Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

Glædelig jul og godt nytår

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle læsere og kunder. Tak for et dejligt 2015 med mange gode snakke og oplevelser.

Vi glæder os til at møde dig i 2016, hvor vi byder på mange staudenyheder, åbne dage hos os her i den fysiske butik i maj måned og meget mere.

Vi ses! :-)




Tjørn x mispel

For nogle år siden købte jeg et lille træ på et plantemarked i Århus. Anede egentlig ikke rigtigt, hvad det var for et, men det så så fint ud. Det var Crataemespilus grandiflora (egentlig med et x foran, da det er en hybrid), som er en krydsning mellem tjørn og mispel.





Træet har en smuk form og vækst og bliver i fuld højde omkring 8-10 meter og bliver beskrevet som et lille træ (øhhh nå).... Hvide blomster og små orangebrune mispellignede frugter, der i den grad betager mig. Hver morgen i denne tid går jeg ned til træet og nyder de smukke frugter, der træder endnu mere frem efter løvfald.

Jeg kunne ingen steder finde oplysninger på nettet, om frugten var spiselig. Søgte på alt! Så jeg spurgte Anne Marie fra Lønbæk Planteskole, der har træet i sit sortiment, og hun bekræfter, at frugten kan spises. Jeg har efterfølgende smagt på den, og den er overraskende nok velsmagende i rå tilstand. Ret syrlig. Til næste år må jeg i gang med syltningen!!!




Indtil da kan frugten bruges i en enkel juledekoration som her, hvor jeg har brugt mini lerpotter, blød ene og blot lagt de fine frugter ovenpå. Det er også nemt at lave en krans af ene og lime frugterne på kransen med limpistol (husk de skal være helt tørre, inden du starter).





Tid til mistelten


I hvert fald tid til at nyde den, for julen nærmer sig :-) Og har man sin egen mistelten, er man for alvor heldig! Det har jeg ikke - ikke helt i hvert fald. Men jeg har to Rød Ingrid Marie æbletræer med små mistelten-skud. For det tager tid. År.... De små skud har nu ét bladsæt, og det har vel taget et par år, tror jeg.

De klistrede hvide frø sættes på træet omkring februar - du kan også lave et lille snit i barken, hvori du gemmer frøet. Vælg en yngre og ikke for tyk gren. Jeg var så heldig at få frøene foræret af en kær haveven, men i min tidligere have ved Århus brugte jeg frøene fra den indkøbte mistelten, og det fungerede faktisk også fint.

Det er en fordel at sætte mange frø på forskellige frugttræer. Langt fra alle vil spire. Men når de gør, er det et mirakel - føler man næsten - og udsigten til en kæmpestor mistelten i eget træ, er den lange ventetid værd :-)

For at misteltenen sætter frø, skal man have både en hun- og en hanplante. Tiden vil vise, hvad mine har tænkt sig at være.


Lille mistelten titter frem i mit Ingrid Marie æbletræ





Jeg kan jo godt gå hen og blive lidt misundelig på min søsters mistelten, som hun faktisk også selv har sået i et æbletræ. Den er kæmpestor, og den findes i en have i Risskov ;-) 








Er du en lidt for utålmodig sjæl, kan du købe et træ med mistelten - Kalundborg Planteskole er eksperten.

Mistelten er sjælden i den danske natur, men den findes adskillige steder i Europa; bl.a. i Frankrig, hvor du ser de enorme, vildtvoksende planter mange steder i landet.  

God fornøjelse - og glem nu ikke kysset til jul! ;-)







Hvad du ønsker, skal du få....


Det kan efterhånden være svært at finde på julegaver til familiemedlemmer, der ikke rigtigt mangler noget. Men kender man et havemenneske, hvilket vi jo er mange, som gør (!), så kunne et gavekort til Staudefeen være en oplagt idé.

Kan fortælle, at vi får mange spændende staudenyheder hjem til næste år.... eller du kan bruge gavekortet på haveudstyr og krukker.... eller på et af et eller flere af planlagte kurser.. Der er frit valg :-)

http://staudefeen.dk/shop/gavekort-36c1.html







Vind gammelt julepynt

Indrømmet, der sker ikke så meget herinde i juletiden. Det skyldes, at jeg hver dag juler på min juleblog/-hjemmeside, Min Gamle Jul, med tilhørende Facebook-side.

Har du lyst til at vinde gammelt julepynt, trækker vi på søndag lod om de, der deler opslaget om konkurrencen på Min Gamle Juls facebookside og selvfølgelig liker Min Gamle Jul.

Se mere her

Husk dog at checke dine privatindstillinger - det er langt fra alle delinger, jeg kan se, og kan jeg ikke se delingen, er du af den grund ikke med i lodtrækningen.

Held og lykke :-)





Husk

Nye indlæg på julebloggen hver eneste dag indtil den 24. december (derfor sker der ikke så meget herinde pt.).

Der er giveaway igen på tirsdag (blandt de faste læsere) - kig ind og glædelig 3. søndag i advent :-))






Giveaway på julebloggen

Igen i år har jeg blandt de faste læsere af julebloggen flere lodtrækninger her i december - vil du være med???

Så læs mere her



Glædelig jul og godt nytår :-)

Du ønskes en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår :-) Tak for julehilsnerne i forrige indlæg og på Facebook.

Tak for alle de dejlige kommentarer her på bloggen.

Vi "ses" i det nye år :-)

Kærlig hilsen

Marlene


Fra 1917 - ikke meget har ændret sig......








Julestemning

Selvom jeg juler til den store guldmedalje på min juleblog, skal der da også lige jules en lille smule herinde......


 




 

 

 








December haven

Her på Fyn er det blevet koldt - vejret har de sidste dage budt på kold regn eller slud, så jeg egentlig ikke har haft lyst til at lave alt for meget udenfor.

Men jeg klager ikke. Nej, jeg takker for det milde vejr, vi har haft indtil nu og krydser fingre for, at vi IKKE får en hvid vinter a la de sidste to vintre. Uhhhh...... når man har dyr, der konstant skal have skiftet vand pga. frosten, så er det altså ikke så sjovt. Jeg tænker tit på de mange høns, der ikke har en "mor", der går hjemme om vinteren - for vandet fryser jo altså i løbet af en lille time. Eller hestenes spande med vand, som ses på de mange folde rundt omkring. Nå, det var lige en sidebemærkning.




Ja, vi har været heldige i år. Der er stadig blomster at finde i haven. Og masser af æbler, selvom jeg har plukket og plukket. Ovenfor billede af rød Ingrid Marie (Karin Schneider). 

Forskellige rølliker, klokke, gåseurt, floks, roser m.m. står stadig med få blomster - det er da fantastisk her i december måned :-)






Stinkende nyserod, Helleborus foeditus, står lige nu med masser af blomster.
Men det er selvfølgelig også årstiden for den :-)


Der er også stadig knopper at finde på den fyldte klokke 'La Bello'. 

Det er virkelig en staude, jeg kan anbefale (vi får den i sortimentet igen til næste år), da den siden juni har blomstret nærmest uafbrudt. Og så er den jo meget bedårende - se evt. her















En del af de en-årige står også fint endnu - blandt andet morgenfruerne, der dog har ganske få blomster.




Det er vigtigt at have stedsegrønt i haven - specielt her om vinteren. Jeg har plantet flere blød ene (som ikke er ene, men en cypres) i håb om, at de vil vokse sig store MEGET hurtigt, så jeg har til afklip i juletiden. Det er faktisk ret dyrt at købe - selv til engrospriser!!!




Jeg har et område, som jeg desværre forsømmer en smule. Der står pæoner i to rækker, og imellem er der mange storkenæb - mest frøplanter. Men nu er det blevet luget igennem og ved siden af plantet buksbomhæk (Peters stiklinge, så det tager nok lidt tid, før den bliver til hæk!). 






Jeg kan godt lide at få det hele ordnet inden vinteren, for til foråret har jeg travlt med planteskolen. 

Heldigvis er vi jo i december måned, hvor udendørs julepynt liver op og giver os det grønne, som vi måske mangler i haven lige nu.