Chrysanthemum - jo tak!


Jeg har altid været vild med chrysanthemum, som egentlig hedder Dendranthema (indicum). Denne gruppe hører til de hårdføre havechrysanthemum, og det er netop dem, jeg siden barn har elsket, sikkert fordi de blomstrede på et tidspunkt, hvor alt andet visnede ned, men også på grund af duften, som man enten elsker eller hader. De småblomstrende sorter vil altid være mine favoritter.


Den småblomstrende 'Julia'

Chrysanthemum, som nogen stadig kalder for vinterasters, har en lang historie bag sig og kan spores til Kina, der var de første til at dyrke og forædle forskellige sorter. I dag går man ikke så meget op i sortsnavne - desværre - og mange er i årenes løb gået tabt.


Gamle bøger om Chrysanthemum - den ældste fra 1910. 

De fleste sorter kan tåle en smule frost. De småblomstrende dog mere end de storblomstrende typer. De helt fyldte varianter holder altid bedre end de enkeltblomstrende. Og så holder de jo altså uger som afskåret og er en god fyldblomst i buketterne.


Den sartgule 'Poesie' - mellemstørrelse.


'Anastasia' - småblomstrende. Har fået en snert af frosten, som kan ses på de brune kronblade. 

I gamle dage var det almindeligt at grave planterne op, sætte dem i en spand og placere dem i drivhuset, og på den måde havde man blomster helt til jul. Det er nok alligevel de færreste, der gør det i dag. Jeg gør ikke, men kan godt lide tanken, at man får mest muligt ud af det, der dyrkes i sin have.


'Brennpunkt' - meget blomsterrig - storblomstrende

Forsøg med gulerødder

I år såede jeg gulerødder i køkkenhaven, som jeg plejer (sorten 'Black Dragon' vistnok), men noget nyt skulle prøves; jeg havde fundet nogle gamle cementrør, som i sig selv er ret smukke, og i dem skulle der sås gulerødder. Vi har i forvejen peberrod plantet i et større cementrør.

På billedet ses, hvordan gulerødderne til venstre sået i køkkenhavejorden ser ud lige nu, og til højre de lange flotte rødder fra cementrørene. For det første er gulerødderne til venstre ved at smårådne, og for det andet er de brede og flækkede (har nok sået dem et sted, hvor jeg ikke lige har fået gennemarbejdet jorden grundigt). Dette er ikke tilfældet med gulerødderne i rørene - ingen af delene. Det er så lidt en udfordring at få dem UD af rørene!!! Jeg tænker, at et mælkebøttejern må være sagen.








Vi har stadig blomsterkarse/tallerkensmækker i køkkenhaven også. Den bruger jeg meget. Elsker smagen. Bruger den i sandwich eller laver tallerkensmækkerpesto efter Birgitte Hasholts opskrift.  Men det skal plukkes/bruges hurtigt, for får vi lidt frost, klasker blomsterkarsen helt sammen.






En dejlig overraskelse

Efter at have taget forskellige grene ind til drivning var glæden stor, da jeg opdagede de mange kraftige rødder på solbærgrenene. Solbær er også nem at opformere ved almindelig stiklingeformering (i jord), men de synlige rødder i vandet gør det alligevel lidt sjovere og nemmere at holde øje med rodudviklingen.








Amerikansk karse

Barberea vulgaris 'Variegata' er det latinske navn og kaldes udover amerikansk karse også for vinterkarse. Den er tilsyneladende ikke meget kendt i Danmark. En gammel urt, der har smag henad brøndkarse (deraf navnet), men som egentlig er en salat, der også er velegnet som vintersalat, da den danner blade i vinterhalvåret - ofte er den stedsegrøn.

Den er fler-årig - nogle gange to-årig, hvis den sætter for mange frø, så husk at plukke af den - også i efteråret - , så danner den hurtigt en ny roset med friske blade. Den brogede variant er smuk i haven - og ikke mindst i salatskålen - eller i suppen.

Urten er nem at så og spirer villigt. Er ikke så vandkrævende som rigtig brøndkarse, men trives fint i almindelig køkkenhavejord. Jeg har placeret mine planter under glasklokker og håber på friske skud hele vinteren - også i perioder med sne.

Herhjemme kan du købe frøene hos Susannes Blomster Café og Kerneliv.





Vinter på Nordfyn

Så er vinteren og en smule sne også kommet til Nordfyn. Store snefnug dalede i dag malerisk ned og lagde sig velopdragent i et tyndt lag på den kolde jord og de stadig grønne planter rundt omkring i have og planteskole, mens solens stråler fagtede sig gennem de nøgne grene. Se, det er vintervejr, som jeg kan lide det. Behersket og smukt! Selvom en snestorm nu også kan give mange sjove stunder, hvis man altså lige ser bort fra opgaven med at fylde vand i spande og kar til dyrene flere gange om dagen.

Der skal tænkes på fuglene, når kulden raser; her lægges æbler rundt omkring i have og planteskole, og min efterhånden ret store samling af Helle Nørbys klassiske mejsekugletage har alle fået krop af mejsebolde i bionet (som er mørkegrønt).





Jeg var jo ellers godt i gang med at klippe ned og ordne sommer- og staudebede. Selvom jeg naturligvis ikke var uvidende om den forestående kulde, men men men.... nu havde jeg lige sat mig for, at bedene skulle ordnes, og det plejer jo også at gå. De mange en-årige skabioser, der overlevede sidste vinter, burde vinterdækkes, men på den anden side har jeg brug for plads til de nye sommerblomster. Overvintrer de, er det fint, og hvis ikke, er der ikke noget at gøre ved det.



Vores katte er i denne tid ude i max. 5 minutter ad gangen!

De mange ubrugte, halvrådne kvæder ligger forsømt på jorden, men en enkel gør krampagtige forsøg på til stadighed at vise sig fra sin bedste side.




Men i stuen er det forår - her Pelargonium grossularioides. Grønt løv i solen får det til at krible i fingrene, og man kan næsten dufte og mærke foråret ved synet af det grønne i solens stråler.