Staudefeen

Ugens gæsteblogger - Hosta Danmark

Vi har haft og får de næste måneder besøg af flere gæstebloggere, der fortæller om deres have, hvordan de bruger den, hvilken stil, de kan lide osv.

Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger/har besøgt vores blog:

Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum), Flemming Hansen (forfatter og indehaver af ClematisDanmark) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.

I dag er ugens gæsteblogger Helga og Hans fra Hosta Danmark

Tekst og foto: Helga og Hans Hansen

Vi, Hans og Helga, flyttede hertil for 10 år siden, da vi var vokset ud af vor gamle have i Starup ved Haderslev - og Hans arbejdede samtidig i Kolding.

Vi faldt for dette sted på grund af de gamle træer i haven - blandt andet en stor blodbøg, som er ca. 110 år gammel. Den kunne vi bare ikke stå for, så den blev udgangspunktet for anlægning af haven, som er på 5000 m2. Så vi havde noget at boltre os på!

Selvom vi er udstyret med et meget stort samlergen, mente vi dog, at der ville gå en del år, før haven var fyldt og tilplantet, men her efter de 10 år, er den så godt som fuldstændigt tilplantet.

Vor største interesse er dog Hosta, som vi har samlet på i ca. 25 år, og i dag rummer samlingen omkring 1200 forskellige. Derfor startede vi for 10 år siden vores lille netbutik Hosta Danmark - samtidig med vort fuldtidsarbejde.

Da vi skulle lave plan over haven, satte vi os ned ved køkkenbordet og lavede en plan over, hvad og hvor vi skulle have de forskellige planter. Det endte med, at vi fik en japansk afdeling, store surbundsbede, et stort staudebed, flere stenbede, vandbassiner og køkkenhave.

I den japanske afdeling bruger vi Hosta som bunddække - i stedet for mosser eller andet krybende, da disse ikke bryder sig om at blive begravet i blade om vinteren. De fleste Hosta-arter stammer dog også fra Japan, så derfor bliver de i dag brugt som bunddække næsten overalt i haven. Vi kan nemlig ikke fordrage bar jord, da det blot betyder ukrudt!!!

Da vi jo er samlere - og Hans fik den idé, at nu skulle han også samle på træer (!) - har vi nu mange forskellige bøg, eg, kastanjer og hyld, der passer suverænt til alle vore Hosta.

Den øvrige have består af mange forskellige rhododendron, hvor nogle af dem er ca. 30 år gamle. De blev flyttet med fra vor tidligere have, og også under disse har vi placeret Hosta.

Stenbedene rummer forskellige stenbedsplanter og mindre/lave Hosta.

Staudebedet er Hostafrit område. I stedet har vi blandt andet plantet floks og andet, der kan bruges til buketter og dekorationer.

Men som sagt samler vi meget, så nu er der også ved at være mange vintergækker, juleroser, hepatica, orkideer, forskellige løgvækster og meget andet.

Køkkenhaven er i dag begrænset til purløg og persille, da pladsen er brugt op. Haven skal dog ikke være større, end den kan passes - det skal man jo også tænke på.

Vi nyder vor have hver dag - også når vi holder Åben Have sammen med andre interesserede.

Bare det at kunne gå en tur i den og så samtidig høre fuglene synge.... Og som nu hvor det er forår, og alt spirer - det er jo bare dejligt :-)

Helga og Hans har Åben Have:

Maj: 7.-8., 20.-21.-22.
Juni: 11.-12.-13.
Juli: 16.-17.
August: 20.-21., 27.-28

Alle dage fra kl. 10-17 eller efter aftale på tlf. 26 66 97 45

Ærteblomster - før og nu - del 2

Lidt historie om ærteblomsterne finder du her (del 1).....

De duftende ærteblomster er vældigt populære i dag, og man kan heldigvis købe frø af flere og flere sorter. De danske frøfirmaer er ved at være godt med, men ellers er det nemt at finde spændende og sjældnere sorter i udlandet.

Ærteblomst i æbletræ

Ærteblomster er nemme at så. Frøene bliver omkring april måned lagt i blød i ca. et døgn, og derefter sår jeg i drivhuset i enten såbakker eller store potter og planter dem ud, når de er omkring 10 cm høje. Det er lidt nemmere at styre dem, når man forspirer dem, men du kan sagtens så dem i maj måned direkte på voksestedet.

De bryder sig ikke om samme voksested som året før.

'Mollie Rilestone'

At jorddække med velkomposteret hestegødning har den fordel, at planterne får gødning, når der vandes og samtidig hindrer udtørring, som ærteblomsten ikke bryder sig om. Der må ikke bruges frisk gødning, da blomstringen kan svækkes ved overgødskning.

'Wiltshire Ripple'

Husk at plukke og plukke og plukke... Der kommer hun flere blomster ud af, at du plukker dem. Og det er da ikke så ringe endda!

Lathyrus i drivhus

Jeg tror, det er de færreste, der har tænkt på at dyrke Lathyrus i drivhus, men det benyttede man sig meget af førhen. Senere såning og længere blomstring. Det var dog knap så udbredt her i Danmark.

Men ideen er jo egentlig fin - man må kunne have ærteblomster hen i november engang, hvis ellers drivhuset ligger i fuld sol.

Lathyrus sativus er en smuk ærteblomst med en lysende blå farve, der bliver omkring 1 m høj.
Stammer oprindeligt fra Indien, hvor den stadig dyrkes til kulinariske formål (ærterne).

Ærteblomster - før og nu - del 1

Hvem kender ikke ærteblomsten og den berusende duft, der ikke kan sammenlignes med andre dufte? Den duft, der kan gøre en haveentusiast lykkelig, beriget og fjerne alle dagens problemer som dug for solen?

Godt nok er ærteblomsten - Lathyrus odoratus (odoratus betyder duftende) - utroligt populær i dag, men kan dog ikke sammenlignes med den interesse, der fandtes i 1800-tallet (hovedsageligt sidste halvdel) og et godt stykke ind i 1900-tallet for netop denne blomst. Der var hundredevis af sorter i handlen (faktisk var der i 1912 omkring 1000 sorter af udelukkende de langstilkede og med store blomsterhoveder), og der blev afholdt adskillige konkurrencer i de største blomster, de mest duftende, de længste stilke, og Covent Garden var stedet, hvor de duftende juveler altid kunne købes og beses.

'Black Knight' er en gammel sort fra sidst i 1800-tallet.

Der var adskillige hegn og stativer i handlen (som måske ville være en god idé at producere i dag) specielt til ærteblomster.

Der blev fremavlet dobbelte ærteblomster, der dog mistede en del af den skønne duft, men til gengæld holdt de længere som snitblomster. Disse typer er vel dem, vi kender i dag, men man kan heldigvis stadig købe fra af de gamle sorter.

Fin tegning fra ca. 1920 fra min gamle bog "Chrysanthemum og Lathyrus"

De fleste hybrider, som vi også kender i dag, blev fremavlet fra 1870erne, og udviklingen tog hurtigt fart. Der blev på det tidspunkt dannet Lathyrus foreninger - specielt i England og Amerika; der blev afholdt blomstershows, og der blev udgivet "Sweet Pea Annuals", der beskrev de nyeste sorter.

De nye hybrider

De to typer 'Spencer' og 'Unwin', navne, der bruges den dag i dag, blev tiltrukket omkring år 1900.

Kendetegnende ved Spencertyperne var de store åbne blomster med bølgede kronblade (dem, vi også kender i dag). De er langstilkede og bærer ofte 4 eller flere blomster på hver stilk. Derudover har de kraftigere vækst og større blomsterrigdom end de ældre sorter.

Unwintyperne er meget lig Spencertyperne, men blev ikke helt så populære, da de i modsætning til Spencertyperne ikke havde samme tilbøjelighed til at variere, så udvalget blev begrænset.

Jeg vil hurtigt lige nævne to andre typer, der var udbredt på det tidspunkt, og det var Telemly-typerne, der blev ekstremt høje og havde små blomster og var/er tidligt blomstrende og Cupido-typerne, der var lave - ca. 25-40 cm.

Jeg har selv købt frø af bl.a. 'America' og 'Senator', som minder lidt om hinanden. Begge Spencer typer og fra omkring år 1900.

Men det ville være interessant og spændende, hvis der blev tilbudt flere af de gamle sorter til salg. Måske det var en idé til de danske frøfirmaer, der dog er godt med og har en del smukke sorter til salg :-)

Ugens gæsteblogger - ClematisDanmark

I dag er ugens gæsteblogger Flemming Hansen, indehaver af ClematisDanmark, der har Danmarks største udvalg af Clematis. Flemming Hansen tilbyder desuden afholdelse af kurser og workshops. Flemming har skrevet den smukke bog om Clematis "Politikens bog om Clematis og andre Klatreplanter".

Tekst og foto: Flemming Hansen

På en bakketop i landsbyen Ugelbølle ved Rønde med udsigt over Kalø Vig byggede vi i 1974-75 det hus, som haven siden har smyget sig omkring.

På knap 1.000 kvm har vi anlagt vores have med nogle af de forskellige elementer, som man nu ’bør’ have, når man er havedyrker i Danmark. Træer og buske blev dog ikke blot gravet ned på må og få. Lige som man jo heller ikke bygger et hus ved blot at klistre nogle mursten tilfældigt oven på hinanden, begynder man jo heller ikke at planten uden en plan! Den lavede vi, samtidig med at vi først kørte 100 cbm grus og derefter 100 cbm muld – med trillebør – ind på grunden, som indtil da bestod af 5 cm muld og 100 km ren ler – halvvejs ned til kineserne!

I haven har vi forskellige elementer som drivhuse, vinterhave, pergolaer, siddepladser, løvhytte, vandpartier, surbundsbede og meget andet. Allerede i slutningen af 70erne hjemkøbte vi fra England de første, spændende clematis, som siden blev til vores store interesse og endte med at danne grundlaget for min lille virksomhed ClematisDanmark, hvor jeg sælger clematis og andre klatreplanter, dels herhjemmefra, dels på plantemarkeder og pr. postordre via hjemmesiden. Hvert år ryger der 800-1000 planter med Post Danmark til kunder i Danmark og andre lande i EU.

Herudover sælger jeg krukketårne og potter samt bøger om clematis, bl.a. min egen ’Politikens bog om Clematis og andre klatreplanter’, som også er oversat til norsk. Nordmændene er også ’havegale’.

Havens horisontale flader, græsplænen, køre- og gangarealer, samt bedene udgør scenegulvet i ’havens teater’, de vertikale kulisser og aktstykker skabes af stauder, buske og træer, og her kommer så slyng- og klatreplanterne ind som Harlekin og Columbine og skaber fortællingen og laver badutspring!

Derfor holder vi så meget af clematis, blåregn, trompetblomst, latyrus, kiwi, vin og alle de andre klatrere.

Haven er ikke anlagt i nogen bestemt stilart. Til gengæld rummer den utallige muligheder for at udnytte de fem (seks?) sanser, de fleste af os er udstyret med: at dufte til den nyudsprungne rose ’Alexander’, at lade fingrene føle på de gule, skumgummiagtige blomster hos Kirengeshoma palmata, at folde ørerne ud og lytte til duernes kurren i blågrannen, at sætte tænderne i, og smage på en moden ’Doyenne du Comice’-pære fra espalieret i oktober, eller blot at stå op en tidlig sommermorgen og nyde synet af solens første stråler, der rammer de øverste blade i den netop udsprungne birk.

Det er at nyde en have!

At havemotionen med graveri, flytning af sten, fejning, kørsel med jord, sten, grus, planter og kompost er med til at forhindre stress, blodprop, hjertestop, demens, depression, Alzheimer, diabetes og meget andet grumt, er en væsentlig sidegevinst ved havearbejdet, skal blot nævnes for fuldstændighedens skyld. Heldigvis har mange i dag fået øjnene op herfor, og det er et af de emner, jeg holder foredrag om rundt om i landet.

Haven betyder uendeligt meget for os, og faktisk ville vi ønske, at alle mennesker kunne have adgang til deres eget lille stykke jord. Som Knud Hee Andersen skrev i sin bog, ’Aaret i min Have’, fra 1927: ”At stable Hjem ovenpaa hinanden i en Ørken af Stenbro er Menneskenes Opfindelse – en af deres daarligste opfindelser. Alle vi, der er født i et Hjem med Have, føler en underlig Indsnævring overfor en Lejlighed på 3. Sal og en dyb Medlidenhed med de Mennesker, der ikke kan have det saa godt som vi.” – Han har stadig ret, også i dag, 84 år senere!

Sjove frøplanter

Jeg synes, det er ret sjovt og interessant at få spændende frøplanter ud af enten de frø, man selv sår eller de spontant opståede i haven. Det er nærmest som at finde en skat, når man første gang får øje på en helt speciel frøplante.

Har du nogle sjove frøplanter???

Som mange sikkert ved, har jeg gået ekstremt meget op i storkenæb (Geranium), og det er med tiden blevet frøplanterne, som jeg er mest glad for. Specielt oxonianum-frøplanterne, der viser sig i alle mulige udgaver.

Blot et lille udpluk af de mange Geranium x oxonianum frøplanter, jeg har i
min have. Mange er efter min mening smukkere end de storkenæb, der er
i handlen.

At vente på blomsten fra en frøsået pæon kræver tålmodighed, men det er ofte ventetiden værd. De er jo heller ikke frøægte (de fleste arter er dog). De mange sorter af silkepæoner kan give de mest smukke blomster.

De følgende to silkepæoner er frøplanter af den fyldte sort 'Jacques Doriat' - se hvor forskellige de er!

Nedenfor ser du frøplanter af silkepæonen 'Krinkled White', der er hvid og enkel. Den ene er lidt speciel, synes jeg, da den har hvide kanter og hvid midte.

Jeg har før her på bloggen vist den tofarvede natviol, Hesperis matronalis. Den er spontant opstået i haven, og jeg håber meget, at den kommer igen i år!!!

Den gulbrogede kærmindesøster har været i min have i en del år efterhånden. Den er en frøplante af 'Hadspen Cream'. Den breder sig desværre ikke så meget, men den kommer dog troligt hvert år :-)

Tager du frø af dine morgenfruer, kan der kommer mange smukke frøplanter ud af dine anstrengelser.

En anden storkenæb, som jeg havde i en del år, men desværre nu er gået til, er denne frøplante af den bølgekronede storkenæb 'Conny Broe'. Den havde ekstremt mange hvide blade, og den bredte sig relativt godt.

Den blomstrende frøplante af 'Conny Broe'

Glæder mig til at høre, om du har nogle sjove frøplanter :-)

Det "rigtige" haveudstyr

Nogen vil måske mene, at emnet er lidt kedeligt, men det er nu vigtigt med godt og brugbart haveudstyr.

Og om det viste ville være det rigtige for dig, er slet ikke sikkert, men for mig skiller de nedenstående ting sig ud fra andre produkter, jeg har prøvet gennem årene.

Jeg er ikke ret høj (1.65), så lange skafter er bandlyst, og heldigvis laver gode gamle Zinck-Lysbro ikke kun redskaber i god og holdbar kvalitet, men også med skaft i forskellige længder. De er ikke de biligste redskaber på markedet, men bestemt heller ikke de dyreste. Desuden er det et must for mig, at skaftet er af træ.

Der findes naturligvis mange andre lækre redskaber; spade, greb, rive osv. på markedet - f.eks. fra hollandske Sneeboer, og det er virkelig også lækker kvalitet, men også en tand dyrere end redskaberne fra Zinck-Lysbro, som kan købes i de fleste byggemarkeder og plantecentre.

Staudespade fra hollandske Sneeboer. Hel fantastisk at bruge - ret
kort skaft i træ og flot udført. Købt hos Havegalleriet, der har to
længder.

Denne spade fik jeg i gave engang - den er fra Fiskars, tror jeg. Det er kun Peter, der bruger den. Den er lang og er tung som to bigballer jord!!!

Fordelen er, at det er umuligt at knække skaftet.

Mine håndredskaber er gamle, bøjede, halvrustne, men de er de bedste, jeg nogensinde har haft. Jeg købte dem i Isabella Smiths webshop, da hun åbnede - det var vel omkring år 2000-2001. Hun havde dem kun et års tid, og så forsvandt de fra sortimentet. Ærgerligt, for de er helt klart bedre end alle andre, jeg har prøvet.

Hvorfor? For det første er skovlen lang og smal, så den er nem at grave med i hård jord. Det samme gælder for håndkultivatoren, der har helt, helt tynde tænder, der gør det muligt at luge i lerjord og mellem tæt plantede stauder. Tænderne giver sig ved brug, og det er altså dejligt i stedet for de stive og hårde modeller, der findes på markedet.

Hvilket mærke de er fra, kan jeg ikke huske - måske Burgon & Ball. I hvert fald ville jeg råde de firmaer, der handler med haveudstyr at få dem hjem. De er helt klart de bedste på markedet - synes jeg.

I mange år har jeg brugt en hæksaks af træ, og jeg skal hilse at sige, at armene bliver tunge efter kort tid! Så jeg fik sidste år denne lette fra Fiskars, og den er nem og dejlig at bruge, og man bliver ikke nær så træt i armene.

Jeg er storforbruger af handsker. Har altid handsker på - næsten da - og føler mig handicappet, hvis jeg skal lave lidt for meget uden dem - ha, ha. Ikke fordi jeg er sart, men jeg kan bedre løfte og er ikke bange for at stikke mig, når jeg bærer disse handsker af læder og lærred. De sidder helt tæt til hånden og lukkes med velcro ved håndleddet. De skiller sig klart ud fra alle andre havehandsker - har prøvet mange af de nye og måske mere smarte, men de har ikke været nær så gode.

De kan købes på en del byggemarkeder, har jeg set, men vær opmærksom på, at der også findes nogle, der ligner, og de er bare ikke så kraftige. Disse koster ca. 75 kr. Jeg køber dem dog i Garta, som er gartnernes indkøbscentral.

De små viktorianske drivhuse i smedejern hører måske ikke under kategorien haveudstyr som sådan, men de er uundværlige haven, da de beskytter sarte planter om vinteren og det tidlige forår. Desuden er de jo ganske smukke! Vi har selv solgt dem på et tidspunkt, men gør det ikke mere - men de kan bl.a. fås her.

Har du nogle favoritredskaber, som du synes, vi andre burde høre om - så skriv om dem her :-)

Ugens gæsteblogger - Helle Nørby

Vi har haft og får de næste måneder besøg af flere gæstebloggere, der fortæller om deres have, hvordan de bruger den, hvilken stil, de kan lide osv.

Her er nogle af de haveentusiaster, der besøger vores blog:

Birgit Reimer (forfatter og indehaver af Caroline Mathildestiens Planteskole), Birgitte Hasholt (forfatter), Helle Nørby (keramiker - og indehaver af byhellenoerby), Helle Rask (indehaver af Havegalleriet), Anne Stine/Finn Bruun (indehaver af Anne Stines Stauder), Camilla Plum - senere på året - (forfatter, kogekone, TV-vært m.v.), Karin Meyer Nielsen (medindehaver af Pæoneksperten), Bente Møller Holm (indehaver af bog-netbutikken Plantarum), Flemming Hansen (forfatter og indehaver af ClematisDanmark) er nogle af de skønne havemennesker, der vil videregive deres haveglæde her på bloggen.

Foto (af Helle): Simone Lemming Andersen

I dag er det Helle Nørby, som efterhånden er Danmarkskendt for sine smukke belægningssten, der deler sin haveglæde med os. Helle laver dog også meget andet, som I kan se her i indlægget. Helle har f.eks. lavet smukke kakler til vores køkken. Hun har fysisk butik og netbutikken By Helle Nørby.

Påskeklokker og vintergækker er de seneste fremspirede motiver på Helles udsmykningssten.

Tekst: Helle Nørby. Foto: Helle Nørby, Lilly Ravn, Marie-Louise Veber Paustian, Simone Lemming Andersen.

Bedste del af min have ligger lige uden for mit værksted.

Den er fyldt med stauder og roser – kun bede og belægninger INGEN græs. Græsset har det med at komme krybende ind i bedene og invadere dem, og jeg er ikke vild med at stikke kanter.

Foto: Lilly Ravn

Jeg elsker at luge, det er ren afstresning. Faktisk kan jeg bedre lide at luge end at plante. Måske fordi jeg altid får købt for mange planter til det areal jeg skal tilplante, og så panikker jeg lidt over, hvor jeg skal få dem tvistet ned.

Fra min arbejdsplads på værkstedet kan jeg kikke ud på min dejlige have. Det giver mig ofte anledning til lige at tage en pause, og gå ud og se til haven. Jeg kigger efter, hvad der er i blomst, om der mon er et eller andet jeg lige kan rode lidt med, og mon ikke jeg skulle plukke en buket til værkstedet?

Foto: Marie-Louise Veber Paustian

Som keramiker arbejder jeg hele tiden med æstetik og funktionalitet – det er sådan set det samme i haven: Hvilke planter er smukke sammen, hvordan supplerer og fremhæver de hinanden, og hvordan får jeg dem til at trives?

De skønne fuglebade står Helle også for. Foto: Lilly Ravn

Jeg lader mig inspirere i min have: de skønne detaljer i en undseelig blomst, det fine mønster på Vibeæggets kronblade og filigranmønstret i påskeklokkerne. Den helt fantastiske smukt spændte bue på vintergækkens stilk, og det lille blad der fortsætter lige op, dér hvor blomsterhovedets tyngde former buen på stilken – det findes simpelthen ikke smukkere!

Foto: Lilly Ravn

Jeg har mange pæoner – flest enkle. Et lille bed med dagliljer og Sanquisorba. Af roser er mine favoritter de historiske og alba roserne. Jeg kan godt lide det lidt pjuskede og uprætentiøse look.

Hesperis – natviol - sår sig som de vil, og står som et lyslilla duftende aftentæppe.

Akelejerne får også lov at så sig, som de gider. Jeg har i tidernes morgen smidt frø fra Nora Barlow, som krydser sig og viser sig i alle farver fra hvid over rosa, til cerise med limegrønne detaljer, SMUKT!

Om foråret har jeg masser af krokus, 'Blue Pearl' er den smukkeste syntes jeg, mange narcisser, pinseliljer, dorthealiljer. Og tulipaner selvfølgelig! 'Greenland' og 'Angelique' hører til favoritterne. De er både underskønne og så er det dem, jeg har mest held med at holde liv i år efter år.

Men inden da brillierer mine Helleborus. Jeg nupper de små selvsåede planter under moderplanterne og sætter dem hist og pist. Under bøgehækken breder violerne sig, og på solmættede forårsdage sender de duftbølger ud over hele haven. Violfrøstjerner og Akelejefrøstjerner giver sammen med Phlox (den hvide 'David' er dejlig) højde til bedene i sensommeren.

Foto: Lilly Ravn

Jeg vil helst have blomster, der dufter, men Echinacea er velkommen, selvom den er uden duft. Sidste år etablerede jeg en echinacea-rabat langs med gavlen af huset, det bliver fantastisk til sommer. Så kan de stå der og bage i solen, hvor andre planter har svært ved at trives.

Jeg har flest i den traditionelle purpurfarve heriblandt 'Hope' og 'Vintage Wine', som jeg er rigtig glad for!

Den sjove Pallida med de nedadhængende kronblade, iblandet nogle af de mere orange/røde og gyldne typer som Tomato soup og Sundown. Ja, jeg kunne blive ved, der er mange dejligheder i min have!

Foto: Lilly Ravn

Belægningen, er en ”københavner-belægning” Betonfliser 40x40 med to skift smukke gamle chausse-sten. Her lægger jeg mine udsmykningssten – prøver dem af og ser, hvordan farverne passer ind i haven.

Jeg har længe drømt om et potte- og plantebord. Jeg var så træt af at sidde på hug og svine med jorden på fliserne når jeg prikler og potter.

Foto: Marie-Louise Veber Paustian

I efteråret fik jeg taget mig sammen til at få fremstillet et stel, så jeg kunne gå i gang med at lave kakler – for selvfølgelig skulle det være et godt stabilt, vejrbestandigt og ikke mindst smukt pottebord. Det var en FRYD at stå op og fylde bordet med jord og potte løs.

Når jeg er færdig med at svine med jord, planter og potter, giver jeg bordet en overhaling med vandslangen, og al jord bli'r spulet væk.

Læg mærke til den lille detalje på hylden over bordet som min søde og opfindsomme smed fandt på. Han klippede en lang strimmel af noget gitterværk og svejsede det på, og med nogle gode knager fra Ikea, så har jeg den bedste og mest fleksible knagerække til mine redskaber.

Foto: Marie-Louise Veber Paustian

Samtidigt fik jeg fremstillet et mørkegrønt stel til et hårdt tiltrængt nyt havebord. Jeg har leget med mønstre og farver i kaklerne. Jeg ville have, at bord og bænke skulle glide ind i de grønne farver i den takshæk der omkranser siddepladsen. Jeg fremstillede kakler med farver, som jeg hentede fra bedet. Violet fra natviolerne, rosa fra rosen ”Maidens Blush” og en lille smule strågul fra mine hjertegræsser. Disse små farveprikker blev puttet ned blandt de overvejende grønne fliser. Om vinteren, når jeg kikker på bordet, bliver jeg mindet om de smukke farver i bedet og glæder mig over, hvad vi har i vente.

Flere duftende violer.....

Nu begynder de resterende martsvioler at blomstre - det er de specielle, som jeg købte i England - se første indlæg her.

Jeg kan altså godt lide de støvede farver - hvad synes du?