Husk

Nye indlæg på julebloggen hver eneste dag indtil den 24. december (derfor sker der ikke så meget herinde pt.).

Der er giveaway igen på tirsdag (blandt de faste læsere) - kig ind og glædelig 3. søndag i advent :-))

Renæssance have i Verona

På vores nyligt overståede Venedig tur var vi en dag i Verona, hvor vi blandt andet besøgte en gammel renæssance have. Imponerende med de mange tykke buksbomhække, der var plantet i sirlige gamle mønstre.

Jeg drømmer lidt om et lignende arrangement - dog i mindre skala! Men sådan en have tager jo tid -  mange år. Man kunne selvfølgelig investere i store buske fra start af ;-)

Gemt lidt af vejen fandt man i haven nogle hjemmelavede drivhuse, hvor blandt andet store citrus træer blev opbevaret vinteren over. 

Duften derinde var lun og sød. 

Staudesalvie og engletrompet blomstrede lystigt - dejligt at opleve på denne årstid. 

Men så skete der heller ikke så meget mere i den have ;-) Men flotte geometriske mønstre var helt klart hovedattraktionen. 

Giveaway på julebloggen

Igen i år har jeg blandt de faste læsere af julebloggen flere lodtrækninger her i december - vil du være med???

Så læs mere her

Hvilken browser bruger du?

Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at vide. Grunden er, at jeg kan se, at både denne blog og min juleblog ser forskellig ud, alt efter hvilken browser man bruger. Specielt i Safari (til Mac) ser julebloggen ikke ud, som den skal (skrifttype, ramme om billederne osv.).

Derfor vil jeg være taknemmelig, hvis du vil skrive dit svar i afstemningen til højre på denne blog.

Jeg bruger selv Chrome, som jeg skiftede til fra IE for et års tid siden. Det skyldtes bl.a., at jeg ikke kunne se Faste Læsere funktionen i IE, og at Chrome kører meget hurtigere.

Tak :-)

En underlig knold - del 2

(Følg evt. med på Facebook også).

Oka - Oxalis tuberosa - er et festligt og eksotisk indslag i køkkenhaven - sikken farve! Den findes også i almindelig hvid/gullig variant, men jeg faldt for den røde farve, der vil pynte i salaten.

Oka stammer fra Andesbjergene og blev også dyrket i 1800-tallet, men var så vidt vides ikke særligt udbredt. Og det er den sådan set heller ikke i dag. Jeg købte knoldene i Tyskland her i foråret, hvor de blev lagt i køkkenhaven, og hen i oktober/november kan de graves op og nydes på adskillige måder; rå, kogt, stegt eller bagt. De bruges sådan set på samme måde, som vi bruger kartoflen. De røde typer mister lidt farve ved kogning. 

De lange rødder fjernes inden tilberedning 

Bagte oka

Løvet ligner en form for kløver, og oka'en tilhører da også - som det latinske navn antyder - kløverfamilien. Løvet visner ned ved den første frost, men fortvivl ikke - grav ikke knoldene op, men vent nogle uger eller en lille måneds tid, før du høster. 

En knold der kan anbefales - den har en behagelig sød smag. 

En underlig knold - del 1

Knoldgaltetand eller kinaskok (stachys affinis) - på engelsk Chinese Artichoke - bliver den lille midelignende knold kaldt, og den har i år fundet vej til vores køkkenhave. Jeg har et eller andet med knolde(!) - det der med at grave og finde guldklumper gemt i den mørke muld. Det er da noget særligt!!!

Knoldgaltetanden er en gammel køkkenurt, der i stort omfang blev dyrket i Viktoriatiden, som jeg mange gange tidligere har henvist til.

Knoldene lægges i jorden i marts-april, og de optimale betingelser er let jord og masser af varme. Men husk at vande i tørre perioder - dette er vigtigt. I England beskrives den som hårdfør, men de har det jo også en anelse varmere end hos os. Jeg vil dog prøve at lade nogle overvintre i køkkenhaven og samtidig opbevare nogle få knolde i sand et frostfrit, men køligt, sted. En optimal løsning ville være at dyrke knoldene i en mistbænk - ved kanten, så du altid kan finde dem i efteråret - og endnu bedre i varmebed (med halm og hestemøg i bunden).

Knoldene, som er ca. 2-3 cm,  høstes fra november til januar. Medbring en skål med vand, når du graver dem op. Tørrer jorden på knoldene, er de bagefter svære at rengøre.

Dengang - in the good old days - blev disse juveler stegt i smør - det samme gør de i dag. Smørstegt knoldgaltetand er en delikatesse med en dejlig fast konsistens.

Her i Danmark kan de købes hos Camilla Plum, og hun nævner dem som frosthårdføre. De er i hvert fald ikke hårdføre, hvis de står i potte - jeg mistede en del i det tidlige forår; de rådnede simpelthen.

Måske en knold du skulle overveje i din køkkenhave til næste år??

De små ting

Det er som om, man netop nu glædes mere over de små ting, der trods alt sker i haven på denne årstid. Der skal ikke så meget til at glæde en haveejer, der trodsigt bevæger sig ud i haven og begynder med dagens (eller weekendens) gøremål og nyder det - trods alt. Jeg har det sådan - og mon ikke også du har det sådan.

Som den anden dag, da jeg, knoklende med lugningen i en al for våd jord, fik øje på en lækker frøstand af Allium atropurpureum med masser af tørre sorte frø lige til at putte i såjorden :-)

Det er fugtigt og mørkt - også om dagen - men heldigvis så mildt, at vi endnu ikke kan klage over, at det er for koldt til havearbejde. 

De mere sarte planter er imidlertid blevet puttet - de sarte fyldte violer (der alligevel fint overlevede sidste vinter - under klokke) har fået en beskyttende og meget pyntende glasklokke til at beskytte sig. 

Og bananmynten, der dog ikke er så sart, som mange vil gøre den til, har alligevel fået en stor klokke hen over sig med henblik på tidlig spiring. 

I det nye store drivhus blomstrer chokoladeblomsten ufortrødent videre og lader mig vide, at ballet ikke er helt ovre endnu. 

De brogede stauder er specielt uundværlige i efteråret, da det fine løv lyser op i en ellers så kedelig vinterhave. Lige nu nyder jeg den gulløvede bølgekronede storkenæb, Geranium phaeum 'Anne's Claire' og den ret så usædvanlige brogede udgave af natviolen, Hesperis matronalis 'Variegata'. 

Kvædernes - de rigtige trækvæder - eventyrlige duft stiger til vejrs og giver mig søde tanker, når de passeres.De er forlængst faldet af de 2,5m høje buske. 

Duften af timian blandes med kvædernes og giver et dejligt sommerligt flashback. Timian er partout min yndlingskrydderurt, og det skyldes især, at den står rank og frodig vinteren igennem. Og duften er uforlignelig. 

Er der ikke rigtigt noget tilbage i haven at nyde, er smukt haveudstyr ikke sådan at foragte! Jeg har lige købt en stor grøn HAWS vandkande fra Havegalleriet. Den er lige nu placeret i det viktorianske drivhus sammen med en anden grøn - men gammel - vandkande, købt i Tyskland. 

Mon du husker at nyde de små øjeblikke i haven? :-)

De trofaste

Det er efterår med store bogstaver, og hele dagen i dag har vejret vist sig fra sin værste side her på Nordfyn. Det har bogstaveligt talt regnen hele dagen. Flere dage med frost har givet de karakteristiske frostskader i form af sort løv og en kedelig have. Geoginerne er endnu ikke opgravet, og der er stadig mange gøremål i den noget våde have.

Men så er der de trofaste. Stauder, men altid kan regne med langt hen på efteråret. En af dem er Chrysanthemum - haveudgaven altså. Der findes dem, der synes, at det er den mest skrækkelige haveplante, der absolut ikke får adgang til deres have. Sådan er det ikke her. Jeg har siden barnsben elsket denne specielt lugtende plante, der minder mig om svundne havetider. På trods af dette har jeg kun to ikke navngivne sorter i haven  - men de har til gengæld levet i mange år og er absolut hårdføre.

Er godt klar over, at farverne ikke passer sammen, og de står da også i hver sin ende af haven. Den ene i køkkenhaven. 

I gamle dage gravede man Chrysanthemum op om efteråret og plantede dem i spande, der blev placeret i drivhuset, og på den måde forlængede man blomstringen. Denne metode blev flittigt brugt i Viktoria tiden, men også senere, som min farmor har fortalt. Jeg prøvede det selv for nogle år siden. 

I den forbindelse efterlyser jeg de gamle sorter med små, små fyldte blomsterhoveder. De er umulige at finde. Har du sådan en plante, eller kender du en, må du meget gerne sige til, så kan vi evt. bytte :-))

Jeg er jo kæmpe fortaler for asters og har nævnt dem adskillige gange, og de svigter heller ikke, omend adskillige er begyndt at se noget triste ud. Nedenstående asters var en overraskelse; jeg havde købt den hos en kollega og fik et navn, men det forkerte, så jeg venter stadig på det rigtige navn. Den har små, små blomster, der er sartrosa, og det fineste løv, så jeg går ud fra, at der er tale om en erocoides. 

De to kvædebuske, som passeres mange gange om dagen, er netop faldet til jorden og bør indsamles snarest. De dufter som intet andet (specielt indendørs i en skål), gode til dekorationer og til madlavning - især i det arabiske køkken. På billedet er vist en æblekvæde (der intet har at gøre med de japanske kvæder, der er helt små), men vi har også plantet en pærekvæde for et par år siden. Den er dog endnu ikke ret stor. 

I forbindelse med efteråret hører oprydningen, og alle haveejere er vel i fuld gang i øjeblikket - eller måske er I færdige?? Hos os består oprydningen af mange forskellige arbejdsopgaver, og for et par uger siden var det vores to små drivhuse, der skulle fjernes. Marianne og Kurt fra Blomsten og Krukken havde købt drivhusene og var her for at pille dem ned. De har stået der siden 2005, så det var lidt underligt at se dem blive fjernet. I stedet skal der bygges et hus til diverse ting - bl.a. kundetoilet. 

Egentlig burde jeg lave en checkliste, for jeg glemmer altså nogle ting, der skal laves. Er jo god til at lave en til Peter, så hvorfor ikke til mig selv? ;-)))

Vinterklargøring i køkkenhaven

Frosten har været her - alt for tidligt i år - og meget hænger nu og ser trist ud; mørke blade på geoginerne, kollapsede chiliplanter, krøllede solsikker.... Okay, det har også sin charme, og lad os se det fra den positive vinkel; at vi nu har en kærkommen lejlighed til en pause fra havearbejdet.

Men inden da skal haven klargøres - bedene skal helst gennemluges (mangler stadig en del!), og køkkenhaven skal soigneres, så den til foråret er nem at gå til.

Normalt dækker jeg den bare jord med nedfaldne blade, som langsomt formulder i løbet af vinteren og gør jorden blød og lækker og giver føde til regnormene. Det har jeg også gjort i år. Men for et par uger siden fik jeg det nærmest dårligt af at se den bare jord i størstedelen af køkkenhaven, så jeg tog halm med ganske lidt hestemøg og dækkede til. Jorden har det bedst med tildækning eller grøntgødning vinteren over, men al for megen gødning må ikke lægges på jorden i efteråret, så jeg var lidt tøvende, men nu blev det altså sådan!

Indtil weekenden, hvor vi fik frost, har der stadig været sommerblomster, spændende urter m.v., men meget er nu til at fjerne. Blandt andet de smukke Jomfru i det grønne.

Nigella 'Midnight Blue'

Den sjove røde knold, Oka (Oxdalis tuberosa), skal tages op inden frosten (og det fik jeg så ikke lige gjort! Må tage den op en af dagene). Den stammer fra Sydamerika og er lidt af en delikatesse. Bruges mest som kartoflen. Her er planterne, inden frosten viste sig.

Oxdalis tuberosa

Rucolaen har været givende i år - der er blevet lavet en del rucolapesto :-) Jeg bliver aldrig træt af den lidt bitre, nøddeagtige smag. Bliver den for bitter, kan man bruge honning i pestoen. Den kan stå, som den er, vinteren over, men kan også nedklippes. Den skulle gerne komme igen til næste år. 

Rucola

Løvet på peberroden visner ned i efteråret, men derfor kan man godt grave gode rødder op, hvis det er frostfrit. Vi har plantet vores i et tykt og langt, gammelt keramisk rør. 

Peberrod i haven kan ikke sammenlignes med det i supermarkedet. Prøv
selv - det er  nemt, men pas på  - den kan brede sig ret meget!

Godt nok har jeg ikke krydderurterne i køkkenhaven, men i krydderurtegården, og egentlig er der ikke megen vinterklargøring af disse,  men frugtsalvierne skal man ikke regne med overvintrer. Jeg havde dog tænkt mig at tildække dem med tørt halm og derover mine gamle mistbænkevinduer. Der sker jo ikke noget ved at forsøge. 

Appelsin- og ananassalvie

Peach melba salvie - fik en lille, lille kvist af en haveveninde, og den blev hurtigt til en lille busk. 

Hindbærrene plejer jeg at lade stå og ordner dem først året efter - men jeg har også kun sorten 'Autumn Bliss', der giver bær i efteråret, og selvom frosten har været der, kan man stadig være heldig at finde bær. 

'Autumn Bliss'

Jeg har en del sommerblomster både i og ved køkkenhaven, da blomster og grøntsager hører sammen - det er både kønt og nyttigt, da blomsterne blandt andre tiltrækker svirrefluer, som er meget ønsket i køkkenhaven. Og kigger man ordentligt efter, er der stadig sommerblomster at finde i haven, selvom kulden har meldt sit indtog. Chrysanthemum, dusksalvier og morgenfruerne står stadig ok. 

Dusksalvie - Salvia viridis

Så nu kan vi give os hen til næste års planlægning - hvilke urter skal vi have i køkkenhaven? Skal vi prøve noget helt nyt - nogle forslag?

Tak!

Sæsonen lakker mod enden, og sidste afsendingsdag er onsdag, den 31. oktober. Så står den på oprydning her i planteskolen; alle planter ses efter, de plantes om (de, der trænger), luges osv., og mange bliver sat i drivhuset.

Det har været en forrygende sæson, og det vil vi gerne takke jer for. Vi trækker lod om 5 Echinacea pakker blandt alle bestillinger indtil nu. Lodtrækningen foregår på mandag den 29. oktober, og vindernes navne kan ses på forsiden af vores hjemmeside. Pakken består af:

'Eccentric'
'Greenline'
'Phoenix'
'Secret Desire' (4,5l potte)
'Tomato Soup'
'Milkshake'

Men sæsonen slutter jo ikke her på bloggen - her skrives stadig om skønne stauder, køkkenhave osv. :-)

Trendy kål

Der er vist ingen tvivl om, at kål er blevet ret trendy. Ikke nogen overraskelse, da både nordisk mad og stenaldermad er meget populært. Ikke at kål har sin oprindelse i Norden, men vi betragter kålen som en ældgammel grøntsag, der har været dyrket herhjemme ALTID. Og kålen er da også en af vore her i Norden ældst dyrkede grøntsager. Tænk bare på "kålgårdene", som tidlige køkkenhaver blev kaldt.

Specielt Amager-hvidkålen var Danmark for lidt over 100 år siden verdenskendt for.

Kål er nem at dyrke og kræver ikke det store, men den er sulten, så giv godt med møg i løbet af sommeren (det glemmer jeg dog næsten altid).

Lidt pudsigt er det, at palmekålen de seneste år er blevet ret udbredt i Danmark - som både en kulinarisk og pynte grøntsag - og bliver betragtet som en nyhed i køkkenhaven. Det er den dog ikke. Den går langt tilbage, og i Victoriatiden var den på sit højeste prydmæssigt. Den blev brugt til imponerende borddekorationer og muligvis også som små juletræer for de mennesker, der ikke havde råd til et rigtigt grantræ.

Toscansk palmekål

Der findes flere former for palmekål - vi har også den italienske fligede form i haven - 'Jagella Nero', vist nedenfor. 

Den almindelige og røde grønkål vil jeg helst ikke undvære. Jeg elsker de krøllede blade finthakket i salater - eller lynstegt med mandler, løg, peber osv. De røde grønkål har selvsået sig, og den store grønne er faktisk fra sidste år og har vokset sig op igennem en stol!

Rød grønkål - selvsåede planter

Grønkål - plante fra sidste år. Heldigt, da jeg ikke fik sået dem i år. 

I år har vi også prøvet kålrabi 'Purple Delicacy'. Den overraskede ved at være nem og danne pæne hoveder - nogle af dem dog lidt mindre, som her på billedet. Fik desværre ikke lige taget billede af de fine!!!

Jeg har ikke selv dyrket spidskål i køkkenhaven, men jeg køber den og vil helst ikke undvære den i køkkenet. Nogen, der har prøvet at dyrke den i køkkenhaven? Og med hvilket resultat?

Under alle omstændigheder er der al mulig god grund til at dyrke kål i sin køkkenhave - tænk på alle de C-vitaminer og antioxidanter, du får - helt gratis!