Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Køkkenhavens juletræ
Jeg har været svært glad for min palmekål i år. Og den er blevet brugt. Og kigget på. For smuk er den jo, som den står dér og ligner et minijuletræ. Af samme grund er den blevet moderne som krukkeplante op til jul - for de der gerne vil have det lidt anderledes.
Palmekål, Brassica oleracea 'Lacinato', er en gammel køkkenurt, der også var brugt og kendt i 1800-tallet. Den kan tåle frost som almindelig grønkål, men kan godt få et lidt brunligt skær, hvis det fryser meget.
Den er også god i køkkenet, hvor du kan snitte og lynstege den sammen med andre grøntsager eller bruge den som omslag til diverse ruller - på billedet ses med hummus. Bladene skal da først blancheres, vrides for væske og tørres. Og så er palmekål jo supersund!!
Palmekål, Brassica oleracea 'Lacinato', er en gammel køkkenurt, der også var brugt og kendt i 1800-tallet. Den kan tåle frost som almindelig grønkål, men kan godt få et lidt brunligt skær, hvis det fryser meget.
Den er også god i køkkenet, hvor du kan snitte og lynstege den sammen med andre grøntsager eller bruge den som omslag til diverse ruller - på billedet ses med hummus. Bladene skal da først blancheres, vrides for væske og tørres. Og så er palmekål jo supersund!!
Jeg plejer at forspire palmekål og udplante småplanterne omkring maj. Og så passer de ellers sig selv :-)
Kvædemarmelade med lakrids
De smukke kvæder er modne her i oktober-november, og de sidste par år har jeg desværre ikke fået dem brugt, men i år har jeg ekstremt mange på mine to buske, så det var oplagt at lave kvædemarmelade.
Jeg har opdaget, at mange studser over den mystiske frugt, når de besøger planteskolen. Du kan læse mere om kvæden her.
Inspireret af en veninde, der havde lavet figenmarmelade med lakrids, tænkte jeg, at kvædemarmelade måtte smage fortrinligt med lidt lakridspulver iblandet. Og det gør det faktisk. Lav ikke marmeladen for sød, hvis der skal lakrids i.
Kvædemarmelade med lakridspulver
Til ca. 4-5 almindelige syltetøjsglas:
1 kg kvæder
ca. 450g sukker - gerne rørsukker
lakridspulver
Atamon eller cognac til at skylle glassene
1. 1 kg (som giver ca. 1 liter puré) hele kvæder koges ca. 40 min., til de er møre.
2. De hele kvæder mases/presses (evt. med en stor trægrydeske) gennem en sigte til en fin puré - fjern kernehuset (som ikke kan mases). Dette arbejde tager lidt tid, og du kan også vælge at blende dem i stedet, men det bliver pænere på denne gammeldags måde.
3. Giv puréen (1 liter) et opkog og kom sukkeret i (smag til). Kog ca. 5 min. Der behøves ingen stivelse, da kvæder indeholder store mængder af pektin.
4. Smag til med lakridspulver og rør rundt.
5. Kommes på Atamon- eller cognacskyllede glas (skyl glasset med låget på og husk at vende glasset, så låget også får en omgang)
Smager rigtigt godt til ost - f.eks. en Emmentaler.
 |
| Æblekvæde (navnet hentyder til formen på frugten) |
Jeg har opdaget, at mange studser over den mystiske frugt, når de besøger planteskolen. Du kan læse mere om kvæden her.
Inspireret af en veninde, der havde lavet figenmarmelade med lakrids, tænkte jeg, at kvædemarmelade måtte smage fortrinligt med lidt lakridspulver iblandet. Og det gør det faktisk. Lav ikke marmeladen for sød, hvis der skal lakrids i.
Kvædemarmelade med lakridspulver
Til ca. 4-5 almindelige syltetøjsglas:
1 kg kvæder
ca. 450g sukker - gerne rørsukker
lakridspulver
Atamon eller cognac til at skylle glassene
1. 1 kg (som giver ca. 1 liter puré) hele kvæder koges ca. 40 min., til de er møre.
2. De hele kvæder mases/presses (evt. med en stor trægrydeske) gennem en sigte til en fin puré - fjern kernehuset (som ikke kan mases). Dette arbejde tager lidt tid, og du kan også vælge at blende dem i stedet, men det bliver pænere på denne gammeldags måde.
3. Giv puréen (1 liter) et opkog og kom sukkeret i (smag til). Kog ca. 5 min. Der behøves ingen stivelse, da kvæder indeholder store mængder af pektin.
4. Smag til med lakridspulver og rør rundt.
5. Kommes på Atamon- eller cognacskyllede glas (skyl glasset med låget på og husk at vende glasset, så låget også får en omgang)
Smager rigtigt godt til ost - f.eks. en Emmentaler.
 |
| Kvædemarmelade - uden lakridspulver til venstre og med til højre. |
En underlig knold - del 1
Knoldgaltetand eller kinaskok (stachys affinis) - på engelsk Chinese Artichoke - bliver den lille midelignende knold kaldt, og den har i år fundet vej til vores køkkenhave. Jeg har et eller andet med knolde(!) - det der med at grave og finde guldklumper gemt i den mørke muld. Det er da noget særligt!!!
Knoldgaltetanden er en gammel køkkenurt, der i stort omfang blev dyrket i Viktoriatiden, som jeg mange gange tidligere har henvist til.
Knoldene lægges i jorden i marts-april, og de optimale betingelser er let jord og masser af varme. Men husk at vande i tørre perioder - dette er vigtigt. I England beskrives den som hårdfør, men de har det jo også en anelse varmere end hos os. Jeg vil dog prøve at lade nogle overvintre i køkkenhaven og samtidig opbevare nogle få knolde i sand et frostfrit, men køligt, sted. En optimal løsning ville være at dyrke knoldene i en mistbænk - ved kanten, så du altid kan finde dem i efteråret - og endnu bedre i varmebed (med halm og hestemøg i bunden).
Knoldene, som er ca. 2-3 cm, høstes fra november til januar. Medbring en skål med vand, når du graver dem op. Tørrer jorden på knoldene, er de bagefter svære at rengøre.
Knoldgaltetanden er en gammel køkkenurt, der i stort omfang blev dyrket i Viktoriatiden, som jeg mange gange tidligere har henvist til.
Knoldene lægges i jorden i marts-april, og de optimale betingelser er let jord og masser af varme. Men husk at vande i tørre perioder - dette er vigtigt. I England beskrives den som hårdfør, men de har det jo også en anelse varmere end hos os. Jeg vil dog prøve at lade nogle overvintre i køkkenhaven og samtidig opbevare nogle få knolde i sand et frostfrit, men køligt, sted. En optimal løsning ville være at dyrke knoldene i en mistbænk - ved kanten, så du altid kan finde dem i efteråret - og endnu bedre i varmebed (med halm og hestemøg i bunden).
Knoldene, som er ca. 2-3 cm, høstes fra november til januar. Medbring en skål med vand, når du graver dem op. Tørrer jorden på knoldene, er de bagefter svære at rengøre.
Dengang - in the good old days - blev disse juveler stegt i smør - det samme gør de i dag. Smørstegt knoldgaltetand er en delikatesse med en dejlig fast konsistens.
Her i Danmark kan de købes hos Camilla Plum, og hun nævner dem som frosthårdføre. De er i hvert fald ikke hårdføre, hvis de står i potte - jeg mistede en del i det tidlige forår; de rådnede simpelthen.
Måske en knold du skulle overveje i din køkkenhave til næste år??
Måske en knold du skulle overveje i din køkkenhave til næste år??
Hvidkålen - en overset grøntsag (?)
Jeg er med årene blevet ret glad for hvidkålen. Men bliver den spist i de danske hjem? Jeg har på fornemmelsen, at de fleste måske bruger dem som råkostsalat, hvor den er suveræn, hvis den er helt fintsnittet og blandet med måske gulerødder, mandler m.v.
Og så er der naturligvis den gamle traver - stuvet hvidkål. Det er jeg nu ikke så vild med ;-)
Og så er der naturligvis den gamle traver - stuvet hvidkål. Det er jeg nu ikke så vild med ;-)
I tidligere tider var hvidkålen en yndet grøntsag, da den mættede, og der var i et hoved til mange måltider, og dengang var der jo mange munde at mætte!
Som adskillige grøntsager dengang var der forskellige sorter i handlen, men det er der ikke mere. De oplyses i hvert fald ikke til den endelige forbruger - os. Virkeligt ærgerligt, men heldigvis bliver det mere og mere populært at opdrive og dyrke de gamle sorter. Så det er hermed en opfordring til jer (og mig selv). Jeg vil gøre mit til at beskrive de gamle sorter, så de ikke går helt i glemmebogen. For det første er det spændende med gamle sorter, men disse er også gennemprøvet og dyrket gennem mange, mange år, så det er sikre og robuste sorter.
I 1870erne og fremefter var det almindeligt at så hvidkål. Den kan sås i drivbænk i marts måned og udplantes i løbet af maj-juni på god lerholdig jord, og når oktober nærmer sig - eller inden frosten - optages kålen. Sorterne tilhører henholdsvis sommer- og efterårshvidkål.
Gamle sorter - år 1878:
Amager-hvidkål
Brunswiger
Magdeborger
Erfurter
Lybekker
1910:
Amager-hvidkål, som beskrives som "ikke alene landskendt, men verdenskendt"
Halvhøj Amager "Mariendaler" (Ejer: Handelsgartner Eltzholtz, Ringe)
Struer-Stammen
Lav Amager (Ejer: Handelsgartner H. J. Hansen, Vordingborg)
Lav fast Amager (Ejer: Handelsgartner Eltzholtz, Ringe)
Ruhm von Enkhuizen (beskrives i 1910 som en meget gammel sort)
Ditmarsker
Brunswiger
Succession
1941:
Ditmarsker
Københavns Torve
Ruhm von Enkhuizen
Amager
Lav og halvhøj Amager
Tegningen ovenfor er fra 1941 og forestiller en lade til opbevaring af hvidkål.
Da jeg for nylig ville finde spændende retter med hvidkål på nettet, blev jeg altså slemt skuffet. Syntes ikke rigtigt, at der var noget interessant, så jeg fandt på min egen ret - hvidkålsrelish -, som smager fantastisk som tilbehør til kød eller fisk. Kan gemmes på glas, da der er æblecidereddike i.
Nedenstående opskrift er ca. mål, så smag selv til - den skal være lidt sur-sød.
Ca. 3-5 glas
2 løg
ca. 2 L FINT-snittet hvidkål
hvidløgs-fed - efter smag
balsamico
ca. 5-6 spsk. sherryeddike
ca. 300 ml æblecider-eddike
hel peber
laurbærblade
ca. 9 spsk. sukker
2 spsk. kanelbark (eller hele stykker)
salt
Det hele koges ved sagte varme, indtil hvidkålen er formindsket og blød.
God fornøjelse :-)
Jeg fik pludselig travlt! (TV-udsendelse)
Efter et par frostnætter fik jeg pludselig travlt med at plukke og sylte diverse frugt. Der skal jo ikke meget til, før det hele klasker sammen (i hvert fald sommerblomsterne) og takker af for i år. Ret kedeligt at se på, men sådan er det jo.
Selvforsyning er jo blevet meget trendy - det startede nok med Bonderøven (sådan officielt), men vi er jo mange, der har syltet, henkogt, bagt osv. i mange år, og hvor det er blevet en livsstil. Og i de gode gamle dage var det jo hverdag "at selvforsyne sig".
Jovist kan man købe varerne i supermarkedet, meeeen... det er jo ikke samme kvalitet, og hvis det endelig er, koster det en halv bondegård. Ydermere er det bare totalt tilfredsstillende at have fyldt spisekammeret eller skabene op med hjemmelavede lækkerier.
Birgitte Hasholt ved alt om selvforsyning, og hun henkoger, sylter, bager og opfinder nye spændende retter til den store guldmedalje :-) Her på Fyn kender vi også Birgitte fra haveudsendelserne på TV2/Fyn+, og den seneste udsendelse er virkelig inspirerende - jeg fik med det samme lyst til at høste alt fra have og drivhus, indsamle de mange henkogningsglas og få gang i de store gryder!!
Du kan se udsendelsen her.
Efter de 2-3 frostnætter, vi havde i sidste uge, skulle de sidste røde tomater henkoges med hvidløg, basilikum, salt og olivenolie. Nu har vi også en god forsyning, så vi ikke kommer til at mangle her i vinter.
Derefter har jeg plukket en del af vore 'Gloster' æbler, der er store og flotte, og begge træer er tynget af de mange æbler. De kan dog godt tåle lidt frost.
Ud af æblerne blev der lavet æblechutney, og den blev fantastisk, og jeg laver nok en portion mere. Jeg bruger altid en opskrift af Claus Meyer - hans opskrifter går man aldrig galt i byen med.
I går fik jeg tømt det store drivhus for de mange tomatplanter, og inden da kom de grønne tomater ned i poser, for de er jo da guld værd :-) Syltede grønne tomater med kanel og nelliker - der er ikke noget bedre. Vi bruger dem på pålæg og selvfølgelig som tilbehør til kød og fisk.
Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke har fået plukket hyben - ville gerne have lavet hybenmarmelade. Vil dog lige checke, om der stadig er hyben ved stranden. Det var der i hvert fald først i oktober.
Hvad siger I - er det for sent at plukke hyben? Og et andet spørgsmål; ved I, hvor man kan købe syltepapir (tilføjet 19/10: det kan fås i Føtex :-) )? Det er nærmest umuligt at opdrive, og det jeg har brugt er noget, jeg har købt på QXL, og som er fra 50erne (men selvfølgelig ubrugt)!!!! Det er da ufatteligt, at det skal være så svært at finde nu til dags. Jeg ved, at Camilla Plum har det på sin webshop, men jeg ville jo gerne have, at jeg bare kunne gå ned i supermarkedet og finde det ;-)
Selvforsyning er jo blevet meget trendy - det startede nok med Bonderøven (sådan officielt), men vi er jo mange, der har syltet, henkogt, bagt osv. i mange år, og hvor det er blevet en livsstil. Og i de gode gamle dage var det jo hverdag "at selvforsyne sig".
Jovist kan man købe varerne i supermarkedet, meeeen... det er jo ikke samme kvalitet, og hvis det endelig er, koster det en halv bondegård. Ydermere er det bare totalt tilfredsstillende at have fyldt spisekammeret eller skabene op med hjemmelavede lækkerier.
Birgitte Hasholt ved alt om selvforsyning, og hun henkoger, sylter, bager og opfinder nye spændende retter til den store guldmedalje :-) Her på Fyn kender vi også Birgitte fra haveudsendelserne på TV2/Fyn+, og den seneste udsendelse er virkelig inspirerende - jeg fik med det samme lyst til at høste alt fra have og drivhus, indsamle de mange henkogningsglas og få gang i de store gryder!!
Du kan se udsendelsen her.
Efter de 2-3 frostnætter, vi havde i sidste uge, skulle de sidste røde tomater henkoges med hvidløg, basilikum, salt og olivenolie. Nu har vi også en god forsyning, så vi ikke kommer til at mangle her i vinter.
Derefter har jeg plukket en del af vore 'Gloster' æbler, der er store og flotte, og begge træer er tynget af de mange æbler. De kan dog godt tåle lidt frost.
Ud af æblerne blev der lavet æblechutney, og den blev fantastisk, og jeg laver nok en portion mere. Jeg bruger altid en opskrift af Claus Meyer - hans opskrifter går man aldrig galt i byen med.
 |
| Æblechutney - Claus Meyers opskrift |
I går fik jeg tømt det store drivhus for de mange tomatplanter, og inden da kom de grønne tomater ned i poser, for de er jo da guld værd :-) Syltede grønne tomater med kanel og nelliker - der er ikke noget bedre. Vi bruger dem på pålæg og selvfølgelig som tilbehør til kød og fisk.
Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke har fået plukket hyben - ville gerne have lavet hybenmarmelade. Vil dog lige checke, om der stadig er hyben ved stranden. Det var der i hvert fald først i oktober.
Hvad siger I - er det for sent at plukke hyben? Og et andet spørgsmål; ved I, hvor man kan købe syltepapir (tilføjet 19/10: det kan fås i Føtex :-) )? Det er nærmest umuligt at opdrive, og det jeg har brugt er noget, jeg har købt på QXL, og som er fra 50erne (men selvfølgelig ubrugt)!!!! Det er da ufatteligt, at det skal være så svært at finde nu til dags. Jeg ved, at Camilla Plum har det på sin webshop, men jeg ville jo gerne have, at jeg bare kunne gå ned i supermarkedet og finde det ;-)
Vi høster igen - og "blogtræf"
Jeg har skrevet det før og skriver det igen - sikke en frodighed en have kan bryste sig af på denne tid af året.
Jeg har netop henkogt tomater igen og fik langt om længe lavet krydderurtesalt med masser af forskellige saftige krydderurter. Det er tilfredsstillende at lave det selv og fylde hylderne i spisekammeret op :-)
Buketter bliver der stadig plukket til.
Sidst, men ikke mindst, havde jeg fornøjelsen at møde 3 bloggere i søndags på Glud Museum. Først Gitte fra Majas Arv, som dog tidligere i år har været nede på vores planteskole (Gitte, glemte at få billede af dig!), og senere kom Lisbeth fra Høneballehaven og Mette fra Mettes Have. Det var rigtigt dejligt at møde dem i virkeligheden - tak for snakken :-)
Jeg har netop henkogt tomater igen og fik langt om længe lavet krydderurtesalt med masser af forskellige saftige krydderurter. Det er tilfredsstillende at lave det selv og fylde hylderne i spisekammeret op :-)
 |
| Denne tomat har jeg dog ikke brugt til henkogning. Jeg fik frøene fra Praktisk Økoligi sidste år, da vi deltog i høstmarkedet hos Camilla Plum, og hun kaldte den for 'Chai'. Den er helt klart mere velsmagende end andre cherrytomater - den smager faktisk af en kraftig ketchup - helt klart den bedste, jeg har haft til dato. |
 |
| Rød Ingrid Marie får næsten sorte æbler i det rette lys. |
Buketter bliver der stadig plukket til.
Ellers er det meget de gyldne farver, der maler havebilledet. Den smukke Rudbeckia 'Takao' nedenfor - som har en mere orange farve i varmt solskin - er jeg blevet rigtig glad for, da den er fyldt med små og lette blomster og har en tæt vækst. Jeg har byttet den med Helga fra Idehaven.
 |
| Efterårsfaver i Tambours Have, Varde. |
Sidst, men ikke mindst, havde jeg fornøjelsen at møde 3 bloggere i søndags på Glud Museum. Først Gitte fra Majas Arv, som dog tidligere i år har været nede på vores planteskole (Gitte, glemte at få billede af dig!), og senere kom Lisbeth fra Høneballehaven og Mette fra Mettes Have. Det var rigtigt dejligt at møde dem i virkeligheden - tak for snakken :-)
 |
| Mette og Lisbeth :-) |
Kvæderne - mystisk frugt
De japanske kvæder, Chaenomeles japonica, blomstrer nu og har gjort det i et stykke tid. Jeg blev lige mindet om dem, da jeg så Floras smukke billeder af sin kvæde med støvet pink blomster.
Den rødorange er nok den mest almindelige. Jeg har en støvet lysorange, og så blomstrer der netop nu to sorter, som er købt i England - den laksefarvede og fyldte 'Cameo' og den rosa med hvide kanter 'Madame Butterfly'.
Den japanske kvæde sætter små hårde gule frugter, der kan bruges til gelé, marmelade m.m. - akkurat som den almindelige/rigtige kvæde.
Den rigtige kvæde (Cydonia oblonga) - som jeg forbinder lidt med mystik (muligvis fordi den bruges meget i den arabiske verden, som jeg ofte forbinder med 1001 nat) - har store hårde, gule frugter, der enten er æble- eller pæreformet.
Træet er eventyrligt smukt. Det minder ved udspring lidt om et myrtetræ, kan blive enten til en busk (og kan holdes nede til dette) eller træ på 3-4 meter. Desuden er blomsterne nærmest det smukkeste, jeg nogensinde har set. De er helt svagtlyserøde og er spredt fordelt over busken. Den blomstrer senere end æbletræerne, så er der ikke bier i haven, bestøves blomsterne med din finger, pensel eller lignende. Det fandt jeg ud af sidste år, hvor jeg fik et væld af kvæder.
Frugten, som er let dunet, kan plukkes i efteråret. Der kan laves marmelade, te, kvædebrød og meget andet af disse usædvanlige frugter - se opskrifter her.
Den rødorange er nok den mest almindelige. Jeg har en støvet lysorange, og så blomstrer der netop nu to sorter, som er købt i England - den laksefarvede og fyldte 'Cameo' og den rosa med hvide kanter 'Madame Butterfly'.
Den japanske kvæde sætter små hårde gule frugter, der kan bruges til gelé, marmelade m.m. - akkurat som den almindelige/rigtige kvæde.
Den rigtige kvæde (Cydonia oblonga) - som jeg forbinder lidt med mystik (muligvis fordi den bruges meget i den arabiske verden, som jeg ofte forbinder med 1001 nat) - har store hårde, gule frugter, der enten er æble- eller pæreformet.
 |
| Æblekvæde - vi har to efterhånden ret store buske - den ene på et par meter. Vi har også en mindre busk med pæreformede kvæder. |
Træet er eventyrligt smukt. Det minder ved udspring lidt om et myrtetræ, kan blive enten til en busk (og kan holdes nede til dette) eller træ på 3-4 meter. Desuden er blomsterne nærmest det smukkeste, jeg nogensinde har set. De er helt svagtlyserøde og er spredt fordelt over busken. Den blomstrer senere end æbletræerne, så er der ikke bier i haven, bestøves blomsterne med din finger, pensel eller lignende. Det fandt jeg ud af sidste år, hvor jeg fik et væld af kvæder.
Frugten, som er let dunet, kan plukkes i efteråret. Der kan laves marmelade, te, kvædebrød og meget andet af disse usædvanlige frugter - se opskrifter her.
De viktorianske rabarber / fransk rabarbertærte
... har jeg tilladt at kalde mine rabarber, da de "gemmes væk" af de smukke høje viktorianske rabarberdrivpotter med låg.
Alt, hvad der hører den viktorianske køkkenhave til, finder jeg smukt - både køkkenurter, bedinddelinger og tilhørende haveudstyr. Sådan en rabarberpotte er en af de ting.
Og hvorfor er det så lige, at man skal anskaffe sig en sådan - udover prydværdien? Jamen altså... det har jeg måske først fattet i år; rabarberstilkene bliver fine og totalt sprøde og har en anderledes nærmest pink farve.
Man brugte dem dengang - som ordet antyder - som en drivpotte, så rabarberne kunne komme tidligere, og de blege stilke var en delikatesse, som måske var få forundt.
Jeg satte mine to potter over planterne ret sent, så først nu har jeg lange tynde pink stilke, der blev brugt til en fransk rabarbertærte med mandellåg (og den smager godt!!!).
6-8 personer:
Tærtebund:
175g mel
125g smør
2-3 spsk vand
Fyld:
5-600g rabarber, skåret i små stykker
125g sukker
1 spsk kartoffelmel
Mandellåg:
100g smuttede, hakkede mandler
100g smør
100g sukker
3 æg
Hak mel og smør sammen til en grynet masse. Tilsæt vand, lidt ad gangen, og ælt dejen sammen. Læg den koldt og tildækket ca. 1/2 time. Tænd ovnen og sæt den på 175 grader. Fordel dejen i en smurt tærteform og sæt den i ovnen i ca. 15 min.
Bland rabarberstykkerne med sukker og kartoffelmel og fordel dem på den forbagte tærtebund.
Rør smør og sukker godt. Del æggene og rør blommerne i, en ad gangen. Rør de findelte mandler i.
Pisk hviderne til fast skum og vend dem i dejen, som nu bredes over kagen, der sættes i ovnen igen i ca. 35 min. på midterste rille, eller til rabarberne er møre og overfladen smukt gylden.
Serveres lun med flødeskum eller rørt vanilleis (smager nu også godt kold!).
Bon appetit :-)
Alt, hvad der hører den viktorianske køkkenhave til, finder jeg smukt - både køkkenurter, bedinddelinger og tilhørende haveudstyr. Sådan en rabarberpotte er en af de ting.
Og hvorfor er det så lige, at man skal anskaffe sig en sådan - udover prydværdien? Jamen altså... det har jeg måske først fattet i år; rabarberstilkene bliver fine og totalt sprøde og har en anderledes nærmest pink farve.
Man brugte dem dengang - som ordet antyder - som en drivpotte, så rabarberne kunne komme tidligere, og de blege stilke var en delikatesse, som måske var få forundt.
Jeg satte mine to potter over planterne ret sent, så først nu har jeg lange tynde pink stilke, der blev brugt til en fransk rabarbertærte med mandellåg (og den smager godt!!!).
Jeg var fascineret af drivpotterne allerede for 12-14 år siden, men kunne ikke finde dem nogen steder (før internettet slog igennem!!!) - og slet ikke i Danmark. Så jeg var lykkelig, da jeg fandt dem hos Havegalleriet, hvor jeg har købt mine. Tunge er de - og super kvalitet!
Opskrift på fransk rabarbertærte:
6-8 personer:
Tærtebund:
175g mel
125g smør
2-3 spsk vand
Fyld:
5-600g rabarber, skåret i små stykker
125g sukker
1 spsk kartoffelmel
Mandellåg:
100g smuttede, hakkede mandler
100g smør
100g sukker
3 æg
Hak mel og smør sammen til en grynet masse. Tilsæt vand, lidt ad gangen, og ælt dejen sammen. Læg den koldt og tildækket ca. 1/2 time. Tænd ovnen og sæt den på 175 grader. Fordel dejen i en smurt tærteform og sæt den i ovnen i ca. 15 min.
Bland rabarberstykkerne med sukker og kartoffelmel og fordel dem på den forbagte tærtebund.
Rør smør og sukker godt. Del æggene og rør blommerne i, en ad gangen. Rør de findelte mandler i.
Pisk hviderne til fast skum og vend dem i dejen, som nu bredes over kagen, der sættes i ovnen igen i ca. 35 min. på midterste rille, eller til rabarberne er møre og overfladen smukt gylden.
Serveres lun med flødeskum eller rørt vanilleis (smager nu også godt kold!).
Bon appetit :-)
Chili er inde i varmen....
.....både på den ene og anden måde.... Den er vel det, man kan kalde en trendy haveplante. Specielt mænd finder den tiltrækkende - den er på en måde en maskulin plante, og det skyldes helt sikkert den "varme" smag. Uhh.... netop derfor er jeg ikke så vild med chili. Maden må helst ikke blive for stærk her hos os, men må dog gerne give en smule skarphed til retten. Og det skal tilføjes, at jeg elsker planten, da den er så smuk, og en del af chilierne får vi da også brugt alligevel.
Min svoger er en ægte "chili-man", køber altid sine planter hos Gartneri Toftegaard, og har vel omkring 4-5 forskellige hvert år, så det er ikke specielt mange sorter, han dyrker, men én plante giver jo også et enormt afkast.
Han laver hvert år af sine chilier et hav af forskellige saucer, ketchupper, pastaer, krydderier m.m. Og det nyder vi godt af - serveret til kartofler, kød, fisk, på pizzabunde osv., gør dem næsten uundværlige.
Sådan laver og skriver han om sine chili-saucer:
Ja, dén chilisauce nyder vi - Peter siger hver gang, at den burde sættes i produktion, så mon ikke du skulle holde opskriften for dig selv, kære svoger? :-))
 |
| Chili 'Heatwave' - en foræring af en sød kunde |
Min svoger er en ægte "chili-man", køber altid sine planter hos Gartneri Toftegaard, og har vel omkring 4-5 forskellige hvert år, så det er ikke specielt mange sorter, han dyrker, men én plante giver jo også et enormt afkast.
Han laver hvert år af sine chilier et hav af forskellige saucer, ketchupper, pastaer, krydderier m.m. Og det nyder vi godt af - serveret til kartofler, kød, fisk, på pizzabunde osv., gør dem næsten uundværlige.
 |
| Saucer, ketchup, krydderiblandinger med chili - alt hjemmelavet af vores svoger - og uundværlige til maden - uanset, om man bryder sig om chili eller ej :-) |
Sådan laver og skriver han om sine chili-saucer:
M.h.t. Chilisauce, så har jeg jo forsøgt mig med mange forskellige ingredienser, men er kommet frem til 2 forskellige typer, som jeg vil holde mig til fremover. Den ene er ketchupagtig i sin konsistens, og består mestendels af tomatpuré (eller blendede tomater), men også en ret stor andel af grillede peberfrugter som er blendet inden de kommer i gryden. Det giver en vis sommersolsagtig sødme til saucen.
Jeg krydrer med salt og peber og kommer gerne en kanelstang i gryden. Der er også hvidløg i. Jeg smager til med eddike og rørsukker, så der kommer en balance mellem surt og sødt, og chillierne blender jeg med lidt af tomaten inden jeg kommer dem i. Det får så lov til at boble i gryden en times tid inden det kommer på glas.
Jeg smager løbende, og når kanelsmagen kan antydes kommer stangen op. Det kan være forskellige chillier, og jeg kan ikke angive noget med mængder. Jeg har en idé om, hvor stærke de er, men styrken varierer også af, om de har fået meget sol m.v. – så samme sort kan godt være mere eller mindre stærk fra år til år. Men jeg har altid Jalapenõ i drivhuset foruden en stor type af ikke så stærke (som jeg ikke bruger i sauce, men løbende i sæsonen) – desuden skifter jeg fra år til år mellem en lille stærk satan, som sammen med Jalapenõerne udgør chilien til saucerne!
Jeg har en anden chilisause baseret på olie, som jeg har lavet første gang sidste år. Den er en succes synes jeg. Opskriften kan måske lokkes ud af mig?
Ja, dén chilisauce nyder vi - Peter siger hver gang, at den burde sættes i produktion, så mon ikke du skulle holde opskriften for dig selv, kære svoger? :-))
 |
| Hele chili-grene ('Habanero') hængt til tørre hos min svoger. Foto: © Jan Fisker |
 |
| ('Tabasco' eller 'Apache') Foto: © Jan Fisker |
 |
| Ukendt chili - endnu en foræring af en anden sød kunde |
Marcipan-brownies
Denne kage har jeg bagt et utal af gange, og jeg har efterhånden ikke lyst til at bage andre...... Den er nem at bage, og den smager himmelsk. Kan evt. bruges som dessertkage med frugtcoulis til.
Opskriften er fra et svensk boligblad, så jeg er ikke sikker på, at det er helt tilladt at gengive den her, men jeg tager chancen ;-)
3 æg
3,5 dl sukker
2 dl smør (kan være lidt svært at måle, men ca. 2 dl smør i klatter)
2,5 dl mel
150g mørk god chokolade
2 tsk vanillepulver
80g hakkede mandler
200g revet marcipan (meget gerne øko, der har en helt anden struktur end alm. marcipan)
Æg og sukker piskes til en luftig masse. Smør og chokolade smeltes og røres i æggeblandingen. De øvrige ingredienser tilsættes.
Spredes ud i en bradepande med bagepapir. Skal være ca. 2-2,5 cm høj.
Kagen bages i ca. 15 min. i varmluftsovn ved 170-175 grader. (Jeg plejer dog at give den lidt længere tid). Kagen skal være klæbrig, men alligevel lidt fast (den bliver også mere fast, når den er afkølet). Drysses med flormelis, når den er afkølet.
Opskriften er fra et svensk boligblad, så jeg er ikke sikker på, at det er helt tilladt at gengive den her, men jeg tager chancen ;-)
3 æg
3,5 dl sukker
2 dl smør (kan være lidt svært at måle, men ca. 2 dl smør i klatter)
2,5 dl mel
150g mørk god chokolade
2 tsk vanillepulver
80g hakkede mandler
200g revet marcipan (meget gerne øko, der har en helt anden struktur end alm. marcipan)
Æg og sukker piskes til en luftig masse. Smør og chokolade smeltes og røres i æggeblandingen. De øvrige ingredienser tilsættes.
Spredes ud i en bradepande med bagepapir. Skal være ca. 2-2,5 cm høj.
Kagen bages i ca. 15 min. i varmluftsovn ved 170-175 grader. (Jeg plejer dog at give den lidt længere tid). Kagen skal være klæbrig, men alligevel lidt fast (den bliver også mere fast, når den er afkølet). Drysses med flormelis, når den er afkølet.
Immerbær - et eventyrligt bær
Jeg havde i mange år haft immerbær (Fragaria vesca) i baghovedet og havde tænkt på det som et bær forbundet med mystik. Jeg kunne nærmest se alferne og feerne flyve rundt mellem de smukke bær, der er små, spidse og nubrede.
Da jeg langt om længe fik dem, overraskede de i den grad ved, at bærret har et ufatteligt højt smagsniveau. Vi har plantet sorten 'Rügen', som måske er den mest almindelige i handlen. Den har ingen udløbere som skovjordbær, og det var perfekt, da de skulle bruges som kantplanter om vores køkkenhave.
Der er jordbær på planten nærmest hele sæsonen. Vi plukkede og plukkede og nød den helt fantastiske smag, der er så intens, så der kun skal et par bær til for at tilfredsstille smagsløgene.
Den er vidunderlig i salater med mozzarella, oliven osv. Og sørg for at det er blandet salat (pluksalat, chikorie, hovedsalat, rucola m.v. Den smagsløse Iceberg salat anbefales ikke).
Da jeg langt om længe fik dem, overraskede de i den grad ved, at bærret har et ufatteligt højt smagsniveau. Vi har plantet sorten 'Rügen', som måske er den mest almindelige i handlen. Den har ingen udløbere som skovjordbær, og det var perfekt, da de skulle bruges som kantplanter om vores køkkenhave.
Der er jordbær på planten nærmest hele sæsonen. Vi plukkede og plukkede og nød den helt fantastiske smag, der er så intens, så der kun skal et par bær til for at tilfredsstille smagsløgene.
Den er vidunderlig i salater med mozzarella, oliven osv. Og sørg for at det er blandet salat (pluksalat, chikorie, hovedsalat, rucola m.v. Den smagsløse Iceberg salat anbefales ikke).
 |
| De skønne immerbær |
Danmark - Algeriet 0-1
Ja, ja, godt nok vandt Danmark over Algeriet i håndbold i går, men hvad angår kager, vinder Algeriet :-) Godt nok laver vi skønne kager i Danmark, men når min veninde i Århus hvert år kommer hjem fra Algeriet og har de skønne kager med, er jeg der på pletten!!!
De laver flere typer kager, men kagerne er ofte kendetegnende ved at være ret tunge og tætte og er ofte lavet af en skøn mandelmasse, pistacier m.v.
Hendes svigerfamilie bager i flere dage og laver de smukkeste og velsmagende kager, man kan forestille sig.
De laver flere typer kager, men kagerne er ofte kendetegnende ved at være ret tunge og tætte og er ofte lavet af en skøn mandelmasse, pistacier m.v.
Hendes svigerfamilie bager i flere dage og laver de smukkeste og velsmagende kager, man kan forestille sig.
 |
| Skønne kager fra Algeriet |
Abonner på:
Opslag (Atom)