Ugens gæsteblogger - mig selv

... sagde hunden..

I de kommende mange uger - dog ikke hver uge - vil forskellige havefolk/planteskoleejere/forfattere m.v. fortælle om deres egen have og den havestil, som de kan lide. Den første kommer på senere i denne uge.

Men hvordan er vores - Staudefeens - egen havestil? Jah, jeg kan lide lidt af hvert og mange forskellige havetyper, men er nok mest til den romantiske, landlige og rustikke stil. Derfor bliver jeg gladest og mest inspireret, når jeg ser flotte køkkenhaver - de smukke farver, der findes i køkkenhaver er uden sammenligning. Og dér kan englænderne altså (også) noget specielt, men måske har de i virkeligheden importeret idéerne fra Frankrig og deres potager?

 Jeg kan forsvinde fuldstændigt for omverdenen, når jeg sidder i vores køkkenhave. I vor tidligere
køkkenhave havde vi indrammede bede og stenstier - det kommer måske også i denne på
et senere tidspunkt.

Her hos os har vi egentlig ikke så meget at "prale af", for efter jeg fik planteskole, blev havelysten forsømt en smule. Den er dog kommet igen, og nu er jeg lige så havehungrende, som da jeg var amatør (forstået på den måde, at "inden jeg fik planteskole"). Det skyldtes måske også, at vi flyttede her til Fyn til en brakmark, hvor der kun var et lille stykke have, og alt skulle ordnes (også huset), så al opmærksomhed og kræfter gik til etablering af planteskolen og til at få den til at køre.

Vi mangler vægge og læ her hos os, og jeg må nok sige, at jeg savner alle mine rum, som vor tidligere have lykkeligvist var udstyret med. Den var inddelt i køkkenhave, frugtlund (lille), vandhave og staudehave.

Her hvor vi bor nu, har vi kun få bede, og indholdet skifter heletiden, da jeg for det første konstant afprøver planter, og ofte bestiller jeg mange planter hjem ad gangen, og ikke alle bliver pottet med det samme, så de ender ude i bedene. Det kan naturligvis give et rodet indtryk, men sådan er det altså.

Pæoner, storkenæb og juleroser blandet sammen i frodig symfoni

Min plan er dog snart at lave et stort vikoriansk bed med blivende stauder. Jeg kan faktisk næsten ikke vente med at komme i gang! Og det er nu heller ikke, fordi vi mangler plads (2 hektar), men en del af jorden er udlagt til folde.

Mine mange Geranium rækker blev nedlagt sidste år (og der blev plantet gamle æblesorter) - jeg gad simpelthen ikke den lugen mellem rækkerne konstant, og en del af sorterne/arterne var godt og grundigt afprøvet. Jeg har dog beholdt flere, som er blevet udplantet i bedene. To rækker pæoner har fået lov til at stå - de er så smukke og gode til snit.

Vi har plantet en del æbletræer. Disse 'Discovery' kommer fra æbleplantagen her ved os - den blev
desværre nedlagt for et par år siden, men vi fik til gengæld en masse træer!

Men som nævnt kan jeg lide de fleste havetyper.... selv stenbede, som ellers normalt ikke siger mig meget, er imponerende, når man ser dem velholdte og tilplantet med spændende alpine planter.

Jeg har dog nok en tendens til selv at plante stauder, der giver kontraster. F.eks. planter jeg næsten altid pr. automatik blå/lilla stauder, hvis der er en gul staude i nærheden. Anbefaler også altid blå storkenæb til lyserøde roser, selvom mange gerne vil have lyserøde/pink storkenæb til de lyserøde roser. Det er jo også fint, men bliver altså lidt for kedeligt på sigt - synes jeg (og mange vil synes, at det er yderst smagfuldt, og det er det jo sikkert også ;-) ) . Men det er jo da heldigvis en smagssag .

De mange nye Echinacea hybrider (purpursolhat) har de
 mest fantastiske glade farver.

For bede i samme nuancer er umådeligt populært, og jeg skal da heller ikke sige mig fri for, at jeg for 10-12 år siden drømte inderligt om et hvidt bed inspireret (måske kopieret) fra den berømte hvide have ved Sissinghurst Castle. Så et hvidt/gulligt/gråligt bed skal være velkomment her hos mig (jeg får det dog næppe lavet). De hvide stauder kan desuden være svære at placere i bedene, synes jeg. Den hvide farve burde egentlig være neutral, men den giver en skarp og ikke særlig pæn kontrast til de fleste andre farver.

Roser har vi selvfølgelig også rundt omkring - mest historiske. I vores forrige have havde vi en del engelske - specielt 'Evelyn' (og den har jeg ikke engang nu!).

'Et År i min Have' af Anne Just har været og er bogen for mig. Svært at forklare, men jeg havde det nærmest magisk, da jeg læste den om og om igen i 1998/99. Den er for begyndere, men jeg vender heletiden tilbage til den og får noget ud af den hver gang. Jeg har alle hendes bøger, men det var helt klart den første, der inspirerede mig mest... den var skrevet med en nysgerrighed og begejstring, der ikke kan sammenlignes med hendes andre bøger, som måske blev lidt for "pæne" i det.

Nogle af mine havebøger.....

Jeg har og har haft rigtigt mange havebøger. Jeg ryddede dog for nylig grundigt op i dem, og den lokale genbrugsforretning fik en god portion havebøger for en mindre formue (de blev også nærmest revet ud af hænderne på Peter, da han afleverede dem!).

Og lidt flere..... har desuden et hav af gamle (rigtigt gamle) havebøger, som jeg
altid  er på udkig efter.

Håber, I har lyst til at kigge med hos de mange gæstebloggere, der vil kigge forbi de kommende uger :-)