Har du nogle sjove frøplanter???
Som mange sikkert ved, har jeg gået ekstremt meget op i storkenæb (Geranium), og det er med tiden blevet frøplanterne, som jeg er mest glad for. Specielt oxonianum-frøplanterne, der viser sig i alle mulige udgaver.
Blot et lille udpluk af de mange Geranium x oxonianum frøplanter, jeg har i min have. Mange er efter min mening smukkere end de storkenæb, der er i handlen. |
At vente på blomsten fra en frøsået pæon kræver tålmodighed, men det er ofte ventetiden værd. De er jo heller ikke frøægte (de fleste arter er dog). De mange sorter af silkepæoner kan give de mest smukke blomster.
De følgende to silkepæoner er frøplanter af den fyldte sort 'Jacques Doriat' - se hvor forskellige de er!
Nedenfor ser du frøplanter af silkepæonen 'Krinkled White', der er hvid og enkel. Den ene er lidt speciel, synes jeg, da den har hvide kanter og hvid midte.
Jeg har før her på bloggen vist den tofarvede natviol, Hesperis matronalis. Den er spontant opstået i haven, og jeg håber meget, at den kommer igen i år!!!
Den gulbrogede kærmindesøster har været i min have i en del år efterhånden. Den er en frøplante af 'Hadspen Cream'. Den breder sig desværre ikke så meget, men den kommer dog troligt hvert år :-)
Tager du frø af dine morgenfruer, kan der kommer mange smukke frøplanter ud af dine anstrengelser.
En anden storkenæb, som jeg havde i en del år, men desværre nu er gået til, er denne frøplante af den bølgekronede storkenæb 'Conny Broe'. Den havde ekstremt mange hvide blade, og den bredte sig relativt godt.
Den blomstrende frøplante af 'Conny Broe' |
Glæder mig til at høre, om du har nogle sjove frøplanter :-)
Hej Marlene
SvarSletFascinerende så forskelligt, de falder ud.
Jeg har kun haft have i lidt over et år, så der har ikke rigtig været basis for så mange frø-eksperimenter endnu. Men der er noget at se frem til, kan jeg se.
Dejlig blog du har - den kommer lige på min blogliste :-)
Mange forårshilsner
Signe
Kære Signe.
SvarSletVelkommen til bloggen :-)
Ja, der går nok et par år, før det vrimler med frøplanter i din have :-) Pæonfrøene skal du dog så i potter udendørs.
Tusind tak - har lige kigget på din; den er virkelig flot. Jeg tilføjer den min liste.
Kh. Marlene
Efteråret 2009 såede jeg er helt hav af geranier - og det er ikke engang overdrevet :O)I år vil det vise sig hvad der er kommet ud af dem. Jeg venter spændt, og så skal jeg lægge billeder ud på bloggen, hvis der altså er noget ud over det 'normale'
SvarSletHvor er de flotte dine frøsåede geranier!
Forresten har jeg en frøsået 'Katrine Adele' men uff hvor er blomsten altså grim :O(. Til gengæld har den meget mørke aftegninger på bladene, flottere end den originale. Den kan blive et fint bundække under roser - forestiller jeg mig!
Kære Marlene
SvarSletEt spændende forsøg og virkelig smukt resultat. Kan du ikke dele de vellykkede storkenæb og sælge dem som din egen specialitet?
Kh Birgitte
Kære,
SvarSletSusanne, det bliver vel nok spændende med alle dine frøsåede geranier :-) Ja, vi vil meget gerne se billeder af dem ;-)
Jeg har faktisk også en frøplante af 'Katherine Adele', som har ekstremt rødt løv om foråret og ellers vist meget lig med Katherine Adele senere på sæsonen, så vidt jeg husker.
Birgitte, tak :-) Jeg tænkte faktisk på tidligere i dag, at jeg ville dele nogle af frøplanterne i år og sælge dem. Jeg kan dog ikke rigtigt kalde dem et eller andet navn, da de så skal registreres, og det koster vist en mindre formue.
Fortsat dejlig dag :-)
Kh. Marlene
Jeg har ikke høstet så mange frø fra stauder jeg formerer dem ved deling eller stiklinger, dels fordi jeg synes det går stærkere, men også for at sikre at det er arten:) Men det er nogle pændende typer du har fået, især dine atorkenæb er jeg vild med, men den nederste 'Jacques Doriat' er jeg ikke vild med;)
SvarSletHej Marlene
SvarSletJeg har købt en del geranier hos dig. De har nu frøsået sig i den grad, så jeg ikke mere ved, hvordan den rigtige ser ud. Jeg har flere der ligner de billeder du har sat på her, altså de øverste, jeg har nogen magen til billede nr. 3, 4 og 6.
Mange hilsener
Lisbeth Samsø
Jeg tager lidt af hvert af frø hvert år, Dem det er nemt at tage, som koriander, dild, mandstro, stokroser og morgenfruer. Noget så utjekket som tagetes tager jeg mange af. Jeg bruger planterne som nytteplante i køkkenhaven. De omkranser bedene. Jeg har appelsin- og citrontagetes, cremefarvede, og de mere almindelige, som jeg forsøger at opdele i farvenuancer. Det er altid spændende, hvad det bliver til næste år.
SvarSletTak for jeres kommentarer :-)
SvarSletLisbeth, det er nu heller ikke så mange staudefrø, jeg tager - ikke mere. De fleste af mine storkenæb er selvsåede i haven. Det var kun de første år, jeg tog frø fra de navngivne.
Jeg er faktisk heller ikke så vild med den fyldte pæon-frøplante ;-)
Lisbeth fra Samsø, velkommen på bloggen :-) Det er rigtigt - det er svært at skelne mellem frøplanter og de navngivne efter nogle år. Men ret sjovt med alle frøplanterne, synes jeg. Der viser sig alligevel ofte frøplanter med ret anderledes udseende, synes jeg.
Ina, jeg tager også en del frø af køkkenurter (bønner, dild osv.) og har også som du sået en del appelsintagetes igen i år, som jeg ikke vil undvære for alt i verden :-) Mine står også i køkkenhaven.
Kh. Marlene
Kære Marlene
SvarSletjeg er ret vild med dine storkenæb de er rigtig smukke må jeg sige. Hvis de har den rigtige højde og blomstringstid sku jeg nok købe. ;-)
Det er spændende med frø såning om de så er farve ægte eller ej. Jeg har da selv tænkt på om jeg skulle prøve at tage frø fra mine silkepæoner. Så måske det tager jo "lidt" tid med dem ;-)
Rigtig god aften Gro
http://hneballehaven.blogspot.com/
SvarSletHej Marlene
Jeg har lige lagt nogle billeder ind på min blog af mine frøsåede geranier, så kan du se om de ligner dine, men det gør de jo nok.
Lisbeth, Samsø
Kære,
SvarSletGro, tak skal du have :-) Ja, det kunne måske være sjovt at prøve at tage frø af dine egne pæoner - tænk, hvis der kom en ny spændende sort ud af det :-)
Lisbeth, tak for dit besvær :-) Jeg har lige været inde at kigge, men kan ikke se, om du har lagt billeder ind af blomsterne, eller er det bare mig, der ikke kan finde ud af at se ordentligt efter? Jeg kan godt se, at du har lagt billeder ind af løvet, men det er jo ret ens på de forskellige oxonianum - mere eller mindre ;-)
Kh. Marlene
Kære Marlene
SvarSletJeg har ikke lagt billeder ind af blomsterne endnu, er nødt til at vente til de blomstrer. Jeg tror ikke jeg har nogle fra sidste år.
Jeg har dem rigtig mange steder, og de er jo pæne lige nu med det friske løv, men til sommer når de ligger ud over det hele, kan de godt blive lidt af en plage.
Jeg sender billeder, når de begynder at blomstre :-)
Kh
Lisbeth
Kære Lisbeth,
SvarSletJeg vil glæde mig til at se billederne :-)
Ja, oxonianum har godt af at blive klippet helt ned til jorden ca. juli, så skyder de igen med frisk og lækkert løv, der igen bliver kuppel formet.
God weekend :-)
Kh. Marlene