang tid til sent på sæsonen og får dermed et chok, når de bliver udplantet.

    Hanne, det er altid bedst at plante ud i bedet uanset hvad - det er i hvert fald min erfaring. Men selvfølgelig - planter du en lille plante mellem kæmpe stauder, så den lille plante ikke får lys, så kan det være et problem.

    Ina, ja, man kan hurtigt glemme, hvordan bedene ser ud, når først vinteren tager over.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Kære Marlene, smadder godt indlæg! Det er et virkelig fint bed :-)
    Jeg syntes faktisk også det er nemmere at få plads til de små planter mellem alle de andre ;-)
    Knus Gro

    SvarSlet
  13. ......små potter det vil jeg huske :0) At det virkelig kan gå så hurtigt har jeg set bevis for i mit eget hvide bed......havde aldrig drømt om det skull eblive så frodigt på bare én sæson........mirakuløst ;0)

    Tak for dine altid gode og lærerige indlæg Marlene-

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  14. Kære,

    Gro, tak ;-) ja, har man plantet tæt, kan det være svært at få planter i 3L potter skruet ned i bedet ;-)

    Dorthe, selv tak ;-) Ja, det er utroligt, så stærkt det kan gå - det er (efterhånden) bare de færreste, der tænker på det, når de ser de "små" 9 cm potter.

    Rigtig dejlig dag til jer alle - sikke et efterårsvejr, vi har fået i dag!

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  15. Det kender jeg alt for godt. Etablerede mit første staudebed her i foråret og fik plantet både for meget og for tæt - såede da også lige sommerblomster i de bare huller. Resultat: stauder og sommerblomster fuldstændig viklet ind i hinanden - det er utroligt at man kan blive ved med at overraskes over grokraften...

    Tak for tippet om de små potter. Passer perfekt når man nu alligevel aldrig har råd til at købe de store ;-)

    SvarSlet
  16. Kære Mette,

    jeg vil nu helst plante tæt (altså ca. 15 cm imellem planterne), end at de står og gaber til hinanden. Men ja, det kommer selvfølgelig an på, hvilke stauder, det drejer sig om.

    Ja, det kan der være noget om ;-)

    Rigtig dejlig weekend :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  17. Flotte billeder, det ser godt ud!

    Hvad med nu, hvor vinteren trænger sig på, ser det stadig godt ud? :)

    SvarSlet
  18. Kære Stevia,

    tak for din kommentar :-)

    Nu kommer billederne jo fra en af mine kunder, så jeg ved ikke, hvordan bedet ser ud på dette tidspunkt af året, men mon det ikke ligner alle andre staudebede lige nu; sådan lidt nedvisnet og vinteragtigt?

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Dejligt, at du giver dig tid til at skrive en kommentar - tak :-)

ALLE kan skrive en kommentar - har du ikke en af de nævnte konti, vælger du bare "Anonym" eller "Navn" (har du ikke en webadresse, lader du feltet stå tomt).

Husk at tilmelde dig svar via email (nederst), da jeg altid besvarer din kommentar og ofte stiller spørgsmål :-) (dette er kun muligt, hvis du er logget ind på en af de nævnte konti).

Alle gæstebloggere får videresendt din kommentar.

Mange hilsner

Marlene