Chrysanthemum - jo tak!

Jeg har altid været vild med chrysanthemum, som egentlig hedder Dendranthema (indicum). Denne gruppe hører til de hårdføre havechrysanthemum, og det er netop dem, jeg siden barn har elsket, sikkert fordi de blomstrede på et tidspunkt, hvor alt andet visnede ned, men også på grund af duften, som man enten elsker eller hader. De småblomstrende sorter vil altid være mine favoritter.

Den småblomstrende 'Julia'

Chrysanthemum, som nogen stadig kalder for vinterasters, har en lang historie bag sig og kan spores til Kina, der var de første til at dyrke og forædle forskellige sorter. I dag går man ikke så meget op i sortsnavne - desværre - og mange er i årenes løb gået tabt.

Gamle bøger om Chrysanthemum - den ældste fra 1910. 

De fleste sorter kan tåle en smule frost. De småblomstrende dog mere end de storblomstrende typer. De helt fyldte varianter holder altid bedre end de enkeltblomstrende. Og så holder de jo altså uger som afskåret og er en god fyldblomst i buketterne.

Den sartgule 'Poesie' - mellemstørrelse.

'Anastasia' - småblomstrende. Har fået en snert af frosten, som kan ses på de brune kronblade. 

I gamle dage var det almindeligt at grave planterne op, sætte dem i en spand og placere dem i drivhuset, og på den måde havde man blomster helt til jul. Det er nok alligevel de færreste, der gør det i dag. Jeg gør ikke, men kan godt lide tanken, at man får mest muligt ud af det, der dyrkes i sin have.

'Brennpunkt' - meget blomsterrig - storblomstrende

Vinter på Nordfyn

Så er vinteren og en smule sne også kommet til Nordfyn. Store snefnug dalede i dag malerisk ned og lagde sig velopdragent i et tyndt lag på den kolde jord og de stadig grønne planter rundt omkring i have og planteskole, mens solens stråler fagtede sig gennem de nøgne grene. Se, det er vintervejr, som jeg kan lide det. Behersket og smukt! Selvom en snestorm nu også kan give mange sjove stunder, hvis man altså lige ser bort fra opgaven med at fylde vand i spande og kar til dyrene flere gange om dagen.

Der skal tænkes på fuglene, når kulden raser; her lægges æbler rundt omkring i have og planteskole, og min efterhånden ret store samling af Helle Nørbys klassiske mejsekugletage har alle fået krop af mejsebolde i bionet (som er mørkegrønt).

Jeg var jo ellers godt i gang med at klippe ned og ordne sommer- og staudebede. Selvom jeg naturligvis ikke var uvidende om den forestående kulde, men men men.... nu havde jeg lige sat mig for, at bedene skulle ordnes, og det plejer jo også at gå. De mange en-årige skabioser, der overlevede sidste vinter, burde vinterdækkes, men på den anden side har jeg brug for plads til de nye sommerblomster. Overvintrer de, er det fint, og hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.

Vores katte er i denne tid ude i max. 5 minutter ad gangen!

De mange ubrugte, halvrådne kvæder ligger forsømt på jorden, men en enkel gør krampagtige forsøg på til stadighed at vise sig fra sin bedste side.

Men i stuen er det forår - her Pelargonium grossularioides. Grønt løv i solen får det til at krible i fingrene, og man kan næsten dufte og mærke foråret ved synet af det grønne i solens stråler.