Har du husket at sætte hvidløg?

Det kan nås endnu. Faktisk er det ifølge en lokal (fynsk) hvidløgekspert, der gennem årene har afprøvet utallige sorter, en fordel, hvis de (i år) først sættes nu, og det skyldes vores milde vejr netop i år. Han frygtede en smule, at de hvidløg, der allerede er sat, vil gå i stok, fordi de er fremme med de grønne toppe alt for tidligt. Det passer mig fint, for jeg har først nu for en uges tid siden fået dem sat.

Jeg har købt sættehvidløget 'Cledor', som skulle være fortrinlig til langtidsopbevaring, og det tæller selvfølgelig også, hvis jeg er så heldig at høste mange til næste år. 

Hvidløgsfeddene er på fotoet nedenfor sat i mønster i et højbed med god, luftig og næringsrig jord. Der er tilsyneladende lidt uenighed om, hvorvidt hvidløg skal have næringsrig eller næringsfattig jord; jeg vil sige næringsrig, da de i min køkkenhave sidste år blev sat i næsten ren hestemøg, og løgene blev ret store. 

Mange haveejere vælger at sætte fed fra hvidløg, der er købt i supermarkedet. Det har jeg også prøvet - mange gange endda. Men de blev aldrig rigtigt store og løb nemt i stok. Så i år - og sidste år - blev det til sætteløg og nogle store flotte hvidløg (fed), som jeg fik foræret fra forskellige kanter. Det gav gevinst. Jeg håber så på, at de bliver endnu større til næste år :-)

I foråret købte jeg i Tyskland sorten 'Rosé de Lautre' (Allium sativum) - et lyserødt hvidløg - og et russisk med sortsnavnet 'Cesnok' (Allium sativum ssp. ophioscorodon). Sorten 'Elefant'(Allium ampeloprasum) har jeg også - spændende, om det bliver så stort, som de viser på diverse billeder! 

De er tilsyneladende endnu ikke blevet til det helt store, men jeg må indrømme, at jeg ikke har haft dem gravet op, så kender ikke størrelsen på dem. De bliver dog snart flyttet til mit nye højbeds-område, så mon ikke de når at blive store til foråret? :-) 

Kvædemarmelade med lakrids

De smukke kvæder er modne her i oktober-november, og de sidste par år har jeg desværre ikke fået dem brugt, men i år har jeg ekstremt mange på mine to buske, så det var oplagt at lave kvædemarmelade.

Æblekvæde (navnet hentyder til formen på frugten)

Jeg har opdaget, at mange studser over den mystiske frugt, når de besøger planteskolen. Du kan læse mere om kvæden her.

Inspireret af en veninde, der havde lavet figenmarmelade med lakrids, tænkte jeg, at kvædemarmelade måtte smage fortrinligt med lidt lakridspulver iblandet. Og det gør det faktisk. Lav ikke marmeladen for sød, hvis der skal lakrids i.


Kvædemarmelade med lakridspulver


Til ca. 4-5 almindelige syltetøjsglas:

1 kg kvæder
ca. 450g sukker - gerne rørsukker
lakridspulver
Atamon eller cognac til at skylle glassene

1. 1 kg (som giver ca. 1 liter puré) hele kvæder koges ca. 40 min., til de er møre.

2. De hele kvæder mases/presses (evt. med en stor trægrydeske) gennem en sigte til en fin puré - fjern kernehuset (som ikke kan mases). Dette arbejde tager lidt tid, og du kan også vælge at blende dem i stedet, men det bliver pænere på denne gammeldags måde.

3. Giv puréen (1 liter) et opkog og kom sukkeret i (smag til). Kog ca. 5 min. Der behøves ingen stivelse, da kvæder indeholder store mængder af pektin.

4. Smag til med lakridspulver og rør rundt.

5. Kommes på Atamon- eller cognacskyllede glas (skyl glasset med låget på og husk at vende glasset, så låget også får en omgang)

Smager rigtigt godt til ost - f.eks. en Emmentaler.

Kvædemarmelade - uden lakridspulver til venstre og med til højre. 

Sommerblomster? Vil ikke undvære dem!

Jeg elsker stauder og har i sagens natur en del af dem, men jeg ville aldrig undvære de en-årige - sommerblomsterne. De blomstrer næsten non-stop sommeren over og giver kun op ved frostens komme. Det er på dette tidspunkt af året, at vi skal gøre status; hvad var en succes og skal gentages næste år, og hvad var knap så godt?

Jeg er trofast. Holder mig ofte til de samme blomster år efter år, hvis først jeg er blevet forelsket, men der skal naturligvis også være plads til udskejelser i form af nye indkøb :-) Men det er nu, der kan tages frø. Man sparer trods alt nogle håndører ved selv at indsamle sine frø.

Ammi visnaga (tandstikkerurt) og brun tobak

Helianthus 'Valentine' (solsikke) og Verbena bonariensis (kæmpejernurt)

De fyldte valmuer har stået i et væld af farver og former - de er dog afblomstret nu. De blev sået mellem Echinacea 'Mozzarella', og jeg kan klart anbefale at bruge en-årige mellem Echinacea (purpursolhat), der ellers ikke er meget for konkurrence fra andre stauder, men på det tidspunkt hvor de en-årige har vokset sig store og blomstrer, har purpursolhatten en vis højde, så den gerne deler pladsen med de luftige valmuer. 

Papaver rhoeas (valmue)

Nedenfor et eksempel på Echinacea 'Green Jewel' og Didiscus caeruleus 'Blue Lace' (kniplingeblomst), hvor kniplingeblomstens lette vækst ikke konkurrerer med den grønne juvel. 

Echinacea 'Green Jewel' og Didiscus caeruleus 'Blue Lace' (kniplingeblomst)

Nogen kan ikke lide lugten af morgenfruer - det kan jeg. Jeg elsker den, og den minder mig om min barndom. Her hos mig selvsår morgenfruerne sig lystigt, så jeg sår aldrig nye - det klarer de selv. Det gælder i øvrigt med en del sommerblomster - bl.a. også Cosmos (Stolt kavaler). 

Calendula officinalis (morgenfrue)

Cosmos bipinnatus 'Picotee' (Stolt kavaler) - selvsået

Zinnia, Frøkenhat, kan være lidt sværere at tage frø af - blomsterne har det med at rådne og klaske sammen, hvis der kommer kraftig regn. 

Zinnia 'Red Queen Lime'

Zinnia 'Aztec' med små yndige hoveder - meget blomsterrig. Busket. 

De sidste par år har jeg indkøbt og sået den bedårende Ageratum 'Red Sea' (blåkvast). Man har svært ved at tro, at de frø bliver til noget, og de skal da også forspires - ellers går de simpelthen til. Frøene er små og nærmest knuses til hvid pulver, hvis man trykker lidt for hårdt på dem. Den almindelige lave blåkvast er langt nemmere at så, og der kommer mange planter ud af et brev frø. 

Ageratum 'Red Sea' (blåkvast) og hvid skabiose.

Den almindelige, lave blåkvast, Ageratum houstonianum, som jeg nok ikke vil så igen. Den er lidt
for potteplante-agtig, men har en smuk blålilla farve. 

De lækre solhatte, Rudbeckia, i mørke nuancer har jeg tit beundret og besluttede mig for at så sidste år. De overvintrede fint i mine højbede og er i år ret kraftige. 

De bliver dog også ofte solgt som stauder rundt omkring på planteskolerne, men det er de normalt ikke. Jeg har dog selv til Staudefeens sortiment bestilt en chokoladebrun sort til næste sæson, da jeg alligevel synes, den skal have en chance i haverne rundt omkring, for har man sandet og veldrænet jord, vil den sandsynligvis overvintre et solrigt sted - i et par år i hvert fald. Det kommer an på en prøve denne vinter også :-)

Rudbeckia 'Cherry Brandy'  - forskellige mørke nuancer, også helt chokoladebrune

Lathyrus odoratus (ærteblomst) er uundværlig i en sommer- og skærehave. Mine visnede dog ret tidligt ned denne sæson - prøvede ellers at fjerne bælgene - men nu skyder de fint igen :-) Her sammen med den limegrønne Bubleurum rotundifolium 'Griffithii' (hareøre), der binder alle farver sammen. 

Jeg har sjældent den almindelige blå Nigella damascena (Jomfru i det Grønne), men prøver ofte at finde frø af de hvide og lyserøde sorter. 

Nigella papillosa 'African Bride'

Til sidst et foto af et bølgende hav af blå blomster - sået/selvsået i mit lidt vilde sommerbed. Har desværre ikke navnene på dem (har det ene navn lige på tungen!!! ;-) )