Staudefeen

Ugens gæsteblogger - Helle Rask

Vi får de næste måneder besøg af flere gæstebloggere, der fortæller om deres have, hvordan de bruger den, hvilken stil, de kan lide osv.

Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:

Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum), Flemming Hansen (forfatter og indehaver af Clematis Danmark) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.

Vi kalder det for Ugens gæsteblogger, men det bliver dog ikke hver uge, der kommer nyt indslag på.

I dag er det Helle Rask, der skriver om sin have, planter osv.

Helle Rask har den dejlige netbutik (og fysisk butik i Odense, der har åbent den første lørdag i måneden)
http://www.havegalleriet.dk/, der handler med spændende haveudstyr i god kvalitet.

Tekst og foto: Helle Rask

Mit haveliv startede tidligt. Da jeg var 2 år fik jeg som den eneste lov til at trampe rundt i min morfars have. Da jeg viste interesse for afgrøderne, såede han året efter morgenfruer – kun til mig – i sin have, der ellers kun var til nytte! Jeg fik lov til at plukke blomster og det har jeg gjort siden. Haven har fulgt familien i generationer og i dag er den min.

Glæden ved havearbejdet gav interesse for redskaber og udstyr – så ved siden af min hovedbeskæftigelse driver jeg en havebutik med gedigne redskaber og smukke haveting. Jeg gider ikke arbejde med dårligt udstyr – hverken i køkkenet eller i haven. Selvom jeg i butikken handler med nogle af de bedste redskaber der findes, har jeg det med dem, som jeg har det med knivene i mine køkkenskuffer. Jeg har et par favoritter, som jeg bruger igen og igen! Det er ikke redskaberne der skaber haven – eller maden for den sags skyld.

Hovedparten af min 1200 m² store have er anlagt med grønne former og lige linjer. Jeg har en del buxbom og bøgehække, der er smukke både sommer og vinter, samt smukke træer og buske, der blomstrer fantastisk for en kort stund – som magnolia, catalpa og duetræ, ligesom jeg har mange hosta og hortensia.

Klippet buksbom fra den hollandske have Boschhoeve - nævnt længere nede.

Selvom jeg elsker det grønne er det jo slet ikke nok, så bag bøgehække ”gemmer” jeg min urte- og blomsterhave. Jeg begynder i december at tænke på næste års flor og søger på nettet efter skønne sommerblomster og smukt buketfyld. Jeg bestiller som regel for mange frø (hvis man kan det!) – i hvert fald i forhold til hvad jeg har plads til, men så ryger de videre til havevenner der forstår mådehold i indkøbene. Jeg køber frø i England, Holland og herhjemme, og nyder forventningens glæde indtil jeg kan begynde at så. Paperpotteren er rødglødende i februar og marts!

Frø til det spiselige køber jeg hos et Hollandsk/Belgisk firma der hedder De Nieuwe Tuin - se www.denieuwetuin.be , de har et fantastisk spændende udvalg – og frøene leveres i nogle smukke poser!

Når haven så bugner af blomster, er det højsæson for buketter! Jeg nyder at gå ud om morgenen og plukke løs – lave en buket til bordet – og måske en til naboen eller til at tage med til en kollega. Mine sommerblomst-favoritter er lathyrus og løvemund, og det er så heldigt at man SKAL plukke alt hvad man kan, for at de bliver ved med at blomstre – herligt.

Hollandske haver er min største inspiration. De kan noget dernede! Mange har små haver og de bliver udnyttet til mindste kvadrat – der er ikke en have uden opstammede og ofte espalierede træer, som lind, platan og catalpa.

Selv i den mindste landsbyflække, kan man se fantastiske haver og skulle du komme på de kanter, er havecentrene selvfølgelig også et must. Jeg vil varmt anbefale en fantastisk have og gartneri, med en smuk ”potager” og en dejlig butik med haveting, nemlig De Boschhoeve – se http://www.boschhoeve.nl/ Her kan man få timer til at gå.

Kig ind i min butik hvis du kommer forbi - eller mød mig på plantemarkeder rundt om i landet.

God fornøjelse og godt haveår!

Chili er inde i varmen....

.....både på den ene og anden måde.... Den er vel det, man kan kalde en trendy haveplante. Specielt mænd finder den tiltrækkende - den er på en måde en maskulin plante, og det skyldes helt sikkert den "varme" smag. Uhh.... netop derfor er jeg ikke så vild med chili. Maden må helst ikke blive for stærk her hos os, men må dog gerne give en smule skarphed til retten. Og det skal tilføjes, at jeg elsker planten, da den er så smuk, og en del af chilierne får vi da også brugt alligevel.

Chili 'Heatwave' - en foræring af en sød kunde

Min svoger er en ægte "chili-man", køber altid sine planter hos Gartneri Toftegaard, og har vel omkring 4-5 forskellige hvert år, så det er ikke specielt mange sorter, han dyrker, men én plante giver jo også et enormt afkast.

Han laver hvert år af sine chilier et hav af forskellige saucer, ketchupper, pastaer, krydderier m.m. Og det nyder vi godt af - serveret til kartofler, kød, fisk, på pizzabunde osv., gør dem næsten uundværlige.

Saucer, ketchup, krydderiblandinger med chili - alt hjemmelavet af vores svoger - og
uundværlige til maden - uanset, om man bryder sig om chili eller ej :-)

Sådan laver og skriver han om sine chili-saucer:

M.h.t. Chilisauce, så har jeg jo forsøgt mig med mange forskellige ingredienser, men er kommet frem til 2 forskellige typer, som jeg vil holde mig til fremover. Den ene er ketchupagtig i sin konsistens, og består mestendels af tomatpuré (eller blendede tomater), men også en ret stor andel af grillede peberfrugter som er blendet inden de kommer i gryden. Det giver en vis sommersolsagtig sødme til saucen.

Jeg krydrer med salt og peber og kommer gerne en kanelstang i gryden. Der er også hvidløg i. Jeg smager til med eddike og rørsukker, så der kommer en balance mellem surt og sødt, og chillierne blender jeg med lidt af tomaten inden jeg kommer dem i. Det får så lov til at boble i gryden en times tid inden det kommer på glas.

Jeg smager løbende, og når kanelsmagen kan antydes kommer stangen op. Det kan være forskellige chillier, og jeg kan ikke angive noget med mængder. Jeg har en idé om, hvor stærke de er, men styrken varierer også af, om de har fået meget sol m.v. – så samme sort kan godt være mere eller mindre stærk fra år til år. Men jeg har altid Jalapenõ i drivhuset foruden en stor type af ikke så stærke (som jeg ikke bruger i sauce, men løbende i sæsonen) – desuden skifter jeg fra år til år mellem en lille stærk satan, som sammen med Jalapenõerne udgør chilien til saucerne!

Jeg har en anden chilisause baseret på olie, som jeg har lavet første gang sidste år. Den er en succes synes jeg. Opskriften kan måske lokkes ud af mig?

Ja, dén chilisauce nyder vi - Peter siger hver gang, at den burde sættes i produktion, så mon ikke du skulle holde opskriften for dig selv, kære svoger? :-))

Hele chili-grene ('Habanero') hængt til tørre hos min svoger.
Foto: © Jan Fisker

('Tabasco' eller 'Apache') Foto: © Jan Fisker

Ukendt chili - endnu en foræring af en anden sød kunde

Sommerasters - ikke kendt i Danmark?

Hvert år sår min mor sommerasters, og jeg er så heldig at få planter :-) Blomsterne er store og meget imponerende, og som snitblomst er den suveræn.

Vi køber frøene i udlandet, da vi ikke rigtigt støder på dem herhjemme. Faktisk har jeg aldrig set dem i andre haver... men kan det nu også passe, at de ikke bliver dyrket herhjemme?

Aster 'Sherbert Orange' som var den første sort, vi prøvede. Stadig den flotteste efter min mening.

Det er jo på ingen måde en ny plante. Den var ekstremt populær i Victoria-tiden (omkring år 1880), hvor den pyntede (og blev solgt) en del af året på Covent Garden i London. Planten blev inddelt i grupper, og disse typer vist her på siden, blev kaldt de pæon- og chrysanthemum-blomstrende, og det forstår man jo godt, når man ser på dem.

Aster 'Lady Coral Dark Blue'

Frøene sås omkring marts-april indendørs eller i lunt drivhus og plantes ud omkring maj. De skal have sol og god plads, ellers udvikler de sig ikke ordentligt.

Jeg har et par år plantet dem ud i mine små drivhuse, og det er en god idé, hvis man har plads, så man kan tage frø af dem. Står de udenfor, er det næsten umuligt at tage frø, da de simpelthen rådner.

Aster 'Sherbert Lemon'

Aster 'Coconut Ice'

Aster 'Strawberry Crush' (mener jeg - er lidt usikker på dette navn)

Sæt dem i køkkenhaven, skærehaven, i staudebedene, i krukker, ja hvor som helst - blot, de får sol og har plads. Jeg må sige, at de er noget flottere i virkeligheden end man kan fornemme her på billederne.

Aster 'Sherbert Orange'

Ugens gæsteblogger - Birgit Reimer

Vi får de næste måneder besøg af flere gæstebloggere, der fortæller om deres have, hvordan de bruger den, hvilken stil, de kan lide osv.

Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:

Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.

Vi kalder det for Ugens gæsteblogger, men det bliver dog ikke hver uge, der kommer nyt indslag på.

I dag er det Birgit Reimer, der skriver om sin have, planteskole, planter osv.

Birgit er indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole og har skrevet den flotte og inspirationsrige bog 'Stauder - 32 opskrifter på de smukkeste bede'.

Tekst og foto: Birgit Reimer

I mit liv indtil nu, har jeg haft 3 haver: Den første en 10 m2 ungdomsbolig-rækkehushave , som jeg lynhurtigt fik tilplantet med klassiske stauder fra mine forældres staudegartneri. Frit valg på alle hylder og knald på farverne.

Den næste have: Stor 50 m2 rækkehushave. Her kom jeg igennem min fasciniation af surbundplanter: azalea, primula og Meconopsis bl. andet.

Så var det tid til karriereskift. At være folkeskolelærer på 18ende år udløste hos mig en trang til at række hånden frem med noget meget jordnært og håndgribeligt i og sælge det, uden yderligere kommentarer.

Så jeg købte mine forældres skole med stauder og gik igang med at lave den om til min måde.

Jeg er opvokset i den nordlige omegn af Kbh. Mine bedsteforældre var husmænd og koner med store køkkenhaver og fine små prydhaver og min far gik med bøjet ryg og plantede 1 ha med jordbær-planter med en priklepind i hånden før han plantede stauder på marken,så jeg har fået det ind med moderfadermælken, det der med planter.

I over 20 år har jeg ejet og drevet de 22000 m2 meget forskellig jordbund, som udgør en del af den store Maglemosefredning. Drevet og drevet er måske så meget sagt. Min far mente, at med mig som ejer gik det hele i ukrudt, så jeg brugte meget tid på at bekæmpe krudtet. Det kan man bare ikke tjene penge ved, så da det gik op for mig at han jo var død flere år tidligere gav jeg op og overgav mig til, at her har været natur en gang og det bliver der så igen. Den såkaldte natur har det ikke for godt andre steder, men det har den her hos mig.

Hvad så med min have? Min planteskole er min have. I et svagt og kort øjeblik ,mest i juni efter et heftigt forår har jeg ønsket: bare jeg havde en alm. parcelhushave, som mine kunder!

Selv en planteskolehave kan blive for stor. Jeg bruger mindre end en fjerdedel af området nu, og indenfor det har jeg sløjfet mange bede med salgsplanter. Sløjfet betyder i første omgang, at jeg har ladet dem være med intention om at rydde dem, når jeg fik tid. Jeg fik tid, men valgte at bruge den til at strikke en sweater eller bage et brød i stedet for.

Så skete underret! I de brede gange mellem salgsbedene fik frø fra stauderne fat og der kom den fineste blomstereng uden nogen arbejdsindsats fra mig! Se det kalder jeg en have efter min smag!

Der lærte jeg, at der kan være mange glæder ved at lade stå til eller gøre så lidt som muligt. Jeg lærte også hvilke stauder, der kan tåle at stå i ukrudt og hvilke der sår sig.

Det bedste er, at jeg lever af at vide, det jeg ved , og at det er iorden at være lidt doven og uordentlig med hensyn til have. Den kan tåle det!

PS. Jeg er vild med køkkenhave-og den bliver luget!

Ih, tak for den fine award :-)

Susanne fra Akelejer og andet har givet mig en award - tusind tak, Susanne. Jeg følger selv Susannes blog, der har skønne emner og smukke billeder.

Susanne skriver som grund: Staudefeen fordi hun er så fremme i skoene og hiver de skønneste planter hjem, som vi alle nyder godt af. Staudefeen har i flere år været en af trend sætterne inden for et bredt udvalg af stauder, og hendes smag falder godt i hak med min egen.

Den kommentar er jeg selvfølgelig rigtig glad for.

Awarden gives til en, der har under 100 faste læsere. Jeg er godt klar over, at man ikke kan se dette på min blog, fordi jeg ikke har lagt "Fast læser" funktionen på siden (synes, den er så grim - sorry! Det ender dog nok med, at jeg lægger den på), men jeg kan betro jer, at jeg har ganske få faste læsere - af samme grund sikkert, kan jeg forstå på flere (dog har en del tilmeldt sig indlæggene, men slet ikke 100). Men heldigvis er der livlig trafik fra bl.a. Staudefeens hjemmeside, og det er jeg rigtig glad for - men husk at I meget gerne må lægge en kommentar ;-)

Reglerne for videregivelse af awarden er:

* Gives til 3-5 blogs, der har under 100 faste læsere

* Du fortæller bloggeren via bloggerens kommentarfelt, at du har valgt vedkommende som modtager af awarden

* Du linker til den, du har fået awarden af og til de 3-5 blogs, du har udvalgt

Jeg giver awarden til:

Flora fra Haveplanter; det er en forholdsvist ny blog (men har vist allerede fået flere awards?), men en blog jeg altid er inde på. Blandingen af dyr og planter går rent ind hos mig, men det der især adskiller sig fra andre blogs, er de knivskarpe billeder, som man sjældent ser på nettet (Flora, ved stadig ikke, om mit nye kamera bliver et Nikon eller Canon - ender nu nok med en Canon ;-) ). Det er især pga. billederne, du får en award fra mig :-)

Dorthe fra Frøken Solhat; da hun har alsidige og interessante indlæg på sin blog og med skønne billeder. Jeg synes, at Dorthe skriver på en underholdende og humoristisk måde.

Birgitte fra Havebloggen; en altid interessant blog med masser af brugbare indlæg. Birgitte kan det der med at skrive - hun skriver til HAVEN, Isabellas og har også skrevet en bog. Mød hende også her som gæsteblogger.

Helga fra Idéhaven; da jeg altid lige skal checke seneste nyt derinde. Jeg synes, det er en hyggelig blog med masser af skønne input.

Desuden skriver de alle ret ofte på min blog, og det gør selvfølgelig også, at jeg automatisk bliver ført ind på deres blog (nysgerrigheden, du ved) :-)

Ugens gæsteblogger - mig selv

... sagde hunden..

I de kommende mange uger - dog ikke hver uge - vil forskellige havefolk/planteskoleejere/forfattere m.v. fortælle om deres egen have og den havestil, som de kan lide. Den første kommer på senere i denne uge.

Men hvordan er vores - Staudefeens - egen havestil? Jah, jeg kan lide lidt af hvert og mange forskellige havetyper, men er nok mest til den romantiske, landlige og rustikke stil. Derfor bliver jeg gladest og mest inspireret, når jeg ser flotte køkkenhaver - de smukke farver, der findes i køkkenhaver er uden sammenligning. Og dér kan englænderne altså (også) noget specielt, men måske har de i virkeligheden importeret idéerne fra Frankrig og deres potager?

Jeg kan forsvinde fuldstændigt for omverdenen, når jeg sidder i vores køkkenhave. I vor tidligere
køkkenhave havde vi indrammede bede og stenstier - det kommer måske også i denne på
et senere tidspunkt.

Her hos os har vi egentlig ikke så meget at "prale af", for efter jeg fik planteskole, blev havelysten forsømt en smule. Den er dog kommet igen, og nu er jeg lige så havehungrende, som da jeg var amatør (forstået på den måde, at "inden jeg fik planteskole"). Det skyldtes måske også, at vi flyttede her til Fyn til en brakmark, hvor der kun var et lille stykke have, og alt skulle ordnes (også huset), så al opmærksomhed og kræfter gik til etablering af planteskolen og til at få den til at køre.

Vi mangler vægge og læ her hos os, og jeg må nok sige, at jeg savner alle mine rum, som vor tidligere have lykkeligvist var udstyret med. Den var inddelt i køkkenhave, frugtlund (lille), vandhave og staudehave.

Her hvor vi bor nu, har vi kun få bede, og indholdet skifter heletiden, da jeg for det første konstant afprøver planter, og ofte bestiller jeg mange planter hjem ad gangen, og ikke alle bliver pottet med det samme, så de ender ude i bedene. Det kan naturligvis give et rodet indtryk, men sådan er det altså.

Pæoner, storkenæb og juleroser blandet sammen i frodig symfoni

Min plan er dog snart at lave et stort vikoriansk bed med blivende stauder. Jeg kan faktisk næsten ikke vente med at komme i gang! Og det er nu heller ikke, fordi vi mangler plads (2 hektar), men en del af jorden er udlagt til folde.

Mine mange Geranium rækker blev nedlagt sidste år (og der blev plantet gamle æblesorter) - jeg gad simpelthen ikke den lugen mellem rækkerne konstant, og en del af sorterne/arterne var godt og grundigt afprøvet. Jeg har dog beholdt flere, som er blevet udplantet i bedene. To rækker pæoner har fået lov til at stå - de er så smukke og gode til snit.

Vi har plantet en del æbletræer. Disse 'Discovery' kommer fra æbleplantagen her ved os - den blev
desværre nedlagt for et par år siden, men vi fik til gengæld en masse træer!

Men som nævnt kan jeg lide de fleste havetyper.... selv stenbede, som ellers normalt ikke siger mig meget, er imponerende, når man ser dem velholdte og tilplantet med spændende alpine planter.

Jeg har dog nok en tendens til selv at plante stauder, der giver kontraster. F.eks. planter jeg næsten altid pr. automatik blå/lilla stauder, hvis der er en gul staude i nærheden. Anbefaler også altid blå storkenæb til lyserøde roser, selvom mange gerne vil have lyserøde/pink storkenæb til de lyserøde roser. Det er jo også fint, men bliver altså lidt for kedeligt på sigt - synes jeg (og mange vil synes, at det er yderst smagfuldt, og det er det jo sikkert også ;-) ) . Men det er jo da heldigvis en smagssag .

De mange nye Echinacea hybrider (purpursolhat) har de
mest fantastiske glade farver.

For bede i samme nuancer er umådeligt populært, og jeg skal da heller ikke sige mig fri for, at jeg for 10-12 år siden drømte inderligt om et hvidt bed inspireret (måske kopieret) fra den berømte hvide have ved Sissinghurst Castle. Så et hvidt/gulligt/gråligt bed skal være velkomment her hos mig (jeg får det dog næppe lavet). De hvide stauder kan desuden være svære at placere i bedene, synes jeg. Den hvide farve burde egentlig være neutral, men den giver en skarp og ikke særlig pæn kontrast til de fleste andre farver.

Roser har vi selvfølgelig også rundt omkring - mest historiske. I vores forrige have havde vi en del engelske - specielt 'Evelyn' (og den har jeg ikke engang nu!).

'Et År i min Have' af Anne Just har været og er bogen for mig. Svært at forklare, men jeg havde det nærmest magisk, da jeg læste den om og om igen i 1998/99. Den er for begyndere, men jeg vender heletiden tilbage til den og får noget ud af den hver gang. Jeg har alle hendes bøger, men det var helt klart den første, der inspirerede mig mest... den var skrevet med en nysgerrighed og begejstring, der ikke kan sammenlignes med hendes andre bøger, som måske blev lidt for "pæne" i det.

Nogle af mine havebøger.....

Jeg har og har haft rigtigt mange havebøger. Jeg ryddede dog for nylig grundigt op i dem, og den lokale genbrugsforretning fik en god portion havebøger for en mindre formue (de blev også nærmest revet ud af hænderne på Peter, da han afleverede dem!).

Og lidt flere..... har desuden et hav af gamle (rigtigt gamle) havebøger, som jeg
altid er på udkig efter.

Håber, I har lyst til at kigge med hos de mange gæstebloggere, der vil kigge forbi de kommende uger :-)

De eftertragtede gule pæoner

Mange havefolk har det jo ellers så som så med gule blomster i haven, men når det gælder pæoner, er sagen straks anderledes!

De virker nærmest dragende......

For blot 10 år siden var det nærmest umuligt at få fat i en gul silkepæon (P. lactiflora) - i hvert fald kostede de en mindre formue. 'Goldmine' og 'Golden Wheel' (sartgul) er værd at nævne - dog er der så vidt jeg ved også andet blod i dem end lactiflora.

I dag er de til at betale - sådan da (de kan stadig være dyre), og heldigvis er Itoh-hybriderne (hybrid mellem staude- og træpæon) blevet mere og mere tilgængelige her i Danmark. Inden for den kategori findes der nemlig en del smukke gule sorter.

Itoh-hybrid fra 1974 - 'Yellow Crown'

Itoh-hybrid 'Lemon Dream'

Itoh-hybrid 'Garden Treasure'. En fantastisk lille busk, der glæder med et væld af blomster i juni-juli.
Når blomsten ældes, bliver den mere flødefarvet.

For 11-12 år siden var jeg fuldstændigt optaget af svovlpæonen Paeonia mlokosewitchii, og jeg var helt syg for at få fat i en sådan efter at have læst om den i de mange engelske havebøger, der på én gang lå i mit skød. 'Molly the Witch' kaldte de den - alene navnet gav mig en omgående trang til at besidde denne juvel.

Men det skulle ikke blive så nemt endda. På planteskoler fandtes den ikke, men jeg fandt den på et af de mange plantemarkeder, der bliver holdt rundt omkring i landet. Ih, jeg var lykkelig!!!

Da den langt om længe blomstrede, satte jeg mig ned til planten med et glas rødvin og nød den smukke blomst :-)

Paeonia mlokosewitchii

Den var da også en af de første planter, som jeg MÅTTE have i mit sortiment, da jeg åbnede Staudefeen i 2005. Jeg droppede dog hurtigt at tage den hjem, da det udelukkende var frøplanter, man kunne købe engros, og den er altså ikke frøægte. Ofte har frøplanterne lyserøde til pink blomster.

Det første gule titter frem - juhu.. den har den rigtige farve :-))

Frøkapslen, der minder om et åbent kødsår. De mørke juveler er frøene.

Silkepæoner plantes max. 5 cm under jordoverfladen. Plantes de dybere, undlader de at blomstre året efter.

Træpæoner og Itoh-hybrider kan plantes ned til 30 cm dybde. Jeg plejer dog at plante dem ca. 15 cm nede.

En anden sjov pæon er denne gule med rødlig midte. Jeg er usikker på navnet, men har fået den som Paeonia patoninii var. trollioides. Hvis nogen skulle kende navnet, må de gerne skrive det til mig. Jeg kommer til at tænke på, om jeg egentlig stadig har den i haven.... Ryddede bedet for et par år siden.

Har du en gul silkepæon i haven, vil det være sjovt at høre om det her på bloggen. Jeg har faktisk endnu ikke fået anskaffet mig en (men har Itoh-hybrider).

Gule eller ej - pæonen er jo en ældgammel plante, der har eksisteret i mange, mange hundrede år. Det latinske navn er jo Paeonia, men i 1800-tallet stavede man det faktisk med æ - altså Pæonia (og på engelsk pæony). Ret morsomt, for æ havde de (andre lande) jo altså ikke i deres alfabet - og det havde de så alligevel!

Vi har selv pæoner i vort sortiment, men Pæoneksperten skal også nævnes, da de har et kæmpe sortiment.

De duftende violer - Viola odorata

Også kaldet martsviolen....

Den rigtige martsviol - Viola odorata - blomster i marts-april. I dag findes der mange smukke hybrider, der blomstrer både forår og efterår. De er dog ikke altid lige hårdføre.

I bladet HAVEN var der her i februar en (engelsk) artikel om martsviolerne, og der var nævnt mange smukke nye sorter, og denne planteskole var også nævnt. (Jeg har ikke kunnet komme ind på deres side i flere dage - ved ikke, om det kun er her?).

En veninde var helt opslugt af disse violer efter at have læst artiklen, men syntes måske, at portoen var ret høj, så jeg lovede, at jeg lige ville tage et kig på siden, for det kunne jo være, at jeg kunne fristes. Jah... det kan man da vist godt sige, at jeg kunne :-) Jeg havde svært ved at begrænse mig.

I sidste uge fik vi dem hjem, og det var fine planter, der dog blev sendt som barrodsplanter med lille jordklump, så de skulle pottes op (lidt svært med frossen jord i bigballer!).

Her er kun vist nogle af de sorter, jeg købte. Jeg tager flere billeder, når de vokser til.

'Becky Groves'

'Lady Hume Campbell'

Violer i dag og dengang.....

I dag er violerne kun udbredt i begrænset omfang, og det er egentlig underligt. Jeg købte engang en fyldt - vel omkring 12 år siden - og der var kun én sort, jeg kunne få fat i. Husker dog ikke navnet, og den er også gået til i mellemtiden.

Men i 1800-tallet var violen ekstremt populær, og omkring 1880 var der mange fyldte sorter i handlen - bl.a. 'Belle de Chatenay' (hvid), 'The King' (mørk violet - er måske den, jeg har købt som 'King of the Doubles'), 'Blandyana' (stor blomst, lilla), 'Neapolitan' (støvet lilla og stærkt duftende) og 'Marie Louise', som I ser på et af billederne nedenfor.

Fin tegning fra havebog fra 1880

De fyldte sorter hører inde under kategorien Parma-violer, der er knap så hårdføre og bør derfor enten graves op, pottes og sættes i drivhus, men jeg har nu tænkt mig at lade dem stå ude og dække dem til med mine små minidrivhuse. Håber, det går på den måde.

Førhen dyrkede man en del af dem i krukker og placerede dem i koldbænke, hvor blomstringen på den måde blev forlænget ved, at violerne blomstrede tidligere.

'Swanley White' og 'Marie 'Louise'

'Dawnie'

Der findes mange enkle varianter i handlen. I hvert fald på den planteskole, hvor vi har købt vores. Du kan selvfølgelig se nogle af dem her i indlægget, men også i artiklen i HAVEN er der vist flere smukke sorter.

Omkring 1880 var bl.a. disse to sorter fremhævet; 'Devoniensis' (blålilla) og 'Victoria Regina' (violet) - begge med store blomster og stærk duft.

Hvilken jord skal violerne så have? De kan bedst lide kalkrig skovmuld i let skygge - evt. under løvtræer, så de får sol om vinteren.

Både den lilla og hvide vokser vildt, og specielt den hvide findes kalkrige steder.