Tomaterne står på rad og række i den ene side, og i den anden side er der også nogle få tomater, peber, okra og meloner.
![]() |
Her er det 'Green Sausage' (tror jeg - kan ikke helt huske det) |
Jeg har netop lagt et tyndt lag hestemøg (lettere omsat) ovenpå jorden ved alle tomaterne - det gør jeg hvert år. Så bliver de gødet lidt efter lidt.
En sjov plante, som jeg ikke har dyrket før, er okraen - og endda i en helt mørk udgave. Da jeg boede i Århus, købte jeg ofte okra, som bruges specielt i indiske retter (men kommer oprindeligt fra Afrika). Den kaldes også for lady finger, fordi udseendet netop minder om en slank finger ;-) Frugten kommer ud fra de mørke blade på billedet nedenfor.
Blomsterne er urealistisk eksotiske - ferskenfarvet - og meget smukke. Bladene er store og har et mørkt skær.
Den mørke peber 'Sweet Chocolate' dyrkede vi også sidste år. Da voksede den ikke så kraftigt af en eller anden årsag, men det gør den i år!
Melonen med den spraglede skal 'Snow Leopard' vokser også livligt nu. Den og den almindelige honningmelon blev ellers udplantet ret sent.
Vi bruger altid de store potter, som har størrelse som de store mørke plasticspande (men disse her er potter). Det fungerer perfekt, og rødderne kan få fat i jorden under dugen.