Chrysanthemum - jo tak!

Jeg har altid været vild med chrysanthemum, som egentlig hedder Dendranthema (indicum). Denne gruppe hører til de hårdføre havechrysanthemum, og det er netop dem, jeg siden barn har elsket, sikkert fordi de blomstrede på et tidspunkt, hvor alt andet visnede ned, men også på grund af duften, som man enten elsker eller hader. De småblomstrende sorter vil altid være mine favoritter.

Den småblomstrende 'Julia'

Chrysanthemum, som nogen stadig kalder for vinterasters, har en lang historie bag sig og kan spores til Kina, der var de første til at dyrke og forædle forskellige sorter. I dag går man ikke så meget op i sortsnavne - desværre - og mange er i årenes løb gået tabt.

Gamle bøger om Chrysanthemum - den ældste fra 1910. 

De fleste sorter kan tåle en smule frost. De småblomstrende dog mere end de storblomstrende typer. De helt fyldte varianter holder altid bedre end de enkeltblomstrende. Og så holder de jo altså uger som afskåret og er en god fyldblomst i buketterne.

Den sartgule 'Poesie' - mellemstørrelse.

'Anastasia' - småblomstrende. Har fået en snert af frosten, som kan ses på de brune kronblade. 

I gamle dage var det almindeligt at grave planterne op, sætte dem i en spand og placere dem i drivhuset, og på den måde havde man blomster helt til jul. Det er nok alligevel de færreste, der gør det i dag. Jeg gør ikke, men kan godt lide tanken, at man får mest muligt ud af det, der dyrkes i sin have.

'Brennpunkt' - meget blomsterrig - storblomstrende

'Ingeborg fra Nybro'

Jeg er nok lidt af en flokssamler, og begejstringen ser ikke ud til at aftage med årene ;-) Så jeg kigger altid efter nye sorter - eller rettere gamle sorter. For de gamle, næsten glemte sorter, bør vi bevare, så de for eftertiden kan pryde de europæiske haver. Og heldigvis bliver der gjort noget for sagen.

I Sverige har de gjort ord til handling og har i større skala opformeret få udvalgte svenske flokssorter - blandt andet denne høstfloks, Phlox paniculata 'Ingeborg fra Nybro', som jeg købte i Sverige i sidste uge. Den er fra ca. 1930 og har som de mange gamle sorter store hoveder med små blomster. Yndig, ikke? Jeg købte også 'Alma Jansson', som er fra samme periode, men den blomstrer desværre ikke lige nu, så foto kommer senere....

En underlig knold - del 2

(Følg evt. med på Facebook også).

Oka - Oxalis tuberosa - er et festligt og eksotisk indslag i køkkenhaven - sikken farve! Den findes også i almindelig hvid/gullig variant, men jeg faldt for den røde farve, der vil pynte i salaten.

Oka stammer fra Andesbjergene og blev også dyrket i 1800-tallet, men var så vidt vides ikke særligt udbredt. Og det er den sådan set heller ikke i dag. Jeg købte knoldene i Tyskland her i foråret, hvor de blev lagt i køkkenhaven, og hen i oktober/november kan de graves op og nydes på adskillige måder; rå, kogt, stegt eller bagt. De bruges sådan set på samme måde, som vi bruger kartoflen. De røde typer mister lidt farve ved kogning. 

De lange rødder fjernes inden tilberedning 

Bagte oka

Løvet ligner en form for kløver, og oka'en tilhører da også - som det latinske navn antyder - kløverfamilien. Løvet visner ned ved den første frost, men fortvivl ikke - grav ikke knoldene op, men vent nogle uger eller en lille måneds tid, før du høster. 

En knold der kan anbefales - den har en behagelig sød smag. 

En underlig knold - del 1

Knoldgaltetand eller kinaskok (stachys affinis) - på engelsk Chinese Artichoke - bliver den lille midelignende knold kaldt, og den har i år fundet vej til vores køkkenhave. Jeg har et eller andet med knolde(!) - det der med at grave og finde guldklumper gemt i den mørke muld. Det er da noget særligt!!!

Knoldgaltetanden er en gammel køkkenurt, der i stort omfang blev dyrket i Viktoriatiden, som jeg mange gange tidligere har henvist til.

Knoldene lægges i jorden i marts-april, og de optimale betingelser er let jord og masser af varme. Men husk at vande i tørre perioder - dette er vigtigt. I England beskrives den som hårdfør, men de har det jo også en anelse varmere end hos os. Jeg vil dog prøve at lade nogle overvintre i køkkenhaven og samtidig opbevare nogle få knolde i sand et frostfrit, men køligt, sted. En optimal løsning ville være at dyrke knoldene i en mistbænk - ved kanten, så du altid kan finde dem i efteråret - og endnu bedre i varmebed (med halm og hestemøg i bunden).

Knoldene, som er ca. 2-3 cm,  høstes fra november til januar. Medbring en skål med vand, når du graver dem op. Tørrer jorden på knoldene, er de bagefter svære at rengøre.

Dengang - in the good old days - blev disse juveler stegt i smør - det samme gør de i dag. Smørstegt knoldgaltetand er en delikatesse med en dejlig fast konsistens.

Her i Danmark kan de købes hos Camilla Plum, og hun nævner dem som frosthårdføre. De er i hvert fald ikke hårdføre, hvis de står i potte - jeg mistede en del i det tidlige forår; de rådnede simpelthen.

Måske en knold du skulle overveje i din køkkenhave til næste år??

Trendy kål

Der er vist ingen tvivl om, at kål er blevet ret trendy. Ikke nogen overraskelse, da både nordisk mad og stenaldermad er meget populært. Ikke at kål har sin oprindelse i Norden, men vi betragter kålen som en ældgammel grøntsag, der har været dyrket herhjemme ALTID. Og kålen er da også en af vore her i Norden ældst dyrkede grøntsager. Tænk bare på "kålgårdene", som tidlige køkkenhaver blev kaldt.

Specielt Amager-hvidkålen var Danmark for lidt over 100 år siden verdenskendt for.

Kål er nem at dyrke og kræver ikke det store, men den er sulten, så giv godt med møg i løbet af sommeren (det glemmer jeg dog næsten altid).

Lidt pudsigt er det, at palmekålen de seneste år er blevet ret udbredt i Danmark - som både en kulinarisk og pynte grøntsag - og bliver betragtet som en nyhed i køkkenhaven. Det er den dog ikke. Den går langt tilbage, og i Victoriatiden var den på sit højeste prydmæssigt. Den blev brugt til imponerende borddekorationer og muligvis også som små juletræer for de mennesker, der ikke havde råd til et rigtigt grantræ.

Toscansk palmekål

Der findes flere former for palmekål - vi har også den italienske fligede form i haven - 'Jagella Nero', vist nedenfor. 

Den almindelige og røde grønkål vil jeg helst ikke undvære. Jeg elsker de krøllede blade finthakket i salater - eller lynstegt med mandler, løg, peber osv. De røde grønkål har selvsået sig, og den store grønne er faktisk fra sidste år og har vokset sig op igennem en stol!

Rød grønkål - selvsåede planter

Grønkål - plante fra sidste år. Heldigt, da jeg ikke fik sået dem i år. 

I år har vi også prøvet kålrabi 'Purple Delicacy'. Den overraskede ved at være nem og danne pæne hoveder - nogle af dem dog lidt mindre, som her på billedet. Fik desværre ikke lige taget billede af de fine!!!

Jeg har ikke selv dyrket spidskål i køkkenhaven, men jeg køber den og vil helst ikke undvære den i køkkenet. Nogen, der har prøvet at dyrke den i køkkenhaven? Og med hvilket resultat?

Under alle omstændigheder er der al mulig god grund til at dyrke kål i sin køkkenhave - tænk på alle de C-vitaminer og antioxidanter, du får - helt gratis!

De kære asters

Jeg ville ikke undvære dem. Ikke under nogen omstændigheder. De minder mig om min barndomshave og de klare sensommerdage, der oplyste de fine asters og røde æbler, som var de lanterner i en mørk vintertid.

Jovist kan de brede sig, men så er det bare frem med spaden og grave op og glæde familie og venner med en plante. De er perfekte som fyld i både bed og buket, og så ser de ud af så meget. Blot skal man tænke over, hvor de placeres, for f.eks. novae-angliae typerne breder sig ret meget, og flere af dem vælter. Men det er der så mange stauder, som gør, så frem med plantestativerne omkring maj-juni.

Aster novae-angliae 'Marina Wolkonsky'

Her i haven er der et rigt udvalg af forskellige asters - de lave og de høje, og netop nu er flere af dem begyndt deres nedvisning, som du kan se på billederne.

Vinterasters kalder man Chrysanthemum, som ikke har noget med asters at gøre.

Aster novae-angliae 'Pierot'

Denne smukke Aster novae-angliae var i haven, da vi flyttede ind. Den stod et meget tørt sted og var kun 50-60 cm høj. Da den blev flyttet til køkkenhaven, groede den pga. den noget bedre næringsrige jord til ca. 175 cm høj!!! Den får dog - indtil videre - lov til at blive, da den aldrig vælter, og de smukke lyserøde til pink blomster passer så godt til grøntsagerne. 

Asters er en meget gammel plante, der var ekstremt populær specielt i 1800-tallet, hvor man i Victoria-tiden fremdyrkede den ene sort efter den anden. De var nemme stauder, der var uundværlige i de store herskabshaver, hvor overgartneren havde ansvaret for, at der så godt som året rundt var blomster at plukke af.

Aster ageratoides 'Asran'

Jeg er specielt glad for de lave pudeasters, Aster dumosus - ikke at de er gode at plukke af, men de er perfekte som bunddække, og deres udseende er sprødt grønt indtil blomstringen i september måned. Jeg har plantet adskillige af sorten 'Lady in Blue' i mit tidligere nævnt viktorianske bed. Sorten er lilla i sol og næsten kølig blå i skygge. Ikke for tør jord til denne type asters (selvom mine dog står i sandjord og har været fine i år, men vi har jo også fået en del regn!). 

Aster dumosus 'Lady in Blue'

Nedenstående asters købte jeg hos Anne Stine Stauder her i sommer, og jeg er helt og aldeles forelsket i den. Den er let og luftig og ikke alt for højtråbende. Perfekt som forgrund til kastanjehegnet.

Aster x frikartii 'Mönch'

En fantastisk asters til skygge (og sol), og som trives selv i meget tør jord, er Aster divaricatus, som har små hvide blomster. Den blomstrer meget længe - ca. fra august til sidst i oktober. 

Aster divaricatus

En asters, som jeg brændende ønsker mig, er lyngasters Aster erocoides 'Delight', som jeg bare ikke har kunnet finde hos mine leverandører, men jeg leder stadig!!! Den fås dog i handlen her i Danmark, kan jeg se. Jeg elsker de små blomster, og de minder mig en smule om kamille blomsterne. Smukkest er den vel egentlig nok, som den står på nedenstående foto - altså knap udsprunget. 

Aster erocoides 'Delight'

Den ret kendte mørkløvede Aster lateriflorus 'Lady in Black' har også små hvide blomster og det mest smukke løv, man kan forestille sig, men den bliver HURTIGT stor, så sæt plads af til den. Et plantestativ skal der også til, ellers vælter den nemt i efteråret. Blomstringen her i haven er endnu ikke indtruffet, men det gør nu ikke noget, for stauden er imponerende uden.

Aster lateriflorus 'Lady in Black'

Sidste købte jeg to lignende asters på et plantemarked - uden navn. Jeg tror næsten, her er tale om den almindelige A. lateriflorus - den har samme løv som 'Lady in Black' (men ikke mørkt) og små blomsterknopper, og denne er heller ikke sprunget ud endnu. 

Aster lateriflorus - sandsynligvis

Er du til høje stauder generelt, er den ret ukendte Aster glehnii 'Agleni' sagen. Den bliver omkring 150 cm høj og imponerer i den grad med de stive stilke, der holder sig oprejst af sig selv. 

Aster glehnii 'Agleni'

Nedenfor er par varianter, som jeg ikke selv har i haven, men som er set på messe i Holland. 

Aster 'Cape Town'

Aster 'Cassandra'

Og så lige et lille glimt til vores nye drivhus fra Drivhussnedkeren - der mangler nogle småting (det har regnet for meget til at gøre det helt færdigt), og når de er lavet, får I et komplet indlæg omkring tilblivelsen af dette skønne hus :-)

Hvidkålen - en overset grøntsag (?)

Jeg er med årene blevet ret glad for hvidkålen. Men bliver den spist i de danske hjem? Jeg har på fornemmelsen, at de fleste måske bruger dem som råkostsalat, hvor den er suveræn, hvis den er helt fintsnittet og blandet med måske gulerødder, mandler m.v.

Og så er der naturligvis den gamle traver - stuvet hvidkål. Det er jeg nu ikke så vild med ;-)

I tidligere tider var hvidkålen en yndet grøntsag, da den mættede, og der var i et hoved til mange måltider, og dengang var der jo mange munde at mætte!

Som adskillige grøntsager dengang var der forskellige sorter i handlen, men det er der ikke mere. De oplyses i hvert fald ikke til den endelige forbruger -  os. Virkeligt ærgerligt, men heldigvis bliver det mere og mere populært at opdrive og dyrke de gamle sorter. Så det er hermed en opfordring til jer (og mig selv). Jeg vil gøre mit til at beskrive de gamle sorter, så de ikke går helt i glemmebogen. For det første er det spændende med gamle sorter, men disse er også gennemprøvet og dyrket gennem mange, mange år, så det er sikre og robuste sorter. 

I 1870erne og fremefter var det almindeligt at så hvidkål. Den kan sås i drivbænk i marts måned og udplantes i løbet af maj-juni på god lerholdig jord, og når oktober nærmer sig - eller inden frosten - optages kålen. Sorterne tilhører henholdsvis sommer- og efterårshvidkål. 

Gamle sorter - år 1878:

Amager-hvidkål

Brunswiger

Magdeborger

Erfurter

Lybekker

1910:

Amager-hvidkål, som beskrives som "ikke alene landskendt, men verdenskendt"

Halvhøj Amager "Mariendaler" (Ejer: Handelsgartner Eltzholtz, Ringe)

Struer-Stammen

Lav Amager (Ejer: Handelsgartner H. J. Hansen, Vordingborg)

Lav fast Amager (Ejer: Handelsgartner Eltzholtz, Ringe)

Ruhm von Enkhuizen (beskrives i 1910 som en meget gammel sort)

Ditmarsker

Brunswiger

Succession

1941:

Ditmarsker

Københavns Torve

Ruhm von Enkhuizen

Amager

Lav og halvhøj Amager

Tegningen ovenfor er fra 1941 og forestiller en lade til opbevaring af hvidkål. 

Da jeg for nylig ville finde spændende retter med hvidkål på nettet, blev jeg altså slemt skuffet. Syntes ikke rigtigt, at der var noget interessant, så jeg fandt på min egen ret - hvidkålsrelish -, som smager fantastisk som tilbehør til kød eller fisk. Kan gemmes på glas, da der er æblecidereddike i. 

Nedenstående opskrift er ca. mål, så smag selv til - den skal være lidt sur-sød. 

Ca. 3-5 glas

2 løg

ca. 2 L FINT-snittet hvidkål

hvidløgs-fed - efter smag

balsamico

ca. 5-6 spsk. sherryeddike

ca. 300 ml æblecider-eddike

hel peber

laurbærblade

ca. 9 spsk. sukker

2 spsk. kanelbark (eller hele stykker)

salt

Det hele koges ved sagte varme, indtil hvidkålen er formindsket og blød. 

God fornøjelse :-)

Æblefestival i Æble-toft

Hvert år i efterårsferien kan du komme til æblefestival i Ebeltoft. Det er vel ca. 5. gang, det bliver holdt.

Selvom jeg faktisk kommer fra Ebeltoft (eller i en landsby udenfor), og mine forældre stadig bor der, så var det første gang i år, at jeg oplevede festivalen. 

Meget hyggeligt med boder og forskellige aktiviteter, men i gågaden syntes jeg manglede noget - der skulle have været pyntet med æbler, æbletræer eller lignende, og så skulle butikkerne altså ikke lukke kl. 13-14!!!

Nå, men man kan jo ikke få det hele ;-)

Da butikkerne var lukkede, bevægede vi os op på den nedlagte maltfabrik (hvor min morfar engang arbejdede), og underholdningen stod på musik inden for forskellige genrer. 

Hjemme hos mine forældre blev de gamle æblesorter nærstuderet. Ja altså... de har jo været der i al den tid, de har boet der, men da jeg var yngre, var jeg ikke så interesseret i gamle sorter, men det er jeg NU ;-)

'Mathilde'

'Husmoder'

'Cox's Pomona' - et kendt historisk æble

Det er ret underligt, som man ser anderledes på sit barndomshjem og -egn, når man bliver ældre. Flere ting falder ligesom på plads. Her et par stemningsbilleder.....

Efterårshindbær 'Autumn Bliss' - min far har altid haft en utrættelig
tålmodighed, når det galdt bærplukning :-)

Udsigten fra haven - normalt plejer vi at kunne se øen Hjelm (som vi sejlede til flere gange, da jeg var barn),
men det var vist for diset her i weekenden.

Brændte farver i hortensiaen.

Cosmos 'Double Rose Bonbon' blomstrer stadig.